tirsdag den 31. juli 2018

Afdansningsbal

HTM-/rallyskilt (design: Lonni)

Jeg synes tankerne har kørt ret ustruktureret rundt det sidste stykke tid, jeg fik det bekræftet i dag 😉 Jeg tror og håber det er en kombination af varmen og at jeg trænger til ferie (som starter fredag eftermiddag).

Til dagens træning med Anita & Osseau havde jeg planlagt dels Max’ afskeds-HTM-program med og uden hund, dels Lille Bjørns HTM2 med Paddington og musik plus nogle positioner.

Anita kender mig på mange punkter bedre end jeg selv, så jeg kan på ingen måde snakke udenom, når hun spørger om dette og hint. Som hvorfor jeg kalder det et afdansningsbal for Max, hvorfor jeg pludselig ser nyindlæring af nogle positioner med Lille Bjørn som uoverskuelige problemer, hvorfor jeg karter rundt med hundene, når jeg ikke har styr på programmerne endnu osv.

Jeg kan endnu engang konstatere at hundene gerne vil og kan, og det uanset hvordan jeg roder og fejler.

Lille Bjørn kæmpede for at følge med, selvom jeg ikke altid fik ventet på ham, fordi jeg var så optaget af rekvisitterne. Jeg fik også trådt på ham et par gange, så han ikke ville ind i P9 ☹

Jeg har styr på strukturen i HTM2-programmet med Paddington, jeg har nogenlunde styr på håndtering af rekvisitterne, jeg har påklædning på plads (i hovedet), jeg har efter at have rodet med nogle positioner fået en bestemt opfordring til at arbejde med P1 til venstre (det går sådan set fint allerede), fjerne spin og twist, og det ender naturligvis med at blive et superprogram.

Max’ ”afskedsprogram” har jeg tænkt meget over. En medley af hans hidtidige HTM-numre blev droppet undervejs, men der var en idé der begyndte at køre med en kombination af rally og HTM.

Musikken fandt Lonni på en af sine videoer på YouTube, John Philip Sousas march ”The Liberty Bell”, venlige tanker sendt til Monty Python, som anvendte den som kendingsmelodi. Nogle skilte kreerede Lonni også (tusind tak!) – for Monty Python og Funny Walks er da helt oplagt til noget HTM, og i dag skulle jeg for første gang gå programmet.

Jeg har ikke helt styr på det endnu, men det føles rigtigt, og musikken passer supergodt til os.

Nogle gode input og skarpe spørgsmål fra Anita, og endnu mere at tænke over.

Det med afdansningsbal måtte jeg slå op. Det er noget afslutning, men kun på en sæson: ”stor fest med danseopvisning og bal der afslutter sæsonen i en danseskole” (Den Danske Ordbog).

Og der er en sæson efter denne 😊

søndag den 29. juli 2018

HMC- og SBH-rally

Championbanen lørdag
 
Jeg har i weekenden haft fornøjelsen at dømme to rallyprøver. Jeg må indrømme at det har været rart, at jeg ikke skulle op med hunde selv til nogen af arrangementerne, men ”bare” har kunnet holde fokus på at dømme, og forhåbentlig bidrage til at give deltagerne en god oplevelse i rallyringen.

I går Havde Gitte Fischer og Johanna arrangeret en dobbeltprøve til støtte for Hundesport mod Cancer på Garbogaard. Amanda dømte den ene prøve, jeg den anden.

Det var et virkelig flot arrangement, med to fyldte prøver, masser af fine sponsorpræmier, flotte rosetter, super god stemning og en masse flot førerarbejde. Dommerne fik meget fin forplejning først og fremmest masser af koldt vand, lækre hjemmesmurte sandwiches og jordbærisen om eftermiddagen var et kæmpehit!

Der var, som jeg godt kan lide det, brug for det meste af pointskalaen i alle mine klasser, det tager jeg som udtryk for at de ikke er for nemme og ikke for svære.

Hvad lagde jeg specielt mærke til? Poul og evigt glade Rosa, som vandt championklasse, Susanne og Annesine som debuterede i championklasse (med 69 point), Camilla og Cassi som fik det sidste certifikat, og Camilla blev da blev ret glad 😊, dog overgået af Pia, da Tess fik sidste pind og blev RØM! Sonja og Lemon som dansede sig igennem øvet klasse og fik velfortjente 100 point. Og så var der en fantastisk begynderklasse med 4 x 100 og Birgitte og Hector med en overlækker banegennemgang og vindere på tid.

Nå ja, og så gav arrangementet 14.050,20 kr. til HMC, og det er da helt vildt flot!

Championbanen søndag

I dag gik turen til Lyderslev (ved St. Heddinge), hvor jeg skulle dømme for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde Kreds 6. Pia van Acker har været den store drivkraft i dette arrangement, og det kan hun godt være meget stolt af. Prøven var fyldt, og jeg synes specielt det var lækkert med en begynderklasse med 19 hunde, heraf flere der skulle op for første gang.

Der var flotte præmier til alle, og der var superflotte rosetter, med glimmer og det hele, og ekstra store rosetter til belgiere, der blev bedst placeret i klassen og dermed Danmarksmestre.

Vi startede med Junior og kørte opefter.

Mathilde og Boogie var eneste junior og vandt med 100 point. Hun skulle naturligvis også have feedback, og det skal være superpræcist, for hun er helt bevidst om, hvor hun mener der er noget at trække for, så jeg forklarede hvorfor jeg ikke havde trukket i en bestemt situation. I øvrigt beundrede jeg den måde hun håndterer linen på, så den aldrig blive stram, selv om der kommer små udfald fra Boogie.

I begynderklassen kom hele karakterskalaen i brug fra start med en IB og en på 100 point. Heldigvis var der flest i den gode ende, og igen endte jeg med 4 x 100 point, og det er da hyggeligt, selvom Pia var lidt bekymret for, at hun løb tør for RBM-rosetter …

Der var nogle superflotte præstationer i både øvet klasse (2 x 100) og i ekspertklasse (3 certer), men det jeg helt sikkert vil huske dagen for var 5. vinder med 82 point i championklasse: Susanne og Annesine. De gik så flot! De mistede sit under gang på højre side også i ommeren (minus 13 point) og derudover kun 5 x 1 for småtterier. Susannes glæde er der mange udøvere der kan lære af, det havde intet med placering at gøre, men bare det at gennemføre en bane og bestå! De skal nok nå langt i championklassen. Det er i øvrigt den mest jævnbyrdige championklasse jeg har dømt, 6 ekvipager med point fra 80 til 91.

Forplejningen var lige som jeg ville have den: masser af vand og en lækker flæskestegssandwich, dommergaven omfattede bl.a. en flaske Barolo, og så véd jeg at arrangørerne kender min smag i vin. Jeg siger tak til Pia og Co. for en dejlig dag.

Jeg kan godt mærke jeg er lidt træt i hovedet efter to dage i solen og have stået rigtigt meget op. Men hold da op hvor er det skønt at være en del af denne sport. Og hvor er det dejligt at entusiastiske hundefolk vil stå for disse arrangementer, så vi andre kan gå til prøve.

fredag den 27. juli 2018

”Jeg er en meget sjælden bjørn, svarede han vigtigt”


Den har stået på nul hundetræning de sidste to dage. Jeg har været meget tilfreds med træningen tirsdag og onsdag, og har haft brug for at overveje det videre forløb med begge hunde.

Lille Bjørns HTM-program med Paddington udvikler sig meget hurtigere end jeg havde drømt om. Det var været fantastisk at kunne beholde positioner og links fra præ-Paddington i vidt omfang, og historien er med enkle midler blevet rigtigt god.

