Træning og prioritering

Nordisk træning

Efter en april, hvor jeg skulle afvikle 14 feriedage, er det blevet hverdag igen, bare med den forskel i forhold til ”gamle dage”, at jeg skal arbejde hjemmefra. Det passer mig vanvittigt godt. Jeg har svaret på en undersøgelse i dag, og har bl.a. svaret, at jeg synes min effektivitet er steget, og at jeg generelt synes det er positivt at arbejde hjemmefra.

På hundefronten har det været lidt stille.

Christinna og Tempo

I mandags havde jeg den ugentlige træning med Christina, og det gik supergodt. Jeg havde lavet en tilsyneladende ganske simpel bane, men med 10 sideskridtøvelser var den bestemt ikke nem. Jeg fik lige præcis den balance, som jeg ønskede med Max, og vi fik både trænet præcision og motivation og jeg kørte hjem med en rigtig god følelse.

NW-træningen tirsdag og rallytræningen onsdag blev desværre aflyst, men det gjorde dagens nordisk træning ikke.

Der dukkede så noget andet op … Kirsten havde købt torsk samt nye danske kartofler og asparges, og synes ikke det var ok at spise kl. 20, hvor jeg normalt ville være hjemme.

Så jeg lovede at være hjemme kl. 19.

Gitte Freytag havde lavet fire baner, fokus var på vendinger, og der var noget at arbejde med. Der var en masse supergodt arbejde fra Max, men der var også nogle ting, der ikke var som de skulle være. Gitte fik igen påpeget de væsentlige ting, bl.a. om min balance mellem at belønne og ikke-belønne. Får jeg bygget FOR stor en forventning op hos Max, og er det derfor han er så overivrig, ikke mindst på højre side?

Jeg har også fået trænet på platform, og jeg fik Kirsten til at filme et kort træningspas med Otto i eftermiddags. Jeg lagde videoen op i Facebook-gruppen for kurset og har fået en masse meget anvendelige tilbagemeldinger fra Sonja.

Sonja er en af mine yndlingsinstruktører, og det var bestemt ikke tilfældigt, at jeg meldte mig til hendes online platforms-kursus. Hun har lavet en stribe forbilledlige videoer til de forskellige dele af kurset, hun har meget fleksibelt læst deltagerne og øget frekvensen mellem de nye øvelser fra 1 til 2 uger, og hun giver meget præcis og anvendelig feedback på en super-konstruktiv måde. Det er bare en fornøjelse at være på hold hos Sonja.

Jeg må komme med en tilståelse. Jeg træner platform med begge hundene, og det var ikke tilfældigt, at Otto blev filmet i dag. Han har forstået konceptet, og er – positivt ment, jeg véd Max læser med 😉 – rigtigt skarp! Så det er helt oplagt, og har hele tiden ligget i kortene, at han skulle arbejde med platform som ét af redskaberne ved indlæring af nye øvelser/positioner.

De næste dage står i rallyens tegn. I morgen med Amanda, på lørdag eksamen i rallyinstruktøruddannelsen og søndag med Mette. Vi er ved at komme i form til, at der kommer officielle prøver igen 😊

Kriterier og prioritering

Jeg har kæmpet med min egen adfærd i mange år. Det er først de senere år jeg er blevet opmærksom på det, og det er sket i hundesammenhæng. Takket være mine coachingsessioner hos Anja er jeg blevet helt bevidst om det og har fået værktøjer til at håndtere den uønskede adfærd på en konstruktiv måde.

I går, til prøverne i Sydkystens Hundeskole, var jeg for første gang helt sikker på, at jeg kunne håndtere de situationer, hvor jeg ofte kan reagere negativt, på en konstruktiv og positiv måde. Det lykkedes fuldt ud, og jeg har rost mig selv ret meget, for det var en kæmpesejr.

Det har intet med hundetræning at gøre, men det er blevet synligt i forbindelse med hundetræningen, og hurra for det!

Som en særlig bonus har flere personer, hvis mening betyder meget for mig, også bemærket og kommenteret det, og det er altså dejligt.

Til prøverne i går afprøvede jeg den liste, som jeg skulle udarbejde som hjemmeopgave efter coachingsessionen hos Anja 16. januar (Livsnyder). Det er ikke en liste jeg har delt ret bredt, faktisk er der kun tre personer, der har set den. Jeg levede op til alle kriterierne i går, og det ekstra gode var, at jeg ikke behøvede at tænke på det, det var ubevidst … Så når jeg skriver: mere af det samme! er det ikke bare en talemåde, det er noget konkret baseret på en specifik liste med 5 situationer, hvor jeg har reageret negativt, og skal beskrive hvad jeg vil gøre i stedet for. Samt 12 eksempler på, hvad jeg vil gøre mere af.

Prioritering har jeg skrevet om tit, men med Otto har jeg skrevet et sted, at det er op til ham.

Merete var den første der hørte det, i tirsdags, da vi trænede Nose Work. Otto er ekstraordinært talentfuld i NW, og det vil jeg være et skarn, hvis jeg ikke udnyttede 😊 Derudover ligger rally lige til højrebenet. Det er ikke et fravalg af alt andet, men det betyder at jeg har fokus på at træne NW og rally.

Med Max har jeg konkurreret og opnået titler i LP, Rally, HTM, FS og NW. Jeg vil ikke afvise, at Otto kommer til at dyrke alt muligt andet, men det giver mig mental ro at tænke NW og rally.

Jeg sluttede mit blogindlæg i går: ”100 point fik de, Mathilde og Max er bare de sejeste i verden ❤❤❤ Jeg har ikke helt opfattet det endnu, så jeg stopper her!”

Jeg har tænkt meget over det! Jeg vidste efter de to første øvelser, at det ville blive en fantastisk prøve for Mathilde og Max. Hun var totalt determineret og Max var helt med på den! Der var en kommentar bagefter, om at han slet ikke havde snuset, og svaret var det enkle: Det havde han ikke tid til, så hurtigt Mathilde gik 😊

Jeg lærte bestemt noget, Max har præcis brug for en fører, der ved hvad hun/han vil og giver klare signaler, og så kører det … De fejl, jeg nævnte i går ved mine prøver (2 ommere), var fordi jeg var uskarp i signalafgivelsen …

En helt anden prioritering er mit arbejdsliv versus mit privatliv og i den forbindelse mit hundeliv, herunder det organisatoriske arbejde. Jeg er ikke tilfreds med fordelingen, og det gør jeg nu noget aktivt for at ændre. Bundlinjen er, at jeg vil have mere tid til Kirsten, familien, Max og Otto!

Følelser, tanker, fakta og handling

Søndag morgen med de to skønneste hunde i verden!

Jeg havde en rigtig dårlig nat. Jeg gik tidligt i seng, faldt hurtigt i søvn, vågnede noget før vækkeuret ringede og så begyndte alle mulige følelser og tanker at køre igennem hovedet.

Jeg havde først og fremmest rigtig dårlig samvittighed over for hundene, for meget har jeg udsat dem for i tidens løb, men min ageren i går var i kategorien, ualmindeligt ringe. Hvis de havde været mennesker, kunne jeg have sagt undskyld. Men de er ikke mennesker, og den eneste måde jeg kan kompensere på er at ændre min adfærd – hvilket jeg har prøvet utallige gange – og så gøre det bedre de næste gange, så de finder ud af, at jeg godt kan opføre mig fornuftigt.

Heldigvis siger erfaringen, at de har en fantastisk evne til at vise overbærenhed, og de skal nok være med næste gang og næste gang igen, også hvis jeg kommer til at træde lidt ved siden af.

I forbindelse med sidste coachingsession skrev jeg: ”Vi afsluttede uden at aftale, hvordan jeg kom videre, der var meget at tænke over, bl.a. fik jeg nævnt måske at vælge forskellige discipliner til de to hunde, så de ikke begge to er med hver gang til den samme træning og de samme konkurrencer.”

Den tanke har ulmet siden, og morgenens virvar af tanker begyndte den at tage form.

Hvis jeg mærker rigtigt efter, og det var ikke svært, så ved jeg jo godt hvor jeg har haft de fedeste oplevelser med begge hunde i nyere tid. Med Lille Bjørn er det ubestrideligt HTM, med Nose Work som klar nummer 2. Med Max er det rally der har givet mig flest gode oplevelser, og med Nose Work som en meget tæt på nummer 2.

