Viser opslag med etiketten HTM1. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten HTM1. Vis alle opslag

tirsdag den 13. juni 2023

Otto - FLIP – Rally

Otto er også vild med Max' favoritlegetøj :-)

Der har ikke stået ret meget om Otto på det sidste. Han lever i bedste velgående, men jeg har været lidt i et tomrum motivationsmæssigt. Efter en god motivationssamtale i sidste uge, er der gang i træningen igen. Uprioriteret står der LP, NW, Rally, HTM og Tricks på programmet. 

I LP har jeg netop haft den anden enetime hos Karina med fokus på LP1; det er superhyggeligt at arbejde med noget helt nyt med Otto, og mærke hans intense vilje til at forstå mine underlige signaler – jeg skal være megaskarp. 

I NW har jeg tilmeldt Sirius Marathon Sniffs Challenge 2023 med begge hunde, 42 søg der skal filmes indenfor de kommende måneder.

I Rally går vi til træning hos Johanna, men mest skal læringen fra LP-programmet styrke rallyfærdighederne.

Vi er tilmeldt Sirius Alice HTM Challenge 2023 i HTM1, et program med Alice in Wonderland tema, og det har jeg valgt som challenge for at tvinge mig selv til at arbejde seriøst med P1, P5 og måske 1-2 positioner mere. 

Tricks delen svæver lidt. 

Træning med forstyrrelser i Jersie

Jeg forventer at træningen de kommende måneder vil gøre det tydeligere for mig, hvad jeg vil fokusere på med Otto. 

* * * 

For et par uger siden havde jeg end ikke hørt om Anette Prehn. Liv var ved at læse hendes ”Hjernesmarte børn”, som refererede til en anden af hendes bøger FLIP, med undertitlen ”Hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede.” Jeg bestilte bogen efter at have læst en kort foromtale, og jeg har læst – næh slugt! – den og er blevet kæmpefan af metoden Framestorm, som introduceres i bogen. 

Framestorm er en omfortolkningsmetode, som kan bruges i forhold til relationer, begivenheder, vilkår og menneskers selvopfattelse. Man kan lære at flippe (deraf bogens navn) sin opfattelse af en situation, se på den med andre briller, og dermed regulere sin følelsesmæssige opfattelse af situationen. Den kognitive fleksibilitet indebærer, at man kan skrue op for sin indre ro og tillid til at kunne håndtere situationen, og skrue ned for stress, angst og vrede. 

Jeg lover at skrive mere når jeg har genlæst bogen – men alene min anvendelse af Framestorm i meget begrænset skala, har givet nogle forbløffende resultater. 

* * * 
Rallybane i Ringsted, varmt og tørt

På rallyfronten har jeg haft en fantastisk dommerweekend, hvor jeg lørdag dømte for DKK i Ringsted, søndag for DKK Kreds 2 samme sted. Det var to virkeligt flotte arrangementer, det første med Johanna Allanach ved roret, det andet med Charlotte Bøgvad og Mette Jensen som primus motorer. Masser af roser til dem og alle de øvrige officials for nogle virkeligt fine arrangementer. 

Jeg vil nævne tre særlige oplevelser fra weekenden. 

Den første var den glædelig udvikling i antal førere, som havde aktivt planlagt at lege med deres hund på banen, et overordentligt fornuftigt alternativ til at ”trække” – nogle gange fysisk - en hund gennem banen. Specielt blev jeg glad for at en fører, som legede på min bane, kom glad hen efter den anden prøve, og fortalte hvor godt det var gået og legen dermed gav kontant bonus med det samme. Jeg rankede ryggen da føreren fortalte at det var inspireret af mig hun havde prøvet det af 😉 

Den anden oplevelse var min begynderbane søndag, hvor jeg havde en ret usædvanlig statistik med 4 ud af 9 IB’er og top-3 havde 100, 97 og 90 point. I den anden ring var der 1 IB, og næstsidst havde 96 point … 

Min forklaring er enkel: føreren undervurderede de to sidestepøvelser, som jeg havde med på min bane. Jeg stod helt perfekt placeret og kunne konstatere i mindst 5 tilfælde, at førerne lavede et sidestep, uden at hunden fulgte med. 

Den tredje oplevelse var at få lov at uddele dommerens favorit i alle klasser, til fem ekvipager som gjorde et ganske særligt indtryk på dagen.
  • I ekspertklasse Sonja & Lemon, for den skønneste, kontaktfyldte, flydende banegennemgang.
  • I championklasse Karina & Noma for den flotteste dæk under gang (og en i øvrigt blændende banegennemgang).
  • I seniorklasse Tiia Rajaniemi og hendes collie Twilight Moon Oncoming Outburst som blev dansk og nordisk champion fredag, debuterede i seniorklasse lørdag og gik yderligere to seniorklasser søndag, den sidste hos mig til 100 point efter en imponerende bane.
  • I begynderklasse Anita & Girah, jeg har ikke set dem gå en bane et godt stykke tid, men hold da op, der er sket noget og de gik det bedste, jeg nogensinde har oplevet dem gå og vandt klassen med 100 point.
  • I øvet klasse Berit Lyng og hendes franske Bulldog Quark, de gik superflot, med eminent kontakt og høj præcision. Fransk Bulldog har jeg stort set ikke har oplevet i rally, og da slet ikke på dette niveau. Berit går med Ernie – også en fransk Bulldog - i ekspertklasse, hun var meget tæt på også at få favoritprisen der. 
Det er sådanne fem oplevelser der lyser op på en i øvrigt virkeligt skøn weekend.

onsdag den 27. december 2017

Videoer, champagne, film, mad & whisky

HTM1 ved juleafslutningen

Med den overskrift er jeg vist dækket ind I forhold til hvilke emner jeg vil dække I dette blogindlæg :-)

I går fik jeg set på videoerne fra Hangar 17 den 17. december og juleafslutningen 20. december. Det er virkeligt nyttigt at se videoer af sine prøver, og nu er der alligevel gået så lang tid, at jeg kan sidde ganske nøgternt og se på dem. Jeg har valgt kun at lægge de 3 HTM-videoer ud i blogindlægget, men alle prøverne er filmet og ligger på YouTube: 6+ (link) og For Sjov (link) i Hangar 17 samt Rallyprøverne med Lille Bjørn (link) og Max (link) til juleafslutningen.

Det er tydeligt, at Max slet ikke er med i 6+, jeg kan næsten ikke få ham ind i startpositionen, men jeg fik da stoppet næsten i tide. For Sjov, det er så tydeligt at Lille Bjørn tror jeg peger på godbidder med fødderne., så derfor er der ingen af slalomerne, der lykkes. Lille Bjørn og Max i rally, det gik op for mig, hvor meget støj der var i hallen, det er tydeligt at Lille Bjørn kører alt for højt, og at jeg i en passage ikke støtter Max godt nok.

HTM-videoerne er blev studeret mere nøje, de kan som nævnt ses i blogindlægget i går.

Jeg synes det er skønt at se videoerne med Lille Bjørn i HTM, men der er da også nogle ting, jeg skal have arbejdet med. Specielt er det ret afslørende ved juleafslutningen, hvor jeg er filmet lige bagfra i bakningen, at jeg sørger for at Lille Bjørn sidder skævt i udgangspositionen, at han bakker skævt og at jeg retter ind. Det er bare dårligt førerarbejde, for Lille Bjørn er ret skarp til bakningen.

Videoen med Max i HTM3 er også rigtigt interessant. Jeg blev i dag mindet om at melodien poppede op som en idé for præcis et år siden, som beskrevet i indlægget Svære beslutninger og Stjålne Kys: ”Anita gav mig lige stikordet til en kandidat i dag, da hun skrev: ”Hvad med nogle af alle de gamle film du kender. Er der ikke musik der, du kan bruge?” Jeg kom til at tænke på Baisers volés (Stjålne Kys), François Truffauts charmerende film fra 1968 og den sang, den har hentet sin titel fra: Léo Chauliac og Charles Trenets Que reste-t-il de nos amours? Man kan læse om sangen på Wikipedia og høre den på YouTube (link). Jeg tror på, at der er muligheder i den! Uden at have lagt mig endeligt fast endnu.

Det har jeg jo så nu, men jeg synes først jeg lige er begyndt at udforske mulighederne i det program. Videoen viser mange pæne passager, men det er også meget tydeligt at starten er noget rod (Max har halen mellem benene), slutningen er noget rigtigt rod (Max, der slået helt fra), så start og slut er bestemt fokusområder. Max skal være lige så glad som Lille Bjørn hele vejen, og i betragtning af at de har samme træner, burde det være et muligt mål …

Linket til HTM3’er er sendt til Lina og danner grundlag for, at vi skal tale sammen om koreografien, når hun kommer fra ferie. Fortsættelse følger om denne historie, som jeg glæder mig ualmindeligt meget til.