Jeg var i gang med at læse Michael Bonds ”Bjørnen Paddington”, som jeg fik af Mia på Bornholm. I går blev Kirsten og jeg enige om, at det var en oplagt oplæsningsbog, så aftalen er, at jeg læser et kapitel højt ikke daglig, men næsten da. Vi startede i går, og hold da op hvor var det hyggeligt 😊 Det er mange år siden, vi har gjort det, og det var vist, da jeg læste højt for Christian, indtil han selv begyndte at læse.

Der dukker uden tvivl gode ideer op til HTM i den proces, det må vi se. Vi har også besluttet, at selvom de to Paddington-film ligger og frister, så skal vi først være færdige med bogen, før vi ser dem.


Med Max har jeg jo besluttet at danse af på Samsø til oktober. Lonni og jeg blev superkreative i går aftes. Musikken blev klippet ned af Lonni, jeg arbejdede med programmet, vi skrev sammen om rekvisitter, og Lonni fik en genial idé, som vi nu arbejder videre med. Ho ho ho, hvor jeg glæder mig til det nummer.

Jeg har mindet mig selv om, at det kun skal bruges den ene gang, det kan være det bliver svært 😉


I dag havde jeg mulighed for at arbejde hjemme, og det var ret skønt. Et telefonmøde blev klaret i haven, med to sovende hunde ved siden af mig.

Pernille, Peter, Anne, Mingus og Malcolm kom forbi ved 16-tiden og det var hyggeligt med først lidt snak og så en tur i vandet. Det var så klart, der var bølger og det var bare årets bedste badetur, og der har ellers været rigtigt mange.


Weekenden står i rallyens tegn, jeg skal dømme i morgen på Garbogaard (dobbeltprøve med Amanda som den anden dommer) og søndag i Lyderslev. Dommere er bestemt også mennesker, og Amanda og jeg har talt om begrebet hurtige baner vs. langsomme baner. Jeg tror vi kan love, at vi begge har lavet hurtige baner til weekenden, for det kan godt blive lidt lunt …

onsdag den 25. juli 2018

Forrygende skøn HTM- og rallytræning

Pingvinen og Paddington

Hvad skal man sige, når dagen har budt på 3½ times hundetræning på allerhøjeste niveau? Jeg kan kun sige, at det drejer sig om at være sammen med de rigtige mennesker, komme med den rette indstilling og vide, hvad man vil.

Jeg havde aftalt med Lonni at mødes i hallen i Viby til HTM-træning. Vi skrev sammen, og var begge helt klar over, at hundene ikke skulle ret meget på i dag. Vi lavede aftalen om til at mødes i Jersie, som var tættere på, hvor der var skygge og indimellem også lidt luftning, og et strategisk godt placeret bord/bænkesæt. Perfekt til træning, masser af snak om træning og masser af snak i øvrigt (hund indgik vist i det hele!).

En meget glad fører og en topmotiveret hund!

Vi startede med HTM og Paddington, jeg viste den udgave, jeg nåede til i går ved træningen med Anita. Da Lille Bjørn ikke skulle ret meget på, blev Pingvinen hans stand-in. Lonni fortalte, hvordan hun oplevede historien (!!!), og vi fik talt om, hvordan den kunne forbedres. Og Bingo! Lonni kom med en fantastisk idé: Der hvor jeg samler Paddington op anden gang er det kufferten jeg skal samle op, den har jeg glemt i første omgang. Den kan bruges til noget targetadfærd, så Lille Bjørn viser, at jeg har glemt den, og det giver jo rigtig god mening.

Lille Bjørn var inde, så vi kunne afprøve nogle links, og der er bestemt flere lovende, der skal arbejdes videre med.

Jeg har indtil videre bevaret alle positioner mv. fra HTM2-udgaven 30. juni, og jeg kan mærke, at det bliver rigtigt godt.

Så så jeg Lonni og Morgans opdaterede HTM1-nummer (øhhh, klasse 2 ligner det), og starten på deres HTM2 (øhhh klasse 3-agtigt), to fantastisk numre og hold da op en drøm af en kontakt der er mellem de to.

Til sidst vendte jeg nogle tanker om Max’ afslutningsnummer i HTM3 på Samsø, og pludselig skete der noget. Lonni fandt den rigtige musik (kan ikke afsløres endnu), der indgår nogle rallyskilteholdere og det bliver et skønt og sjovt nummer!!!

Svaneke Brown Ale

Vi sad og snakke om løst og fast til sidst, jeg tænkte hvor lækkert det ville være med en øl, og samtidig talte Lonni om at få en øl, når hun kom hjem, ja to sjæle, én tanke 😊

Max virker mere interesse for Paddington end for Lonni

1½ times skøn træning. Tak til Lonni for masser af inspiration og grin!

Jeg kørte hjem med Lille Bjørn, så afslutningen af dagens Tour de France-etape og tog til Jersie igen, denne gang med Max.

Poul går banegennemgang med Amanda som hund!

Til aften startede Amandas Rallykonkurrencetræningshold og det var en forrygende start, som alle deltagere var meget tilfredse med. Amanda havde stillet en championbane op, som ved nogle skilte hade et ekstra skilt, til dem der ikke gik champion. Vi skulle varme op, som vi ønskede, gå banen som en rigtig bane, naturligvis med belønninger, hvis vi ønskede det, og bagefter diskuterede vi, hvad der var sket og hvorfor og hvordan vi havde det.

Max gik som en drøm. Jeg havde varmet ham op som i går, med træning af øvelser, vi gik ind på banen, der var lidt snus/fravær i første øvelse en slalom, jeg belønnede i det splitsekund, han søgte kontakt, og derfra kørte det fantastisk. Der var et par ommere, fordi der alligevel var lidt utryghed, og bakke væk fra fører var for svær ud over 2 længder, men jeg oplevede fantastisk fokus hovedparten af tiden, og det føltes FEDT!

Derefter kom en individuel runde.

Inden jeg kom på arbejdede jeg med dobbeltspring, kegle og felt. Og opdagede at springet trækker Max meget mere end jeg havde drømt om …

I den individuelle tid hos Amanda gik jeg championbanen igen, med havde valgt forstyrrelser til, så alle de andre på holdet forstyrrede på forskellig vis. Max blev lokket væk flere gang, men var hurtigt tilbage og han gik blændende! Der var enighed om at kontakten havde været endnu bedre end i første runde. Jeg havde så meget fokus på ham, jeg kunne banen, og jeg kunne støtte ham rigtigt godt under ganske pæne forstyrrelser. Supersejt arbejde af Max!

Derefter arbejdede vi med spring/kegle/felt, fik forstærket keglen meget, og fik et flot udløb mellem de to spring, og bag efter ditto til felt.

Og her stoppede den fornuftige træner.

En superflot debut for Amanda som eneinstruktør, både 1-times holdet i går og 2-times holdet i dag. Det er hun OGSÅ god til 😊 2 timers dejlig træning. Tak til Amanda for veltilrettelagt kursus og flot feedback, og tak til Alf, Poul og Susanne for hyggeligt selskab og gode forstyrrelser 😉

tirsdag den 24. juli 2018

Skøn HTM- og rallytræning

Et meget tilfreds makkerpar :-)

Anita og jeg har jo fast booket hallen i Viby tirsdage, så vi kan træne HTM inden Meretes Nose Work hold. Nu er der sommerpause på Nose Work holdet, men ikke på HTM-træningen.

Jeg skulle arbejde med Paddington-nummeret med Paddington på banen. Jeg viste en udgave, som jeg havde arbejdet lidt med i hovedet. Paddington sad på gulvet, jeg gik HTM-nummeret, og på sindrig vis kunne jeg gå hen til ham, gå lidt med ham, sætte ham ned igen, og lidt mere, og så var der en lille sød historie i det.

Da Lille Bjørn kom med blev dit lidt sværere 😊 Han ignorer stort set Paddington, jeg kan få lov at gå med ham i armene uden at Lille Bjørn reagerer, og jeg kan begynde at tilpasse signalerne.

