I går var DKK vært for det første møde i NKUs (Nordisk Kennel Unions) rallyudvalg, hvor repræsentanter fra Sverige, Finland, Norge og Danmark skal arbejde for at fremme samarbejdet i Norden inden for rally.
Solveig Therese Zetterstrøm (Norge), Iiris Harju (Finland),
Beatrice Palm (Sverige), Paul Lysholdt (Danmark)
Der er sluppet lidt ud, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det vi anser for vores hovedopgave pt. er at skabe grundlag for nordiske mesterskaber i rally, ligesom i fx HTM/FS og LP.
Det er ikke så ligetil, for alle lande har egne skilte og regelsæt, og da vi gennemgik det hele i går kunne vi konstatere, at det var endnu mere forskellige end vi havde forestillet os.
Men vi er blevet enige om at lægge op til en ”Nordisk klasse” med et bredt udvalg af skilte fra alle de nordiske lande og med sit eget regelsæt – på engelsk.
Der er en større formel proces før ideen kan blive til virkelighed men vi drømmer alle fire om, at det første NM kan afholdes september/oktober 2019 med DKK som vært.
Det var en fed oplevelse at være med på mødet, for vi brænder alle for rally – selvom jeg fik nogle kommentarer til, at jeg mest gik op i HTM 😉 – og alle gerne vil have at NM skal blive en realitet.
Banegennemgang begynder/junior
I dag tog Max og jeg til Bornholm, dels fordi jeg skal dømme rally i dag og i morgen, dels fordi vi skulle op til en prøve selv.
Ditte havde dømt begynderklasse, da jeg kom og var i gang med øvede klasse, jeg gjorde min begynder/juniorbane klar, og så kørte det ellers med øvede, ekspert og champion og samlet præmieoverrækkelse til sidst, med en lille overraskelse inden: Bettine Nordsejl overrakte DKKs ærestegn i sølv til Ditte, for hendes kæmpestore arbejde for kreds 8. Meget, meget velfortjent og meget populært.
Tusind tak Mia for bogen :-)
Dagens ”det havde jeg ikke set komme” var da en ung kvinde, der til forveksling lignende Mia, dukkede op midt under ekspertklassen og kom hen med en gave til mig. Jeg anede ikke Mia og familie holdt ferie på Bornholm, og så stod hun pludselig der med Paddington-bogen som gave! Hun skrev senere ”Der stod “PAUL” hele vejen hen over forsiden på den, da jeg så den ”.
Jeg er begyndt at læse den, den tegner meget lovende, og de to DVD’er ankom i nat, så der bliver studeret Paddington til den store guldmedalje den kommende tid, og det munder naturligvis ud i idéer til Lille Bjørn HTM-program.
Max skulle op i championklasse hos Ditte, som blev afholdt, som dagens sidste klasse. Kun nogle få kendte forudsætningerne (Anja, Anita og lidt Margit), men det jeg havde lovet mig selv og Max, var at det var en VI-prøve. VI skulle have det sjovt, så ikke noget med at blive sur eller irriteret hvis noget gik ”galt”.
Det var en ret fed fornemmelse at tænke på det bevidst, mens jeg gik banen – og, med tiden bliver det jo ubevidst og det er jo det, der er meningen, så er jeg over for Max som jeg er overfor Lille Bjørn, og accepterer dem hver især som de er.
Nå tilbage til banen (fradrag i parentes):
1. Skift side foran (3 for ommer)
2. Stationært skift bagom
3. Fremsending til kegle (3 for dirigering)
4. Indkald
5. Venstre sving
6. slalom med rundtur (3 for ommer)
7. Bakke 3 skridt (3 for ommer)
8. Hund snur rundt
9. Synkron højre
10. (H) Sit, venstre sit,
11. (H) Hund rundt om fører (13 for ommer som ikke lykkedes)
12. Tulipan
13. Dobbeltspring ro tilbagespring
14. Fremsending til felt
15. Indkald
16. Springvand
17. (H) Dæk under gang
18. (H) Bakke 1, bakke 2 skridt
Jeg var totalt bevidst om, hvad jeg skulle gøre i alle fejlsituationerne, for at det blev en VI-oplevelse. Og sørme om ikke den sidste del af banen, de sidste 7 skilte, var blændende. Annette sagde hun havde fået tårer i øjnene at det flotte dobbeltspring, hvor Max kastede sig ind i plads til sidst. Faktisk tænkte jeg bagefter, at det forløb var fuldstændig som når vi træner allerbedst, totalt kontrolleret, afslappet og dejligt samarbejde. Hold da op en dæk under gang, der også kom.
Vi endte med 74 point – der var en 1’er udover ovenstående – men det vigtigste var at jeg kunne mærke, at vi bare gjorde det rigtige sammen, og at det var SÅ fedt.
Skøn udsigt
Turen gik derefter til Hotel Klintely, hvor vi havde fået et skønt værelse med udsigt, Max fik aftensmad, jeg et brusebad, og så gik turen videre til Stammershalle Badehotel.
Det blev en fantastisk oplevelse. Først fik jeg hurtig hjælp til at finde en parkeringsplads i skygge, så Max kunne lige nogenlunde køligt i bilen med bagklappen åben.
Selvom jeg kom alene fik jeg et 4-personers bord, en skøn udsigt og en virkelig fornem betjening,
Jeg valgte den store menu (6 retter), den lille vinmenu (3 glas) og masser af vand.
Her fotos af retterne.
Appetizers
Brød og smør
Kammusling. Stegt, tomat& agurk.
Torsk. Stegt, kartoffel, porre & purløg.
Kalv. Gravad inderlår, salat& ræve sauce.
.
Kanin. Filet, fritteret rilette, malt & gulerod
.
Kokos. Ris, chips & stikkelsbær
Hindbær. Hindbær, te & hvid chokolade.
Det var alle ekstremt lækre retter, skarpe, velsmagende og en fryd for øjet og smagsløgene. Jeg tror ingen af personalet, der var ved mit bord, var i tvivl om min store og ægte begejstring. Jeg vil bare tilbage og spise der.
Derefter gik turen tilbage til Klintely og Max og jeg fik vores tur ned til vandet, Desværre kom Max ikke i vandet, selvom klokken var næsten 20:30 var der mange mennesker dernede, men han fik dyppet fødderne og vi fik en god tur. Den sidste del var hård, det gik kun opad, jeg var glad for at Lille Bjørn ikke var med, det havde han aldrig klaret, og jeg var godt nok også svedt til sidst. Max synes det var fantastisk, og han fortjente det bestemt også 😊
I morgen skal jeg igen dømme rally, og Max og jeg håber på at vi kan nå hen et sted hvor han dyppe sig og jeg få en is af en art.
Han har fortalt mig, at vi har været gode sammen i dag, og at hvis jeg fortsætter med at være som jeg var i dag, så bliver VI rigtigt gode sammen … Tak til Anja og Anita for igen at guide mig i den rigtige retning!