Enetime hos Lina – om at vælge musik til HTM

Tid til ny musik?

I morges gik turen til Lund, hvor Anita og jeg havde aftalt to enetimer hos Lina, hvor vi skulle have set nærmere på vores HTM-programmer. Vi opdelte i 4 x ½ time, først Anita, så mit HTM2, Anita igen og endelig mit HTM3.

Det var to fantastisk lærerige timer med et slutresultat, som vi nok ikke havde forestillet os på forhånd.

Jeg havde mit første pas med Lille Bjørn. Vi viste hele HTM2-programmet, ret tæt på vores bedste.

Vi startede med at tale om musikken, og hvordan de skift i positioner og tempi understøttes af musikken, eller ”bare” er noget jeg gør. Ikke fordi der er noget der er 100 % rigtigt eller forkert, men Lina vil gerne se, at, det ekvipagen gør, giver mening i forhold til musikken. Jeg har en lang passage i P1 først i almindelig gang, så i løb og så i langsom gang, som fungerer fint, men temposkiftene er mine valg, ikke noget der understøttes af musikken. Der var lidt at tænke over. Om ikke andet så i forhold til klasse 3.

Derefter talte vi om de konkrete positioner og længden af dem, samt om overgangene. Vi talte om at programmet i højere grad skal understøtte Lille Bjørns charme, Lina vil gerne se ham arbejde, han er så dygtig til det 😊 Det er ham, der skal vise han kan positionerne, ikke mig der skal styre vendingerne. Jeg noterede en stribe konkrete forslag herunder:

• Vente lidt i starten (der er lidt intro, som er perfekt til at vente)
• Starte med P1 sidelæns i stedet for bakke (mere ro og mere præcision) og derefter tage bakken
• Overgangen fra P1 til P5 en enkelt slalom i stedet for tulipan, det ser meget mere elegant ud, og det er Lille Bjørn der arbejder
• P2 og P6 overvejes som positioner. Det er meget svært at få ordentlig ro og præcision i dem med så lille en hund. Jeg kan fx bruge P3, P10 eller P4/P8.

Mit andet pas var med Max, men faktisk mest uden ham. Musikken har i endnu højere grad end ”Dengang, da jeg var lille” udfordringer i forhold til tydelige markeringer af retningsændringer og positionsskift. Det er derfor, jeg har de lange passager i samme position, som jeg skal ”kompensere” for med koreografi. Men egentlig kom konklusionen også her ret nemt … ”Que reste-t-il de nos amours” er ikke oplagt HTM-musik.

Så dagens konklusion var, at jeg i Hangaren på næste lørdag fortsat bruger Kim Larsens musik til HTM2, men med lidt ændrede positioner. Jeg anvender nok Charles Trenets nummer til HTM3 for sidste gang, og går i øvrigt i tænkeboks med musik til begge hundene 😊

Vi har livet for os, selvom det er kort

Jeg havde en skøn dag i går. Først en fantastisk hyggelig fødselsdagsbrunch. Så hjem og se fjernsyn det meste af dagen. Det var ikke planlagt, med DRK/P2’s 12 timers live fællessang fra Dokk1 i Aarhus, Ryslinge Højskole på Fyn og Vartov i København blev vi revet med af. Højskolesangbogen er en guldgrube af fantastiske sange og det lange, flotte program var fremragende. Overskriften er fra en af de 160 sange, som man regnede med at nå op på, og er fra ”Go' nu nat” af Benny Andersen:

”Vi har livet for os, selvom det er kort. Vi skal dele tykt og tyndt.
Bare se at få begyndt - vi er her ikke kun til pynt!”

I dag havde Anita jeg aftalt dress rehearsal på vores programmer til på næste lørdag. Hallen i Ringsted var booket 9-10, så der var pres på. Vi havde aftalt rækkefølgen Osseau FS1, Lille Bjørn HTM1, Osseau HTM3 og Max HTM3.

Lille Bjørns HTM1 med lidt ny koreografi føltes ret godt. Han skulle have været varmet lidt mere op, men gik fantastisk, og vi scorede det til 95 % af vores optimale. Vi er bare totalt klar til på lørdag 😊

Jeg ville ønske jeg kunne sige det samme om Max’ og mit program. Opvarmningen var ok, og starten af programmet også. Jeg huskede at vente, og huskede at smile. Jeg havde tænkt at jeg ville belønne undervejs, men kom fra det, og det var dumt. Max var ikke helt på i et par overgange og hang i løbet, og gik helt i stå i afslutningen, og jeg slog fra. Øv øv.

Anita fik mig sparket i gang igen, Max fik halen op, vi fik lavet en plan B for afslutningen, og vi fik kørt et fuldt program med belønning undervejs.

Jeg fik igen noget at tænke over. Det er timingen af ventepositionen der driller, tror jeg. Hvis den varer for længe, så tilbyder Max adfærd, så jeg skal sørge for at der tid, til at vente, men ikke for meget.

Korte motivationstræningspas de kommende 5 dage, det er planen.

Jeg har i øvrigt et stykke tid arbejdet på at få Lina (Karolina Hasselroth) til Danmark til et todages kursus. Det lykkedes ret heldigt at få det på plads den 30.-31. marts, så jeg har noget ekstra at se frem til i påsken.

Koreografi, HTM og en masse gode spørgsmål

Max og jeg debuterede i HTM3 til en uofficiel prøve den 23. juni 2017, det var som start på Summer Camp 2017. En af dommerne var Lina (Karolina Hasselroth), som jeg traf første gang på Summer Camp 2016, og som jeg længe har drømt om at få en enetime hos, så hun kunne se på koreografien i programmet. I går aftes havde vi så den første aftale, via Skype.

Lina havde set prøven 17. december 2017 (video foroven), og udgangspunktet var enkelt: Jeg ville have feedback, input, inspiration specielt til koreografien. Det fik jeg i rigt mål 😊

”Koreografi (græsk danseskrift) var oprindeligt en notation af dansebevægelser. I dag menes med koreografi først og fremmest rækkefølge af bevægelserne i dans.” (Wikipedia)

Der er masser at arbejde med og tænke over. Som jeg sagde til Lina: Dette er min debut i HTM3, jeg skal bare lære så meget som muligt i processen med at udvikle dette program. Jeg tog en masse noter, og de kommer her i en kun lettere redigeret form.