Der var en sekvens i P2, som ikke var så oplagt, men Anita havde en god idé til at komme videre, så Lille Bjørn kom rundt om Paddington, stoppede, jeg tog Paddington op, Lille Bjørn kom tilbage i P2, og vi fortsatte. Det bliver rigtigt godt, og der kommer en sød afslutning synes jeg selv.

Derefter gik turen til Osted, hvor Anita og jeg havde fået en bonusplads på Amandas rallyhold, som startede til aften. To af de faste kunne ikke deltage denne ene gang, så det benyttede vi os straks af.

Selvtræningsbaner i skyggen

Amanda havde lavet to baner, en med masser af sit foran, og en udelukkende med kegleøvelser. De var til selvtræning. Der var rekvisitter til egen træning, og i øvrigt individuel tid til hver af os.

Jeg har ALDRIG oplevet Max så fokuseret gennem en hel træningstime! Aldrig! Vi varmede op med fremsendinger, gik sit foran banen første på venstre, så på højre side, og keglebanen på venstre side – og huskede rigeligt med vand indimellem, både Max og fører.

I den individuelle tid overlod jeg styringen til Amanda. Vi startede med at tale kriterier (fokus), lavede tre superflotte øvelser med line på, linen kom af, og så lavede vi bare den ene flotte øvelse efter den anden. De 2-3 små tilløb til at gå i snus – vi trænede lige op ad buskadset – blev håndteret fint.

Amanda spurgte hvordan jeg havde det indeni, og jeg følte bare den perfekte balance. Lige præcis sådan vil jeg gerne gå med Max altid, der var så flot fokus, så meget præcision, og en meget koncentreret, afbalanceret og støttende fører.

Amanda skruede op for forstyrrelsesniveauet ved at gå tæt på, ved at røre Max med en pind, og der var tydelig reaktion lige i starten, men det gik hurtigt over.

Så konklusionen var klar. Der skal bare arbejdes meget mere med generalisering.

Super godt arrangeret time af Amanda, meget fokuseret individuel tid for Max’ og mit vedkommende og god feedback, det bliver ikke bedre.

Bagefter gik jeg keglebanen med Max på højre side, med Inge og Anita & Django som forstyrrelse, og Max gik som en stjerne, kun lidt usikkerhed, da jeg kom i tvivl om banen et sted, og jeg blev lige mindet om at skrue op for belønningsniveauet.

To skønne træningstimer!

mandag den 23. juli 2018

Følelser, tanker, fakta og handling

Søndag morgen med de to skønneste hunde i verden!

Jeg havde en rigtig dårlig nat. Jeg gik tidligt i seng, faldt hurtigt i søvn, vågnede noget før vækkeuret ringede og så begyndte alle mulige følelser og tanker at køre igennem hovedet.

Jeg havde først og fremmest rigtig dårlig samvittighed over for hundene, for meget har jeg udsat dem for i tidens løb, men min ageren i går var i kategorien, ualmindeligt ringe. Hvis de havde været mennesker, kunne jeg have sagt undskyld. Men de er ikke mennesker, og den eneste måde jeg kan kompensere på er at ændre min adfærd – hvilket jeg har prøvet utallige gange – og så gøre det bedre de næste gange, så de finder ud af, at jeg godt kan opføre mig fornuftigt.

Heldigvis siger erfaringen, at de har en fantastisk evne til at vise overbærenhed, og de skal nok være med næste gang og næste gang igen, også hvis jeg kommer til at træde lidt ved siden af.

I forbindelse med sidste coachingsession skrev jeg: ”Vi afsluttede uden at aftale, hvordan jeg kom videre, der var meget at tænke over, bl.a. fik jeg nævnt måske at vælge forskellige discipliner til de to hunde, så de ikke begge to er med hver gang til den samme træning og de samme konkurrencer.”

Den tanke har ulmet siden, og morgenens virvar af tanker begyndte den at tage form.

Hvis jeg mærker rigtigt efter, og det var ikke svært, så ved jeg jo godt hvor jeg har haft de fedeste oplevelser med begge hunde i nyere tid. Med Lille Bjørn er det ubestrideligt HTM, med Nose Work som klar nummer 2. Med Max er det rally der har givet mig flest gode oplevelser, og med Nose Work som en meget tæt på nummer 2.

Jeg tjekkede performancejournalen for at få fakta på bordet.

For Lille Bjørn 10 HTM prøver, 9 gange bestået. Alle med fede følelser.

På rallyfronten 25 prøver de sidste 12 måneder, 2 på 93, resten derunder. En masse gode oplevelser, men slet ikke det fede samspil som jeg oplever i HTM.

I Nose Work er han superskarp, men skal jeg tale VI-oplevelser vinder HTM på point.

For Max er regnskabet 27 HTM-prøver over godt 3 år, 7 beståede, den seneste 18.12.2016. Siden da 2 prøver i klasse 2 og 9 i klasse, med dalende/faldende følelser og tilsvarende karakterer. Nogle gode momenter, men ikke rigtigt noget, der ringende. Max har været til 27 rallyprøver de sidste 12 måneder, 6 på 90 og derover, et enkelt supercertifikat på Samsø, som dog følelsesmæssigt blev overgået af vores debut i HTM3 dagen inden.

Han er også superskarp i Nose Work.

Jeg ser op til Amanda, som vandt championklassen i søndags med Osseau.
Max var bestemt også godt med og fik en flot anden plads.

Men som følelserne er nu, så hælder jeg til Rally med Nose Work i hælene.

Og hvad så?” kan man spørge?

Ja, jeg har taget konsekvensen og valg at prioritere, så fokus for Lille Bjørn bliver HTM, for Max Rally og Nose Work.

Det betyder, at jeg ikke træner det samme med begge hunde, og dermed ikke har den mentale og i praksis uundgåelige sammenligning af performance, som bl.a. point giver anledning til, når de om lidt kunne gå i samme klasse i HTM og længe har gjort det i rally. Det jeg har gjort med prøver, vi var tilmeldt, var at ændre hvis muligt.

Lille Bjørn skal op i HTM2 den 9.9, skal debutere i klasse 3 20.10 og skal tilmeldes klasse 3 10.11.

Rallyprøverne 21.10 fastholder jeg (det er noget specielt at gå prøver på Samsø), og så bliver han indtil videre pensioneret som rallyhund.

Max er blevet afmeldt HTM 9.9 og i stedet tilmeldt rally. HTM 20.10 bliver vores afsked – måske indtil videre? – med HTM, og der kommer en særlig udgave af Englishman, som vi ville synes er et fedt minde! Jeg bryder mig ikke om at tænke på at prøven 30.6, skal huskes som vores sidste prøve i HTM.

21.10 har vi fokus på rally, og jeg har derudover tilmeldt nogle mindre prøver, hvor Max og jeg kan hygge os sammen, i Collie Klubben 6.10 og i Hvalsø Hundevenner 28.10.

Så var der lige en Nose Work prøve 26.8, som Lille Bjørn er tilmeldt. Jeg har spurgt om jeg må bytte med Max.

I mit hoved er fokus og dermed træning faldet helt på plads og jeg kan mærke at det føles rigtigt for os: For Lille Bjørn og mig, der skal have fokus på HTM. For Max og mig, der skal have fokus på rally og Nose Work.

PS: De fortsætter begge i Juniorklasse i rally, så længe Mathilde er frisk på det, hundene synes det er fedt 😊

Endelig har jeg lovet mig selv (og Anita!), at når jeg går til prøve, er det prøver, hvor jeg intet andet laver; jeg er ikke dommer, prøveleder, sekretær eller noget, jeg er til prøve med mine hunde!!!

søndag den 22. juli 2018

White – Amandas debut som rallydommer

Et skønt foto af Amanda og Osseau (foto: Grafiko.dk)

Et stykke tid inden Amanda blev færdig som rallydommer havde jeg aftalt med hende, at hun skulle dømme sin første prøve for Sydkystens Hundeskole.

