Otto - FLIP – Rally

Otto er også vild med Max' favoritlegetøj :-)

Der har ikke stået ret meget om Otto på det sidste. Han lever i bedste velgående, men jeg har været lidt i et tomrum motivationsmæssigt. Efter en god motivationssamtale i sidste uge, er der gang i træningen igen. Uprioriteret står der LP, NW, Rally, HTM og Tricks på programmet. 

I LP har jeg netop haft den anden enetime hos Karina med fokus på LP1; det er superhyggeligt at arbejde med noget helt nyt med Otto, og mærke hans intense vilje til at forstå mine underlige signaler – jeg skal være megaskarp. 

I NW har jeg tilmeldt Sirius Marathon Sniffs Challenge 2023 med begge hunde, 42 søg der skal filmes indenfor de kommende måneder.

I Rally går vi til træning hos Johanna, men mest skal læringen fra LP-programmet styrke rallyfærdighederne.

Vi er tilmeldt Sirius Alice HTM Challenge 2023 i HTM1, et program med Alice in Wonderland tema, og det har jeg valgt som challenge for at tvinge mig selv til at arbejde seriøst med P1, P5 og måske 1-2 positioner mere. 

Tricks delen svæver lidt. 

Træning med forstyrrelser i Jersie

Jeg forventer at træningen de kommende måneder vil gøre det tydeligere for mig, hvad jeg vil fokusere på med Otto. 

* * * 

For et par uger siden havde jeg end ikke hørt om Anette Prehn. Liv var ved at læse hendes ”Hjernesmarte børn”, som refererede til en anden af hendes bøger FLIP, med undertitlen ”Hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede.” Jeg bestilte bogen efter at have læst en kort foromtale, og jeg har læst – næh slugt! – den og er blevet kæmpefan af metoden Framestorm, som introduceres i bogen. 

Framestorm er en omfortolkningsmetode, som kan bruges i forhold til relationer, begivenheder, vilkår og menneskers selvopfattelse. Man kan lære at flippe (deraf bogens navn) sin opfattelse af en situation, se på den med andre briller, og dermed regulere sin følelsesmæssige opfattelse af situationen. Den kognitive fleksibilitet indebærer, at man kan skrue op for sin indre ro og tillid til at kunne håndtere situationen, og skrue ned for stress, angst og vrede. 

Jeg lover at skrive mere når jeg har genlæst bogen – men alene min anvendelse af Framestorm i meget begrænset skala, har givet nogle forbløffende resultater. 

* * * 

Rallybane i Ringsted, varmt og tørt

På rallyfronten har jeg haft en fantastisk dommerweekend, hvor jeg lørdag dømte for DKK i Ringsted, søndag for DKK Kreds 2 samme sted. Det var to virkeligt flotte arrangementer, det første med Johanna Allanach ved roret, det andet med Charlotte Bøgvad og Mette Jensen som primus motorer. Masser af roser til dem og alle de øvrige officials for nogle virkeligt fine arrangementer. 

Jeg vil nævne tre særlige oplevelser fra weekenden. 

Den første var den glædelig udvikling i antal førere, som havde aktivt planlagt at lege med deres hund på banen, et overordentligt fornuftigt alternativ til at ”trække” – nogle gange fysisk - en hund gennem banen. Specielt blev jeg glad for at en fører, som legede på min bane, kom glad hen efter den anden prøve, og fortalte hvor godt det var gået og legen dermed gav kontant bonus med det samme. Jeg rankede ryggen da føreren fortalte at det var inspireret af mig hun havde prøvet det af 😉 

Den anden oplevelse var min begynderbane søndag, hvor jeg havde en ret usædvanlig statistik med 4 ud af 9 IB’er og top-3 havde 100, 97 og 90 point. I den anden ring var der 1 IB, og næstsidst havde 96 point … 

Min forklaring er enkel: føreren undervurderede de to sidestepøvelser, som jeg havde med på min bane. Jeg stod helt perfekt placeret og kunne konstatere i mindst 5 tilfælde, at førerne lavede et sidestep, uden at hunden fulgte med. 

Den tredje oplevelse var at få lov at uddele dommerens favorit i alle klasser, til fem ekvipager som gjorde et ganske særligt indtryk på dagen.