• Det er fint at sætte stemningen før musikken går i gang, og det skal jeg også gøre når musikken går i gang, så det er tydeligt, at det er en del af nummeret.
• Hvad er det for en historie, jeg vil fortælle? Det kan være en nærtstående person, jeg mindes. Eller det kan være, som jeg havde i tankerne, at jeg tænker tilbage på en hund, som ikke er mere.
• Hvis det er historien med den døde hund, så skal Max være mere død i starten – fx ligge på siden, eller under stolen, som jeg kunne overveje at tage tilbage.
• Den passage, hvor jeg spoler tiden tilbage ved at spille musikken baglæns, må godt være meget tydeligere. Den kan vare længere, spille hurtige, jeg kan gå hurtigere eller det alt sammen. Måske noget helt anden musik.
• Det skal være endnu tydeligere, at vi er kommet væk fra hinanden, det kan fx understreges ved at jeg først ser på Max, når musikken er spolet helt tilbage.
• Stolen vil være fin rekvisit til at skabe fysisk barriere/afstand, det kunne være en pensioniststol, for at vise at jeg er gammel.
• Derefter skal jeg gøre det tydeligt, at nu er vi tæt sammen.
• Positions- og retningsskifter skal være begrundede: Hvorfor skifter jeg retninger, hvorfor skifter jeg tempo? Der skal være en historie. Jeg skal gå hele programmet igennem, tænke over hvad der skal ske, hvorfor der skiftes positioner, hvad historien er. Og hvilke overgange, der kan være.
• Det kan være at hilse på imaginær person, det kan være at hilse samtidig med at Max gør noget, fx et skifte, så han viser markeringerne i musikken.
• Hvad lavede Max og jeg da vi var sammen (da han levede), det skal illustreres, fx lade som om jeg kaster en bold. Hvis jeg selv tror på det, vil publikum også tro på det.
• Hvorfor går han ind mellem benene på mig? Er han bange for at blive koblet, møder vi en, Max bliver bange for?
• Jeg kan fx lave en piruet på stedet og hilse på en, der kommer bagfra og hilser.
• Jeg kan fx gå i en anden retning for at plukke en blomst, dufte til den. Det gør nummeret mere interessant, så sker der noget. Blomsten kan jeg lægge på hatten til sidst.
• Løbestrækkene. Jeg kan lade som om jeg danser; hvordan gør jeg det til en naturlig del af programmet, at karakteren løber? Ældre mennesker danser, valsetrin?
• Hvorfor er dét en del af historien?
• Løbet/dansen skal være mere fyldt med glæde end nummeret indtil da, og begrundes i noget der er sket før i nummeret. Jeg er mere indadvendt i programmet inden da.
• Noget, der viser at karakteren bliver mere åben, fx løsne slipset.
• I afslutningen skal Max forsvinde, ligge på siden igen? Han lægger sig, jeg går væk fra graven?
• Max kan gå rundt om mig, når jeg lægger hatten, skabe forbindelse til starten.
• Skal jeg være mere indelukket i starten, gladere i midten, og så dø til sidst?
• Det er min koreografi og min karakter, de skal passe sammen.

Hold da op, hvor er der meget at tage stilling til! Det bliver fantastisk sjovt.

Prioritering, koordinering og planlægning

25. juni 2017: Anita & Osseau, Karolina Hasselroth, Paul

Selvom man prioriterer, kan det ikke undgås, at der opstår konflikter. Der er fx et stort DKK arrangement i Roskilde 11.-13. maj, og den 12. er de HTM, som er landsholdskvalifikation og tæller til Årets Hund, og der er rally, som tæller til Årets Hund. Der er en del, der interesserer sig for begge discipliner, og så kan det blive lidt svært.

Jeg blev i dag tagget flere gange i et opslag i Facebookgruppen Dogdancing.dk, affødt af én, der spurgte, om det var muligt at deltage både i HTM og Rally til DKKs arrangement i Roskilde 12.5. Jeg har skrevet med Emmy, som er ansvarlig for HTM-arrangementet, og vi forsøger at koordinere, vel vidende at det kan være svært, at få det hele til at gå op.

Det er en problemstilling jeg selv har ret tæt inde på livet. Jeg har bevidst trænet, at gå til mange konkurrencer på en dag, for at kunne håndtere det. Jeg har tilmeldt begge hundene til HTM 12.5, hvor jeg skal dømme rally. Jeg har ikke bare tilmeldt og håbet på at det fungerede. Rallyprøverne kvalificerer til Årets Hund, det er en enkelt prøve med to dommere, så jeg skal dømme to klasser i en ring, og kan dermed planlægge rallyafviklingen i forhold til HTM-prøverne. Det skal nok gå.

Jeg har prøvet meget tætte prøveafviklinger, hvor pulsen steg, bare fordi jeg ikke kunne kontrollere det hele, men skulle haste fra en ring til en anden. For mit vedkommende er det ikke nødvendigvis negativt. Jeg tror, det var efter prøven i Roskilde 30. april 2017 Max nu også FS1 at Anita sagde til mig, at det var godt for mig at jeg kom så hæsblæsende, for så nåede jeg ikke at gøre så meget dumt inden og under opvarmningen :-) Der er heldigvis sket en del med mit mentale opvarmningsprogram siden da.

Planlægning er nøglen til det hele.

Planlægning var temaet i min første coachingsession, det at tænke over hvad man vil gøre, hvordan man vil gøre det, og sidst men ikke mindst hvordan man vil have det indeni.

For mig er det resultatet af en lang proces, at kunne håndtere dage med flere prøver, som oftest med to hunde.

Den første prøve er den allervigtigste, alt hund er på den hund der skal op, opvarmningen, gennemførelsen af prøven. Derefter er den næste prøve den allervigtigste. Og sådan fortsætter det indtil den sidste prøve er gennemført,

Dagens træning var 2 x 10 minutter. Med Max arbejdede jeg med starten af HTM3 samt overgangene. Med Lille Bjørn arbejde jeg primært med P9, lidt med P2 og P6 og lidt med højrehandling generelt. Det fungerede fantastisk med Max, med Lille Bjørn skal jeg være lidt skarpere med kriterier, for han nåede at blive lidt frustreret et par gange.

Jeg har også fået gjort de sidste ting klar til i morgen, hvor der er Rallydommermøde på Fjelsted Skov Kro. Jeg ser frem til en spændende og inspirerende dag sammen med først DKK-dommerne, siden DKK- og DcH-dommerne!

Jeg er også i gang med at forsøge at arrangere et weekendkursus med Karolina Hasselroth, et must for FS/HTM-nørder. Jeg er stor fan af hende, og det kursus skal nok blive en realitet!

Videoer, champagne, film, mad & whisky

HTM1 ved juleafslutningen

Med den overskrift er jeg vist dækket ind I forhold til hvilke emner jeg vil dække I dette blogindlæg :-)

I går fik jeg set på videoerne fra Hangar 17 den 17. december og juleafslutningen 20. december. Det er virkeligt nyttigt at se videoer af sine prøver, og nu er der alligevel gået så lang tid, at jeg kan sidde ganske nøgternt og se på dem. Jeg har valgt kun at lægge de 3 HTM-videoer ud i blogindlægget, men alle prøverne er filmet og ligger på YouTube: 6+ (link) og For Sjov (link) i Hangar 17 samt Rallyprøverne med Lille Bjørn (link) og Max (link) til juleafslutningen.