Den blev først opslået med Amanda eller mig som dommer, og det blev straks rettet, da hun blev godkendt som dommer af DKK.

I dag var den store dag, i Osted, ret meget hjemmebane, en prøve med 38 deltagere fordelt meget jævnt på de fire klasser (ikke juniorer).

Rækkefølgen var champion og ned, fordi jeg ville være den første der gik til officiel prøve hos hende. Hendes baner kan ses under 22.7.2018 her.

Jeg synes, Amanda har designet nogle lækre baner, men mit første indtryk var, og blev ved med at være, at de var lange. Men hvad er en lang bane? Jeg havde fornøjelsen at være sekretær ved prøven i dag (efter at have været oppe med Lille Bjørn og Max), og så har jeg jo papirerne fra dagens prøve.

Championbanen blev gået hurtigst på 2:20 (Max) og langsomst på 3:52 (Lille Bjørn). Lille Bjørn er jo en ældre herre med korte ben, så det er ikke usædvanligt at han er meget langsommere, men 47 sekunder langsommere end den næste er alligevel exceptionelt …

Læs om mine prøver her Black.

Amanda gav superfin feedback, jeg fik selvvalgt ikke ret meget, men jeg har snydt og talt med nogle af de andre deltagere. Amanda sagde på et tidspunkt, at det var underligt at stå på den anden side i forhold til os deltagere, men tro mig, hun har helt styr på det. Hun kender alle os i championklasse som udøvere og konkurrenter (på den gode måde), og nu skal hun give os feedback.

Præmieoverrækkelsen fik et helt specielt twist, da Majbrit bad om og fik ordet til sidst og holdt en kort tale til Amanda, fortalte om den udvikling hun har oplevet hos Amanda og gav hende en flaske champagne i anledning af hendes dommerdebut. Jeg var bare så enig i det hele, og det var så flot tænkt af Majbrit!

Jeg havde helt det samme indtryk som til dommereksamen og fra en masse undervisning og træning med Amanda, hun er meget skarp til at iagttage, hun er supergod til at give feedback og hun gør det på en måde, så det kun kan opfattes positivt.

Sådan var det i alle klasser. Jeg kunne høre hvordan IB’erne (7 ud af 38) blev givet på en måde, så alt det positive blev fremhævet.

Amanda har fået en fantastisk debut som dommer, og med de mange positive tilkendegivelser, der er kommet i dag, bliver hun et populært valg som dommer.

Black – nedsmeltning 2


Jeg var til rallyprøve i dag i Osted. Amanda skulle debutere som dommer (se White), og jeg ville være den første, der gik op hos hende. Derfor startede vi med championklasse med Lille Bjørn som nr. 1 og Max som nr. 6 ud af 9.

Jeg ved ikke, hvad der skete, men selvom det ikke var så varmt, så havde jeg det virkelig dårligt med varmen, og da vi skulle lines op og jeg blev kaldt op som nummer 1, troede jeg det var helt galt, og mente at det var en fejl. Hvad det jo ikke var … Jeg endte med at hælde en flaske vand over mig, inden jeg gik ind på banen, og havde det så nogenlunde igen.

Jeg var bestemt ikke i topform, og jeg burde naturligvis ikke være gået op med Lille Bjørn lige efter. Jeg havde faktisk også overvejet at trække ham (og starte med Max i stedet), for det var åbenlyst ikke en bane for Lille Bjørn, både på grund af længden (slalom, dobbelt slalom, spiral), antallet af sitter (12) og temperaturen.

Hvorfor gjorde jeg det ikke? ”Kæmpede” mig igennem en bane, som jeg ikke skulle være gået op på, eller skulle være stoppet efter skilt 3 (slalom, højrespiral, dobbeltslalom), hvor Lille Bjørn tydeligt pustede, og jeg vidste der fulgte en masse sitter? Dumt, dumt.

Jeg varmede Max op, og fik flashback til HTM-prøven 30. juni, hvor jeg som arrangør og deltager besluttede at den kombination skulle overvejes nøje. Og så gjorde jeg det igen, og så med Max, som i den grad har behov for kontakt og ro inden prøven.

Vi varmede op på en måde, som jeg har kasseret, og min beslutning om at løbe ind, som i Sheltie Klubben 27.5, blev spontant ændret til at gå fra opvarmningsstedet og ind. Det gav mulighed for at Max fik hilst på Caro, forskellige mennesker, og inden jeg trådte ind i ringen var han inde i dommerteltet og hilse på Stine, osv. Han var ikke i nærheden af på …

Jeg skulle naturligvis være stoppet, men bagklogt kan jeg konstatere, at det gjorde jeg ikke. Jeg gik ud fra at jeg var disket og gik ind, som om jeg ikke var, eller noget? I første øvelse slalom med rundtur glemte jeg rundturen (det opdagede jeg ikke), og Max var kun nogenlunde på. Vi udførte alle øvelser, men jeg synes han gik for tidligt i indkald fra kegle og mistede skift side foran og så var der en ommer.

Jeg strøg ud og legede med Max da vi var færdige, men jeg fik feedbacken af Amanda efter klassen, hvor hun både forklarede, hvorfor jeg ikke var blevet IB’et fra start, og hvorfor jeg ikke havde mistet indkaldet – superflot dommerarbejde!

Jeg var ærligt talt pissetræt af mig selv over alle de dumheder, og holdt derefter fokus på at være en ordentlig sekretær resten af prøven, det gik noget bedre!

Jeg er så træt af, at jeg ikke kan få tingene til at fungere og ikke træffe de rigtige beslutninger for hundene. Varmen kan få en lille bitte smule af skylden, men nej, det kan jeg ikke bruge til noget.

Jeg har bortset fra en Nose Work prøve 26.8 med Lille Bjørn ingen prøver, hvor jeg selv skal op med hundene før til september. Årets sidste prøver er 9.9 i Mørkøv, hvor jeg er tilmeldt HTM2 med Lille Bjørn og HTM3 med Max. Og 20.-21.10 på Samsø, hvor begge hunde er tilmeldt HTM3 og 2 x rally.

Der skal ske noget dramatisk i mit hoved, for at der ikke kommer en stribe afbud.

lørdag den 21. juli 2018

Rallylandskamp, gode momenter og ærgerlige detaljer


I dag blev rallylandskampen mellem Sverige og Danmark afholdt for 5. gang. Værtskabet skifter mellem de to lande, og i dag var det Sverige der stod som arrangør, igen med Ingrid som den store drivkraft. Landskampen blev afholdt i Svenska Brukshundsklubbens Malmöavdelning i Limhamn, så det var dejligt tæt på, cirka 50 minutters kørsel fra Solrød.

For første gang skulle jeg hverken dømme eller arrangere, jeg havde lokket Amanda med, så vi stillede med 4 hunde til landskampen. Konceptet er, at man deltager i to rallyprøver, i dag en officiel svensk og en uofficiel dansk.

Der var usædvanlig mange danske deltagere, og der kom rigtig landskampstemning indimellem 😊

Første klasse for mit vedkommende var championklasse, som Annette Olesen dømte. Hun var inviteret i sidste øjeblik, og havde brugt en bane Trine Dyrgaard havde designet, og den var der ikke rigtigt noget dårligt at sige om. Der var 10 i klassen, Lille Bjørn startede som nr. 2 og Max som nr. 8.

Lille Bjørn startede virkelig godt, den første halvdel af banen var superflot, men så begyndte træthedstegnede at vise sig, og der kom flere ommere mv. Vi gik 3½ minut og det var nok lige i overkanten for os i den varme. Vi endte med 65 point (IB), hvor 6 point blev mistet på første halvdel, 29 på anden. Det rakte til en 9. plads.