• I ekspertklasse Sonja & Lemon, for den skønneste, kontaktfyldte, flydende banegennemgang.
• I championklasse Karina & Noma for den flotteste dæk under gang (og en i øvrigt blændende banegennemgang).
• I seniorklasse Tiia Rajaniemi og hendes collie Twilight Moon Oncoming Outburst som blev dansk og nordisk champion fredag, debuterede i seniorklasse lørdag og gik yderligere to seniorklasser søndag, den sidste hos mig til 100 point efter en imponerende bane.
• I begynderklasse Anita & Girah, jeg har ikke set dem gå en bane et godt stykke tid, men hold da op, der er sket noget og de gik det bedste, jeg nogensinde har oplevet dem gå og vandt klassen med 100 point.
• I øvet klasse Berit Lyng og hendes franske Bulldog Quark, de gik superflot, med eminent kontakt og høj præcision. Fransk Bulldog har jeg stort set ikke har oplevet i rally, og da slet ikke på dette niveau. Berit går med Ernie – også en fransk Bulldog - i ekspertklasse, hun var meget tæt på også at få favoritprisen der. 

Det er sådanne fem oplevelser der lyser op på en i øvrigt virkeligt skøn weekend.

Perspektiv

Ovenstående tegning faldt jeg over i dag, den illustrerer en artikel på LinkedIn "People’s Perspective is the key" af Enza Artino. Den er fin og sjov måde at beskrive forskelle i perspektiv på. To mennesker i desperate situationer, som pludselig får håb ved at få øje på hinanden. Jeg tror det ender positivt: I første omgang bliver de skuffede, når de mødes, men så finder de sammen og finder en løsning, så de begge kan blive reddet.

At have det rette perspektiv i en given situation kan være svært, men en masse kan styres mentalt. Selvfølgelig kan der opstå situationer, hvor det kan være svært eller umuligt at få et fornuftigt perspektiv på en situation, men i min ret privilegerede verden er det tit relativt let at styre, om jeg ser på en given situation eller et forløb med et positivt eller negativt perspektiv.

Masser af mine blogindlæg handler om at have det rette perspektiv på en træningssituation eller en konkurrence.

Jeg skrev for nylig et blogindlæg om Rallystatistik 2012-2017, med forskellige spændende eller ligegyldige statistikker, afhængig af perspektiv. Jeg har siden fået rallyresultater tilbage til 2006, dvs. for alle de år, rally har været en officiel disciplin i DKK. 26.253 resultater, hvoraf 328 = 1,25 % er med Megan, Lille Bjørn og Max. Siden Megans debut i 2007 har jeg været til rallyprøver i alle år bortset fra 2009, de sidste 6 år med 3 hunde. Det rigtigt tal er i øvrigt 345 véd jeg fra min performancejournal, og forskellen er IB’er, som ikke er registreret.

Jeg elsker at træne. Jeg elsker at gå til træning. Jeg elsker at træne hos de bedste. Jeg elsker at træne med de bedste. Jeg elsker at arbejde med det, det kræver at komme fra træning til prøve. Jeg elsker at gå til prøve. Jeg elsker at være sammen med en masse dejlige mennesker til prøver. Jeg elsker at lære af det hele og udvikle mig selv og mit samarbejde med hundene. Det giver mit liv perspektiv.

Jeg har udlevet en del af det gennem først LP, siden rally og nu – sideløbende med rally – i HTM. Mine visualiseringer lige nu er om HTM-programmerne. Jeg får lært musikken virkelig godt at kende. Der opstår masser af ideer under visualiseringerne. Nogle bliver kasseret hurtigt, andre skal testes.

På søndag har Anita og jeg aftalt to timers træning, og der bliver fuldt fokus på vores HTM-programmer. Jeg har lovet mig selv, at det er fokus på den sidste del af begge programmer. Der er også nogle overgange som skal testes.

Derudover har jeg fået en aftale med Lina, som har set videoen af mit HTM3-program med Max 17.12.2017. Jeg skal tale med hende søndag aften om, hvad jeg kan gøre for at peppe koreografien op. Det giver virkelig mit hundearbejde perspektiv med sådan en søndag.

Den vigtigste prøve

Hvilken prøve er vigtigst: Den første LP1-prøve, den første LP2-prøve, den første LP3-prøve, den første prøve efter den første 1. præmie i LP3, den første prøve efter den første 2. præmie i LP3, osv. osv.? For de skrappe kommer der DM, NM, EM og VM? Hvilken prøve er vigtigst?