Det er tydeligt, at Max slet ikke er med i 6+, jeg kan næsten ikke få ham ind i startpositionen, men jeg fik da stoppet næsten i tide. For Sjov, det er så tydeligt at Lille Bjørn tror jeg peger på godbidder med fødderne., så derfor er der ingen af slalomerne, der lykkes. Lille Bjørn og Max i rally, det gik op for mig, hvor meget støj der var i hallen, det er tydeligt at Lille Bjørn kører alt for højt, og at jeg i en passage ikke støtter Max godt nok.

HTM-videoerne er blev studeret mere nøje, de kan som nævnt ses i blogindlægget i går.

Jeg synes det er skønt at se videoerne med Lille Bjørn i HTM, men der er da også nogle ting, jeg skal have arbejdet med. Specielt er det ret afslørende ved juleafslutningen, hvor jeg er filmet lige bagfra i bakningen, at jeg sørger for at Lille Bjørn sidder skævt i udgangspositionen, at han bakker skævt og at jeg retter ind. Det er bare dårligt førerarbejde, for Lille Bjørn er ret skarp til bakningen.

Videoen med Max i HTM3 er også rigtigt interessant. Jeg blev i dag mindet om at melodien poppede op som en idé for præcis et år siden, som beskrevet i indlægget Svære beslutninger og Stjålne Kys: ”Anita gav mig lige stikordet til en kandidat i dag, da hun skrev: ”Hvad med nogle af alle de gamle film du kender. Er der ikke musik der, du kan bruge?” Jeg kom til at tænke på Baisers volés (Stjålne Kys), François Truffauts charmerende film fra 1968 og den sang, den har hentet sin titel fra: Léo Chauliac og Charles Trenets Que reste-t-il de nos amours? Man kan læse om sangen på Wikipedia og høre den på YouTube (link). Jeg tror på, at der er muligheder i den! Uden at have lagt mig endeligt fast endnu.”

Det har jeg jo så nu, men jeg synes først jeg lige er begyndt at udforske mulighederne i det program. Videoen viser mange pæne passager, men det er også meget tydeligt at starten er noget rod (Max har halen mellem benene), slutningen er noget rigtigt rod (Max, der slået helt fra), så start og slut er bestemt fokusområder. Max skal være lige så glad som Lille Bjørn hele vejen, og i betragtning af at de har samme træner, burde det være et muligt mål …

Linket til HTM3’er er sendt til Lina og danner grundlag for, at vi skal tale sammen om koreografien, når hun kommer fra ferie. Fortsættelse følger om denne historie, som jeg glæder mig ualmindeligt meget til.

I går var dømt den traditionelle biografdag 26. december. Vi havde købt biletter til Woody Allens nyeste film Wonder Wheel, som havde premiere 1. juledag i Grand Teatret. Traditionen tro startede vi på den anden side af gaden i Villa Vino med et glas champagne

Wonder Wheel udspilles på Coney Island i sommeren 1950. Livredderen Mickey (Justin Timberlake) har en affære med servitricen Ginny (Kate Winslet), som er gift med karusseloperatøren Humpty (Jim Belushi). Begge har et ban fra første ægteskab. Ginnys søn Richie (Jack Gore) er trods sin unge alder dreven pyroman. Humptys datter Carolina (Juno Temple) har han slået hånden af for mere end 5 år siden, da hun giftede sig med en gangster. Men nu vender hun uventet tilbage, på flugt fra gangsterne, som hun har sladret om til politiet, og far tager hende meget hurtigt til nåde.

Alle holdes i gang af deres drømme. Ginny drømmer om at blive skuespiller, som hun har været i beskedent omfang, før hun blev servitrice på en clam bar. Humpty drømmer om at komme væk fra Coney Island. Mickey vil være dramatiker. Carolina, vil læse og blive lærer.

Men ingen har rigtigt drive til at rykke ud af deres trøstesløse tilværelse. Og i den fatalistiske slutning lades ikke meget håb tilbage. Carolina bliver formentlig dræbt af gangsterne. Richie har tændt et bål på stranden af dele af livreddertårnet. Ginny og Humpty er dømt til et fortsat glædesløst ægteskab nu helt uden grundlag for drømme. Mickey har måske lidt mere livserfaring, som grundlag for at blive dramatiker, men er ganske desillusioneret.

Det lyder ikke af så meget, men historien er fortalt blændende og spillet virtuost, ikke mindst Kate Winslet er enestående og overbevisende i sin fortolkning af den drømmende, den forelskede, den jaloux og den hævnende kvinde. Jim Belushis register er også imponerende, frygtelig i sin vrede og ynkelig men alligevel rørende, når han vil vise sin kærlighed.

Et drama fortalt med mesterskab af Woody Allen. Filmen havde premiere på hans 82 års fødselsdag 1. december, og har er i så god form, som man kunne tænke sig.

Efter filmen gik vi over til Tapa del Toros i Tivolis Food Hall, og fik calamares, gambas og tapas, cava og rødvin – enkelt og superlækkert.

Bahar Pars og Rolf Lassgård

Til aften fik Kirsten lokket mig til at se En man som heter Ove (Hannes Holm, 2015), som hun havde optaget. Titelpersonen Ove (Rolf Lassgård, som ung Filip Berg) er en ældre herre, gnavpotte, regelrytter og rethaverisk. Hans liv består i at harcelere over stort set alt i boligområdet, hvor han bor, og daglige besøg ved den for nylig afdøde kones grav.

Han forsøger flere gange at begå selvmord, men bliver hele tiden afbrudt af det virkelige liv. Og da der flytter nye naboer ind sker der noget; det udvikler sig gradvis – og med masser af bump - et godt forhold mellem iransk fødte Parvaneh (Bahar Pars). Vi får gradvis afdækket Oves sørgmodige liv. Moderen døde ung. Faderen blev kørt over af et tog, da han jublende løb rundt på jernbanearealet for at vise Oves flotte eksamensbevis. Hans hus brænder ned. Han møder søde Sonja (Ida Engvoll), det udvikler sig hurtigt til kærlighed og ægteskab og hun venter deres barn … da en frygtelig ulykke koster hende både det ufødte barn og førligheden. Ove kaster sig ud i en kamp mod alle for at få ret, og bliver mere og mere bitter og forbitret.

Der er en grund til Oves bitterhed, Men da den mødes af modspil, i form af en livsglad, hjælpsom og empatisk kvinde som Parvaneh, bliver han gradvis en del af fællesskabet. Der sker ikke mirakler. Men der sker en masse, i små trin. Også efter den triste slutning.