Max var dejligt på hele vejen. Vi fik en fin start, lidt forsigtig, men med god kontakt. Eneste øvelse der ikke lykkedes var bakke væk fra fører, hvor Max satte sig (typisk dæmpning), men det føltes generelt godt, selvom jeg mentalt kom til at ærgre mig over bakken (efter banegennemgangen) …

Vi endte med 87 point og en 2. plads, kun slået af Amanda og Osseau med 89 point.

Max skulle derefter op i Fortsättningsklass hos Ingrid. En lækker og meget regulær bane, med nogle sjove sekvenser i løb og langsom gang. Max gik generelt supergodt, men der var to stationære øvelser der bare ikke fungerede. I sit-stå-gå rundt kunne jeg ikke få ham til at stå, og i dæk satte han sig først. Derudover mistede vi 3 på snus og 3 på skæve pladser, så netto 74 point.

Det rakte til en 3. plads i klassen, men også lidt øv, for vi skulle bruge 75 point for at få den sidste oprykningspind – det må man godt ærgre sig lidt over!

Lille Bjørn skulle op næstsidst i Avancerad klass hos Madeleine Persson. En rigtigt lækker bane, som passede os rigtigt godt. Den første halvdel gik fantastisk (trukket to for snus), men så mistede vi dæk under gang (han satte sig), springvand (han vendte ikke rigtigt) og bakning (ingen bakning). Det var tydeligt, at han mistede koncentrationen i varmen, og det var bare ærgerligt.

Han gik superflot og vi endte med 63 point (og 4. vinder). Ud over de 3 x 10 mistede vi kun 7 point. En oprykningspind kræver 80 point, så den var vi ikke i nærheden af i dag.


Det er en fornøjelse at kunne få banerne og dommersedlerne med hjem, og dermed meget præcist at kunne huske baneforløbet og fejlene.

Konklusion: Begge hundene gjorde det rigtigt godt, føreren var heller ikke så tosset i dag på banen, men skulle lige stramme sig an bagefter for at huske at have fokus på de mange gode momenter.

Tak til Ingrid for et meget fint arrangement, Annette for en fin dommerdebut (tror jeg det var?!) og rigtigt god feedback og Amanda for som altid hyggeligt selskab og knivskarpe kommentarer til den slappe fører.

fredag den 20. juli 2018

Der er SÅ meget at glæde sig over


Jeg overvejede et ganske kort øjeblik at skrive noget kritisk, men det blev dømt ude på et splitsekund – det er ikke konstruktivt, og jeg ønsker at fokusere på det positive.

VM i HTM/FS er startet i dag i Holland. Jeg har intet fået set, men har fulgt med på Facebook, og det ser ud som om det er gået godt for de danske ekvipager i HTM. Sidsel og Wave er kommet i finalen, og det har jeg naturligvis ønsket tillykke med, og i bund og grund er vist ingen overraskede over det. Det er en fantastisk ekvipage, de er regerende nordiske mestre, og de kan nå så langt, som det skal være til VM. Jeg krydser alt hvad krydses kan for et fantastisk resultat i finalen søndag.

I morgen står den på Freestyle, jeg hepper alt hvad jeg kan på de danske ekvipager, og lidt ekstra for Louise og Billie/Rosie, som begge er på landsholdet og det er bare så supersejt af dem.

Jeg fik i går plaketten til Mette og Dixies pokal, som de skulle have fordi de fik HTMF-titlen til Sydkystens Hundeskoles arrangement 30. juni. Jeg skrev til Mette i går aftes, og i dag kom hun til Nets (hvor jeg arbejder) for at få pokalen, og som hun rigtigt sagde: det er meget mere personligt, når det ikke bare er en pokal, men en pokal med titel, hundens navn og dato.

Det var samtidig anledning til at jeg kunne gøre regnskabet op for vores første HTM-prøve nogensinde. Jeg vil ikke detaljeret redegøre for regnskabet, men jeg vil fortælle, hvad vi har gjort:
  • Alle der meldte fra senest 2 dage inden prøven fik deres gebyrer retur uden videre, ikke fordi vi skal, men fordi vi synes det er god kundepleje
  • Vi havde fem dommere, som fik honorar og kørsel (med mindre de havde valgt kørsel fra)
  • Vi havde madmor-ordning (Christina), som sørgede for mad, drikke, slik og vafler mv. Og fik honorar og kørsel for det.
  • Vi havde sekretær (Amanda), som sørgede for alt papirarbejdet. Og fik honorar og kørsel for det.
  • Vi havde prøveleder (mig selv), som sørgede for alt muligt praktisk på dagen. Og fik honorar og kørsel for det.
  • Vi havde hjælpere til at stille op fra morgenstunden (Johanna og Charlotte).
  • Vi havde tre DJ’s
  • Vi havde hjælper til at gøre klar til indskrivning af musik
  • Vi havde gavekort til alle dommere og hjælpere (i alt 14)
  • Vi havde gaver (legetøjsdyr) til alle i de officielle klasser (alt andet en træningsklasse)
  • Vi havde rosetter til 1-3 i alle klasser undtagen træningsklasse
Vi gjorde det præcis, som vi gerne ville gøre det, og vi endte med et overskud på 1.019 kroner.

Som altid, når vi holder prøver, er det ikke noget vi gør for pengenes skyld. Vi gør det, fordi vi synes det er sjovt, og fordi det er noget vi bare gør, så vi med oprejst pande kan deltage i alle mulige andre arrangementer. At vi får et lille overskud er vi da også glade for, men i sidste ende bliver det overskud også brugt på hunderelaterede aktiviteter.

Kirsten og jeg har glædet os over endnu en skøn sommerdag, hvor vi gik i vandet, da jeg kom hjem fra arbejde, og nød at vandet er så klart og varmt som nogensinde.


Vi fik den skønneste aftensmad, søkogte rejer fanget med trawl af S 226 Emmely Pilegaard og landet i Skagen i går, på franskbrød fra Lagkagehuset, med smør, og en himmerigsmundfuld hver eneste bid.

Jeg ar gjort bilen klar til turen til Sverige i morgen, har lavet de sidste aftaler med Amanda, og glæder mig til en skøn dag i det svenske sammen med en masse danske og svenske hundevenner. Og ikke mindst hyggeligt samvær med Amanda.

Jeg har gjort de sidste ting klar til prøven i Osted på søndag, da jeg regner ikke med, at det er det, jeg har mest energi til, når jeg kommer hjem i morgen sidst på eftermiddagen.

Jeg glæder mig så meget over, at nogle ”arbejdsmæssige udfordringer” er blevet vendt til noget konstruktivt.

Jeg glæder mig endnu mere over, at mine tre nordiske kolleger i arbejdet med et nordisk mesterskab i rally rykker helt vildt, og pludselig skal vi forholde os til grafisk udformning og farver på nordiske skilte, detaljer i de nordiske regler og meget andet spændende, samtidig med at jeg forsøger at få formel godkendelse af referatet af vores første møde sidste fredag. Det bliver så godt alt sammen!

torsdag den 19. juli 2018

Ældre hunde


Max slapper af

Jeg læste Denise Fenzis I have an old dog 

Jeg læste Anitas blogindlæg inspireret af Denises indlæg "I have an old dog": Django - 14 år+1 uge

Jeg kan godt genkende en masse, men et enkelt udsagn i Denises indlæg kan jeg ikke genkende ”She does not want to learn new skills or practice her old ones.” hvilket Anita også bekræfter: Django er blevet en stjerne Nose Work hund i en alder af 13 år.

Jeg startede Nose Work-træning med Megan da hun var 12½ år. Jeg begyndte at træne seriøs HTM med Lille Bjørn da han var 10½ år. Nu er har godt 11, og vi træner mod HTM3, som han skal debutere i som 11½-årig. Han begyndte på Nose Work-træning som 11-årig, og det er han også skrap til.

Jeg er overbevist om, at mine hunde og jeg sammen vil være klar over det, hvis det at lære nyt, at træne og konkurrere ikke giver mening længere. Det kan godt være, at dåbsattesten sagde noget andet, men Megan bestod sin sidste rallyprøve da hun var 13 ¾ år gammel.