I går var dømt den traditionelle biografdag 26. december. Vi havde købt biletter til Woody Allens nyeste film Wonder Wheel, som havde premiere 1. juledag i Grand Teatret. Traditionen tro startede vi på den anden side af gaden i Villa Vino med et glas champagne

Wonder Wheel udspilles på Coney Island i sommeren 1950. Livredderen Mickey (Justin Timberlake) har en affære med servitricen Ginny (Kate Winslet), som er gift med karusseloperatøren Humpty (Jim Belushi). Begge har et ban fra første ægteskab. Ginnys søn Richie (Jack Gore) er trods sin unge alder dreven pyroman. Humptys datter Carolina (Juno Temple) har han slået hånden af for mere end 5 år siden, da hun giftede sig med en gangster. Men nu vender hun uventet tilbage, på flugt fra gangsterne, som hun har sladret om til politiet, og far tager hende meget hurtigt til nåde.

Alle holdes i gang af deres drømme. Ginny drømmer om at blive skuespiller, som hun har været i beskedent omfang, før hun blev servitrice på en clam bar. Humpty drømmer om at komme væk fra Coney Island. Mickey vil være dramatiker. Carolina, vil læse og blive lærer.

Men ingen har rigtigt drive til at rykke ud af deres trøstesløse tilværelse. Og i den fatalistiske slutning lades ikke meget håb tilbage. Carolina bliver formentlig dræbt af gangsterne. Richie har tændt et bål på stranden af dele af livreddertårnet. Ginny og Humpty er dømt til et fortsat glædesløst ægteskab nu helt uden grundlag for drømme. Mickey har måske lidt mere livserfaring, som grundlag for at blive dramatiker, men er ganske desillusioneret.

Det lyder ikke af så meget, men historien er fortalt blændende og spillet virtuost, ikke mindst Kate Winslet er enestående og overbevisende i sin fortolkning af den drømmende, den forelskede, den jaloux og den hævnende kvinde. Jim Belushis register er også imponerende, frygtelig i sin vrede og ynkelig men alligevel rørende, når han vil vise sin kærlighed.

Et drama fortalt med mesterskab af Woody Allen. Filmen havde premiere på hans 82 års fødselsdag 1. december, og har er i så god form, som man kunne tænke sig.

Efter filmen gik vi over til Tapa del Toros i Tivolis Food Hall, og fik calamares, gambas og tapas, cava og rødvin – enkelt og superlækkert.

Bahar Pars og Rolf Lassgård

Til aften fik Kirsten lokket mig til at se En man som heter Ove (Hannes Holm, 2015), som hun havde optaget. Titelpersonen Ove (Rolf Lassgård, som ung Filip Berg) er en ældre herre, gnavpotte, regelrytter og rethaverisk. Hans liv består i at harcelere over stort set alt i boligområdet, hvor han bor, og daglige besøg ved den for nylig afdøde kones grav.

Han forsøger flere gange at begå selvmord, men bliver hele tiden afbrudt af det virkelige liv. Og da der flytter nye naboer ind sker der noget; det udvikler sig gradvis – og med masser af bump - et godt forhold mellem iransk fødte Parvaneh (Bahar Pars). Vi får gradvis afdækket Oves sørgmodige liv. Moderen døde ung. Faderen blev kørt over af et tog, da han jublende løb rundt på jernbanearealet for at vise Oves flotte eksamensbevis. Hans hus brænder ned. Han møder søde Sonja (Ida Engvoll), det udvikler sig hurtigt til kærlighed og ægteskab og hun venter deres barn … da en frygtelig ulykke koster hende både det ufødte barn og førligheden. Ove kaster sig ud i en kamp mod alle for at få ret, og bliver mere og mere bitter og forbitret.

Der er en grund til Oves bitterhed, Men da den mødes af modspil, i form af en livsglad, hjælpsom og empatisk kvinde som Parvaneh, bliver han gradvis en del af fællesskabet. Der sker ikke mirakler. Men der sker en masse, i små trin. Også efter den triste slutning.

Hold da op en dejlig film!

Kirsten og Lille Bjørn gik i seng, og Max og jeg hyggede med lidt af den Talisker 10 år, som jeg fik til jul. En fantastisk meditations whisky!


I dag var vi omkring en boghandel i Køge, og ret spontant købte jeg Verdens Whisky, for nu bliver det et område der skal nørdes med!


Køgebesøget endte i Blomsterbutik i Køge - Me & Marley til kaffe og kage.

tirsdag den 26. december 2017

Videoer af Lille Bjørn i HTM1 og Max i HTM3



Jeg har skrevet om HTM-prøverne i Hangar 17 den 17. december i blogindlægget Tidlig jul. Her er videoer (optaget af Anita) af først Lille Bjørn i HTM1, dernæst Max i HTM3.

Dommernes kommentarer til HTM1 (link) (Mette, Anja, Mia):

Udførelse
8,2 Fine positioner uden håndtegn
8,1 Rigtigt fine positioner. Superflot fokus. Pas på at vende ryggen til dommerne :-)
8,1 Dejlig opmærksom hund og dejligt at du venter på ham

Sværhedsgrad
7,9 Ok
7,8 Meget fint for klassen
8,0 Fint for klassen

Musik og fortolkning
8,0 Super sødt program. Fik mig til at smile :-)
8,0 God stemning. God udnyttelse af musikken
7,9 Vidunderlig stemning :-)

Samlet 24,00, 2. vinder og 4 Q points.



Dommernes kommentarer til HTM3 (link) (Johanna, Mette, Mia):

Udførelse
6,8 Flot sidelæns i P1. P2 mangler pos sikkerhed. Superflot fører timing til musik. Roligt og støttende førerarbejde. Kunne tænke mig den sidste præcision i P1’erne – dvs. de er ens, lidt tøven i P1’erne.
7,3 Flere pæne afslappede positioner. Skal dog have lidt hjælp undervejs.
7,3 Lidt upræcise positioner og lidt snus, men I kom godt hjem. Pas på at du ikke kommer til at indtage position (i stedet for Max)

Sværhedsgrad
8,1 Sværhedsgrad passende for klassen og fint antal retninger/tempo og positioner.
7,5
7,2 Bliver bedre, når udførelse bliver bedre

Musik og fortolkning
8,6 Super fortolkning af musikken og udnyttelse af stemning.
7,7 Sødt nummer
8,2 Startposition sætter scenen og stemningen rigtigt fint, og slutposition understøtter og afslutter i samme triste stemning – dejligt

Samlet 22,90, 3. vinder uden at bestå.

Og her kommer lige en bonusvideo (optaget af Amanda) med Lille Bjørn i HTM1 fra juleafslutningen den 20. december hos Anja & Johanna. Lille Bjørn fik 24,7 point af Anja og blev nr. 2 ud af 14.


onsdag den 20. december 2017

Juleafslutning


Til aften var vi til juleafslutning for Anja/Johanna-kursister i hallen i Ringsted, Et stort, flot arrangement med uofficielle prøver i rally, HTM/FS, færdighedsprøver og LP.

Jeg var tilmeldt rally med Lille Bjørn og Max, og HTM med Lille Bjørn.

Championklasse var første klasse, Lille Bjørn startede og Max var nr. 6 ud af 7.

Lille Bjørn var bestemt ikke varmet ordenligt op. Han var totalt frisk, og dermed overivrig og med lyd. Der var ikke så meget at gøre ved det på banen, andet end at grine. Det var en superlækker bane Anita havde designet med masser af sideskift, og den burde have passet os bedre. 1x10, 5 x ommer og 5 x 1 = 70 point og samlet nr. 6. Læring: bedre opvarmning. Måske skulle jeg generelt starte med Max og have Lille Bjørn senere på?!

Max var ok varmet op, men jeg begik mindst to dumme fejl. Jeg havde ikke overvejet at hallen er rigtigt svær for ham med så mange aktiviteter og lyde, og så blev jeg sur på et tidspunkt, hvor han ikke kom, da jeg kaldte. Jeg fik hurtigt korrigeret, og den sidste halvdel af banen gik fint, bortset fra et mistet dobbeltspring. Med 2 x 10, 1 ommer og 1x1 blev det til 76 point og samlet nr. 5. Og en sammenbidt fører, som var rigtigt utilfreds med sig selv. Jeg fik talt med Amanda om det, jeg fik talt med Anita (da eksperterne gik banegennemgang) og trykket lettede, jeg havde lært af forløbet og jeg kunne begynder at fokusere på at følge andre prøver og tale med andre deltagere :-)

Da færdighedsprøverne og LP’en var slut blev de to ringe slået sammen, og HTM/FS-blev sat i gang. Der var i alt 14 deltagere, som gik op i den valgte klasse, og blev bedømt på klassens niveau, så HTM/FS klasse 1, 2, 3 hunde kunde konkurrere indbyrdes og med en 6+’er.

Jeg havde varmet Lille Bjørn ordentligt op, og han gik som en drøm i vores HTM1-nummer. Han var helt på hele tiden, og jeg fik timet afslutningen, så jeg havde front mod Anja, som dømte, i P2, og han blev i P9 i afslutningen :-) Det føltes virkelig godt, og jeg fik så mange dejlige tilbagemeldinger. Det var det bedste vi kan gå pt. Lille Bjørn er helt upåvirket af omgivelserne. Jeg fik en god snak med Jette Porter om programmet og fik talt om ideer til klasse 2, som jeg håber vi er klar til efter næste prøve – vi mangler kun et enkelt Q-point.