Jeg kom til at tænke på det, da jeg forleden erkendte at LP-prøven på mandag er Lille Bjørns sidste (nr. 50 i rækken), og at det formentlig først bliver med den (forhåbentlig) næste hund at jeg igen skal konkurrere i LP.

Er det vemodigt, fortryder jeg?

Det ærlige svar er, at det ikke er vemodigt, og jeg fortryder ikke, at vi stopper. Lille Bjørn og jeg har haft rigtigt mange skønne oplevelser sammen på LP-banerne, vi har også haft nogle mindre gode. Den prøve jeg vil huske bedst om mange år er nok den 26. april i år – fordi den betød et vendepunkt - og så den 3. oktober, hvor Marianne Jensen roste mig ret meget :-)

Det var ikke, den hvor han fik sin 1. præmie, det var også en god dag, men det var på en anden måde.

Tilbage til det første spørgsmål: Hunden er nok ret ligeglad, føreren kan have alle mulige tanker om, hvad et givent resultat betyder og dermed tænke, at den ene prøve er vigtigere end den anden. Men da fører og hund gerne skal fungere som en enhed er det enkle svar på spørgsmålet: Den næste.

Til Lille Bjørns sidste prøve skal jeg forsøge at være den bedst mulige fører nogensinde, som jeg også skulle have været til den første, den anden osv. I året hvor den mentale træning blev et afgørende redskab, har jeg naturligvis ikke slækket på noget, bare fordi det er den sidste prøve, eller gjort mig ekstra umage, fordi det er den sidste.

Jeg har forberedt mig, som om den var det, den er: Den næste prøve.

Prøven afholdes på Garbogaard, hvor Lille >Bjørn mig bekendt kun har været én gang tidligere, 18. maj sidste år til færdighedsprøve.

Så til aften havde jeg ham og Max deroppe til en times alenetræning, primært med det formål at Lille Bjørn kunne prøve underlaget.

Det gik langt over forventning. Lille Bjørn har jeg ikke trænet LP med siden han var oppe til prøve i Hvalsø 18. oktober. Men så meget desto mere tændt er han, når vi træner LP.

Til aften var han meget tændt og det går lidt ud over præcisionen, men der er min tolerance stor. Jeg vil hellere se ham sådan, en mere præcis og dæmpet.

Vi kørte LP3-programmet i gennem, så meget man nu kan alene.

• Fællesøvelserne var ikke fælles, men 30 sekunder sit og 20 sekunder dæk.
• Fuld fri ved fod med belønninger og meget overivrig hund.
• Stillingsskift hvor alle positioner blev taget på første kommando, og der kom lidt hop fremad – som vi lige arbejdede lidt med på kortere afstand og bagud belønning.
• Dirigeret apport, hvor jeg selv lagde ud, superflot.
• Springapport, hvor han tabte apporten første gang og i næste forsøg gjorde det flot.
• 3 skarpe positioner.
• Et flot stop I indkald.
• Fremsending lige indenfor kanten og han rejste sig ved andet knæk, så det lavede vi om og forstærkede at blive liggende i feltet.
• Næseprøve hvor han gik i snus i underlaget, men med ny kommando lavede han det flotteste søg og kom ind med den rigtige.

Konklusion: Flot arbejde, meget arbejdsivrigt Lille Bjørn og vi er klar til mandag.

Den sidste halve time trænede jeg med Max, positioner og belønning, positioner og belønning … motivationen var i højsædet.

Efter cirka 20 minutter gik han i oversnus og tænderne klaprede, så vi sluttede kort tid efter.

Men masser af fint positionsarbejde, og specielt P2 (front) og P6 (tværs) i løb var jeg meget tilfreds med.

Dejlig træningsaften og ikke et ord om, at det måske var vores sidste LP-træning :-)

Hemmeligheder

Sikken en masse skøn træning det blev til i dag.

Anita og jeg havde aftalt at træne i hallen i Køge et par timer. Jeg havde Max og Lille Bjørn med.

Med Lille Bjørn var fokus på lidt rallymomenter og lidt LP, bl.a. den nye omkring, som han er ret vild med, er du vimmer en fart der er på ham.