Jeg tjekkede performancejournalen for at få fakta på bordet.

For Lille Bjørn 10 HTM prøver, 9 gange bestået. Alle med fede følelser.

På rallyfronten 25 prøver de sidste 12 måneder, 2 på 93, resten derunder. En masse gode oplevelser, men slet ikke det fede samspil som jeg oplever i HTM.

I Nose Work er han superskarp, men skal jeg tale VI-oplevelser vinder HTM på point.

For Max er regnskabet 27 HTM-prøver over godt 3 år, 7 beståede, den seneste 18.12.2016. Siden da 2 prøver i klasse 2 og 9 i klasse, med dalende/faldende følelser og tilsvarende karakterer. Nogle gode momenter, men ikke rigtigt noget, der ringende. Max har været til 27 rallyprøver de sidste 12 måneder, 6 på 90 og derover, et enkelt supercertifikat på Samsø, som dog følelsesmæssigt blev overgået af vores debut i HTM3 dagen inden.

Han er også superskarp i Nose Work.

Jeg ser op til Amanda, som vandt championklassen i søndags med Osseau.

Max var bestemt også godt med og fik en flot anden plads.

Men som følelserne er nu, så hælder jeg til Rally med Nose Work i hælene.

”Og hvad så?” kan man spørge?

Ja, jeg har taget konsekvensen og valg at prioritere, så fokus for Lille Bjørn bliver HTM, for Max Rally og Nose Work.

Det betyder, at jeg ikke træner det samme med begge hunde, og dermed ikke har den mentale og i praksis uundgåelige sammenligning af performance, som bl.a. point giver anledning til, når de om lidt kunne gå i samme klasse i HTM og længe har gjort det i rally. Det jeg har gjort med prøver, vi var tilmeldt, var at ændre hvis muligt.

Lille Bjørn skal op i HTM2 den 9.9, skal debutere i klasse 3 20.10 og skal tilmeldes klasse 3 10.11.

Rallyprøverne 21.10 fastholder jeg (det er noget specielt at gå prøver på Samsø), og så bliver han indtil videre pensioneret som rallyhund.

Max er blevet afmeldt HTM 9.9 og i stedet tilmeldt rally. HTM 20.10 bliver vores afsked – måske indtil videre? – med HTM, og der kommer en særlig udgave af Englishman, som vi ville synes er et fedt minde! Jeg bryder mig ikke om at tænke på at prøven 30.6, skal huskes som vores sidste prøve i HTM.

21.10 har vi fokus på rally, og jeg har derudover tilmeldt nogle mindre prøver, hvor Max og jeg kan hygge os sammen, i Collie Klubben 6.10 og i Hvalsø Hundevenner 28.10.

Så var der lige en Nose Work prøve 26.8, som Lille Bjørn er tilmeldt. Jeg har spurgt om jeg må bytte med Max.

I mit hoved er fokus og dermed træning faldet helt på plads og jeg kan mærke at det føles rigtigt for os: For Lille Bjørn og mig, der skal have fokus på HTM. For Max og mig, der skal have fokus på rally og Nose Work.

PS: De fortsætter begge i Juniorklasse i rally, så længe Mathilde er frisk på det, hundene synes det er fedt 😊

Endelig har jeg lovet mig selv (og Anita!), at når jeg går til prøve, er det prøver, hvor jeg intet andet laver; jeg er ikke dommer, prøveleder, sekretær eller noget, jeg er til prøve med mine hunde!!!

Den sejeste Lille Bjørn i hele universet 🌟💫⚡️✨

Favoritfoto fra HTM2 12. maj (foto: Helle Larssen)

17 af månedens 27 prøver er gennemført, og jeg har spekuleret meget over ikke så meget hvordan det er gået resultatmæssigt, mere over hvad jeg skal konkludere i forhold til det videre arbejde med hundene.

Nå ja, resultaterne skal da lige nævnes 😊

Lille Bjørn har fået sin RLD F (SE). Mathilde gjorde både Lille Bjørn og Max til RJM, og kvalificerede Lille Bjørn til finalen i Årets Hund. Lille Bjørn bestod sin anden HTM2-prøve og har nu 8 point til Årets Hund, bestod en svensk HTM2 og fik dermed uppflyttning og kan i princippet starte i klasse 3 i Sverige. Max debuterede med Englishman in New York i HTM3 (i Sverige) og gennemførte i andet forsøg. Jeg er resultatmæssigt meget tilfreds, rigtigt meget.

Hundene har gjort deres allerbedste.

Lille Bjørn har kæmpet sig igennem rallybaner med 15 sitter, ujævne HTM-baner i for højt græs, prøver i varme, som ikke lige er ham, han har givet alt hvad han kunne, hver eneste gang. Overskriften er stjålet fra Margit Asmild, som skrev det på Facebook i går.

Max har også gjort hvad han kunne. Jeg har ikke været den bedste fører for ham, han har vist det ved at forlade banen tre gange, men jeg arbejder bestandig på at blive bedre. Og ingen tvivl om at han gør, hvad han kan. Jeg har bare ikke arbejdet tilstrækkeligt med generalisering af hans adfærd og hans mentale tilstand.

Månedens 10 sidste prøver finder sted næste weekend. Lørdag skal begge hunde op 4 gange, 2 gange champion og 2 gange junior ved Islandsk Fårehundeklubs dobbelte prøve, og søndag skal begge op i championklasse i Sheltie Klubben.

De 4 juniorklasse prøver er vigtige, fordi det er én af Mathildes muligheder for at gå op med Lille Bjørn og Max under forhold, der minder om dem, hun vil opleve ved DM og Årets Hund: op med alle tre hunde, to gange samme dag, og over en lang dag.

De tre prøver med Max har jeg planlagt at bruge til at træne indgange inspireret af den anden prøve i HTM i går. Det vigtige er de to minutter inden vi går på banen, selve indgangen og de første 10 sekunder på banen. Perfekte muligheder for at arbejde med det ved tre rigtige prøver.

Lille Bjørns tre prøver. Hmmm. Jeg har ikke selv set det, men Kirsten har oplevet nogle små kramper den sidste tid, så jeg skal have bestilt tid til et tjek hos en kiropraktor snarest. Han er 11 år, og han sparer ikke sig selv, når vi træner eller går til prøver. Så jeg vil være meget opmærksom på weekendens prøver.

Jeg vil tro, at en gennemsnitsrallyprøve og HTM2-prøve er lige fysisk belastende (jeg aner det ikke???), men spring, sitter, dækker er mere anstrengende for ham end HTM-positioner, så det må jeg tilrettelægge mine gennemgange ud fra. Det vigtige for mig, er at vi får nogle gode prøveoplevelser, ikke at få point.

Det lyder ikke som mig, at skrive det sidste, for selvom det lyder helt rigtigt, har jeg ikke nødvendigvis tænkt sådan altid. Jeg har gjort det flere gange med Megan – haft det sjovt i stedet for at tænke på point – men jeg kan godt mærke, at min erfaring, hundenes alder og robusthed, og min prioritering af, hvilke prøver der betyder noget, indebærer at nogle prøver pludselig bliver til ”bare træning”. Tænk at jeg skriver, at jeg kan finde på at droppe at gennemføre prøver med mange sitter og dækker …

Jeg kan mærke, hvor træt jeg selv bliver i løbet af lange prøvedage. I går et par timers kørsel hver vej, indgang og opstilling af telt, 4 prøver indenfor 3½ time, god varme, samlet er det alligevel lidt opslidende. Og hundene har det jo ligesådan, ikke underligt, hvis der blev pustet noget til de sidste prøver. Jeg må se i øjnene, at Lille Bjørn og jeg ikke er helt unge længere, og at Lille Max snart bliver 7 …

Naturligvis ændrer det ikke på fokus eller vilje til at præstere det bedste vi kan, men i forhold til Lille Bjørn betyder det, at jeg vil være endnu mere opmærksom på den fysiske belastning til træning og konkurrencer. Prioriteringen bliver derefter: rally juniorklasse, HTM2 og forhåbentlig 3, Nose Work, rally i Sverige, rally championklasse.