Vi fik 24,7 point (!!!) og endte som samlet nr. 2 og valgte ovenstående roset, afbildet med en juleøl jeg fik til aftensmaden.

Tak til Anja og Johanna for endnu et superflot arrangement! Og tak til alle for dejligt selskab!!

mandag den 18. december 2017

Tidlig jul

Juleaften

Lørdag skulle vi holde juleaften. Vores svenske familie: Leo, Frasse, Sandra og Christian kom til Solrød og det helt afgørende for Christian var at det var en dansk jul som det plejer at være … madmæssigt! Så der var ikke noget med juletræer eller julepynt, men and, flæskesteg, frikadeller, brunede kartofler, rødkål, sovs, kartoffelchips, kartoffelpinde, risalamande og kirsebærsovs. Kirsten havde klaret alt, hvad der kunne klares på forhånd, så vi kunne tage den nogenlunde med ro på dagen.

Morgenen startede perfekt med at vi på morgenturen mødte en engelsk springer og en golden retriever, begge hanner, og de fire hunde løb rundt og legede. Springeren fik Lille Bjørn til at lege, det er stort!

Vi fik ordnet kartofler, and, flæskesteg, smuttet mandler osv.

På turen midt på dagen mødte vi en meget skøn sort storpuddel på 4 måneder (allerede større end Max) og en westie, og igen legede alle hundene sammen. Perfekt!


Svenskerne kom, så juleaften kunne starte kl. 14, som vi havde aftalt, så var børnene (og de voksne!) friske, og det gik præcis lige så godt, som alle havde håbet på. Det bliver sikkert modellen de næste år, indtil de små er blevet noget større. Vi havde aftalt at Frasse, Max og jeg skulle ned til stranden før risalamanden, en win-win hvor de, der ikke skulle med, kunne rydde af og alt sådan noget :-)

Det var det fineste, stille vejr og alle hyggede sig, bortset fra at Max ikke kunne forstå at sandet, som Frasse smed i vandet, ikke kunne samles op …

Vi (øh Kirsten) havde fundet nogle virkeligt gode gaver til børnene (og de voksne) og det var bare en dejlig juleaften. Der blev også tid til at pakke ting til søndag, det meste kom i bilen, det sidste var lige klar til at komme ud. Jeg gik i seng allerede 21:45 og havde stillet vækkeuret til at ringe 4:45. Jeg visualiserede Lille Bjørns HTM1-program og gik i gang med Max’ HTM3, og faldt i søvn.

Jul i Hangar 17

Da vækkeuret ringede, var jeg helt frisk og huskede at visualisere hele Max’ nummer, inden jeg stod op.

Morgenturen var den normale korte rute, i nyfalden sne, og med masser af gode duftoplevelser. Den sædvanlige morgenmadsrutine både for hundene og mig, og så den sidste pakning af bilen.

Jeg var hos Anita og Osseau 6:20 (5 minutter efter planen, som heldigvis havde luft til det ;-)) og efter at have fået pakket bilen – udstyr mv. fylder altså en del, så det var ikke helt nemt – gik turen mod Hangar 17.

Jeg var i perfekt balance, og startede med at fortælle begejstret om juleaften (en del af mit ritual i går). Som altid en meget hyggelig tur, hvor vi talte om alt mellem himmel og jord, og naturligvis også om dages program, prioriteringer osv.

Vi landede ved Hangaren lidt i 9, 15 minutter før tidsplanen, og udpakning, luftning mv. var helt under kontrol.

6+ holdet fra NM (foto: Henrik Uth)

Hele holdet fra NM i 6+ var i hallen før 10, og mens den første FS’er gik på banen fik vi taget et foto med os og erindringsrosetterne.

Dages program for mit vedkommende omfattede fire prøver. HTM1 før frokost, HTM3, 6+ og For Sjov efter frokost, en ret perfekt rækkefølge, de to vigtigste prøver først!

HTM1

Lille Bjørn startede som nr. 3 ud af 9 og var perfekt varmet op og på. Det giver mig simpelthen så meget glæde at gå med ham, og mærke hans kontakt og totale fokus, og han er fuldstændigt upåvirket af omgivelserne. Vi gik et supergodt program, jeg havde den rigtige følelse hele vejen. Jeg havde lige fået fejlberegnet noget plads, så da han skulle fra P5 i P2 stod jeg med ryggen mod dommerne (uha!!!) og da jeg skulle have ham over i P9 måtte han lige en tur rundt om mig først, så vi i det mindste sluttede med front mod dommerne.

Jeg havde den fedeste fornemmelse, da jeg gik ud af ringen og legede med ham, og jeg smilede så jeg var ved at flække. Det er en god kandidat til den bedste fornemmelse efter en prøve nogensinde, og det er sgu en god fornemmelse!!!

Dommernes kommentarer (Mette, Anja, Mia):

Udførelse
8,2 Fine positioner uden håndtegn
8,1 Rigtigt fine positioner. Superflot fokus. Pas på at vende ryggen til dommerne :-)
8,1 Dejlig opmærksom hund og dejligt at du venter på ham

Sværhedsgrad
7,9 Ok
7,8 Meget fint for klassen
8,0 Fint for klassen

Musik og fortolkning
8,0 Super sødt program. Fik mig til at smile :-)
8,0 God stemning. God udnyttelse af musikken
7,9 Vidunderlig stemning :-)

Samlet 24,00, 2. vinder og 4 Q points. Nu har Lille Bjørn fået 11 Q points på sine første tre prøver, og 24,00 er hans bedste point hidtil. Og med mit kæmpesmil ud- og indvendigt, smileys fra alle tre dommere og fra mange tilskuere, var det bare en ubeskriveligt dejlig oplevelse.

HTM3

HTM3 var lige efter frokost, og jeg var på som nr. 3 ud af 4. Jeg må indrømme at jeg havde fejlvurderet tiden, så min omklædning var lidt hektisk mens Liv og Mango, som var nr. 1, gik på banen. Vi nåede det og varmede op, perfelt. Mit USB-stik kunne ikke læses, Liv kom og holdt Max, jeg tog en dyb indånding, gik ud og hentede backup CD i bilen, Tine og Viola kom på banen før os, så jeg kunne varme op igen, og alt var under kontrol, da vi gik på banen.

Max var ikke helt med i starten, jeg kunne ikke få dækket ham af første gang, og da jeg begyndte at gå, måtte han have nogle ekstra kommandoer. Men scenen var sat, han kom med, og da vi begyndte at bakke var han med. Der var nogle rigtigt fine overgange, han var pænt med hele tiden. Jeg fik lavet en passage lidt skævt, så vi i P9 gik mod dommerbordet, og kunne straks mærke på Max, at det ikke var godt. Da vi først kom over i passagen P1 --> P5 --> Løb i P2 kørte det fint. Lidt misforståelser i afslutningen, men en super god fornemmelse. Jeg vil vurdere den til at være på 90 % i forhold til vores aktuelle niveau, og min fornemmelse var absolut god bagefter.

Dommernes kommentarer (Johanna, Mette, Mia):

Udførelse
6,8 Flot sidelæns i P1. P2 mangler pos sikkerhed. Superflot fører timing til musik. Roligt og støttende førerarbejde. Kunne tænke mig den sidste præcision i P1’erne – dvs. de er ens, lidt tøven i P1’erne.
7,3 Flere pæne afslappede positioner. Skal dog have lidt hjælp undervejs.
7,3 Lidt upræcise positioner og lidt snus, men I kom godt hjem. Pas på at du ikke kommer til at indtage position (i stedet for Max)

Sværhedsgrad
8,1 Sværhedsgrad passende for klassen og fint antal retninger/tempo og positioner.
7,5
7,2 Bliver bedre, når udførelse bliver bedre

Musik og fortolkning
8,6 Super fortolkning af musikken og udnyttelse af stemning.
7,7 Sødt nummer
8,2 Startposition sætter scenen og stemningen rigtigt fint, og slutposition understøtter og afslutter i samme triste stemning – dejligt

Samlet 22,90, 3. vinder uden at bestå. Jeg er ualmindeligt tilfreds, vi gik ikke optimalt, men det meste fungerede godt, vi fik vores bedste resultat i klassen endnu og jeg har bare så meget lyst til at arbejde videre med det nummer! PS: Også nogle super dommerkommentarer!

6+

Jeg var en rigtig dårlig fører for Max i 6+. Det startede kort tid inden skulle ind i opvarmningsringen, hvor det viste sig, at jeg havde misforstået aftalen med Louise om starten af nummeret, og vi begyndte at diskutere det. Jeg var der slet ikke for Max, og det er jo det dummeste, jeg kan gøre. Han snusede også vildt, da vi skulle gøre klar på banen – jeg tænkte ikke over det i situationen, men Anita sagde bagefter, at det var da typisk Max adfærd, når der havde været løbetidstæve på banen. Vi gik i gang på banen, og det gik helt i skuddermudder med Max, og jeg var lidt længe om at afbryde, men heldigvis gjorde jeg det og legede med Max resten af tiden. Vi fik Mettes dommerseddel hvor der stod ”Fedt at se dig vælge Hund til” og Mia kom hen til mig bagefter og roste mig for den beslutning.