Jeg skal ikke generalisere ud fra mine egne hunde, men jeg håber og tror, at alle fornuftige førere vil være ret sikre, når det ikke giver mening af træne eller konkurrere længere.

Jeg har arbejdet lidt med min egen motivation de sidste dage. Og er tilbage igen efter at have genlæst Heather Sumlins artikel nævnt i forrige blogindlæg, hvor hun bl.a. skriver: ”Remember that no one is in charge of you but YOU”.

I dag trænede jeg to positioner med Max samt en del af hans HTM3-program (musikstykke 4 ud af 5). Jeg arbejdede med P2 og P3 og forsøgte at få sidebevægelse: I P2 ved at jeg går baglæns, i P3 ved at jeg går til venstre. Det går ikke rigtigt, så jeg har søgt hjælp. Musikdelen gik forrygende og vi fik leget rigtigt meget under de 4 gentagelser.

Det er Lille Bjørn jeg går på nørdekursus med, men jeg tænker, at jeg vil bruge Max til fejlindlæringen. Præcis derfor fortalte Bob Bailey, at vi ikke måtte træne det samme med vores to høns i samme runde … for så ville vi typisk begå de samme fejl med begge.

Jeg har gjort bilen klatr til lørdagens tur til Sverige, og jeg kan med sindsro sige, at vi klarer den på rutinen. Både Lille Bjørn og Max er veltrænede, og vi kan gå ind og performe fornuftigt under normale omstændigheder.

Det samme gælder søndag, hvor de begge skal op til Sydkystens Hundekoldes prøve i Osted, som er Amandas dommerdebut.

Jeg kan mærke, at jeg er i den rette mentale balance til de i alt seks prøver lørdag og søndag. Med Lille Bjørn er det business as usual, med Max er det at fortsætte strategien besluttet efter sidste coachingssession, og anvendt senest i weekenden på Bornholm.

At gå til prøve hos Amanda søndag og starte konkurrencetræningshold hos hende onsdag (og ja, holdet er udsolgt – men der er ledige pladser til samme hold tirsdag) er bare perfekt timing!

Jeg glæde mig så meget til det hele.

tirsdag den 17. juli 2018

Træning og endnu mere rally



Anita og jeg havde den ugentlige HTM-træning i hallen i Viby i dag. Med Lille Bjørn havde jeg fokus på at introducere ham til Paddington, dels som ”noget”, der bare er der, siddende på gulvet, eller noget, jeg går med og kæler, dels at introducere noget adfærd (gå rundt om Paddington). Nu skal jeg have læst bogen og set filmen, så jeg får noget konkret historie/adfærd at arbejde med.

Der skal helt klart mere træning til, før Lille Bjørn ignorerer Paddington, men det skal nok blive godt!

Med Max trænede jeg P2, jeg skal være noget skarpere med kriterierne, og lidt løs træning. Faktisk havde jeg ikke en plan for dagens træning (dumt), så jeg skal lige have skærpet mig = opdateret planen og følge den.

Til aften fik jeg klaret noget papirarbejde, bl.a. er banerne til 29. juli gjort klar.

Og så er planlægning af Sydkystens Hundeskoles rallyprøver (og en HTM?!) 2019 gået i gang. I den forbindelse kom jeg til at tælle, hvor mange prøver vi har afholdt, og prøverne 31. december 2018 (åbner for tilmelding 1. august) er vores rallyprøver nummer 50 og 51!

Efter aftensmaden skulle hundene lege med noget af legetøjet, der ligger i haven, og pludselig opstod der noget spontan trækkeleg, og jeg nåede at filme det.

Dagens mentale læsning var Heather Sumlins artikel “Watch Your Words - Control Your Thoughts”.

Her står bl.a.

Remember that no one is in charge of you but YOU. YOU make your own choices and you have the ability to change your internal dialogue to something powerful and meaningful. If you have a burning passion for something and a will to succeed - GO FOR IT!”

“If you are a parent, director or coach please watch the way you give criticism. Keep the positive points at the top of the list and make that positive list as long as possible. … It's your responsibility as the support system for your performer to give them encouragement, guidance and keep them as positive as possible.
  • Give your dreams a chance to come true.
  • Pay attention to what you say and think everyday as you head toward your goals.
  • If you are a mentor for someone keep that list of praise as long as possible and be a solution based communicator - always giving correction with direction.”

mandag den 16. juli 2018

Rally & sommerferie


Efter en forlænget weekend i rallyens tegn venter to weekender også i rallyens tegn. Kirsten og jeg kom til at tale om, hvornår vi kunne tage til København en fredag, og jeg havde vist ikke tidligere helt tydeligt fået fortalt, at der er rallylandskamp i Malmø lørdag, rallyprøve i Osted søndag, rallyprøve på Garbogaard næste lørdag og rallyprøve i Lyderslev næste søndag.

Jeg må indrømme, at jeg har det lidt med den kalender, at jeg må tænke på næste prøve som den vigtigste, men det duer jo ikke altid, når andre er involveret.

Landskampen mod Sverige foregår i Malmø, Amanda og jeg deltager med fire hunde og bortset fra at der er banegennemgang kl. 10 ved vi ikke andet end at alle hunde skal op 2 gange hver, dels i en dansk uofficiel bane, dels i en svensk officiel. Det betyder at Lille Bjørn skal debutere i Avancerat klass, og Max op for tredje gang i Fortsättningsklass.

Søndag holder Sydkystens Hundeskole rallyprøve i Osted, det er en prøve som er helt speciel, da det er Amandas debut som dommer. Da prøven lukkede ved midnat var der kommet 39 tilmeldinger, ikke dårligt her i sommerferien. PM og katalog kan ses her. Lille Bjørn får lov at være den første hunde Amanda skal dømme, og Max den sjette i en flot championklasse med i alt 9 hunde.

Faktisk er jeg først i dag kommet til at tænke rigtigt på det praktiske. Jeg havde sat tilmeldingsfristen til i går, så PM og katalog kunne først udsendes i dag. Med hensyn til det praktiske arrangement havde jeg ud over aftalen med Amanda, om at dømme, og med Anita om adgang til toiletter samt Stine om at være sekretær/indskriver indtil jeg er færdig i championklasse, intet på plads.

I dag fik Amanda heldigvis klaret det med sekretærbord, præmier og rosetter er der styr på (også Amanda 😊) og så var der lige det med tidtager. Jeg har skrevet ud til deltagerne at vi godt kunne bruge hjælp til tidtagningen, og det ser ud til at vi får løst den opgave med 2-3 hjælpere, superfint.

I dag har jeg gjort banerne til HMC-arrangementet 28.7 klar, jeg synes det er nogle fine baner og specielt championbanen synes jeg er ret lækker, det håber jeg også deltagerne gør.

Søndag skal jeg dømme for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, og i dag er de sidste detaljer aftalt. Prøven er fyldt (45 deltagere), det er fedt, og der er ikke mindre end 20 begyndere, det er da skønt. Banerne skal jeg lave i morgen.

Hvordan går det med HTM-træningen? Ja, ikke som planlagt, helt ærligt kan jeg mærke at jeg mangler energi i varmen, og hundene bestemt også. Jo, vi kunne træne nogle korte pas, men jeg tror de mest ville betyde noget for mig mentalt, og måske på en lidt bagvendt måde: Jeg træner, fordi jeg har en plan, der siger det … Vi skal nok nå det hele alligevel.

I dag har begge hunde fået kødben, men jeg skriver dette ligger Max brak, mens Lille Bjørn bruger de sidste kræfter på det ene kødben.

Så er der det med sommerferie. Jeg har ferie fra lørdag den 4. august til søndag den 26. august. I år har vi intet planlagt endnu, hvor vi sidste år havde planlagt Frederiksminde, Færøerne og Bornholm.