Hold da op en dejlig film!

Kirsten og Lille Bjørn gik i seng, og Max og jeg hyggede med lidt af den Talisker 10 år, som jeg fik til jul. En fantastisk meditations whisky!

I dag var vi omkring en boghandel i Køge, og ret spontant købte jeg Verdens Whisky, for nu bliver det et område der skal nørdes med!

Køgebesøget endte i Blomsterbutik i Køge - Me & Marley til kaffe og kage.

HTM/FS Summer Camp 2017 – dag 3

Power Pose! (Foto: Anita Jakobsson)

Foto: Neel Ane Smed

Dag 3 af Summer Camp omfattede 3 x 2 timers sessioner, hvor jeg dog på forhånd havde valgt Charlotte Frigasts Coretræningsmodul fra, så den stod på individuel træning hos Lina 8-10 og gruppetræning hos Lucy 10.30-12.30.

Individuel træning med Karolina Hasselroth

Dette træningspas var for mig det allerbedste på de tre dage. Dels fik jeg selv fantastisk god og anvendelig feedback og input til mit HTM-program, dels var der meget inspiration at hente fra de andres gennemgange.

Jeg talte med Lina om anvendelser af rekvisitterne, og hvilken historie, jeg ville fortælle. Vi fik talt os frem til, at den kærlighed jeg tænker tilbage på, er den til min ungdoms hund Max, og det er perfekt, hvis han kan ligge skjult under bordet i start og slut. Når musikken starter kan jeg fx se på et foto af ham, rejse mig gå lidt, musikken kører baglæns, for at symbolisere at vi går tilbage i tiden, Max kommer frem og bakker ved siden af mig for at understrege, at vi drømmer os tilbage. Og så går vi i gang med at mindes de glade stunder, vi har haft, indtil drømmen ender med at Max forsvinder under bordet igen.

Stolen kan bruges til positionsskift, ved at sende Max rundt om eller under, jeg kan selv gå rundt om stolen og gøre noget med Max, det er bare at bruge fantasien.

De lange stræk kan jeg afbryde fx med piruetter, gå sidelæns osv., det skal være interessant at følge, og det er det ikke med lange stræk i en position, hvis der ikke sker noget andet.

Fantastisk godt input at få, og totalt inspirerende at arbejde videre ud fra. Tusind tak Lina!

Man kan også bukke PÅ en løve

Man kan ligge ned og få træneren til at gøre arbejdet

Man kan have sin personlige DJ til at styre musikken (foto: Mia Rasmussen)

Virkeligt skønt pas!

Gruppetræning med Lucy Creek

Her arbejdede vi som på dag 1 med forskellige øvelser, hvor hunden skulle have fokus på os, skulle abstrahere fra forstyrrelser, skulle forstå verbale kommandoer, uanset hvad vi gjorde mv.

• Øjenkontakt med hunden, hvor vi skulle fastholde den, mens vi bukkede os og samlede en kegle op
• Øjenkontakt med godbid på skoen, som vi bevægede frem og tilbage – de to kom jeg ikke så langt med, for jeg har ingen kommando til øjenkontakt :-(
• Vi skulle bevæge os mellem to kegler til musik, og der blev før hver gennemgang givet nogle regler for, hvordan vi skulle agere. Generelt masser af bevægelse af krop og hænder, og masser af rytme. Her er et lille videoklip der viser, at Max og jeg var helt med på den :-)

Video (Neel Ane Smed)

• Vi skulle kombinere en indlært øvelse med kegle med en ny øvelse med kegle – jeg valgte fremsending til kegle og moveon omkring kegle
• Vi skulle få hunden til at udføre tre tricks mens vi holdt bukkede os og holdt begge hænder på kegle
• Vi skulle startindlære et link, hvor hunden bakkede fra P3 til P7
• Vi skulle lave et link hvor hunden gik fra P5 til P2 uden at flytte snuden

Sol på Summer Camp (Foto: Mia Rasmussen)

• Vi skulle på skift være hund og fører, hvor en anden var fører og hund, og hunden havde fået dessiner om at udvise forskellige dæmpende signaler, som vi skulle finde frem til – nogle nemme, men flere ganske svære = ikke til at se
• Vi skulle arbejde med at bakke væk fra føreren til føreren siger stop (modsat hunden stopper selv) mod target
• Vi skulle arbejde med at løfte pote og fastholde (bedre)

Masser af spændende (eksempler på) øvelser, som vi fik input til og mulighed for at arbejde videre med.

Højdepunkter

For mig var der fire helt klare højdepunkter på årets camp. I uprioriteret rækkefølge:

• Det var et ualmindeligt superhyggeligt hold jeg var på, vi fik virkelig talt om hinandens programmer og udfordringer, og havde det sjovt, tusind tak til jer alle
• Det var lækkert at få lov at debutere med HTM3 ved en uofficiel konkurrence og med pres som til en officiel og med god feedback
• Energi og følelsesmæssig spejling - som med enkle midler gav fantastisk kontakt
• Christinas foredrag ”Gå glad til konkurrence!” var fantastisk
• Linas input ved dagens seance var meget meget inspirerende

Tak til alle for en skøn Summer Camp, ikke mindst kæmpestor tak til Anja og Johanna, som har planlagt og gennemført det store arrangement på superflot vis!

HTM/FS Summer Camp 2017 – dag 2

Lidt regn under et træningspas (Foto: Neel Ane Smed)

Dag 2 af Summer Camp var den mest omfattende med 3 x 2 timers sessioner og et 2 timers foredrag efter aftensmaden. Vejret var med os en del af tiden, men der kom også lidt regn, som man kan se af fotoet ovenfor. En virkeligt spændende dag, med nogle gode sessioner og et meget spændende foredrag.

Gruppetræning med Karolina Hasselroth

Vi havde en stribe øvelser, som fokuserede dels på førerens opvarmning (energiskabelse), dels på at arbejde med iscenesættelse, at skabe mening med rekvisitter med mere. Det hele uden hund.