For Sjov

Jeg havde fået Lille Bjørn flyttet fra FS1 til For Sjov, fordi nummeret slet ikke er færdigt. Her er Camillas dommerkommentarer:

Udførelse. 7,0 Sikken en sød lille dansebjørn. Han bliver af og til lidt i tvivl om, hvad han skal, men arbejder ellers fint.
Sværhedsgrad: 7,7 En del fine tricks til klasse 1. Ringen kunne evt. bruges lidt mere.
Musik og fortolkning 8,0: Dejlig, sød musik. Passer fint til jer.

Samlet 22,7 point og nr. 14 ud af 15. Som sædvanlig var han superglad og på, og forklaringen med vores problemer med slalom fik jeg af Anita bagefter. Når jeg kaster godbidder og han ikke lige finder dem, plejer jeg at pege med foden; da han ikke ville gå ind i slalom markerede jeg med foden, og han begyndte at søge :-) Nemt at se udefra, men jeg tænkte da ikke tanken en eneste gang på banen!

Præmieoverrækkelse

Præmieoverrækkelsen kom så hurtigt efter afslutningen, at jeg dårligt var nået ud til bilen med nogle ting, før jeg blev kaldt ind igen.


Mia kom – helt uden for præmieoverrækkelsen – med en meget personlig gave, to USB-stik-ringe, et til Lille Bjørn og et til Max, med små personlige detaljer og nøje udvalgte farver. Hold da op en overraskelse og hvor blev jeg bare glad. Tusind tak igen Mia!!!

Dommernes specialrosetter (foto: Johanna Allanach)

Hver af de 5 dommere havde fået en roset, som de skulle uddele efter egne kriterier. Anja kom med sin begrundelse som den sidste, og talte om en ældre hund, der var debuteret fornylig og jeg spidsede øren. Jo sørme så, der var en roset til Lille Bjørn og hans fører!!! Hold da op en overraskelse og igen blev jeg superglad. Tusind tak igen Anja!!!

HTM1, 9 hunde, Lille Bjørn nr. 2 (foto: Johanna Allanach)
.
HTM3, 3 hunde, Max nr. 3 (foto: Johanna Allanach)
.

Der skulle lige et foto på Facebook inden hjemturen, det blev ovenstående :-)

Og så skal jeg da naturligvis nævnte at Anita & Osseau vandt HTM2 og dermed også titlen HTM2, superflot program og yderst velfortjent. Tillykke igen igen ;-)

Der var et sandt præmieorgie og det affødte så lidt ekstra tid til pakning før vi kunne køre hjem med, men det lykkedes at få det hele med.

Der var en ekstra god stemning på hjemturen! Med en HTM2 nr. 1, en HTM1 nr. 2 og en HTM3 nr. 3 i de tre discipliner, som var de vigtige på dagen, og især gode følelser med de respektive programmer, det er altså julegaver på forskud!

Jeg har også efter min flirten med FS med Lille Bjørn besluttet, at det bliver ved det. Jeg vil meget hellere arbejde videre med HTM-programmet, og forhåbentlig debutere i HTM2 næste år.

I øvrigt var det et fantastisk HTM-arrangement på flere fronter. Rammerne var flotte og julepyntede, super service hele dagen igennem, veltilrettelagt program og tidsplanen holdt. Præmier i massevis. Dejlig hundesnak med en masse skønne mennesker. En masse flotte programmet at opleve. Den medbragte stol blev brugt meget lidt!

Så ingen nævnt ingen glemt: Tak til arrangører, dommere, hjælpere, deltagere og tilskuere for en helt igennem dejlig dag.

lørdag den 18. november 2017

Visualisering, planer, prioritering og en særlig film

Lørdag morgen på stranden

En weekend med NUL hundeaktiviteter i kalenderen. Et svagt øjeblik overvejede jeg at booke en hal en time, men nej, det er bestemt ikke det, jeg har brug for lige nu.

Jeg har haft en stribe visualiseringer af Max’ HTM3 samt Lille Bjørns HTM1 FS1. Visualisering er et fantastisk værktøj, man kan arbejde med det fulde program, man kan arbejde med detaljer, uden at bekymre sig om den rigtige hund, og det har givet nogle ideer til alle tre programmer, som jeg skal arbejde med i ”virkeligheden”. Især starten og slutningen af HTM3’en har jeg fået flere idéer til.

Jeg har også endeligt besluttet, som det kan se af min kalender, at fokus i 2018 bliver på HTM og FS. Ikke at Rally bliver gemt væk, men det har ikke samme prioritet. Hvis jeg kvalificerer mig til DM i Rally bliver jeg glad, men jeg vil ikke som i år gå til en masse konkurrencer, for at opnå kvalifikationen. Amanda kan naturligvis sagtens lokke mig til prøver overalt, så der kommer uden tvivl flere rallyprøver i kalenderen alligevel!

Jeg har også besluttet at FS2 med Max ikke bliver noget, jeg sætter et specifikt mål for. Jeg vil meget hellere arbejde med HTM med ham. Vi er nået så langt allerede, og fokus bliver nu – som det har været længe – at styrke positionerne og styrke overgangene. Jeg synes P1, P9, P10 og P5 er ved at være rigtigt gode, og der skal bare bygges videre på dem, og arbejdes med at styrke P2 og måske 1-2 andre positioner.

Lille Bjørn har nu også lagt navn til en vodka
 
Lille Bjørn har haft en ganske flot start i HTM1, og selvfølgelig har jeg tænkt videre. Med 7 Q point til 2 prøver tror jeg naturligvis på at vi kan få HTM1-titlen, men hvad så? Jeg vil på den ene side gerne arbejde videre i HTM2, men FS1, som vi arbejder lidt med, er også spændende. Lige nu satser jeg lidt på begge dele, og så må vi se på hvordan verden ser ud når konkurrencerne i 2018 starter. Selvom jeg ikke tænker på det i det daglige, minder Kirsten mig af og til om at Lille Bjørn snart bliver 11 år … Men som altid, hunden er svaret, og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at Lille Bjørn rigtigt gerne vil alt det vi laver!

Og nu til noget helt andet, sådan da.

Som jeg har skrevet om ved forskellige lejligheder er jeg gammel filmnørd, og i mit tidligere liv har jeg brugt rigtigt mange timer på at se film, læse om film, skrive om film og diskutere film. En af mine yndlingsfilm er John Hustons The Maltese Falcon (1941) en filmatisering af Dashiell Hammetts roman, med Humphrey Bogart som Sam Spade, Mary Astor som Brigid og Peter Lorre som Joel Cairo.


Som enhver filmnørd véd, blev romanen filmatiseret allerede i 1931 med Roy Del Ruth som Instruktør, Bebe Daniels som Ruth Wonderly, Ricardo Cortez som Sam Spade, Thelma Todd som Iva Archer og danske Otto Matieson som Joel Cairo. Cinemateket viser den i morgen eftermiddag, og jeg har købt billet! Jeg glæder mig rigtigt meget over at vende tilbage til filmnørdetiden for nogle timer :-)

fredag den 17. november 2017

2017 – et særligt år!


Jeg plejer at gøre status på et skævt tidspunkt, så det vil jeg fortsætte med :-)

Hvad har gjort 2017 til et ganske særligt år? Først synes jeg det var nemt, så blev det svært, og så blev det nemt igen!

Det har været fantastisk ar være en del af Sydkystens Hundeskole, det har været fantastisk at træne hos Anja (også min coach), Johanna, Lonni, Merete, Sonja og vist ikke flere. Men har det gjort at 2017 var noget særligt?

Så her er et bud i alfabetisk orden og alt sammen noget, jeg vil huske 2017 for.

Amanda

Amanda er min datter i hundeverdenen, det har hun været i nogle år, men i år udviklede det sig. Vi har undervist på nogle rallykurser sammen. Vi har snart gennemført en runde af Rallyinstruktøruddannelsen sammen. Vi er til en masse konkurrencer sammen, herunder mange lange ture til Jylland og Fyn, som alle sammen har været enormt hyggelige, og med masser af hyggelig hundesnak, uanset hvordan det er gået. Nu skal vi også snart debutere i svensk rally sammen. Hvad skal jeg sige? Hun er en dygtig hundefører, hun er superdygtig til at undervise, og at opleve hende som underviser har været en ekstra dejlig oplevelse. Jeg fik også fornøjelsen at give hende og Osseau det 2. supercertifikat

Anita

Vi har kendt hinanden i over 10 år og trænet sammen i hele perioden. Hun vil helst ikke have, at jeg roser hende offentligt, så det vil jeg lade være med. Men hun er den, der kender mig absolut bedst, når hun giver feedback lytter jeg bare, for hun har ret cirka hver gang. Den sparring og inspiration jeg oplever, når vi træner, er uvurderlig. Vi kommer til rigtigt mange konkurrencer sammen, vi er rigtigt gode til at støtte og inspirere hinanden også i den sammenhæng.