Med Max skulle jeg arbejde med FS1-programmet til When I’m 64. Først gået uden musik og uden hund, så med musik uden hund og til sidst med musik og hund. Der er nogle overgange der skal tænkes nærmere over, men jeg synes selv at programmet virker ganske lovende, og der er god tid til at arbejde med det i detaljer,

HTM2-programmet gik jeg med musik og hund, og de nye positioner/tempi virker lovende. Afslutningen skal jeg have tænkt ordentligt igennem, men jeg synes det er en god udvidelse af HTM1-programmet, og sekvenserne med tempo passer Max rigtigt godt.

Så var lige hjemme og vende, få årets første julekage (naturligvis bagt af Kirsten), hvorefter turen gik til Ringsted med Max, hvor en ny runde træning hos Johanna gik i gang.

Jeg har fået lov at bringe ovenstående foto og meget mere kan jeg ikke sige om den første del af træningen. Den var uden rallyskilte, de flade kegler blev udnyttet til alle mulige øvelser, der var også et spring på et tidspunkt. Temaet var meget interessant. Da det skal bruges på andre af Johannas hold, må jeg ikke skrive mere om det.

Endnu engang blev jeg imponeret over hvor skarp Max er til at holde fokus, når hans fører arbejder for det, og det var igen en benhård aften, hvor alle fik varmen.

I den individuelle runde havde jeg fokus på at bakke lige bagud (ny strategi skal afprøves), som primært skal bruges i FS men som bonus også er en rallyøvelse. Og så igen fokus på højrehandling – ja han er lidt langt fremme.

Jeg var hjemme 21:45 og Kirsten spurgte, om jeg var hjemme resten af aftenen eller der var mere træning :-)

When I get older losing my hair, Many years from now

Nordic Swan

Der var dømt træningsfri dag, Kirsten og jeg fik Brunch på Europa for første gang i 4½ måned, vi løb ind i Anne og Jenny på Strøget (de havde været på Europa før os!), vi var i Magasin – åh nej, allerede julemusik – og vi kom forbi Thomas Dambos Nordic Swan.

Jeg benyttede lidt af morgenen inden vi tog afsted til at se live streaming fra de nordiske mesterskaber i LP, mange flotte øvelser, men sikke nogle variationer i bedømmelserne.

LP har fyldt rigtigt meget i de godt 9 år jeg har konkurreret i forskellige DKK-discipliner. Efterhånden kom rally også ind i billedet og i år også HTM og fra næste år FS.

Det er skønt, at der er mange discipliner, mange andre end de nævnte, man kan arbejde med og konkurrere i.

Jeg har ikke nogen favoritdisciplin, jeg synes det er sjovt at træne og konkurrere i alle de nævnte discipliner, og heldigvis er jeg ikke i en situation, hvor jeg er nødt til at vælge fra.

Men hvis jeg skulle vælge, er jeg sikker på at LP ikke ville blive valget.

Jeg har enorm respekt for de mange dygtige udøvere, der arbejder med at raffinere detaljerne i de 10 øvelser, som LP3/Elite-programmet består af, og hvor der forventes militærisk disciplin af fører og hund, hvis man skal opnå top-point.

Sammenlignet med LP kan det virke helt anarkistisk at opleve, hvordan man nå top point i rally :-)

Rammerne i bedømmelserne er betydeligt mere fleksible og det har bestemt også sin charme, omend det kan afføde usikkerhed i bedømmelserne. Jeg kan ikke dokumentere det på nogen måde, men jeg gætter dog på at usikkerheden i rallybedømmelser ikke er større end usikkerheden i LP-bedømmelser.

HTM og FS er to helt andre verdener.

LP-programmet har sine 10 øvelser, som gradvis forfines gennem klasserne.

Rally har sine skilte med øvelser, hvor repertoiret øges gennem klasserne.

HTM har sine 10 positioner, som med stigende præcision, temposkift, retninger mv. skal forfines, men i øvrigt er de skarpe krav stort set ikke eksisterende.

I FS er der – sammenlignet med LP og rally – slet ingen specifikke krav, det handler om tricks som sammensættes til et program, der passer til den valgte musik.

Jeg fortsætter med at træne og konkurrere i alle klasser, men det er helt sikkert at med min næste hund (!), så kommer HTM/FS til at være udgangspunktet.

Jeg sidder midt i planlægningen af dels opgraderingen af Max’ HTM1 til HTM2, dels i Max første FS1-nummer, og det er svært og det er SJOVT.