Prioritering, koordinering og planlægning

25. juni 2017: Anita & Osseau, Karolina Hasselroth, Paul

Selvom man prioriterer, kan det ikke undgås, at der opstår konflikter. Der er fx et stort DKK arrangement i Roskilde 11.-13. maj, og den 12. er de HTM, som er landsholdskvalifikation og tæller til Årets Hund, og der er rally, som tæller til Årets Hund. Der er en del, der interesserer sig for begge discipliner, og så kan det blive lidt svært.

Jeg blev i dag tagget flere gange i et opslag i Facebookgruppen Dogdancing.dk, affødt af én, der spurgte, om det var muligt at deltage både i HTM og Rally til DKKs arrangement i Roskilde 12.5. Jeg har skrevet med Emmy, som er ansvarlig for HTM-arrangementet, og vi forsøger at koordinere, vel vidende at det kan være svært, at få det hele til at gå op.

Det er en problemstilling jeg selv har ret tæt inde på livet. Jeg har bevidst trænet, at gå til mange konkurrencer på en dag, for at kunne håndtere det. Jeg har tilmeldt begge hundene til HTM 12.5, hvor jeg skal dømme rally. Jeg har ikke bare tilmeldt og håbet på at det fungerede. Rallyprøverne kvalificerer til Årets Hund, det er en enkelt prøve med to dommere, så jeg skal dømme to klasser i en ring, og kan dermed planlægge rallyafviklingen i forhold til HTM-prøverne. Det skal nok gå.

Jeg har prøvet meget tætte prøveafviklinger, hvor pulsen steg, bare fordi jeg ikke kunne kontrollere det hele, men skulle haste fra en ring til en anden. For mit vedkommende er det ikke nødvendigvis negativt. Jeg tror, det var efter prøven i Roskilde 30. april 2017 Max nu også FS1 at Anita sagde til mig, at det var godt for mig at jeg kom så hæsblæsende, for så nåede jeg ikke at gøre så meget dumt inden og under opvarmningen :-) Der er heldigvis sket en del med mit mentale opvarmningsprogram siden da.

Planlægning er nøglen til det hele.

Planlægning var temaet i min første coachingsession, det at tænke over hvad man vil gøre, hvordan man vil gøre det, og sidst men ikke mindst hvordan man vil have det indeni.

For mig er det resultatet af en lang proces, at kunne håndtere dage med flere prøver, som oftest med to hunde.

Den første prøve er den allervigtigste, alt hund er på den hund der skal op, opvarmningen, gennemførelsen af prøven. Derefter er den næste prøve den allervigtigste. Og sådan fortsætter det indtil den sidste prøve er gennemført,

Dagens træning var 2 x 10 minutter. Med Max arbejdede jeg med starten af HTM3 samt overgangene. Med Lille Bjørn arbejde jeg primært med P9, lidt med P2 og P6 og lidt med højrehandling generelt. Det fungerede fantastisk med Max, med Lille Bjørn skal jeg være lidt skarpere med kriterier, for han nåede at blive lidt frustreret et par gange.

Jeg har også fået gjort de sidste ting klar til i morgen, hvor der er Rallydommermøde på Fjelsted Skov Kro. Jeg ser frem til en spændende og inspirerende dag sammen med først DKK-dommerne, siden DKK- og DcH-dommerne!

Jeg er også i gang med at forsøge at arrangere et weekendkursus med Karolina Hasselroth, et must for FS/HTM-nørder. Jeg er stor fan af hende, og det kursus skal nok blive en realitet!

Oprydning

Det var den skønnest morgen, minus 5 grader, vindstille og solen skinnede. På morgenturen mødte vi en del morgenbadere, med en gennemsnitsbade tid op under 30 sekunder :-)

Jeg fik taget et foto af hundene på badebroen, og vi blev afløst at to kvinder, som kom varmt påklædt og med sportstasker og også skulle i vandet.

Dette mønster lige foran indkørslen kunne jeg ikke stå for.

Operation oprydning af garagen er gået i gang og der dukker de mærkeligste ting frem. Fx ovenstående kasse med blomsterpinde med klemmer fastsat med tape. Det var mine første rallyskilteholdere fra for uendeligt længe siden. Pindene skal nu bruges til optænding, resten er smidt ud.

Der er tre store bure og en transportkasse, der er sat til salg. Der er sket en grundig oprydning i legetøjet, og en masse jeg ikke anede jeg havde, skal tages i brug.

Julefrokosten hos Slagter Stig var meget, meget hyggelig. 9 aktive hundefolk, som er i gang med alt mellem himmel og jord, det er ikke kedeligt at være med til! Nose Work, HTM, Freestyle, Rally er tidens trend, hvis jeg skal vurdere efter i dag.

Jeg er også blevet hjulpet til at prioritere mine aktiviteter. I går skrev jeg ”HTM er 1. prioritet for begge hunde, rally og Nose Work i den rækkefølge er for sjov!”

Der kom hurtigt en Messenger besked ”Htm er også for sjov ” og ja, naturligvis 😊

I praksis betyder det at HTM har prioritet i forhold til rallyprøver (og Nose Work prøver). Og at der er rallyprøver, som sidste år ville have været meget vigtige, i år ikke er det.

Jeg vil da stadig gerne til DM, men det er ikke så vigtigt længere. Det er også sundt med lidt mental oprydning.

Vid bedre hvad du ved!

Tjekliste til søndagens fire prøver

Morgenfoto fra haven

Fridagen blev godt udnyttet. Selvom vækkeuret var slået fra vågnede jeg alligevel nogenlunde fornuftigt tidligt, og gik tur med hundene i snevejr, det er meget hyggeligt, når man ikke skal ud og køre langt bagefter.

Kirsten og jeg var i København for at juleshoppe, det endte med en masse ideer og ikke så meget indkøb, men jeg fik købt nissehuen – som skal bruges både i Hangar 17 og til juleafslutningen 20.12 – og 2 USB sticks.

Frokosten blev meget spontant spist hos Chicks by Chicks i Tivoli Food Hall.

Den løse knap

Hjemme fik jeg styr på kostumer og udstyr til på søndag, i hvert fald på papiret, knappen der skal sys i vesten, og USB’erne er gjort klar.

7 på stribe

Til aften sluttede denne runde af Nose Work træningen hos Merete med en uofficiel prøve med udesøg, beholdersøg og indesøg, og en stribe med 7 kilder som bonus.

Udesøget startede med flot søg langs lågen på det første stræk, så var Lille Bjørn lidt fra og kom tilbage igen. Han endte i den modsatte ende, og efter lidt frem og tilbage lavede jeg en fejlmarkering (2 fejl). Kilden var lige efter det punkt, hvor Lille Bjørn røg fra i starten.

Beholdersøget

Beholdersøget med 12 beholdere kom vi supersystematisk igennem – selvom Lille Bjørn bestemte ruten havde jeg helt styr på, hvad han havde tjekket – og bingo da, vi kom til nr. 12 var der tydelig og korrekt markering.

Vi bestod et søg :-)

Indesøget, igen arbejdede Lille Bjørn fint, han var interesseret i et område, var væk og kom tilbage igen, og sørme om jeg ikke igen fik lavet en fejlmarkering (2 fejl). Han søgte videre og lavede derefter en tydeligt markering, korrekt.

Jeg springer lidt i det her. I morges skrev Lonni og jeg en del frem og tilbage om forskellige rallyting og midt i det hele spurgte hun, om jeg var stoppet med Nose Work. Nej bestemt ikke, men det med prioritering betyder, at Nose Work ikke får så meget fokus.

Jeg tænkte på den prioritering jeg lagde frem ved coachingsessionen i sidste uge.

Og sammenholdt med min mavefornemmelse efter søndagens rallyprøver i Sverige.

Jeg må erkende at det er nærliggende at prioritere NW med Lille Bjørn i forhold til FS, og efter dagens prøveprøve er det blevet rigtigt fristende at tilmelde en officiel prøve.

Med Max er det endnu mere oplagt, at NW skal have prioriteret i forhold til Rally. Indtil jeg har konstruktive tiltag i forhold til snuseadfærden i rally, skal NW bestemt prioriteres. Jeg kan næsten høre Mias latter, men jeg tror jeg jagter et NW-hold til Max også :-)

For helt ærligt, hvorfor kæmpe med Max i rally – fordi jeg synes det er sjovt, og han helt klart ikke synes det er – når han er superskarp til Nose Work, og jeg også synes det er sjovt?