• Opvarmning af fører før konkurrence: samuraiøvelse, hvor deltagerne står i en cirkel, en løfter hænderne og råber, de to naboer slår den i midten med samuraisværd og den midterste sender stafetten videre til en anden. Og så kører cirklen.
• En øvelse, hvor vi skulle lave en bevægelse, fx tegne en cirkel, naboen skulle overdrive den og så fremdeles.
• Overdrivelse, hvor der både indgik bevægelse og lyd
• Klappeleg, hvor en klappede begge hænder mod sidemandens, og denne kunne klappe igen eller vende og klappe videre i cirklen
• Øvelse hvor en havde en kuglepen, skulle sige til sidemand: ”Dette er en kuglepen”, sidemanden skulle svare ”Hvad er det?” og man skulle svare ”En kuglepen” og give den videre. Der kom også en sandal med i øvelsen
• Stoleleg, hvor der var en ledig stol, og en deltager, der stod op, og øvelsen gik ud på at forhindre at den stående fik en stol at sidde på
• Øvelse, hvor en deltager skulle gøre noget, makkeren skulle spørge: ”Hvad laver du?” og man skulle svare noget andet end det man gjorde. Hvorefter makkeren skulle udføre det, som den første sagde han/hun gjorde. Osv.
• Associationsleg, hvor en person i cirklen sagde et ord, naboen skulle sige et ord, som begyndte med slutbogstavet i det forrige ord, og så fremdeles
• Vi skulle nævne et sted (fx Rådhudspladsen, en hundetræningsplads, en skadestue) og skulle hver især være ”noget” på pladsen, fx en affaldskurv, en læge, en kanyle osv.
• Vi var fire der kom i et telt, og kom frem én efter én, så en anden udføre en sekvens, og skulle gentage den osv. Sidste mand (det var mig) skulle gentage den forrige og så fortælle, hvad historien var – og der var sket en del undervejs :-) Det var noget med mord på en banegård oprindeligt, og noget helt andet til sidst
• Derefter en tilsvarende med et mord i en skov med bue og pil
• Endelig skulle vi parvis lave en lille sekvens med en rekvisit efter eget valg. Kira og jeg lavede en fin rutine til Ølhunden glammer. Hvorfor dit og hvorfor dat kom det fra Lina, så vi skulle virkelig kunne redegøre for alt muligt, bl.a. om det var almindeligt at stille en tom ølflaske tilbage i kassen i Danmark, hvor for jeg rejste mig, hvad hunden lavede imens, hvordan man kunne vise at ølflasken var tom.

Individuel træning med Lucy Creek

Jeg var først på, vi havde 10 minutter hver, og jeg tror jeg var den eneste som havde valgt ikke at have hund med. Jeg ønskede og fik feedback til HTM-nummeret, som Lucy så i går og ideer til udviklingen.

Hun synes programmet har en virkelig god start, men fuser ud. Rekvisitterne anvendes for lidt, slutningen med at vende tilbage til border virker mærkelig (hvorfor vender jeg tilbage?), der er for lange stræk hvor Max bare følger, hun vil gerne se noget mere selvstændigt arbejde. Hun synes positionerne P9 og P10 er fine, men vil gerne have styrket de andre.

Vi talte om ideer til at anvende rekvisitterne mere. Her er nogle bud:

• Glemme hatten på stolen, vende tilbage for at lede efter den, fx P1 sidelæns om bordet, mens jeg leder (fx løfte dug) og hund følger med
• Der skal være en grund til at vende tilbage, og det er den glemte hat
• Vi talte også om at ryge, men cigaretten ville være i vejen under rutinen væk fra bordet
• Jeg kan også får det dårligt, og derfor skulle vende tilbage til bordet
• Jeg kan flytte på stolen, fordi jeg godt vil ud i solen, og lave noget i den forbindelse

Masser af godt input og jeg har virkelig får sat gang i overvejelser om at udvikle nummeret til en meningsfuld historie.

Gruppetræning med Christina Ingerslev

Udgangspunktet for træningen var, at hunden fuldstændig spejler os. Overskriften var Energi og følelsesmæssig spejling, og vi arbejdede med begrebet Grounding, hvor vi skaber fast grundlag (ro) inde i os selv og kan regulere det følelsesmæssige niveau i forhold til hunden med det, som grundlag.

Anita, som jeg var i gruppe med, og Christina kunne se markant forskel på Max, når jeg fik skabt det rette udgangspunkt – det var rent ud sagt forbløffende, som der pludselig skete noget.

Jeg kan ikke beskrive det ordentlig nu, men jeg kunne se, det virkede, og det er meget meget spændende. Bestemt noget jeg skal arbejde meget videre med.

Christina Ingerslev: Gå glad til konkurrencer!

Et fantastisk foredrag at slutte dagen af med, 2 timers meget koncentreret stof om det at konkurrere. Jeg skal ikke forsøge at gengive foredraget, men nogle få stikord, som jeg særligt hæftede mig ved:

• Nervøsitet er en fysiologisk reaktion, den gør at vi mister fokus, men omvendt er det ikke godt hvis den er helt fraværende. Byd den velkommen, for du kan ikke fortrænge den.
• Der er mange årsager til nervøsitet, en vigtig er at resultatmål (hvor man er afhængig af konkurrenters præstationer), bliver vigtigere end præstationsmål.
• Forbindelsen mellem hund og fører: Hunden aflæser ALT, så hvis du fx føler skuffelse eller vrede, véd din hund det øjeblikkeligt og du er nødt til at agere.
• Alt hvad din hund gør, er godt – ALT, altid. Det må du acceptere eller ændre, der hvor du ikke kan acceptere det
• Er der nogen skygger, er der noget din hund ikke må være, så tag aktion, ellers vil det modarbejde jeres udviklingspotentiale
• Hvad kan man gøre? Man skal være bevidst og forstå, hvad der modvirker succes. • Man kan ændre sine følelser kropsmæssigt (fx Power Poses), man kan vise begejstring, man kan se ud som man har styr på det. Fake It till you become it
• Man kan ændre følelser handlingsmæssigt fx via sjove øvelser.
• Man kan ændre følelser tankemæssigt ved fx bevidst indre dialog.
• Til en konkurrence har man to opgaver, og kun to: 1. Fokusere på, hvad du skal gøre NU. 2. Samarbejde med og støtte din hund.
• Man kan ændre følelserne med nærvær, fx ved at bruge det cirkulære åndedræt.

Et kæmpestort og vildt spændende område, for alle der interesserer sig for at konkurrere, og det er helt utroligt så meget information Christina kan formidle på 2 timer. Tusind tak!

Debut i HTM3 – start på HTM/FS Summer Camp 2017

Video: Sandi Højgaard Larsen

I dag debuterede Max og jeg i HTM3.

Jeg har smagt på ordene i den foregående sætning. Det var fedt at skrive dem.

HTM/FS Summer Camp 2017 startede i dag med uofficielle prøver i hallen i Ringsted. Jeg havde tilmeldt i HTM3, for at få input til mit nye program. Jeg kunne mærke den rigtige følelse på vejen til prøven. Den rigtige konkurrencefølelse i maven. Jeg glædede mig og var spændt.