Familie

Det har ikke ret meget med hunde at gøre, men i år blev noget ganske særligt, bl.a. fordi vi holdt ferie sammen med Sandra, Chris, Frasse og Leo på Bornholm, en uforglemmelig ferie, hvor vi kom meget tættere på vores børnebørn end tidligere. Der er flere blogindlæg om ferien, bl.a. dette 

Finaler

Jeg var meget opsat på at kvalificere mig til DM og ÅH i Rally med Lille Bjørn og Max, og det lykkedes også. Det var fantastisk at komme til finalerne, og det var dejligt at være med til finalerne, men nu jeg tænker tilbage var det nok ikke uforglemmeligt i forhold til nogen andre begivenheder, se længere nede. DM læs her, og ÅH læs her

Inspiratorer

Der er en del, der har inspireret mig meget i år, flere af dem er allerede nævnt, men der er to, jeg har specielt lyst til at nævne.

Mia har jeg ikke kendt ret længde, men vi er hurtigt kommet på bølgelængde, og vi konkurrerer i al fredsommelighed i nørdethed og de evindelige prioriteringer. Hun har et overskud, så man tror det er løgn, jeg bliver totalt forpustet af at læse hendes blog og opleve alt det, hun overkommer. Hun er gift, har 4 børn, har fuldtidsarbejde, har to hunde, træner og konkurrerer i alt der rimer på hund, er i år blevet uddannet HTM-dommer og Nose Work-dommer og er i gang med rallyinstruktøruddannelsen. Det er helt vildt.

Liv kan jeg huske fra jeg startede med at konkurrere i HTM, at opleve hende og Mango til Saint-Saëns’ Danse macabre var overvældende på flere måder. Først og fremmest var der samarbejde, og stærke positioner, så jeg måbede, og det gør jeg stadig, selvom musikken er skiftet ud for længst. Jeg er kæmpestor fan af Liv og hun har uden for enhver konkurrence givet mig årets bedste feedback i forhold til motivation og træning.

Lille Bjørn

Lille Bjørn har været min store stjerne i år. Han debuterede i championklasse i rally og har performet langt udover hvad jeg havde drømt om. Han har været så tæt på supercerter et par gange, han kvalificerede sig til DM og til finalen i ÅH. Ret flot af en 10½ år gammel hund.

Så fik jeg den tanke, at vi med vores ret gode plads- og højre-positioner godt kunne prøve at gå til en HTM-prøve. Med en 3. plads og en 2. plads og 7 Q-point til to prøver overgik han igen alt, hvad jeg havde drømt om. Jeg har fået de mest fantastiske dommerkommentarer og tilbagemeldinger i øvrigt, og det er bare en ren fornøjelse og evigt sjovt at træne og konkurrere med ham.

Han er også begyndt at gå til Nose Work, og i starten var jeg lidt skuffet (?) over, at han ikke gik så godt som Max, men træningen virker, og Lille Bjørn er bestemt ikke en dårlig Nose Work hund!

Louise

Louise og jeg har haft rigtigt mange dejlige timer sammen. Vi har talt om alt mellem himmel og jord, herunder også de rigtigt vigtige ting i livet, vi blev udtaget til landsholdet (se NM) og gik i skarp træning. To enetimer hos Sonja, og en del træning, og så var vi klar til NM. Vi skal arrangere nogle gode middage sammen, som i Århus til Summer camp 2016, så det er et mål for 2018.

Max

Max har på den ene side været mit smertensbarn, som har været så forsigtig, og har forladt banen både til finalen i rally DM og til ÅH. Da jeg stædigt fastholder, at det altid er førerens skyld, hvis tingene ikke fungerer, som de skal, har jeg arbejdet med motivation og glæde ikke mindst med ham. Grundformen er i orden, for at komme til DM og ÅH i rally championklasse er da bestemt godkendt :-)

At komme til NM (se NM) var ren bonus.

Han er også ret skarp til Nose Work, fik en 2. præmie ved den ene officielle prøve, vi har gået til, og har også fået pæne resultater til uofficielle NW1- og en enkelt NW2-prøve.

I FS fik vi det hele til at fungere i år, han fik FS1-titlen og blev ÅH i FS1 nr. 3 i DKK.

Det allerstørste var at debutere i HTM3, det var en drøm, der gik i opfyldelse, og jeg er bare blevet tændt så meget på den disciplin.

Megan

2017 var året, hvor vi måtte tage afsked med Megan, 4 dage efter hendes 14 års fødselsdag. Naturligvis var det meget sørgeligt, men når det er sagt, fik vi vendt det til noget rigtigt positivt. Vi sagde farvel på det rigtige tidspunkt, hun var aktiv til det allersidste, hun havde levet et aktivt og godt liv, og hun døde med værdighed. Jeg får tårer i øjnene, mens jeg skriver dette, for hold da op, hvor har Megan givet mig meget – jeg savner hende af og til på den rigtigt gode måde: minder, der popper op, og som jeg med glæde tænker tilbage på. Vi fik sagt farvel på den helt rigtige måde

Michelin

I august holdt jeg for første gange i umindelige tider 3 ugers ferie og de blev brugt til fulde med Præstø, Færøerne og Bornholm som de tre hoveddestinationer – og så Solrød indimellem. Vi havde valgt at have fokus på det kulinariske, så ferien omfattede besøg på tre Michelin-restauranter: Frederiksminde (Præstø) , KOKS (Færøerne)  og Kadeau (Bornholm) . Frederiksminde og KOKS var fantastiske, Kadeau ikke i nærheden af Michelin-niveau. Til min fødselsdag (se pensionist) var vi på Privaten i Køge , og det er til gengæld på Michelin-niveau …

NM

Louise, Billie, Max, og jeg kom til NM i 6+ i Viborg, og det var en meget stor oplevelse. Vi havde trænet en del (se Louise) og det var en virkelig skøn oplevelse at være en del af det danske landshold. Det var vildt hyggeligt at være sammen med holdet under NM, og som bonus fik vi en 3. plads individuelt og en 2. plads i holdkonkurrencen ud af det. Her er blogindlæg fra finaledagen 

Pensionist

3. november skete det: Jeg blev 65 år og er dermed officielt pensionist. Eller har nået pensionistalderen. For jeg har bestemt ikke planer om at gå på pension. Jeg er involveret i flere spændende projekter i Nets, og jeg håber at være aktiv på den front i mindst et par år endnu.

Samsø

Samsø ligger tilfældigvis sidst i den alfabetiske rækkefølge, men mentalt er det måske årets oplevelse. Det var dér, så meget gik op i en højere enhed. Jeg tog over fredag med begge hundene, spiste middag med Louise og Henrik, overnattede sammen med Anita og Amanda, var til HTM-prøver lørdag (Lille Bjørns debut i HTM1, Max’ debut i HTM3) og rally søndag (Max’ første supercertifikat) og hundene performede på absolut totalniveau. Alt gik op i en højere enhed den weekend og den står for mig som en milepæl i mit hundeliv. Et blogindlæg om weekenden

lørdag den 4. november 2017

Den gladeste dansebjørn – og om at være 65


Foto: Amanda Jakobsson

I dag fik jeg Amandas optagelse af Lille Bjørns og mit HTM1-nummer i lørdags (link til video), og hold da op en skøn oplevelse. Lille Bjørn er totalt på, halen kører for fuld fart og han er så lækker!!!!

I dag var en ganske stille dag, hvor vi sov længe og gjorde det, som er noget af det allerfedeste ved store oplevelser – at tale om dem bagefter. Den oplevelse vi havde i går på Restaurant Privaten var på meget, meget højt niveau, klassiske retter eksekveret på højt niveau og bestemt et blogindlæg værd :-)
 

Max og jeg eksperimenterede med en fælles selfie.


Eftermiddags lufteturen gik til et af vores favoritsteder i Solrød, og Kirsten tog dette foto, som hun kaldte ”Den 65-årige, der gik tur i mosen...”, med klare litterære associationer.


Jeg fik brændt en CD med et lille udvalg af potentiel musik til FS til Lille Bjørn og Max. Simon Smith er oplagt til Lille Bjørn og jeg hælder altså ret meget til den fulde udgave af When I’m 64 til Max’ FS2. Musikken er skøn og jeg kan sagtens udvikle nummeret, vi brugte i FS1.

Aftensmaden var igen ren forkælelse.


Forret. Croutoner med svampe tapenade med trøfler. I glasset Lillet.


Bøf fra Thiese & Ko, champignonsauce og kartoffeltændstikker. I glasset Director’s Cut Zinfandel 2013.

Det er ikke en tosset måde at starte tilværelsen som på papiret folkepensionist på.

lørdag den 28. oktober 2017

HTM-prøver på Garbogaard

Foto: Conni Hansen

Jeg tilmeldte til prøverne på Garbogaard efter prøverne på Samsø, og det blev præcis det samme: Lille Bjørn i HTM1, Max i HTM3 og 6+. På Samsø fik Amanda min plads i træningsklassen, i dag fik jeg Anitas :-)

Da jeg kom ind i hallen første gang havde jeg begge hundene med, og de gik i snus. Lille Bjørn stoppede, da jeg tog kontakt til ham, med Max var det lidt sværere …

Programmet passede os supergodt, der var god tid til omklædning, og i det blæsende vejr nød jeg ekstra at kunne klæde om i den opvarmede gildesal.