”Vid bedre hvad du ved” (Johannes V. Jensen) kunne jeg oversætte til ”Gør mere af det, du er god til”. Og relatere Now, Discover Your Strengths til hundene.

Nose Work med Lille Bjørn – og prioritering i praksis

Tirsdag morgen

En af fordelene ved at være vendt tilbage til normaltid er, at der igen er lidt lyst om morgenen, og både i går og i dag med skønne solopgange. Det er altså (hvis nogen skulle være i tvivl) en meget dejlig måde at starte dagen på, at gå tur med hundene på stranden og nyde det fantastiske vejr.

Til aften var Lille Bjørn og jeg til anden runde Nose Work træning hos Merete i hallen i Viby. Temaet var fært tæt på starten/lige om hjørnet. 2 kilder lige inden for døren til køkkenet, 2 i et mindre rum og toilet, 3 langs indgangspartiet, 4 langs en mur samt søg med skåle i papkasser samt søg med pizzakasser.

Lille Bjørn arbejdede rigtigt godt; gode markeringer ved skålene; trådte på pizzakasserne og markerede kun den ene tydeligt; arbejdede ihærdigt i rummene, men det var lidt svært, og han søger om hjælp, når det er lidt for svært for ham. Det første søg ved indgangspartiet var lidt svært, de to næste fandt han fint. De 3 langs muren fandt han nemt, men det fjerde, det sad på bagsiden af den kanal, som kommer ned fra loftet (midt på bagest i billedet), arbejdede han hårdt for, for når han stod med benene på væggen, kunne han ikke komme derhen med hovedet. Han endte med en markering indefra.

Fin træningsaften og meget at glæde sig over.

Men jeg alligevel på det undervejs, mit blogindlæg i går. Selvom det ikke står eksplicit, så er de to lister jo udtryk for P-ordet, som Mia kalder det: Prioritering!

Hos Lille Bjørn er NW 6. prioritet ”Vi fortsætter træningen. Men det har altså ikke så høj prioritet.” Hos Max 5. prioritet: ”Har stået på standby, men jeg kan mærke hans glæde ved denne disciplin, så det ender sikkert med at han overtager Lille Bjørns træning. Mål: NW1-titlen.”

Det tænker jeg lige over …

Max’ 1. prioritet er ”Motivation, motivation, motivation. Jeg er i gang med et kursusforløb hos Lea Nor (Effies kursus) om netop dette, og det virker meget lovende!”. De 5 intensive minutter, som fremgår af videoen i blogindlægget i går, viser at Max kan arbejde med høj intensitet og koncentration uden problemer, bare hans fører er med. Det skal da bare overføres til konkurrencesituationen, stille og roligt. Jeg har arbejdet med det i det små over en længere periode, men det er helt tydeligt – masser af små og større tegn – at Max er blevet en mere selvsikker hund, lidt frækkere, bedre til at lege også på eget initiativ. Han hviler mere i sig selv herhjemme. Dejlig udvikling!

Så Effies kursus kommer på et perfekt tidpunkt og gør motivationstræningen endnu mere interessant og væsentlig.

Og så lige lidt selverkendelse. Der er så meget afslørende i de statistikker, som min performancejournal er krydret med. Her bare to sigende detaljer:

• Max fik (sit første) supercertifikat på Samsø 15.10, da han var 6 år og 4 måneder. I samme alder var Megan debuteret i ekspertklasse, men der skulle gå 10 måneder før hun fik sit første certifikat og næsten 1½ år før han debuterede i championklasse. Lille Bjørn var DKRLCH, men der skulle gå næsten fem år før han debuterede i championklasse
• Max har sammenlagt gået 179 officielle prøver (inkl. udstillinger). Lille Bjørn har gået 160 og Megan nåede 185. I starten af 2018 passerer Max Megans prøvetal.

Så vi har masser af gode år og spændende oplevelser foran os, håber jeg. Og nu begynder vi rigtigt at performe er jeg helt overbevist om!

Engagement, passion og valg

Min søn brygger øl med engagement og passion :-)

Lanny Bassham skriver i juli udgaven af Mental Management News om ”The Three Participation Levels” i aktiviteter, der involverer konkurrence:

• Training to Learn. Man er interesseret i en disciplin, man træner for at lære den at kende, og for at have det sjovt. Der er ingen organiserede konkurrencer på dette niveau.
• Training to Compete. På dette niveau træner man med henblik på at konkurrere. Man har udviklet sig fra at være interesseret til at være engageret (committed). Skiftet sker med den første konkurrence. Med konkurrencer er der behov for at investere mere tid og flere penge. Værdien for personen stiger i takt med, at graden af engagement vokser. ”People appreciate things in direct proportion to the price they pay for them.”
• Training to Excel. Når man træner med henblik på at udmærke sig, er man nået udover stadierne interesseret eller engageret. Så er man passioneret. ”I do not believe you can teach passion at the level the dominate players in the world possess it. Passion seems to be temporary for some and more permanent for others. I do not completely understand it, but I know what it feels like to have it, and it is uncommon. I am suggesting that Passion can be found if you look for it, and once discovered it can be a game changer in life.”

Som bekendt, hvis man bare har fulgt lidt med i min blog, er et gennemgående tema prioritering (= valg). Jeg har to hunde, jeg træner Rally, HTM, FS, 6+ og NW med Max, og Rally, HTM og snart NW med Lille Bjørn.

Jeg konkurrerer også seriøst i Rally med begge, og HTM/FS/6+ med Max. Jeg skal til at konkurrere (mere) i NW med begge hunde.

Max engagement ....

Er jeg engageret eller passioneret? Jeg vil nok sige at jeg er engageret med en pil opefter. Jeg træner ikke vildt meget med hundene – ja, jeg véd, det kan se anderledes ud, når man læser min blog for den sidste tid, eller ser min kalender :-) – men jeg prioriterer helt klart hundeaktiviteter. Og jeg arbejder mentalt en del med hundeaktiviteter.

Engagement/passionen har på det sidste givet anledning til nogle meget klare valg på konkurrencefronten:

• 29.-30.7 har Sydkystens Hundeskole et stort rallyarrangement i Roskilde. Samme weekend er der HTM-konkurrencer i Viborg, som jeg naturligvis måtte vælge fra – det kunne ellers have været en god anledning til at prøve hallen inden NM.
• 6.8 ville jeg gerne have været til Rally i Odense, men der var udsolgt, så der blev i stedet noget HTM-landsholdstræning (ikke så dumt et bytte!).
• 18.8 fristede en rallyprøve i Ølstykke, der kom også en HTM-prøve i Ringsted, men der er vi på Færøerne. Det samme gælder rallyprøven i Sorø 19.8.
• 2.-3.9 er der det hele i Vejen. Jeg har for længst tilmeldt de to rallyprøver og FS, men 6+ gav god mening, da det bliver Louises og min eneste officielle prøve før NM. Nose Work er valgt fra ligesom HTM.
• 16.9 er jeg tilmeldt rally i Viby, Jylland, og sørme om der ikke lige blev opslået en HTM-prøve i Herringløse samme dag –den kan jeg desværre ikke deltage i – uha, en 6+ den dag havde været perfekt timing.
• 8.10 frister en rallyprøve i Ølstykke, men jeg har prioriteret en uofficiel Nose Work prøve i Tåstrup.
• 2.12 i Sorø er der både Nose Work og Rally, men jeg tror jeg satser på rally begge dage.

Hvis jeg havde en hund til, hvis jeg havde mere fritid (fx var pensioneret), ville jeg så gøre tingene anderledes? Jeg ville naturligvis træne med den nye hund, men jeg tror ikke det samlede billede ville ændre sig betydeligt, men jeg véd det ikke med sikkerhed.

Timing, detaljer og prioritering

Max og Billie

I dag startede Louises og min træning mod landskampen i 6+ 29.9-1.10.2017 for alvor. Programmet er beskrevet i detaljer på papir, herunder hvornår og hvordan vi skal flytte fødderne, hvordan stokken skal holdes, hvornår vi skal rejse os, sætte knæet i underlaget, sætter stokken i gulvet osv. Der er virkelig mange detaljer at holde styr på, og dagens 1½ time træning var primært uden hund.