Hele opvarmningen var som planlagt, indgangen perfekt, Max kiggede sig omkring da vi hilste på dommerne, jeg ventede på ham, gik hen til bordet da vi var klar, gav ham Bord-kommandoen. Og så var vi i gang- Det var en FED fornemmelse at gå programmet. Max var skønt på, jeg gjorde næsten alt som planlagt, og vi gennemgik programmet til omkring 95 % af vores niveau lige nu.

Der er ingen der mødte mig den første halve time efter konkurrencen, der var i tvivl om, at jeg havde givet alt. Jeg var svedt, som var det mit livs allerstørste finale, jeg var inde til. Og det var det også inde i mit hoved.

Dommerne var Karolina Hasselroth og Lucy Creek og deres kommentarer er her:

Udførelse

• Fina positioner men önskar dem mer självklart
• Good that you gave him time to look around the ring
• Work the dog a little more in his positions
• Excellent change in middle position
• Good rewarding without luring
• Close too far forward

Sværhedsgrad/Indhold

• I klass 3 önskar jag se en mer självständig hund. Även ngt höjare svårighetsgrad

Musik og fortolkning

• Gärna se att du jobbar ännu mer med musiken. Gärna använda rekvisiterna mer.
• Excellent interpreter xxx
• Use table and chair more

Sandie filmede os uden at jeg vidste det (tak!!!), og jeg har lige genset optagelsen. Hold da op hvor ser det godt ud! Max er på præcis som jeg drømmer om, og arbejder så flot. Wooow, hvis man kan sige det om sit eget program …

Jeg fik ikke set ret meget HTM, det var helt som til en prøve, fokus på min egen prøve. Men jeg fik set en del FS, og hørt feedbacken, og det var meget interessant og lærerigt. Lucy sluttede men nogle generiske iagttagelser:

• At opvarmning, inden man går på banen, skal være 100 % tilpasset hunden. Der er ikke nogen generel og ”rigtig” måde at varme op på
• At det virker dårligt når føreren hæver stemmen, når hunden ikke reagerer på første kommando
• At indgangen i ringen skal være tilpasser din hund. Så længe den ved, hvornår den skal arbejde, gør det ikke noget hvis den ikke er i pladsposition eller lignende ved indgangen

Derefter gik turen til Sorø Camping hvor resten af campen finder sted.

Halvdelen af holdet var hos Lucy, resten hos Lina, i et 2.timers pas.

Det er svært at stå med omkring 15 deltagere med hunde og kunne give noget anvendelig feedback, men det gik rigtigt fint for >Lucy.

Vi fik arbejdet med:

• At hunden på ren verbal kommando indtager position, herunder at øge sværhedsgraden
• At hunden følger med når føreren flytter benet
• At hunden reagerer på verbale kommandoer uanset hvad fører gør med hænder og krop, fx dæk under gang med førerens hænde på hovedet, spin (twist) når føreren sætter hænderne i jorden, spin når hænderne først kommer i Jorden efter den verbale kommando
• Illustrere James Bond temaet (musikken) når vi gik slalom
• Illustrere vinter når vi gik slalom
• Lave et lille program med fiskeri – jeg lavede et hvor jeg tog en lille fisk op af tasken og lagde den foran Max, som bukkede
• Arbejde med fristelser på banen på forskellige niveauer – Lucys konklusion var, art ingen af hundene var klar til konkurrence, hvis de ikke kunne acceptere fra fristelser på banen
• Arbejde med sikre øvelser foran en stribe af medkursister

• Sammen med et par andre lave et program til dele af ”I wanna be like you” fra Junglebogen. Som vi endte med at skulle have nogle af de andre til være hunde til. Pointen var at det var sært at være hund. Det var helt klart for os mennesker med verbale kommandoer, men nemmest for hunde med visuelle signaler.

Vejret var 95 % med os :-)

Jeg havde på forhånd meldt fra til sidste programpunkt - teambuilding - men jeg kan se på Facebook, at det har været ganske fornøjeligt:-)

Jeg glæder mig til de kommende to dage!

Summer Camp 2016

Træning af fører i start af Walking the Dog

I dag var vi nået til tredje og sidste dag for årets HTM/FS Summer Camp.

Første modul var en individuel runde hos Johanna. Der var stort set alle runder, som jeg synes jeg kunne lære noget af og som altid hos Johanna med masser af detaljer om indlæring og masser af humor.

Jeg havde selv fornøjelsen at være sidste ekvipage, og jeg havde valgt at det var uden hund. For mit ønske var idéer til min egen adfærd i Walking the Dog, meget inspireret af Linas modul i går.

På videoklippet kan I se, hvad vi nåede frem til i fællesskab. Og det var virkelig i fællesskab. Gruppe B, som jeg var med i, var totalt engagerede, som man også kan høre på lydsporet, og jeg glæder mig vildt meget til at arbejde med min egen performance og udvide til resten af nummeret.

Den første del af nummeret (hvor Max bakker mellem mine ben) bliver nu til mine forberedelser til turen: tage kasket på, lyne vesten, tjekke at telefon og nøgler er i lommerne og at vesten sidder rigtigt, og så thumps up for at vi er klar til at gå, da jeg skifter til fremad. Det bliver til en fortælling fremfor 11 forskellige HTM-positioner/tempi i rækkefølge.

Det var meget inspirerende, motiverende og forpligtende, for der bliver holdt øje med, om jeg får det hele med!

Næste modul var med Sonja, hvor vi fik to opgaver. Først skulle vi hver vælge enten to HTM-positioner eller to tricks, og så linke dem på tre forskellige måder, hvori twist/spin indgik.

Jeg valgte fra mit HTM-program overgangen fra P9 til P1 (mellem ben fremad til plads fremad), og det var virkelig lærerigt at tænke over det. Faktisk endte det med, at mit tredje forslag – bakke ud mellem benene, twist bag mig, plads – bliver det, jeg vil introducere i nummeret, for det passer fint ind og det ser godt ud.

Anden opgave var at vi skulle gå i en firkant markeret med fire kegler. Reglerne var at på hver side skulle mindst én af fører og hund have front mod tilskuerne (dommerne), og mellem keglerne måtte vi kun bruge en HTM-position en gang eller samme trick (fx slalom) én gang. Og vi skulle naturligvis lave links ved keglerne.

Jeg valgte at starte med P9, overgangen var bakke ud, spin bag mig og ind i front (bortset fra at jeg sagde butt), butt frem til næste kegler, hvor Max lavede en spin og kom ind i P7 (som jeg ikke har navn for) i stedet for P3 (butt), fordi jeg var så optaget af linket. Vi har slet ikke trænet P7, men det generede ikke Max. Den sidste overgang til slalom sidelæns blev noget rod, for jeg havde jo Max på den forkerte side.

Men modulet fik virkelig sat tankerne i gang, og jeg vil helt klart overveje om nogle af mine ”kedelige” overgange skal ændres.