Lille Bjørn HTM1

Lille Bjørn var totalt klar, både inden vi gik ind til opvarmning og under opvarmningen. Vi gik er rigtigt godt nummer og jeg gik ud med en vidunderlig følelse. Det føltes om muligt endnu bedre end Samsø.

Vi fik nogle rigtigt pæne dommerkommentarer (Lizza, Mette, Mia)

Udførelse
8,0 Han er bare så tæskesød ”hjerte”. OBS: når han går skævt i bakke, skal du ikke følge efter – det kamuflerer ikke noget :-) træk den anden vej og se hvad der sker … Smæk plads!
7,6 Af og til lidt langt fremme i P1. Også lidt flagren. Men fint.
8,0 Dejligt opmærksom hund. Pas på, du ikke skifter position i stedet for hunden

Sværhedsgrad
7,9 Fint og passende til jer, og god tid til at se positioner (undtagen HEST, den er ellers god)
7,5 Ok for klassen
7,9 Fint for klassen

Fortolkning
7,8 Fint
8,0 Fint, sødt nummer. Me like! Dejligt at se Lille Bjørn i HTM
8,0 Vidunderlig slutposition :-) Dejlig stemning-

Samlet 23,59, bestået og 2. vinder. Dermed er vi oppe på 7 Q points på to prøver. Lizzie glæder sig i himlen!

Max HTM3


Foto: Louise Vig

Jeg havde en ok følelse efter prøven, jeg talte med Liv kort tid efter prøven, og sagde 85 % Samsø. Max var på det meste af tiden, men var lidt svær at få kontakt til, og der gik lidt snus i den undervejs. Jeg kom for langt i P2 i løb, han gik ud af bakke P9 (men jeg bevarede roen) og der var lidt rod fra min side, jeg mangler simpelthen rutine i det program.

Jeg omtalte prøven som en dogmeudgave, bordet/stolen/dugen/fotoet fra for 14 dage siden var væk, men jeg skal have arbejdet med at sætte scenen for historien.

Dommerkommentarer (Lizza, Mette, Mia)

Udførelse
7,2 Noget snus og en del upræcise positioner
7,1 Savner lidt mere skarphed i positionerne i denne klasse
7.2 Lidt upræcise positioner, men dejligt at se, at du ventede på Max. På nær et par enkelte udfald og snus, var Max glad og ”på” hele vejen – dejligt!

Sværhedsgrad
7,0 Lidt i underkanten
7,2 Lige i underkanten
7,5 Fint, sværhedsgraden kommer op, når udførelsen bliver bedre

Fortolkning
7,8 Jeg forstår godt du har droppet cafésættet – det fungerer også fint uden. Men jeg savner lidt stemning/fortælling
7,9 Sødt nummer
7,9 Virkelig dejlig og rolig stemning – du tog mig med tilbage i tiden

Samlet 22,30, ikke bestået og 3. vinder

Louise, Billie, Paul og Max 6+

Vi kørte på rutinen, og det var så ikke helt godt nok i dag. Vi var ikke helt koordinerede førere, og Max var helt væk flere gange. Men bundniveauet er ok, og det lykkedes os at bestå for 7. gang ud af 7 mulige.

Dommerkommentarer (Lizza, Annette, Mia)

Udførelse
7,8 Max har lidt sin egen mening om tingene :-)
7,6 Lidt asynkront ind imellem. Hund sitter i udførelse af flere tricks. God timing fra førere, lidt snus fra Hunde.
7,6 Max var vist ikke helt enig i øvelserne i dag, ellers fint, og det gik rigtigt fint med at bytte til sidst

Sværhedsgrad
7,8 Det er så flot at I ”bytter hund” – og flot at hundene arbejder ganske tæt sammen
7,7 Kunne udnytte ringen mere eller OK sværhedsgrad
7,7 God balance af synkrone og ”solo” øvelser

Fortolkning
8,0 Fin ”fortolkning”, godt valg til jer :-)
7,8 Flot til musikken! I klæder hinanden (og musikken)
7,9 Flotte kostumer (prikken over I’et ville være ens røde glimmer halsbånd :-))

Samlet: 23,30, bestået og 2. vinder.

Lille Bjørn Træningsklasse 2

Jeg overtog Anita plads i træningsklasse 2, og dermed fik Lille Bjørn sin debut i noget Freestyle-agtigt. Som man kan se af filmen, havde jeg ikke helt styr på, hvad jeg ville, men Lille Bjørn var med og glad. Næste gang stiller vi med et rigtigt program :-)


Foto: Louise Vig

Konklusioner på dagen

  • Lille Bjørn er en drøm at arbejde med, og jeg elsker at gå HTM med ham
  • Max gik en ganske pæn HTM3 under svære forhold (føreren var ikke helt skarp i dag)
  • 6+ skal Louise og jeg altså træne lidt mere på, vi kan virkelig give det nummer et løft
  • Det var atter en fornøjelse at læse dommersedlerne med en passende blanding af positive iagttagelser og konstruktive forslag til forbedringer – kæmpestor tak til Annette, Lizza, Mette og Mia
  • Det var som altid en fornøjelse at være sammen med en masse skønne mennesker, som deler passionen for denne vidunderlige hundesport
  • Det var en dejlig dag!

onsdag den 18. oktober 2017

Videoer fra Samsø

Her er videoer fra Samsø, alle tre prøver lørdag den 14. oktober og den ene rallyprøve søndag den 15. oktober.

Det var en dejlig oplevelse at se dem igen - og det er bestemt ikke altid jeg synes det :-)

Først Max debut i HTM3. En superglad Max hele vejen, masser af gode momenter og også en masse, der kan forbedres. Jeg kan fornemme den fantastiske følelse, når jeg ser klippet :-) Dejligt!


Foto: Amanda Haue Jakobsson

Så Lille Bjørns debut i HTM1. Det er da ret sejt at debutere som 10½ årig ;-)  Det gik meget tæt på det jeg havde drømt om, og Lille Bjørns hale tager man ikke fejl af. Det er så dejligt at gå med ham!


Foto: Amanda Haue Jakobsson

Så kommer 6+-nummeret med Billie, Louise og Max. Det er sjette gang vi optræder med det og første gang siden NM. Der er lidt misforståelser, og Max og fører var lidt trætte, men bestemt ikike en dårlig udgave.


Foto: Amanda Haue Jakobsson

Endelig Lille Bjørns rallyprøve hos Conni. Han var vældig på og meget opmærksom, men fik tydeligt fortalt at der var for mange sitter.


Foto: Birgit Dahlgren
 
De officielle resultater og bedømmelser kan læses i dette blogindlæg.

mandag den 25. september 2017

Godt klaret, Lille Bjørn!


Først tak til Pia Hansen-Schwartz, som sendte et billede af ovenstående bogomslag forleden og skrev ”Håber at dette bliver titlen på dit opslag efter åh” :-)

I går skulle jeg også skrive om Max og hele arrangementet, men i dag får Lille Bjørn sit eget indlæg.

Jeg synes Lille Bjørn er den sejeste hund, man kan tænke sig. Han har virkelig måtte trækkes med en træls fører, der ikke forstod ham og har været klar til at pensionere ham flere gange; men Lille Bjørn bærer ikke nag og har trofast været klar til at hjælpe mig, hver gang jeg havde brug for at forsøge at komme videre.

I år er han debuteret i championklasse i rally, efter nogle gode år i ekspertklasse, og nogle pæne point til ÅH 2017. Men jeg havde brug for at komme videre, og han har gjort det godt i klassen.

Han kom til DM med et superflot resultat på Bornholm, og fik en nydelig 15te plads til DM. Han fik point til 7 ud af 10 ÅH-kvalifikationsprøver i klassen, og endte som nr. 11 ved finalen i går, det er jeg bestemt også meget tilfreds med.

Den roset han fik for at være klassens gladeste hund i Sabro for nylig sætter jeg mindst lige så højt som DM- og ÅH-rosetterne, fordi den mindede mig om, hvorfor jeg overhovedet beskæftiger mig med hundesport. For det handler jo om at opleve hunde, der udfører de mærkelige ting, deres fører har lært dem, så man kan se både hund og fører synes det er det sjoveste i verden.

Sådan har jeg det næsten hver gang jeg går til prøve med Lille Bjørn eller træner med ham. Han er så nem at læse som en åben bog, hans hale afslører alt, og hvis den kører, er alt vel.

Jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg ser med hvilken energi han arbejder, og jeg véd, at hans glæde og entusiasme smitter også tilskuerne. Det er sådan vi vil se hunde på en rallybane!!!

Jeg skal passe på ham, for han er lille og lidt oppe i årene, så tre prøver denne weekend var måske rigeligt, men hold da op, han giver ikke op, og arbejder for sagen, selvom præcisionen smutter lidt med trætheden. Der må føreren lige tage ansvar!