Musikken er klippet til – forbedret :-) – så der er tid til vores ekstra bevægelse i starten, og vi er helt sikre på, at det bliver et fantastisk nummer. Vi har over 2½ måned til vi skal optræde for alvor, og vi satser på en ugentlig træningsomgang sammen.

Prioriteringen af 6+ har fået nogle konsekvenser for anden træning, så jeg har fået brug for at skrive de forskellige discipliner ned (i omvendt prioriteret orden nedenfor).

Nose Work

Lille Bjørn starter på et begynderhold hos Merete til august. Han er den eneste som jeg ikke har indlært det grundlæggende ordentlig med, så nu bliver det alvor.

Max skal til et par uofficielle NW2-konkurrencer i denne måned, men hverken for ham eller Lille Bjørn er der planlagt nogle officielle prøver. Det bliver nok ret spontant jeg får meldt til en prøve eller to.

Freestyle

Max er tilmeldt FS1 2.9 i Vejen, og FS2 14.10 på Samsø. Den første, er fordi det er finalen i Årets Hund, den anden, fordi jeg ikke helt har styr på prioriteterne. Jeg tror nok jeg dropper FS på Samsø med Max.

HTM

Jeg har tilmeldt Max HTM2 på Samsø, men hvis jeg skal op i HTM bliver det med HTM3-programmet. Jeg tror jeg får et sammenhængende program klar til da, men det er helt klart ikke topprioritet lige nu. Men jeg synes, baseret på det input jeg har fra specielt Lina i forbindelse med Summer Camp, at jeg relativt hurtigt kan få et fornuftigt HTM3-program strikket sammen.

Lille Bjørn skal debutere i HTM1 på Samsø, programmet er klar, vi skal bare træne det, og det tager jeg som ren hyggetræning med ham.

Rally

Lille Bjørn er både kvalificeret til DM og ÅH, vi har fokus på højrehandling – for at styrke den position generelt. Fokus består i daglige korte træningspas, og det hygger vi os ret meget med, for ingen tvivl om at han synes det er sjovt at træne det … også!

Max skal til DM og er kvalificeret til ÅH, og med ham træner jeg ro hos fører ved enhver lejlighed, og det smitter (spejler) virkelig af på ham. Vi tilmelder os forskellige konkurrencer- selvom der ikke er så mange, som jeg kunne tænke mig – og tager alt som træning indtil DM/ÅH.

6+

Dette er absolut topprioritet. Som man kan læse ovenfor, er Louise og jeg i fuld gang med det opdaterede program, og udover det allerede anførte står også en enetime hos Sonja på planen et par uger inden NM, så vi kan få foretaget de sidste justeringer.

De officielle konkurrencer falder desværre, så vi ikke har mulighed for at prøve nummeret før NM, og dog … I dag blev vi enige om, at 2.9 i Vejen deltager vi også i 6+. Det var den eneste mulighed for at vise det officielt før det bliver rigtig alvor. Derudover planlægger vi også at gå op på Samsø.

Vi har hver især en masse detaljer vi kan træne for os selv, og ved de ugentlige træningsseancer skal vi nok få rigeligt at se til, med at få timingen til at fungere. Så vi starter og slutter de enkelte dele ens, bevæger os ens, flytter stokkene ens osv. Det skal køre på rygmarven, så vi kan støtte hundene bedst muligt i selve programmet.

Noget af det, der virkelig kræver træning, og så vi kom langt med i dag, er at hundene skal cirkle om os, mens vi står med ryggen mod hinanden, og at de til sidst skal have fødderne op på den anden førers lår. Heldigvis er Billie og Max gode til at træne sammen, og trygge ved os begge to som førere, så det går strygende.

Max fik også hilst på Cherie. Det var en mere behersket succes. Hun arbejdede intenst på at få ham til at lege, men Max var ikke til at lokke. Vi håber på lidt mere entusiasme fra hans side næste uge!

Rally – og mere prioritering

Dagens minde er tre år gammelt, Megan vandt Sydkystens Hundeskole prøve i Bramsnæs med 93 point i en klasse med 10 deltagere, hendes bedste resultat i championklasse til en officiel prøve. Prøven blev afholdt i forbindelse med Hundedagene 2014.

I år holder vi ikke Hundedage, men i weekenden 29.-30. juli holder vi en rallylandskamp mod Sverige og tre officielle prøver. Prøverne søndag er udsolgt for længst, der er ledige pladser i ekspertklasse og championklasse lørdag, og der er allerede 227 starter. Et ret stort arrangement, som jeg hygger mig med at planlægge.

Weekenden falder sammen med et stort HTM-arrangement i IEC Hallen i Viborg, hvor NM i HTM afholdes 29.9-1.10. Så det havde været en perfekt anledning til at afprøve hallen. Men selvom jeg gerne ville, jeg er både arrangør, dommer og deltager i rallyweekenden, så den har naturligvis topprioritet.

I går kom også invitationen til to træningspas og en middag med HTM-landsholdet. Det ene træningspas passede fint, det andet ligger den 24.9 om eftermiddagen og med middag om aftenen.

Det er i weekenden 23.-24.9 DKK har rallyprøver i Ballerup i forbindelse med den internationale udstilling, og med finaler i Årets Hund om søndagen. Igen: jeg er arrangør, jeg skal dømme og jeg skal selv deltage i finalen og i den officielle prøve søndag, så HTM-træning er udelukket, og en middag søndag aften har jeg også meldt fra til, selv om jeg måske teknisk set godt kunne nå det; for jeg véd, at jeg er dødtræt efter de to dage. Igen hård med nødvendig prioritering.

I jagten på rallyprøver, hvor jeg kan afprøve forskellige af weekendens nye teknikker, faldt jeg over en prøve i Dansk Hundeskole i Roskilde på søndag, hvor championklassen ligger først (kl. 10) og med præmieoverrækkelse efter hver klasse. Så den meldte jeg lige til, for det passer med at jeg kan nå hjem og spise frokost, inden jeg skal til Undinehallen til 6+-træning med Louise og Sonja. Udover at rallyprøverne kan afprøves til nye teknikker, giver de også mulighed for at træne i regn. En ekstra bonus oven i muligheden for både at gå til rally og træne 6+ samme dag.

Så selv om prioritering kan være træls, så kan lidt fleksibilitet og planlægning tit gøre underværker.

Følelsesmæssig spejling, mål, drømme, fokus og prioritering

Fuld fokus fra start: Megan til DM 2013 (Foto: Charlotte Lia)

Først en tilståelse. Da jeg i blogindlægget i går noterede højdepunkter fra Summer Campen noterede jeg fire punkter, men glemte det femte, som måske var det allervigtigste: Christinas pas om Energi og følelsesmæssig spejling, som er det jeg mentalt har brugt mest tid på at tænke over bagefter. Jeg kunne så nemt som ingenting få en meget fokuseret Max, og jeg véd at den næste tids træning bliver med fuldt fokus på at få skabt den grounding og centrering, som skal skabe udgangspunkt for en meget tættere relation mellem Max og mig.

Jeg ikke skal til nogle vigtige prøver den kommende tid - skrev jeg, før jeg tjekkede kalenderen, og det kan så give anledning til at overveje, hvad en vigtig prøve er. For selvfølgelig er alle sammen vigtige på en eller anden måde – alternativet var, at de var ligegyldige, og det er de ikke, så ville jeg ikke være tilmeldt. Selvfølgelig ville det være løgn at sige at Max debut i HTM3, Lille Bjørns debut i HTM1, Max sidste prøve i FS1 mv. ikke er vigtige. Men de helt vigtige prøver de kommende måneder er:

• DM i rally 5. august, med Lille Bjørn og forhåbentlig med Max (1. reserve pt.) • Årets Hund i rally 24. september (med begge hunde) • Landskamp i 6+ den 30. september eller 1. oktober (med Max)

De to første, fordi det er finaler, jeg har arbejdet målrettet for at nå, den sidste fordi det var en superoverraskelse og en overhaling af mine drømme på det område, på en ganske uventet måde.