Rudvisning i Feldballe er slut

I frokostpausen gav Anita en rundvisning i Feldballe, Osseau og Max fik markeret cirka alt, hvad der kan markeres i Feldballe, og vi var præcis tilbage til sidste modul

Det var uden hunde, og vi blev delt i 5 grupper.

Først skulle vi gennemføre en speciel stafet, hvor hver strækning omfattede en gangart og et trick, som man fik at vide, lige inden man gik i gang. Derefter kom den seriøse opgave: som gruppe at agere til et stykke musik, hvor vi skulle illustrere et sted, en person og en genstand (i vores tilfælde fly, nonne, mobiltelefon) og der skulle indgå et mord.

Musikken fik vi først spillet efter et stykke tid, men det hindrede naturligvis ikke, at vi havde et ret detaljeret program i min gruppe, inden musikken var kendt. Processen var SJOV, og gennemførelsen endnu sjovere. Det var den festlige, engagerende og humoristiske afslutning på en skøn camp.

Hvis jeg skal opsummere set fra mit eget perspektiv, så er hovedpunkterne:

• Det var skønt med mundtlig feedback ved prøverne fredag morgen
• Alle moduler har fået sat tankerne i gang på en konstruktiv måde. Ikke belærende, men inspirerende, så jeg har fået prøvet lidt af, og er sikker på at meget mere bliver testet den kommende tid – både i forhold til mig selv (mest), men også i forhold til Max
• Nogle meget konkrete forslag til at forbedre mit nuværende FS-nummer, herunder øge sværhedsgraden
• Fantastiske idéer til min egen performance i HTM, det glæder jeg mig nok allermest til
• Vidunderligt at møde en masse kendte og nogle få mindre kendte HTM/FS-personer, som jeg nu kender meget bedre, og at mærke at vi alle gerne vil hjælpe hinanden – det føles rigtigt godt
• Sidst men ikke mindst, at Max har været intet mindre en fantastisk. To strålende prøver fredag, en fornøjelse at arbejde med i alt, hvad han var med til (han ville nok have ønsket mere, men sådan blev det ikke denne gang), og i dag på Sonjas hold, hvor han trods lidt udfald alligevel kunne arbejde fantastisk med en ganske løbsk tæve tæt på. Han ER fantastisk.

Vi nåede lige at se fregatten Jylland og lidt af Ebeltoft City inden vi skulle med færgen.

Tak til Anja, Johanna, Lina, og Sonja for et fantastisk arrangement, Katha for de enestående rammer, som vi alle misunder dig på en god måde, tak til alle andre der var med på den ene eller den anden måde.

Det var en fed måde at starte ferien på.

Simply the best, better than all the rest

Max og fører bliver max udfordret

Det har været en skøn dag!

Ovenstående foto er taget af Conni Hansen under konkurrencen i går, nævnt i mit forrige blogindlæg.

Der ER blevet bemærket, at min blog i går kom i dag (kl. 00:14). Jeg må erkende, at jeg var lidt træt til sidst, så der blev rettet og tilføjet lidt til morgen.

Max i mål lørdag morgen

På Summer Camp havde vi tre 2-timers moduler, som alle var meget lærerige, på hver deres måde.

Første modul var hos Anja, hvor vi havde individuel tid. Det er lidt sjovt og hyggeligt at opleve nogle af de ”nye” efterspørge det, som vi andre også drømte om engang, genveje til præcise positioner i HTM.

Og – heldigvis – er der stadig ikke andre veje, end at starte fra bunden: få det rette billede af en position, lære hunden at følge førerens mindste bevægelse i positionen, og så bygge det op.

De næste positioner er nemmere (generalisering), men der er ingen smutveje. Jeg havde valgt at have fokus på, hvordan jeg kunne hæve sværhedsgraden i mit FS-nummer, og der var masser af forslag, som jeg glæder mig til at arbejde videre med.

Jeg noterede bl.a.:

• At jeg skulle agere som en gammel mand fx i min gang
• At stokken skulle anvendes mere i nummeret fx Max gå sidelæns med fødder på stok (begge veje) eventuelt adskilt med at han gik bag om mig, shame på stokken mv.
• At follow af stok kunne være efter den nederste del af stokken i stedet for håndtaget (jeg vender stokken på en mærkelig måde)
• Reducere længden af follow og følge stok
• Reducere Max’ gåen rundt om mig mod og med uret
• Tage bakke slalom med
• Få Max til at cirkle rundt om mig i cirkler Masser af konstruktivt input.

Næste modul var hos Sonja, igen med individuel tid. Bortset fra den tid, jeg brugte til at hente Max i bilen og sætte ham tilbage, fulgte jeg alle deltagerne ret tæt, for det var virkelig guld i forhold til min egen træning. En masse forskellige nørdede detaljer i tricks, og Sonja er fantastisk til meget hurtigt at få spurgt ind til, hvad det egentlig er føreren ønsker, og komme med helt konkrete anvisninger på indlæringen, lige til en lærebog. Inkl. faldgruber.

Jeg fortalte Anita, hvor fantastisk jeg synes Sonja er, og huskede naturligvis også at sige det direkte til Sonja bagefter.

Min egen tid blev brugt på at arbejde med indlæring af hund bakker rundt om fører og baglæns slalom. Jeg har noteret detaljerne, og målet er, at øvelserne skal indarbejdes i FS-programmet.

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ville droppe FS, men den tanke er droppet!

Professionelle hundeluftere

Det sidste modul var med Lina og handlede om drama med fokus på os som førere. Vi er et par, når vi optræder i ringen, men vores træning går typisk ud på at træne hundens adfærd, ikke vores egen.

Føreren skal gennem sit arbejde fremhæve hunden, Lina brugte billedet, at vores optræden er et maleri, og vi skaber billedrammen.

Vi nåede utroligt meget på 2 timer, selvom Lina ville ønske hun havde haft ½-1 dag med os:

• Nogle opvarmningsøvelser for at få os mentalt til at slappe af.
• En øvelse hvor vi skulle dirigere vores makker, som var en robot, der kun reagerede på vores signaler – fem robotter og fem førere skabte en situation, som godt kunne få os til at tænke på, hvad vi udsætter vores hunde for i konkurrencesituationer.
• Øvelser for at skabe kreativitet, nye forbindelser i hjernen.
• Lege til musik.
• Skabe et stillbillede af et miljø, hvor kun de 3-4 personer i gruppen kunne indgå – og kun en stol, som mulig rekvisit.
• Til sidst viste Lina et nummer til musik, hvor vi skulle kopiere hendes adfærd. Og derefter i forskellige gruppekombinationer udføre noget, som vi syntes passede til musikken og give stafetten videre til næste i gruppen osv.