Det vil sige, at der begyndte at ske noget i dag. Vi har en masse forskellige idéer, og i dag faldt den første aftale så på plads. En smuttur til Bornholm 14.-16. august, overnatning på Hotel Klintely (hvor jeg overnattede i weekenden), middag på Stammershalle Badehotel (hvor jeg spiste i lørdags) og en masse steder vi godt vil nå at besøge.

Der står også København, Præstø, Sorø, Ishøj, Herning, Fredericia, Schackenborg, Falsled mfl. på listen, og vi når naturligvis ikke det hele. Men vi skal nok få planlagt de tre uger. Og jeg når sikkert også det meste af den træning, jeg er tilmeldt, og som jeg ikke helt har nået at fortælle Kirsten om endnu …

søndag den 15. juli 2018

Bornholm dag 2


Ude godt, hjemme bedst

Max og jeg hygger os ude i haven, mens Kirsten og Lille Bjørn ser fjernsyn, faktisk tror jeg Lille Bjørn sover. Faktisk tror jeg også Max, som ligger i Kirstens stol ved siden af mig, sover.

Vi har haft en dejlig tur til Bornholm, hvor fokus for mit vedkommende har været at dømme rallyprøver i går og i dag. Det er 12. og 13. gang jeg har dømt på Bornholm og det er tophyggeligt hver gang. Prøverne er altid velorganiserede, deltagerne er glade og hjælpsomme, og superdygtige, og så elsker jeg at være på Bornholm i det hele taget.

Tre DM-kvalifikationsprøver på to dage, det er ret tiltrækkende for udøvere, og det var noget andre DKK kredse gerne måtte lade sig inspirere af 😊

Skøn morgenudsigt

Max og jeg stod op kl. 6:15, jeg fik morgenbad, Max fik morgenmad, og så gik vi tur ned til vandet. Det var den skønneste solskinsmorgen, det var ret lummert og superhyggeligt bare os to. Vi mødte nogle kondiløbere (puha i den varme) og en mand med en løs hund, som Max kunne lege med, og oven i købet komme lidt i vandet.

Da vi kom tilbage pakkede vi, Max kom i bilen og jeg fik lidt morgenmad fra buffeten, og så gik turen til Østerlars Stadion.

Championbanen i baggrunden, Kimmie og Ditte som altid aktive

Min championbane blev stillet op, jeg aftalte med Ditte at Max og jeg kunne være white dog, dvs. gå championbanen uofficielt før den officielle start, så Max blev varmet op inden jeg lavede banegennemgang, da banegennemgangen var slut kom han ud og vi legede lidt og så gik vi ind med Ditte som dommer.

Jeg havde naturligvis samme fokus som i går, 100 % at støtte ham, og jeg synes det lykkedes, selv om der kom et lille ”ude af kontrol” midtvejs, hvor han var henne hos Ditte. Men 3x4 og 7x1 og en cool fører og en logrende Max, det var godkendt. Mellem ekspert og begynder/junior holdt vi en pause, hvor jeg kunne lege/lufte Max, og så fortsatte prøven, og var slut cirka 13:25, superskønt.

Endelig i vandet!

Vi skulle med færgen 16:30, så jeg havde heldigvis tid til at indfri løftet til Max om at komme til vandet. Jeg fik et tip af Ditte og Kimmie, og vi tog til Sydhavnen i Rønne, fulgte anvisningen og endte ved vandet, hvor Max fik lov at løbe løs og svømme lidt.

Derefter havde vi tid til et lille smut ind til Kjærstrup Chokolade i Rønne, hvor jeg købte en softice, som Max og jeg delte, jeg måtte gå ind igen fordi jeg ikke havde fået en ske med i første omgang! (jeg fik det meste, men vi delte 😊).

Det blev til en lille luftetur på færgelejet inden turen gik hjemad. Jeg undrede mig over, at der var så lidt trafik, men jeg fandt ud af der blev spillet en fodboldkamp, som åbenbart havde stor interesse.


Hjemme hyggede Max sig med at rulle sig i ”græsset”, jeg fik en øl, og derefter stod den på bruschetta med hjemmedyrkende tomater – det bliver ikke meget bedre.

Hvis jeg ser snævert hundetræningsmæssigt på det, så var det fantastisk at få både en officiel og en uofficiel mulighed for at træne VI med Max, dvs. fokus er kun på at vi har det godt sammen.

Relationsmæssigt gjorde jeg hvad jeg kunne, for at vores tid sammen blev værdifuld for ham, og det kan jeg mærke på ham, at de har været.

Der kommer ikke noget negativt Hej far! denne gang 😉

Rallyprøverne som dommer var en stor fornøjelse. Banerne fra de to dage kan ses her. Jeg havde forsøgt at lave relativt hurtige baner, fordi jeg forventede at det ville være godt varmt, og det var jeg glad for specielt for de deltagende hunde, men også som dommer. Der var som jeg godt kan lide det god spredning i resultaterne, men specielt i øvet og begynder/junior med overvejende rigtigt gode resultater. Så altså også på den front to dejlige prøvedage.

Og hvad var der ellers? To stille og fredelige ud- og hjemture, perfekt vejr (lidt til den lumre side måske?), en dejlig lejlighed og som højdepunktet det fantastiske måltid på Stammershalle Badehotel. Jeg har fortalt Kirsten detaljeret om det til aften, og vi SKAL til Bornholm til august, når vi har ferie, og spise dér.

lørdag den 14. juli 2018

Rally her og der, rally med Max og et fantastisk måltid på Stammershalle Badehotel

 
 
I går var DKK vært for det første møde i NKUs (Nordisk Kennel Unions) rallyudvalg, hvor repræsentanter fra Sverige, Finland, Norge og Danmark skal arbejde for at fremme samarbejdet i Norden inden for rally.


 Solveig Therese Zetterstrøm (Norge), Iiris Harju (Finland),
Beatrice Palm (Sverige), Paul Lysholdt (Danmark)

Der er sluppet lidt ud, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det vi anser for vores hovedopgave pt. er at skabe grundlag for nordiske mesterskaber i rally, ligesom i fx HTM/FS og LP.

Det er ikke så ligetil, for alle lande har egne skilte og regelsæt, og da vi gennemgik det hele i går kunne vi konstatere, at det var endnu mere forskellige end vi havde forestillet os.

Men vi er blevet enige om at lægge op til en ”Nordisk klasse” med et bredt udvalg af skilte fra alle de nordiske lande og med sit eget regelsæt – på engelsk.

Der er en større formel proces før ideen kan blive til virkelighed men vi drømmer alle fire om, at det første NM kan afholdes september/oktober 2019 med DKK som vært.

Det var en fed oplevelse at være med på mødet, for vi brænder alle for rally – selvom jeg fik nogle kommentarer til, at jeg mest gik op i HTM 😉 – og alle gerne vil have at NM skal blive en realitet.

Banegennemgang begynder/junior

I dag tog Max og jeg til Bornholm, dels fordi jeg skal dømme rally i dag og i morgen, dels fordi vi skulle op til en prøve selv. Ditte havde dømt begynderklasse, da jeg kom og var i gang med øvede klasse, jeg gjorde min begynder/juniorbane klar, og så kørte det ellers med øvede, ekspert og champion og samlet præmieoverrækkelse til sidst, med en lille overraskelse inden: Bettine Nordsejl overrakte DKKs ærestegn i sølv til Ditte, for hendes kæmpestore arbejde for kreds 8. Meget, meget velfortjent og meget populært.