For at leve op til mine præstationsmål - om at gå nogle glade baner, med flot kontakt og glæde - skal jeg arbejde målrettet med mental træning, grounding, centrering og kun i meget begrænset omgang med træning af konkrete øvelser og momenter med hundene. Der er detaljer, der skal arbejdes med, vi skal gå nogle baner til træning og for sjov til konkurrencer, men i bund og grund kan hundene, det de skal kunne, for at vi gennemføre alle prøverne på et flot niveau – på en god dag. Og det er min opgave som fører at arbejde for, at de 3 dage BLIVER gode dage, for det er kun mig, der kan gøre noget ved det.

Forrygende sideskift: Megan til DM 2013 (Foto: Charlotte Lia)

Udover præstationsmålene har jeg også nogle resultatmål (nogle drømme …). Bl.a. at begge hundene kommer i finalen til DM, at begge hunde mindst beholder deres placering som nr. 8 og 9 i Årets Hund, og at Louise, Billie, Max og jeg lavet er fantastisk program sammen i landskampen. Og også endnu mere ambitiøse drømme. Jeg har valgt tre fotos til dette blogindlæg fra DM 31. august 2013, fra finalerunden, hvor Megan gik en af sine allerbedste prøver, og vi rykkede fra 10. til 5. pladsen sammenlagt, vores bedste resultat nogensinde til DM.

Men drømmene er i sagens natur mere uhåndgribelige, for vi kan ikke selv bestemme hvad vores performance rækker til i forhold til konkurrenternes, men på de omtalte gode dage kan vi nå meget langt …

For at sikre det rette fokus, skal der nødvendigvis ske en prioritering. Den konkrete træning med hundene i forhold til rally er noget sommertræning hos Johanna, og noget ad hoc træning i juli frem mod DM, og i august/september frem mod Årets Hund. Alle andre rallyprøver bliver med forskellige former for afprøvning af noget af det jeg har lært i weekenden, ikke mindst i forhold til Max.

I forhold til 6+-programmet har Louise og jeg fået talt lidt om det i går. Vi er ganske enige om, at alfa og omega er at få et godt flow i programmet, vi skal holde det enkelt, så vi kan gennemføre uden at bekymre os alt for meget om det tekniske, men kan støtte hundene og følge hinanden. For at få det rigtige fokus fra starten har vi på søndag enetime hos Sonja, hvor vi drømmer om at få tilrettelagt et optimeret program, som vi kan træne på hver især, og naturligvis også lidt sammen, og så få det tunet ved yderligere en ene time tæt op til landskampen. Der bliver sikkert også noget fællestræning i landsholdsregi, hvor vi kan arbejde med det.

Selvfølgelig glemmer jeg ikke HTM og Nose Work, men prioriteringen er helt klart målrettet mod områder, som betyder noget i forhold til de 3 vigtigste mål i år.

Fuld fokus i fristende 8-tal: Megan til DM 2013 (Foto: Charlotte Lia)

Udover alle de andre grunde giver det mig vild god energi, at kunne rette træningen ind i forhold til de tre specifikke arrangementer.

Ændret prioritering

Tirsdag morgen

Forleden – faktisk kun for to dage siden, på Max’ fødselsdag – offentliggjorde jeg den aktuelle prioriteringsliste for ham og mig:

1. Rally DM, finale, glæde (håbe på afbud)
2. ÅH, top 10, glæde
3. HTM3
4. NW
5. FS1 ÅH
6. FS2?
7. 6+

Det var lige før invitationen til at deltage på landsholdet i 6+ kom.

Jeg vidste godt, at der skulle udtages et 6+ landshold, jeg vidste at vi deltog i et DM-iagttagelsesstævne 5. juni, men jeg må indrømme, at jeg ikke så meget som havde tænkt på, at Louise med Billie og jeg med Max skulle opnå en udtagelse.

Det gjorde vi så, og det ændrede bestemt min prioritering af 6+.

For det første skal jeg have arbejdet med nummeret alene med Max, så vi har det på rygmarven, som When I’m 64.

For det andet skal vi have trænet det sammen med Louise & Billie, og det skal vi nok finde nogle anledninger til de kommende måneder.

For det tredje er vi ét af to 6+ teams, som sammen udgør det danske landshold – og naturligvis vil vi gøre vores til, at vi som team kan gøre en god figur.

Jeg glæder mig allerede ret meget til at repræsentere Danmark, det bliver ikke meget større …

De officielle invitationer til DM i rally lader vente på sig, men det er ganske vist, at vi får invitationerne til Årets Hund først i næste uge:

Lille Bjørn og Max er begge med, og naturligvis skal de begge ende i top 10, og det gør ikke noget, hvis de rykker lidt op :-)

HTM3-programmet har jeg visualiseret en del gange på det sidste. Første ”rigtige” optræden bliver til en uofficiel prøve den 23. juni, som start på summer campen. Jeg glæder mig til at vise nummeret og endnu mere til at få feedback – så der er inspiration til det videre arbejde.

Så den korte revidere prioritering er:

1. Glæde, miljøtræning, glæde og sjov
2. 6+
3. HTM3

Kom, maj, du søde milde: Status, Lessons Learned, mål, prioritering og planer

FS1 1.4.2017 (Foto: Peter Steffensen)

Den korte status

• Mine mentale hatte til hver hund virker. Engang imellem bliver de om ikke glemt, så skubbet lidt i baggrunden, og jeg bliver mindet om det. Men … det virker! Så, når det næste punkter handler om resultater, så er de altså underordnede i forhold til min og hundenes attitude på banen.
• Megan har gået 6 glade rallybaner, de 2 bestået med pæne point. Vi træner Nose Work og hun har haft nogle pæne søg ved uofficielle konkurrencer.
• Lille Bjørn har gået 13 rallybaner, bestået de 11, fået ret flotte point, så en DM-kvalifikation burde være sikker og kvalifikation til Årets Hund ret sikker.
• Max har gået 14 rallybaner, de 13 bestået (!), og med pæne point. Årets Hund kvalifikation burde være sikker, det er DM ikke, men vi arbejder på sagen! En HTM2-prøve med det nye program blev ikke bestået, men var ok. To FS1-prøver bestået med hhv. 3 og 4 Q-points og FS1-titlen er i hus, noget hurtigere, end jeg havde drømt om. Max har vundet en uofficiel NW1-prøve.
• Jeg har ingen problemer med at gå op til flere prøver samme dag (max er vist 5 i år), jeg kan godt holde fokus på ”den næste prøve” og støtte hundene fornuftigt.

Lessons Learned

• Jeg synes selv jeg (bl.a. i går til 4 ud af 5 prøver), har fået nogle rigtigt gode starter; jeg skal arbejde videre med de mentale hatte – så det bliver endnu klarere, hvilken tilstand jeg skal være i, inden en prøve, og hvordan jeg kommer i den. For så kan jeg støtte hundene optimalt.
• Jo mere jeg slapper af – herunder undlader at tænke på resultater – jo bedre performer vi. FS1-prøven i går scorede jeg selv til 82-83 % i forhold til vores optimale til træning, det føltes godt, jeg gjorde 98 % rigtigt og vi havde en god oplevelse sammen. At det skulle resultere i vores bedste FS1-resultat overhovedet var en bonus, der battede.

Mandag morgen

Mål

• Opgavemålene er uændrede: Jeg bliver ved med at arbejde med mig selv som fører, og der er flere coachingsessioner, der skal i kalenderen
• Der er lidt justeringer til resultatmålene
• Megan skal bestå en NW1-prøve, og op et par gange til i rally
• Lille Bjørn skal have point til Årets Hund, så han er helt sikker på kvalifikation – og lave en stjerneprøve i finalen! Og i finalen til DM.
• Max skal gå en fantastisk rallyprøve, så han kvalificerer sig til DM, og have flere point på kontoen til Årets Hund i rally. Han skal både til DM og Årets Hunde slutte i den absolutte top. Han skal til FS1-prøve 2.9, den sidste af 3, der tæller til Årets Hund, som han fører efter de to første prøver. Han skal op i HTM2 med vores nye nummer, indtil vi bliver tvangsoprykket. Vi skal debutere i HTM3 uofficielt 23.6 til Summer Camp 2017.