Jeg glæder mig til de kommende prøver med ham, jeg véd vi får det sjovt sammen, og jeg glæder mig specielt meget til den 14. oktober, hvor vi skal vise vores allerførste HTM1-program.

Jeg er sikker på, at jeg kan genbruge blogtitlen fra i dag den 14. oktober!

mandag den 21. august 2017

Motivation, Nose Work, HMC, HTM

Skøn mandag morgen

Tak for tilbagemeldingerne om afslutningen på mit forrige blogindlæg, om den manglende lyst til hundetræning og –konkurrencer. Hvad har jeg konkret gjort? Bl.a. fulgt et råd om at læse i With Winning in Mind, ganske vist ikke det foreslåede kapitel, men et andet: ”The Number One Mental Problem”, som handler om at prøve for hårdt, om at tænke resultater i stedet for proces, om at stole på sin underbevidsthed og om at huske at have det sjovt, når man konkurrerer. Det er præcis de områder jeg har arbejdet med og er kommet langt med.

Det kan godt være, at jeg har haft brug for den uge uden hunde, til at mærke efter om de og træningen med dem betød nok, og i et kort øjeblik har tænkt, at det gjorde den ikke.

Men sådan er det jo slet ikke kan jeg med sikkerhed sige. Hundene er IGEN svaret. At gå tur med de to glade drenge, med logrende haler, snusende, nysgerrige, sociale osv. osv.

Flot markering

I går eftermiddags planlagde jeg ret spontant noget Nose Work træning i haven. Det blev faktisk for en dels vedkommende noget rod, fordi jeg fik sjusket og fik gjort nogle søg for svære (de skulle bruges både af Lille Bjørn og Max). Men jeg fik ingen klager – kun fra mig selv, inde i hovedet – for hundene knoklede løs, de løste de fleste af opgaverne og de fik masser af ros. De synes jeg er fantastisk (bilder jeg mig ind :-)) selvom jeg tilrettelægger træningen kikset. Havde jeg lyst til at gøre det bedre, og til at træne igen i dag? Ja!!!

Så skete der noget, som jeg her citerer fra mit eget Facebook opslag:

”Sidst på eftermiddagen i går slog Helle Palm et indlæg op, om at man gratis kunne bruge hendes træningslokaler til HMC-arrangementer. Jeg tjekkede størrelse og datoer med hende, tjekkede med Conni Hansen, som kender lokalerne, skrev til DKKs Rallyudvalg for at få dispensation (minimumskravet til en bane er 12½x15, vi får 11x18), skrev til bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole om de var med på ideen, skrev til Anita Jakobsson og Conni Hansen for at høre, om de ville dømme sammen med mig, skrev med Mia Rasmussen, om ikke vi kunne købe præmier hos hende til alle deltagerne (https://miasfletteri.blogspot.dk/2017/08/til-fordel-for-hundesport-mod-cancer.html), det er jo også til støtte for HMC, og har skrevet til Camilla Brøgger, om Bark's n Bones ville være sponsor. Jeg har fået lutter positive reaktioner, så jeg har netop sendt ansøgning til DKK om afholdelse af officiel rallyprøve på adressen Kongstedvej 30, Niløse, 4293 Dianalund, den 2. december 2017. I morgen bliver den forhåbentlig åbnet for tilmelding.

Det bliver en prøve, som I kender den fra Sydkystens Hundeskole, med god stemning og god service, præmier til alle, rosetter til 1-2-3 i klasserne og til dem, der opnår titler eller certifikater, og desuden sponsorpræmier.

Vi starter tidligt (senest kl. 9) og gennemfører i rækkefølgen C, E, Ø, B/J. Der er intet maksimum, da vi med 3 dommere kan tage ret mange ind. Tak til alle for opbakningen indtil nu, vi håber rigtigt mange vil støtte ved at deltage i prøven.”

Jeg kunne mærke en kolossal energi ved at sætte dette op. En ret stor del af det kørte på underbevidstheden, jeg har arrangeret prøver mange gange, og det falder mig nemt, jeg synes det er sjovt, det går til et godt formål, og mange bliver glade osv. osv.

Så, selvom jeg kom lidt uforberedt til dagens træning med Anita, fx uden stok til 6+, og ikke var så velforberedt, som jeg burde have været, så kunne jeg mærke en god energi, og at hundene og jeg fik arbejdet lidt, men godt. Det skadede bestemt heller ikke mit fokus, at der lige på det område bag Jersie Hallen, som vi havde valgt til træning, fordi der ikke plejer at være nogen, pludselig var meget trafikeret med biler og fodboldspillere, og der var også et Nose Work hold i gang. Så jeg skulle med Max være ekstra opmærksom på hans fokus, og det gjorde mig endnu mere fokuseret.

When I’m 64 lavede vi en rigtig flot udgave af, der var lige noget højrehandling, hvor Max var lidt ufokuseret, men 90 % + var det bestemt.

Dengang da jeg var lille var måske dagens bedste oplevelse. Lille Bjørns bakning i P1 og sidelæns P1 var så flotte, at jeg blev helt blød. Resten gik også ret godt, det er virkelig et superlækkert program!

Endelig skulle jeg prøve 6+-programmet, men havde som sagt glemt stokken, men jeg lånte en paraply af Anita og den fungerede fint. Max og jeg gennemførte en hæderlig udgave, jeg var ikke afslappet nok pga. den stigende trafik, men Max arbejdede supergodt.

Jeg sluttede med en 6+ uden hund, og det er altså svært at lave en damemølle kun med en stok, uden hund og uden makker. En forbipasserende fodboldspiller så langt efter mig, og jeg har sikkert set spøjs ud som jeg gik rundt med paraply, løftet hånd og høj musik fra bilen :-)

Nose Work holdet hos Merete gik fint. Vi arbejdede med parring af duft (lavendel) og godbid, dels på beholdere, dels på køretøj, vi arbejdede med starter og vi talte om søgestrategier. Lille Bjørn arbejdede virkelig flot, roligt og systematisk.

Efter holdet fik Max lov at rydde op i et område med 6 gemmer, som det forrige hold havde brugt. Det blæste noget, og der skulle arbejdes for sagen, men Max fandt alle seks og lavede superflotte markeringer på alle.

Det var en dejlig træningsaften, og jeg tog virkelig opløftet hjem, meget tilfreds med mine to superdygtige hunde.

Jeg har planlagt en træningssession på Bornholm, i forbindelse med vores snarlige ferie, og skal træne med Louise på næste onsdag. Jeg føler mig i den grad klar til Hund I Fokus weekenden 2.-3. september, hvor der står 2 x 2 rallyprøver, en FS1 og en 6+ på programmet. Jeg er topmotiveret!

søndag den 25. oktober 2015

RBM RØM DKRLCH LP1 LP2 HTMF HTM1 Borderhouse Terranova aka Max


En stolt fører med sin HTM-hund! (Foto: Conni Hansen)

Vi fik virkelig en dag ud af det ved dagens HTM-prøver på Garbogaard. Max og jeg tog afsted ved 7-tiden og var hjemme lidt i 19, og vi var begge godt slidte.

Vi skulle op til tre prøver: HTM1, For sjov og Titelprøve. Til det sidste overvejede jeg at melde fra til den sidste, fordi vi fik titlen i Feldballe, men jeg endte med at gå op til alle tre prøver.

HTM

Vi var oppe som nr. 9 ud af 10 i HTM1, super opvarmning og en rigtig god følelse under programmet. Der var nogle enkelte situationer, hvor kontakten røg, men jeg fik ham straks tilbage igen.

Prøven varede cirka 1½ minut og jeg var totalt forpustet bagefter, jeg var 110 % fokuseret på at få samarbejdet til at fungere, og havde fuld kontakt med Max hele tiden og hold da op, det krævede energi.

Der er egentlig ikke noget jeg synes jeg kunne have gjort anderledes i situationen, og jeg var rigtigt tilfreds med prøven, en meget fed fornemmelse.

Dommernes vurdering (Lizza, Jette P, Sonja):
Udførelse
  • Fint arbejde 8,2
  • Flot udførelse, god kontakt, indimellem en smule uopmærksomhed, men han kom straks tilbage. Lidt uens afstand i nogle positioner især i skift/vendinger 7.8
  • Flot. Lidt uopmærksomhed ind imellem, men han er på hurtigt igen. Pas på at han holder positionen når i bakker. 7.8
Sværhedsgrad
  • Rigtigt fint for klassen 8
  • Fint program 7.9
  • Fint 7.9
Fortolkning
  • Der er en del af dine skift der ikke passer med musikkens skift – og prøv at komme lidt mere rundt i ringen, den er stor og I har fart nok på til at nå vidt omkring 7.5
  • 7.8
  • 7.9
Vi endte med 23.6 point, bestået, 3. vinder på dagen, 3 Q points og dermed HTM1.

Jeg er overordentlig meget tilfreds og også ganske paf.

For titlen er opnået på 4 prøver på under 5 måneder. Vi fik 5 Q point 5.6, 5 Q point 9.10 og 3 i dag, der er en enkelt ikke-bestået imellem (26.9). Jeg synes det er sket meget hurtigt, men vi har også fået den bedste hjælp der kan opdrives: undervisning hos Anja og Johanna samt træning med Anita og Conni har virkelig givet god udvikling af programmet og meget bedre førerarbejde.