Pointen er – groft forsimplet – at vi med enkle midler, kan sætte scenen/stemningen, når vi optræder. Det har intet med hunden at gøre, det har noget med os og musikken at gøre, og det skal vi forstå at anvende i vores programmer.

Det var meget inspirerende og meget tankevækkende, et supergodt modul.

Tre dejlige moduler på én dag, jeg kørte til hotellet med en god fornemmelse, der er virkelig noget at arbejde videre med, både med Max og ikke mindst med mig selv.

Møf

Aftensmaden fik jeg på Møf. Det var tredje fantastiske måltid på tre dage, og bedste madoplevelse overhovedet på de tre dage, var Møfs kalvetatar med kantareller.

Jeg havde bord kl 18, før det store rykind, og fik en hyggelig snak med en af kokkene om restauranten, og Møf står på toppen af listen næste gang jeg besøger Århus.

Det var vel nok en dejlig dag.

HTM/FS Summer Camp 2016 eller gastronomisk tour de Århus

Sårt er bestemt et besøg værd

HTM/FS Summer Camp 2016 finder sted 5.-7. august i Hangar 17 i Feldballe, Det startede tidlig i dag (fredag), så jeg havde også taget fri torsdag for at kunne tage over og være udhvilet til start.

Max klar torsdag kl. 12

Jeg overnatter på Hotel La Tour, ligesom Louise. Her følte jeg mig meget velkommen, fordi receptionen kunne huske mig fra to tidligere besøg, og spurgte om det igen var noget med hunde :-)  Louise og jeg har for et stykke tid siden aftalt, at en middag på Hærværk torsdag aften måtte være den perfekte start på kursusforløbet, så sådan blev det. Vi fik et fantastisk måltid, og jeg den tilhørende vinmenu, og der var ikke en finger at sætte på mad, vin eller servering. I øvrigt kunne tjeneren huske mig, og jeg har kun været der én gang tidligere - og han kunne huske at det var noget med hunde!

Vi var ualmindeligt tilfredse og spurgte den ene tjener, om han kunne anbefale et sted med ligeså god mad, et andet sted i Århus. Han nævnte Sårt og Møf, så der blev booket bord dér til henholdsvis fredag og lørdag.

Max på luftetur fredag morgen

Fredag startede campen med program 9-19. Fra 9.00-13.30 var der uofficiel HTM/FS-konkurrence med de fire undervisere som dommere: Anja, Johanna, Karolina Hasselroth og Sonja.

Jeg må erkende at jeg ikke på forhånd kunne finde ud af at forholde mig til prøverne, om jeg skulle tage dem ”alvorligt” eller ej, men jeg kunne godt til morgen mærke at jeg tog dem ganske alvorligt og mentalt forberedte mig som til en officiel prøve.

Jeg har oppe som nr. 11 (i FS1) og nr. 38 (i HTM).

Jeg er meget tilfredse med begge optrædender. I FS gik det strygende, bortset fra lidt småkiks i starten. Jeg kunne mærke at Max var godt på og følelsen bagefter var den rigtige = vi havde gjort vores bedste og Max er glad.

HTM-nummeret var jeg endnu mere tilfreds med. Næsten alle de detaljer, jeg har arbejdet med de sidste måneder, fungerede fint. Jeg sagde bagefter, at jeg følte det som vore bedste HTM nogensinde, og jeg blev ikke modsagt.

Dommerkommentarer:

FS1

Udførelse:

• Flot start. Lidt håndsignaler undervejs, 8,4
• Flot udført med god stemning. Lidt tøven hist og her som trækker noget ned i oplevelsen. 8.5
• 8.1
• 7.9

Sværhedsgrad

• God variation af adfærd både basis + øget sværhedsgrad, 8.4
• 8.0
• Godt flow, godt sammensat program. Passende øvelser for klassen. 7.9
• 7.8

Musik og fortolkning

• Passer godt til fører og hund 8.8
• 8.0
• 8.3
• Härlig start! og slut! Bitvis meget fint tajmet!!. Mjuka rørelser till mjuka musik. 8.4

HTM2

Udførelse

• Dejlig opmærksom ekvipage … flotte positioner … fed start 8.4
• Rigtigt fint udført. Lidt tøven undervejs. 8
• 7.9
• 8.0

Sværhedsgrad

• God variation af positioner + links. 8.0
• Rigtig fin variation af positioner for klassen. 7.9
• Fint for klassen. Godt du tager dig tid til pauser i musikken 7.9
• 7.9

Musik og fortolkning

• 8.5
• 7.7
• 8.0
• Bra jobbat m musikken, Man ser verkligen att du jobbar med den! 8.1

Vi fik dommerkommentarerne mundtligt direkte efter vores nummer, og det var meget populært! Det var også rigtigt spændende at høre feedback til klasse 3 hundene, bl.a. om hvad dommerne forventer mere af, skarpere mv. i klasse 3.

Efter frokost var der tre to-timers moduler, og jeg kom på et med Lina. Vi skulle lytte til musik, mærke følelser ved forskellige musikstykker, konstatere at hjernen gerne vil blande sig – når vi helst bare vil føle. Det var ret interessant, hvor meget forskelligt vi oplevede og følte til det samme korte stykke musik.

Dernæst skulle vi I grupper på 3 omsætte nogle begreber til hundadfærd på hhv. klasse 1, 2 og 3 niveau. I min gruppe arbejdede vi med ked af det/sorg samt humor. Det var spændende at diskutere både det konkrete – fx hvilken adfærd skal vi lære hunden, for at den i sin performance spiller ked af det – og hvordan adfærden kan udvikles til de forskellige klasseniveauer.

Endelig skulle vi træne med hund, indlære en adfærd eller udvikling af en adfærd, inden for de anførte kategorier, Jeg fik arbejdet med en detalje i afslutningen af FS-programmet: Jeg løfter stokken mede begge hænder, Max lægger poter op, og så hoved ned på stok.

De sidste 3 timer var for sjov, Først blev hvert af de 3 hold bedt om at dele deltagerne op i 5 grupper à 2, som så skulle deltage i forskellige discipliner. Jeg skulle deltage i en øvelse, hvor Max og jeg skulle hold os indenfor en ring af kegler, udføre noget efter eget ønske, mit var rent fri ved fod tror jeg, og ikke lade os lokke af Anja og Johanna som var vildt anmassende forstyrelser. Max blev fristet for meget af noget legetøj til sidst, men var ellers virkelig skarp og fokuseret på mig. Det var hårdt arbejde :-)

Til allersidst en HTM/FS quiz, inden Louise og jeg hastede tilbage til Århus og en middag på Sårt. Endnu et fantastisk måltid i Århus, og endnu engang nogle skønne vine til.

Max sover nu, jeg tørner ind om lidt, og vi ser frem til dag to af campen!