Prioritering

• Prioriteringen er enkel og uændret i forhold til Megan og Lille Bjørn.
• For Max er det lidt sværere.
• Rally har 1. prioritet og HTM 2. prioritet.
• Hans sidste 3 ud af 11 FS1-prøver har givet 9 ud af 13 Q-points; det er et udtryk for, at programmet er udviklet (=forenklet) til at være noget Max er god til og er tryg ved, til noget musik, jeg synes er fantastisk, og et nummer, der kører som én lang kæde. Jeg har tilmeldt 5.6 og 2.9 og havde vist også planlagt 14.10. Dels fordi det er hyggeligt at gå nummeret, nu hvor det er velindarbejdet, dels som skrevet ovenfor, for at være med i kampen om Årets Hund i FS1. Derefter er det definitivt slut, så skal fokus på HTM
• Nose Work er også ikke-prioriteret, men jeg træner det altså ved siden af og ingen tvivl om at det kommer på prioriteringslisten på et tidspunkt.

Træning i FS1 (foto: Anita Jakobsson)

Planer for maj – bl.a. for at understøtte ovenstående

• Rallytræning hos Johanna tirsdage med Max og Lille Bjørn
• HTM/FS-træning med Anita • Dømme rally 6.5 (Sorø Hundevenner) og 20.5 (Aarslev)
• Deltage i Nose Work kursus 7.5 (Britt Nyland og Helena Lindhe)
• Undervise i Bliv endnu bedre til rally! Med Amanda 14.5 og 27.5
• Til Rally i Aarslev 20.5 og Esbjerg 25.5 med Max og Lille Bjørn
• Deltage i og dømme Rallydysten 28.5

Maj bliver heller ikke en kedelig måned :-)

Påske del 4 - Dragsholm Slot

I tirsdags solgte jeg min og Max’ plads til en uofficiel Nose Work prøve i dag. Der var flere gode grunde, men den vigtigste var, at Kirsten og jeg fik mulighed for at spise på Dragsholm Slots bistro Spisehuset, som havde annonceret med en påskemenu med 5 serveringer, og det var en super god prioritering at vælge dén, fremfor en Nose Work prøve.

Vi havde besluttet at tage hundene med, og det var en ekstra bonus at vejrudsigten – som havde forudset regn mv. – heldigvis slet ikke holdt stik, så inden vi skulle spise gik vi en skøn tur omkring slottet i solskin. Vi har også besluttet, at vi vender tilbage, når vi kan opleve rododendron-parken i fuldt flor.

Slotskøkkenet - stedets gourmetrestaurant - fik en Michelin-stjerne i år, så den skal vi bestemt også prøve ved lejlighed, for med det niveau Spisehuset leverede i dag, er vi meget sikre på at få en fantastisk madoplevelse.

Hundene fik bestemt også en god oplevelse, der var masser af spændende dufte, en masse grønt, der skulle smages og på et tidspunkt passerede et rådyr stien, hvor vi gik, i fuldt firspring, og det var godt vi havde hundene i snor!

Hundene har også hjulpet med at ordne rallyskilte og sortere præmier, foder og godbidder i garagen, så de har ikke kedet sig.

HTM- og FS-programmet er gået en del gange, men det er alt sammen foregået inde i mit hoved, så jeg er helt klar til træningen i morgen tidlig med Max. Noget nyt legetøj ligger klar :-)

Påske del 2 - Prioritering

Det kom ganske spontant efter Max’ Nose Work prøve i går: Han gør det bestemt ikke nemmere for mig at prioritere, for han er så dygtig til det hele.

Bare se på rosetterne her, som alle er fra denne måned, fra venstre til højre:

1. Max 3. vinder FS 1.4 2
2. Max 2. vinder HTM 1.4
3. Max 3. vinder Rally 9.4
4. Lille Bjørn 3. vinder Rally 9.4
5. Max 1. vinder Rally 9.4
6. Megan 1. vinder Beholdersøg 13.4
7. Max 1. vinder Udesøg 13.4
8. Max 1. vinder Nose Work klasse 1 uofficiel 13.4

Det er Max der bestemmer, forstået på den måde, at det vi skal arbejde med og konkurrere i, er noget han har det godt med, hvor det er tydeligt, at han synes det er sjovt. Omvendt kan jeg som træneren skabe de rette rammer, så han synes, det vi beskæftiger os med, er sjovt – eller rettere: det SKAL jeg, for ellers er jeg en dårlig fører. FS, HTM, Rally, Nose Work – alle spændende og udfordrende discipliner, nemme at komme i gang med (?!), men sværere og sværere efterhånden som man kommer ind i disciplinen og rykker op i klasserne.

Hvordan har jeg det med de enkelte discipliner og Max lige nu?

I Rally var vi i både til DM og Årets Hund sidste år, og med placeringer som nr. 9 og nr. 8 klarede vi os fint. Når vi er bedst, er vi fantastiske, og der er helt klart en tendens til, at vi bliver bedre og bedre, i takt med at jeg forstår Max bedre og bedre. Rally er min første prioritet.

Hvis der er noget der er helt sikkert, er det at Max har det meget bedre tæt på mig, end hvis der er afstand. Nogle eksempler:

• Jeg stoppede i LP pga. Max’ tydelige ubehag ved fællesøvelserne
• I Rally slår Max fra i øvelser på afstand, hvis han ikke er tryg, fx fremsending til kegle eller felt, bakke væk eller dobbeltspring ro
• I FS har jeg justeret programmet, så han er tæt på mig hele tiden, fordi der kom lyd fx da han skulle bakke væk fra mig.

Dette er en del af baggrunden for at jeg prioriterer HTM højere end FS; en anden er den ganske enkle, at jeg er kommet så langt i HTM, at jeg naturligvis vil forsøge at opnå at bestå i klasse 3.

FS har ikke så høj prioritet, men alligevel (!). Vi har 9 Q-point, så ”selvfølgelig” skal vi have FS1-titlen. Vi har fået de 3 Q-point ved én af de tre prøver, som tæller til Årets Hund 2017, så ”selvfølgelig” skal vi prøve at få flere point i den sammenhæng også.

Så kom Nose Work også på listen. Det er sådan set Megans disciplin, har jeg skrevet tidligere, men jeg har trænet Max sideløbende, og han har den sidste månedstid udviklet sig gevaldigt. Det er sikkert helt tilfældigt (NOT!) at det er sammenfaldende med, at jeg virkelig har fået den rette hat på, når jeg træner og konkurrerer med ham.

I går var jeg helt afslappet og stolede 110 % på ham og han kvitterede med 4 blændende smukke markeringer. Jeg blev totalt blød indeni, igen af flere grunde, men først og fremmest fordi jeg kunne se på ham, at han arbejdede seriøst og at han NØD det. Min eneste opgave var at holde styr på linen og markere, når han lavede en markering, og så gjorde han det, han var bedst til – at bruge sin næse.

Nose Work kan bestemt blive en fantastisk disciplin for os, og jeg aner ikke hvordan jeg vil prioritere den i forhold til HTM – og måske behøver de ikke være konkurrenter?! Og det véd jeg godt ikke passer; sådan kan det godt virke nu, men når vi rykker op i klasserne, skal der bruges en del mere tid på træning, og er der plads til det hele?

 

 

Udover en masse tanker om hunde og hundetræning har dagen også budt på et skønt besøg på Restaurant Herthadalen i Lejre (Ledreborg) med Kirsten, min svoger og svigerinde. Vi fik en skøn påskefrokost som startede med et blødkogt æg, serveret på en original måde :-)

Hvorfor?

Fra søndagsmorgenturen

Bortset fra rallytræningen tirsdag har det været en uge uden hundetræning. Der var ikke planlagt træning, og jeg besluttede, at der ikke skulle være nogen.

Det var dels et udtryk for, at der var så meget andet, dels et udtryk for ,at jeg stadig ikke har mine mål for 2017 helt på plads. I blogindlægget Lose your dreams and you will lose your mind skrev jeg ”Værdier – for hvert mål for 2017, skal jeg til næste session lave en prioriteret list med mål pr. hund, og sætte ord på, hvad målet gør for mig. Hvorfor har Paul det mål?”

Det er ikke helt nemt (= det er svært), men alligevel let. For jeg skal bare træffe nogen valg … mærke efter indeni og finde ud af, hvad jeg virkeligt brænder for.

Så jeg springer lige til weekendens hændelser og vender tilbage til målene :-)

I går var der Rallydommermøde på Fjelsted Skovkro, det er tidsmæssigt næsten ligesom at deltage i et HTM-arrangement, hjemmefra lidt over 6 og hjemme lidt over 18. Med selskab af Ditte og Anita var det en superhyggelig tur med masser af hundesnak i almindelighed og rallysnak i særdeleshed og så alt det løse.