Jeg kan blive inspireret af en masse kloge hundemennesker, jeg kan se en masse programmer på nettet – men det er MIG der skal sammensætte det endelige program og det skal passe til min hund, mig og musikken. Der skal rigtigt meget til at for at få det til at gå op i en højere enhed.

Jeg véd godt, at slutmålet i alle de nævnte discipliner er, at hund og fører sammen udfører et program med en masse forskellig adfærd, som udføres i en given sekvens. Normalt den samme rækkefølge i LP (fastsat af regler og dommere), altid forskellig rækkefølge i rally (fastsat af dommer) og altid den samme rækkefølge i HTM/FS (fastsat af fører).

Det kan lyde provokerende, men er ikke ment sådan: LP og rally er håndværk, HTM og FS er kunst!

Nye tider – travlt med træning

Tirsdag morgen - ikke meget sommerstemning

Jeg er nævnt i tre blogs indenfor den sidste uge, og jeg vil gerne kvittere for at jeg har læst alle tre. Jeg har bl.a. kvitteret ved at bruge to af titlerne som titel på min egen blog :-)

Den første er Annies Rally specialtime. Jeg vil ikke skrive, hvad hun roser mig for, jeg synes I selv skal læse bloggen, hvis I ikke allerede har læst den.

Den anden er Anitas Travlt med træning, om at træne tricks, HTM og LP og holde fokus på det vigtigste hele tiden.

Den tredje er Connis Nye tider, som også handler om at træne flere discipliner, og også om at erkende at hundene bliver gamle på et tidspunkt og ikke kan så meget mere.

Lige crash-versionen af min situation:

• Megan 12 år rally championklasse, Reserveliste til DM, på vej til Årets hund
• Lille Bjørn 8 år, LP3, kæmper for sin næste pind
• Max 4 år, rally ekspertklasse, kvalificeret til DM og Årets Hunde, LP3, glæder os til de nye regler uden 4 minutters fællesdæk, træner mod FP3, HTM1-novice
• Har for få måneder siden fået fokus på vigtigheden af den mentale del af (hunde)sporten, bruger coach og arbejder meget med den mentale del.

Jeg træner altså med 3 hunde og med mig selv. Megan og Lille Bjørn ”kun” i en disciplin, Max i fire.

Det betyder - i endnu højere grad end tidligere - at den enkelte træningssession er planlagt og med konkrete mål.

Med de dramatiske ændringer der er sket inde i mit hoved er der også sket betydelige ændringer af min måde at tænke træning på. Jeg er - inspireret af min nye guru Lanny Bassham - begyndt at føre Performance Journal i stedet for træningsdagbog.

Så der er nu fokus på alt det positive og på konkrete forbedringsområder.

Til dagens træning i Benløse med Anita og Lonni havde jeg Megan og Max med. Sikken en optur!

Megan fik fornøjelsen at prøve et par de starter, som jeg har forberedt til min rallyspecialtime i morgen, og gik virkelig godt. Jeg skal godt nok kæmpe for at holde hendes fokus, men så fungerer det også. Ikke noget med at give op, bliv ved, acceptér ikke en afmelding, og hun gik som en drøm. Hun er en ganske ældre dame, og hun kan ikke træne ret længe ad gangen. Vi trænede cirka 15 minutter for fuld damp og så ikke mere. Det fungerer fint.

Egentlig ville jeg have haft Lille Bjørn med og trænet LP med ham, men han blev udskiftet med Max pga. varmen … 24 grader er noget over den optimale driftstemperatur for Lille Bjørn, så Max kom med.

 Det var tydeligt at Max var ekstra opmærksom på omgivelserne på det nye område, men ellers gik han flot, først de korte rallybaner, og så lidt felt.

Det egentlige fokus var fællessit, som vi sluttede med. Jeg tror han sad først 15 sekunder (belønning) og så lidt længere tid, hvor jeg var i gang med at gå i skjul bag Lonni, men Anita fik mig til at gå tilbage og belønne … Ja, Max sagde ikke en lyd og der gik måske 45 sekundser!!!

Fantastisk træning!!!

I morgen tidlig står den på træning med forstyrrelser i Søborg – Max og Lille Bjørn skal med.

En ny verden - og prioriteringer

Onsdag morgen

Jeg har både arbejdsmæssigt og hundemæssigt tænkt meget over prioriteringer de sidste dage. Hvad giver mig noget, hvad giver mig ikke noget? Jeg tænker ikke på penge eller  anerkendelse, men helt basalt, hvad giver mig noget mentalt?