Tusind tak Mia for bogen :-)

Dagens ”det havde jeg ikke set komme” var da en ung kvinde, der til forveksling lignende Mia, dukkede op midt under ekspertklassen og kom hen med en gave til mig. Jeg anede ikke Mia og familie holdt ferie på Bornholm, og så stod hun pludselig der med Paddington-bogen som gave! Hun skrev senere ”Der stod “PAUL” hele vejen hen over forsiden på den, da jeg så den ”. Jeg er begyndt at læse den, den tegner meget lovende, og de to DVD’er ankom i nat, så der bliver studeret Paddington til den store guldmedalje den kommende tid, og det munder naturligvis ud i idéer til Lille Bjørn HTM-program.

Max skulle op i championklasse hos Ditte, som blev afholdt, som dagens sidste klasse. Kun nogle få kendte forudsætningerne (Anja, Anita og lidt Margit), men det jeg havde lovet mig selv og Max, var at det var en VI-prøve. VI skulle have det sjovt, så ikke noget med at blive sur eller irriteret hvis noget gik ”galt”.

Det var en ret fed fornemmelse at tænke på det bevidst, mens jeg gik banen – og, med tiden bliver det jo ubevidst og det er jo det, der er meningen, så er jeg over for Max som jeg er overfor Lille Bjørn, og accepterer dem hver især som de er.

Nå tilbage til banen (fradrag i parentes):

1. Skift side foran (3 for ommer) 2. Stationært skift bagom 3. Fremsending til kegle (3 for dirigering) 4. Indkald 5. Venstre sving 6. slalom med rundtur (3 for ommer) 7. Bakke 3 skridt (3 for ommer) 8. Hund snur rundt 9. Synkron højre 10. (H) Sit, venstre sit, 11. (H) Hund rundt om fører (13 for ommer som ikke lykkedes) 12. Tulipan 13. Dobbeltspring ro tilbagespring 14. Fremsending til felt 15. Indkald 16. Springvand 17. (H) Dæk under gang 18. (H) Bakke 1, bakke 2 skridt

Jeg var totalt bevidst om, hvad jeg skulle gøre i alle fejlsituationerne, for at det blev en VI-oplevelse. Og sørme om ikke den sidste del af banen, de sidste 7 skilte, var blændende. Annette sagde hun havde fået tårer i øjnene at det flotte dobbeltspring, hvor Max kastede sig ind i plads til sidst. Faktisk tænkte jeg bagefter, at det forløb var fuldstændig som når vi træner allerbedst, totalt kontrolleret, afslappet og dejligt samarbejde. Hold da op en dæk under gang, der også kom. Vi endte med 74 point – der var en 1’er udover ovenstående – men det vigtigste var at jeg kunne mærke, at vi bare gjorde det rigtige sammen, og at det var SÅ fedt.

Skøn udsigt

Turen gik derefter til Hotel Klintely, hvor vi havde fået et skønt værelse med udsigt, Max fik aftensmad, jeg et brusebad, og så gik turen videre til Stammershalle Badehotel.

Det blev en fantastisk oplevelse. Først fik jeg hurtig hjælp til at finde en parkeringsplads i skygge, så Max kunne lige nogenlunde køligt i bilen med bagklappen åben.


Selvom jeg kom alene fik jeg et 4-personers bord, en skøn udsigt og en virkelig fornem betjening,

Jeg valgte den store menu (6 retter), den lille vinmenu (3 glas) og masser af vand.

Her fotos af retterne.

Appetizers

Brød og smør
 
Kammusling. Stegt, tomat& agurk.
 
Torsk. Stegt, kartoffel, porre & purløg.
 
Kalv. Gravad inderlår, salat& ræve sauce.
.
Kanin. Filet, fritteret rilette, malt & gulerod
.
Kokos. Ris, chips & stikkelsbær

Hindbær. Hindbær, te & hvid chokolade.

Det var alle ekstremt lækre retter, skarpe, velsmagende og en fryd for øjet og smagsløgene. Jeg tror ingen af personalet, der var ved mit bord, var i tvivl om min store og ægte begejstring. Jeg vil bare tilbage og spise der.

Derefter gik turen tilbage til Klintely og Max og jeg fik vores tur ned til vandet, Desværre kom Max ikke i vandet, selvom klokken var næsten 20:30 var der mange mennesker dernede, men han fik dyppet fødderne og vi fik en god tur. Den sidste del var hård, det gik kun opad, jeg var glad for at Lille Bjørn ikke var med, det havde han aldrig klaret, og jeg var godt nok også svedt til sidst. Max synes det var fantastisk, og han fortjente det bestemt også 😊

I morgen skal jeg igen dømme rally, og Max og jeg håber på at vi kan nå hen et sted hvor han dyppe sig og jeg få en is af en art.

Han har fortalt mig, at vi har været gode sammen i dag, og at hvis jeg fortsætter med at være som jeg var i dag, så bliver VI rigtigt gode sammen … Tak til Anja og Anita for igen at guide mig i den rigtige retning!

torsdag den 12. juli 2018

Ten Years After

Præmieoverrækkelse rally ekspertklasse 10. juli 2010 (foto: Pernille Thelin)

I'd love to change the world
But I don't know what to do
So I'll leave it up to you
(Alvin Lee)

Mit femte blogindlæg er fra den 13. juli 2008, og handlede om en LP-prøve den 12. juli 2008, titlen var Nær ved og næsten … og det handlede om en LP3-prøve med Megan i Østerlars, hvor vi fik 227 point og manglende f…… 3 point i en 1. præmie og dermed championtitlen.

Jeg kan stadig huske fremsending til felt, hvor Megan stillede sig lige uden for feltet, jeg kunne ikke få hende ind, og måtte dække hende af uden for. Vi fik 5 ud af 10 for øvelsen, med 6 havde vi fået 1. præmie.

Interessant nok blev Lille Bjørn ikke nævnt, han blev ellers udstillet at Kirsten på Rønne Stadion og fik Very Good. Der var således ikke så mange resultater at fejre, men kender jeg os ret, har vi sikkert fejret alligevel 😉

Jeg har ingen fotos fra prøven, så jeg fandt i stedet et fra 10. juli 2010 i Lyngby, som blev vist i blogindlægget 12. juli 2010 Mere rally! . Det var Megan, der fik sit første certifikat i rally 😊

Der er også et link til en video af Lille Bjørns debut i øvede klasse i rally, hvor han fik sin første pind.

Tilbage til nutiden: På lørdag tager jeg igen igen til Bornholm, og igen til Østerlars, denne gang for at dømme rally.

Og dagens HTM-rekvisit aktivitet: Disse to DVD’er er bestilt, dem glæder jeg mig til at se!



onsdag den 11. juli 2018

Rekvisitter



Jeg har haft et lidt blandet forhold til rekvisitter i HTM/FS. Ikke generelt, men i mine egne numre, fordi jeg synes de tilførte en kompleksitet, jeg havde svært ved at håndtere.

Der var en træstub og en stok i Max’ FS-nummer, der var et bord, en stol og en hat i Max’ første HTM3-nummer. Der var stokke i 6+.

Jeg synes det er lettere uden rekvisitter, men jeg er også klar over, at det giver en masse spændende muligheder at have rekvisitter.

Derfor er jeg nu gået ind i rekvisit-jagten, for at have den del på plads til Lille Bjørns og Max’ næste HTM3-numre.


I dag kom Paddington-bamsen, som jeg bestilte i mandags. Enormt nuttet og nu skal Lille Bjørn lige finde ud af, at det er en ven 😊

Kufferten er det noget sværere at komme i nærheden af. Jeg viste et eksempel på den ønskede udgave i dette blogindlæg, men det er altså ikke nemt at skaffe den udgave.

Til Max’ nummer er der en bowler

og en stok

og noget mørkt tøj og et slips.

Jeg skal have historier/stemninger tænkt igennem, så det kan udmunde i koreografien til to dejlige programmer inkl. udnyttelse af rekvisitterne.

Det er præcis denne proces, der adskiller HTM/FS fra andre discipliner. Selv at skulle finde på hele programmet.

Jeg er vild med den del af det … også!

Og så har Max igen været "fræk" til aften :-)