Selve mødet var meget opløftende. Hele formiddagen var vi 11 ud af 13 DKK-dommere sammen, og om eftermiddagen var vi sammen med DcHs rallydommere, så der blev talt rallyreglement, dommeradfærd, rallyøvelser og dommerbedømmelser med stor entusiasme. Det er opløftende at være sammen med så mange mennesker, der brænder for rally – og som er optaget af, at vi som dommere dømmer ensartet og fair.

Rallyen fejrede jo 10 års jubilæum i DKK sidste år, og den fantastiske udvikling sporten har været igennem ser ud til at fortsætte. Jeg oplevede det som udøver sidste weekend, da jeg ville tilmelde Max og Lille Bjørn til DKK Kreds 3’s rallyprøver 20. maj; de kvalificerer til DM og tæller til Årets Hund. Jeg tilmeldte Max, og da Lille Bjørn skulle tilmeldes fik jeg at vide, at der ikke vare flere ledige pladser :-(

For at gøre en lang historie kort. Jeg skrev til Kreds 3, de havde kredsbestyrelsesmøde i torsdags, og de besluttede at invitere yderligere en dommer (mig) og dermed kunne tage mange flere hunde med. Tusind tak, det er vi mange udøvere, der er meget glade for!!!

Det er bare ét eksempel på, at rally er blevet meget, meget populær. Det blev til en særskilt diskussion på dommermødet, hvor der blev talt om, hvad vi kan gøre, for at reducere risikoen for, at interesserede ikke får mulighed for at tilmelde til kvalificerende prøver. Et luksusproblem ja, men en problemstilling som er væsentlig for alle os, der kæmper for at kvalificere os til finalerne.

Lidt til Kirstens overraskelse skulle jeg intet hundemæssigt i dag, så det blev til en tur til Sverige, vi havde frokosten med fra LêLê Street Kitchen og hold da op hvor er det hyggeligt og fantastisk dejligt at være sammen vores børnebørn og deres forældre.

Tilbage til målene.

Min kalender ser bestemt ikke ud, som jeg ville have troet for bare en måned siden.

Megan var officielt pensioneret fra rally. Jeg tilbød at stille med hende 15. januar for at et supercertifikat kunne komme i spil, jeg har bevidst meldt hende til vores egne prøver 11. februar og lur mig om hun ikke også bliver tilmeldt andre lokale prøver.

Det er ikke fordi, jeg vil opnå resultater. Det er fordi, jeg synes det er en fed oplevelse at gå til prøve med hende, og opleve hende glad og logrende, og opleve at alle, der ser os – inkl. dommere – tydeligt kan se, at vi nyder at gå til prøve sammen.

Det er en gave for mig, hver gang jeg kan gå til prøve med hende, hun vil gerne med, hver gang jeg skal træning – og ja for helvede, det giver mig den fedeste kick at opleve hende på den måde, at opleve at hun på vej mod de 14 år stadig vil og kan.

Lille Bjørn. Der er lidt med synet. Der er lidt med ryggen/benene indimellem. Der er en aftale med Thomas Ingvorsen på vej for at få ham tjekket. Men … hvis I så os til vores rallytimer hos Johanna, så ville I tænke, at den hund og den fører bare levede for de timer.

Jeg er overbevist om at glæden ved at træne sammen lyser ud af os begge – og for hulen da, det giver livet værdi!

Så derfor har jeg bare besluttet at han udover at debutere i rally championklasse 11. februar også skal med, når vi skal til DM/ÅH-prøver. Og så kommer der pludselig en del prøver i kalenderen.

Max. Ja Max. Det er her, de svære valg skal træffes. Jeg ville ikke drømme om at skrive, at jeg er skuffet over ham! Vi har nået fantastiske resultater allerede, og jeg har lært utroligt meget af at arbejde med en selvudslettende og meget forsigtig hund.

Men at arbejde mod DM og ÅH i rally championklasse, træne mod at debutere i HTM3, fortsætte i FS1 for at få titlen og gå videre i FS2, arbejde med Nose Work med ham. Ja, det er da temmelig meget. For meget.

Kalenderen afslører at en hel masse rallyprøver er noteret, og ja, de har prioritet.

Med hensyn til HTM er min ærlige erkendelse, at vi er godt i gang med en stribe nye positioner. Men, at det, at komme derfra til et sammenhængende program, jeg kan stille med i HTM3 er lang. Jeg har svagt overvejet at være med i konkurrencen om ÅH i HTM2, som omfatter 3 konkurrencer: 1.4 (Hangar 17), 30.4 (Roskilde) og 2.9 (Vejen). Tanken er at arbejde med HTM3-programmet men vise det i HTM2, og finde ud af, hvordan det fungerer. Vi har 16 Q-point og dermed ”risikoen” for ikke at kunne deltage i alle 3 prøver (22 Q point = tvangsoprykning), men det er et luksusproblem.

Der er også det motivationsmæssige: Orker jeg 1.4 for at gå op i HTM2/F1 næsten for sjov? 30.4 er nok ikke aktuel i HTM-sammenhæng, da jeg skal op i rally med to hunde og dømme rally. Og 2.9 er i min aktuelle planlægningshorisont uendeligt langt væk.

Det er svært, det er et luksusproblem, og det er da fantastisk at have Max, som er så dygtig, at det overhovedet er et problem :-)

Prioritering

Onsdag startede den sidste runde indendørstræning på Anitas rally- og LP-hold i hallen.

Jeg har lovet at hjælpe til på rallyholdet, så jeg gik første de opstillede baner (1 ude og 2 inde), valgte en æresplads dæk ved siden af, og så kom alle deltagerne ud og gik den udendørs bane, efter den første indendørs hos Anita.

Det var en stor overraskelse for flere førere hvor stor forskel der var at gå ude i forhold til inde, så det var rigtigt godt at få taget hul på det, inden de fleste af dem skal op i Ølstykke på søndag.

Jo mere jeg gik med Max, jo bedre gik han – og ja, han var ikke varmet ordentligt op. Som sædvanlig fik jeg godt input fra Anita, denne gang specielt om belønningsstrategi.

Dernæst et lille luksus LP-hold.

Selvom jeg ikke var meget for at indrømme det, virkede Max lidt træt.

Dagens ”sjoveste” oplevelse var stillingsskiftet. Vi lagde ud med dæk stå på 5, 10, 15 og 20 meter. De to første flotte rent verbalt, de to sidste krævede også håndtegn. Så ville jeg udføre seks skifter på 4 meter, og sørme om han ikke blev ved med at reagere på Anitas kommandoer. Uha, endnu mere at træne.

I fællesdækken blev han liggende, men der var mere lyd end der har været i lang tid.

I den positive ende var en fin fri ved fod (skarpe vendinger), nogle flotte ståer i stå under gang, og en superflot springapport.

Torsdag lignende en potentielt sej dag i kalenderen, først hos en kunde indtil 12, derefter til næste kunde indtil kl. sent.

Jeg må indrømme at jeg følte mig ret slidt, da jeg kom hjem, så de to LP-hold hos Johanna måtte jeg melde afbud til. Det er bestemt ikke hverdagskost, for ikke at sige det sker stort set aldrig. Men sådan blev det bare. Dels vil jeg normalt prioritere arbejde over hobby, dels er det naturligvis ikke fornuftigt at træne, hvis man ikke er oplagt.

I dag var jeg omkring Deki på vejen hjem. Vandrepokalen for bedste LP2-hund i DTK var blevet indgraveret og skulle afhentes. 530 kr. kostede det! Nå, Lille Bjørn fik alle titlerne med, og det ser flot ud.

Ingen træning, men Kirsten fik finpudset Max, som skal udstilles i Hårlevhallen i morgen, og jeg fik gået lidt med ham i udstillingsline.

I morgen skal vi så til Hårlevhallen, aflevere Lille Bjørns to vandrepokaler (bedste LP2-hund og bedste rallyeksperthund i 2011) og udstille Max.

Søndag står den på rallyprøver i Ølstykke. Megan som nr. 1 af utrolige 29 hunde i championklasse og Max i ekspertklasse. Det bliver stort :-)