FS



Jeg havde valgt at bruge For Sjov klassen til Max’ og min debut i FS til When I’m 64.

Vi har ikke trænet et sammenhængende program, men jeg mente det var en perfekt anledning til at prøve noget FS af. Her er Johannas kommentarer:

Udførelse: Fin åbningspose (udførsel). En del tøven gennem programmet der gør at flow mangler lidt. Dog er de fleste tricks skarpe og velindlærte. 6.0

Sværhedsgrad: En del heelwork (dog ikke for meget). Mangler lidt sammenhæng mellem øvelserne. Passende sværhedsgrad for klassen med hensyn til moves og links. Flot åben/close pose. Måske lidt for meget svært/svært på dagen. 8.3

Fortolkning: God fortolkning og godt tilpasset til ekvipagen 8.5.

Titelprøven (dommer: Anja Christiansen)

Her er øvelserne med karaktererne fra Hangar 17 og fra i dag:

1. Spring: 5 – 4½
2. Fremsending til felt 1½ - 4
3. Positionsarbejde. Dæk i feltet 3 sekunder. 5 - 4
4. Cirkel om rekvisit og fører 2 gange. 4 - 3
5. Rekvisitarbejde: Rulle håndklæde ud. 5 – 4½
6. Bakkeøvelse. Max skulle stå foran mig med ryggen til og bakke mens jeg gik baglæns. 2½ – 2½
7. Slalom mellem ben. 4 - 3
8. Arbejde med ryggen til føreren. Jeg havde valg sit-dæk. 4 – 4
9. Twist: 2 drejninger for og bag handler. 2 - 3
10. Potearbejde: Krydse poter i dæk. 2½ - 3
11. Heelwork. 4 – 3

Samlet 38,5 point og 3.5 i gennemsnit. Og dermed endnu en bestået Titelprøve,

En lækker første side fra HTM-resultatbogen

torsdag den 8. oktober 2015

Finpudsning af formen – og drengerøve på tur


Dagens ret: Osso buco

Jeg har taget en forlænget weekend for at kunne deltage i HTM-konkurrencer i Rønde i morgen med Max.

Da jeg tilmeldte var det til HTM1 og FP3. Max og jeg havde på det tidspunkt ikke bestået FP2. Siden har han bestået både FP2 og FP3 så jeg har flyttet ham til Titelprøven.

Formen skulle finpudses i går, hvor Anita og jeg havde booket en time i en træningshal i Køge. Som forstyrrelser brugte vi Beatles’ White Album for fuld udblæsning under færdighedsprøverne. Jeg fik helt lyst til at bruge Back in the USSR til et HTM-nummer …

Jeg har trænet alle momenterne til titelprøven i det små under og efter kurset hos Sonja, men der kom først rigtigt fokus efter at FP3 var i hus.

Jeg må erkende at der var 2-3 øvelser som virkelig har drillet, og det er kun en uge siden jeg besluttede mig endeligt for hvilken øvelse jeg ville vælge fra. Der har kørt kampagne på de to svageste led i kæden den sidste uge, uden at det rigtigt har rykket.

Heldigvis kunne Anita hjælpe mig med en af øvelserne, så vi fik gang i adfærden, og til aften fik jeg øvelsen til at fungere rigtigt godt et par gange. Hvad det er for en øvelse afsløres først efter prøven.

Jeg synes øvelserne til Titelprøven begynder at ligne noget, de fire øvelser i kæde er der godt flow i, og jeg glæder mig til at gå op i morgen.

HTM-programmet har jeg ikke gennemført til musik siden prøven 26. september, men jeg har arbejdet en del med overgange og ikke mindst med starten, som jeg vil gøre mindre LP-agtig. I går var det fuld generalprøve, og det gik nogenlunde ok. Så ok at jeg prøver det af for alvor i morgen. Større sværhedsgrad, men mere fokus fra Max.

I dag har været træningsfri bortset fra ovenstående moment.

Alle papirer er gjort klar, og planerne for weekenden på plads.

Jeg skal hjemmefra i morgen ved 11-tiden og får efter tjek ind i Hjortshøj også lidt tid til at være turist i Feldballe, en lokalkendt har tilbudt en rundvisning.

Jeg har som det sidste i dag gjort rallybanerne til på lørdag klar og glæder mig til et gense Samsø med Max. Vi har et par timer lørdag morgen, hvor vi kan komme ud og være drengerøve - selvom Kirsten påstår at jeg er for gammel til det!!!

lørdag den 26. september 2015

Klar til Titelprøve

Positionsarbejde i FP3 (foto: Ellyn Grubbe)

Anja og Johanna havde arrangeret en HTM-konkurrence til fordel for HMC, et stort og flot arrangement i Ringsted Agility Center med 94 starter i henhold til kataloget. Max og jeg havde start nr. 3 HTM1 og start nr. 92 i FP3, så vi var oppe cirka 9:35 og cirka 18:05, vi har virkelig fået en dag ud af det i meget hyggeligt selskab og med masser af flot hundearbejde.

Hele forløbet op til HTM1 var som planlagt og jeg havde den rigtige følelse i kroppen og hovedet da vi gik på banen, men der var lidt snus fra start og Max hang i alle vendinger, tog ingen sideskifter eller spin/twist på første signal og ville ikke gå mellem ben, max to skridt og så var han ude.

”Føreren holdt hovedet koldt” sagde Sidsel bagefter, og det gjorde jeg – jeg ændrede faktisk i den sidste del af programmet, hvor der ikke er gå mellem ben, fordi jeg ville vise at vi kunne, men det kunne vi altså ikke i dag.

Dommerbedømmelserne:
  • Udførelse
    • Lidt snuseri i starten, lidt twist der missede og imellem ben var han ikke meget for dig. Pladspositionen fulgte han fint med i: 6,9
    • Husk at sikre at din hund er med, for du bevæger dig :-). Pas på varierende afstand i positionerne. Fint at du bare går videre med noget andet, når han ikke vil i hest 7,5
    • Lids snus i vendingerne – arbejd med dem som et selvstændigt ”trick”. Pas på afstanden i højre og venstre skal være ens. Han er bange for at være i ”hest”? 7,2 •
  • Sværhedsgrad/Indhold
    • 7,5
    • 7,5
    • 7,5 
  • Musik og fortolkning
    • 8
    • 7,7
    • Sjovt tema :-) 7,8
Samlet 5. vinder med 22,53 point og ikke bestået. Han var lidt utryg og der er ikke andet at sige end at vi må arbejde videre med det.

Det fik vi lejlighed til godt 8 timer senere. Han var glad og på under opvarmningen til FP3, men vi var dårligt kommer i gang, før der skete noget.

Øvelserne:
  1. Spring, 2 spring uden afbrydelse. 5
  2. Targetarbejde, hvor han skulle markere target sat på fotostativ 3 m væk, han løb fint ud, men stivnede og kiggede ind i en anden ring (der var tre samtidige ringe). 2
  3. Positionsarbejde: Hold beg i 3 sekunder. 4 (pga. håndtegn til start)
  4. Jeg havde kædet 4.-6. Cirkel tre gange om rekvisit, det var så fotostativet. Noget hakkende. 2½
  5. Valgfri øvelse: Hund cirkler 8-taller mindst 2 gange om rekvisit mindst 2½ meter fra F. Han stoppede undervejs og vi fik 0.
  6. Rekvisitarbejde: Hoved i spand 3 sek. 4 (vi blev trukket for at han havde hovedet oppe et kort øjeblik og for at kæden blev brudt)
  7. Slalom mellem ben: 5 skridt sidelæns til begge sider. 3½
  8. Twist: 2 drejninger bag ved handler: 5
  9. Potearbejde: Skiftevis løft af poter: 4½
  10. Arbejd med ryggen til: Hund har ryg til handler i 3 sekunder og derefter valgfri øvelse (jeg havde sit) i 3 sekunder: 3½
  11. Heelwork: 10 skridt på venstre side, 10 skridt på højre side, 10 skridt mellem ben, langsom gang på venstre side, bakke på højre side og bakke mellem ben. 3
Samlet 37 point på 11 øvelser = 3,36 i gennemsnit og bestået.

Max kunne ikke lidt at arbejde på afstand og kæden 4-6, som jeg regnede for bomsikker, fik vi i alt 6½ for ud af 15 mulige. Uha.

Men hold da op, hvor Max har rykket meget på ganske kort tid. Specielt 3, 8 og 9 er af ganske frisk dato, det var lækkert at de fungerede. Og det var specielt lækkert at han trods tydelig dæmpning i flere øvelser, og trods en del gøen i hallen, specielt fra naboring under sidste del af programmet – hvor vi fik lov at skifte ring – alligevel arbejdede fornuftigt videre. Ikke på fuld kapacitet med dog ok.

Så også i dag en meget tilfreds fører.

Næste HTM-arrangement, vi skal deltage i, er 9. oktober i Rønde, og Max skal naturligvis op i HTM1 og til Titelprøven.