Det resulterede i dag i at jeg stoppede som assessor på IPMA-certificeringen niveau B. Lidt vemodigt efter mere end 10 år som assessor, men jeg kunne mærke at jeg ikke brændte for det længere. Hvis jeg skal være med i noget så skal hjertet være med.

Det samme gælder hundemæssigt. Jeg holder af at undervise, men lige nu har jeg brug for en pause, og hvis lysten kommer igen, så går jeg i gang igen.

Indenfor hundetræning må jeg erkende at jeg virkelig er blevet fascineret af HTM-verdenen. Fascinationen blev ikke mindre af at starte på et sommerhold hos Anja i går, et luksushold med kun 4 deltagere i 1½ time. Der er ikke så meget pjat. Baseret på ønsker fra deltagerne arbejdede vi først med en position (P2/front), 1 trick (bakke slalom) og derefter 15 minutter individuel tid.

Grundfilosofien er naturligvis lige i min ånd: grundpositionerne skal være knivskarpe før man går videre – ikke at jeg altid har efterlevet det tidligere …

Men hvis man skal videre i HTM, og det har ja da bestemt ambitioner om, er det nødvendigt med virkeligt skarpe positioner for at kunne består HTM2 og ikke mindst HTM3.

I den individuelle tid arbejdede jeg med overgangene i mit eget program – opgaven til næste gang er at få dem på ren verbal kommando – og vi talte om overgangen til HTM2. Jeg vil ikke rammes af det, der sket da jeg gik fra LP1 til LP2 med Megan, uden at være klar over hvor meget mere det krævede. Denne gang skal forarbejdet være i orden.

På arbejde har jeg sendt en link til bloggen om prøven til mine nærmeste kolleger, og det har givet mange positive tilbagemeldinger og endnu flere interesserede kommentarer og spørgsmål. En kollega er i fuld gang med at finde det næste nummer jeg skal optræde til, han kender Stones ud og ind.

Det har også givet anledning til at tale om at være ene mand til en hundeprøve – lidt misundelige blikke fra flere mænd :-) - at bruge coach og se effekten af det. Og meget andet.

Så helt grundlæggende kan jeg mærke, at jeg synes HTM er sjovt på mange forskellige fronter, og det kommer Max og jeg til at arbejde meget videre med.

Den mentale forberedelse i forbindelse med træningen kan jeg virkelig mærke effekten af. Også opvarmningen af Max i går inden Anjas hold var tænkt igennem.

I dag var det Johannas LP/Mix-hold, hvor både Lille Bjørn og Max kom med. Det var varmemæssigt i overkanten af hvad Lille Bjørn kunne klare, og han ville dårligt tage apporten op i starten. Så jeg huskede at lege med den, og til sidst løb han glad rundt med den i munden.

Jeg accepterede (ignorerede) nogle fejl, som jeg mente skyldtes varmen (lagde sig inden jeg gik i fællessit, lagde sig før tiden i fællesdæk), og var meget omhyggelig med at holde pauser og sætte fornuftige kriterier.

Bagefter var det Max’ tur og det blev også en gennemført succes. Vi var på som de sidste og han brillerede med to fantastisk flotte udløb til felt, selvom der stod tre ekvipager ikke så langt fra feltet og talte sammen. Optionerne var 1) at han løb hen til de andre, 2) at han lavede en bue væk fra dem inden han kom i feltet eller 3) at han løb ud i feltet uden slinger. Han tog naturligvis 3).

Han arbejdede flot med dirigeret apport (reduceret afstand/kun en apport) og sluttede med det mest fantastiske stop i indkald.

Supertræningsdag.

På lørdag startet færdighedsprøveholdet hos Sonja, det glæder jeg mig også vildt til!!!

Something's Gotten Hold of My Heart

Der er ikke gået en træningsrunde i de sidste par uger hvor jeg ikke er blevet spurgt til hvornår det nu er Max og jeg skal debutere i HTM. Så er det dejligt at være så rutineret at man bare kan svare at det er 5. juni og at det skrider godt fremad med programmet. Hvilket også er tæt på sandheden …

Blandingen af præcision og mulighed for improvisation i HTM bliver jeg mere og mere fascineret af, jeg er virkelig blevet grebet af den disciplin.

Jeg er også blevet (om muligt) endnu mere fascineret af, at jeg med Max har fået den mest lærenemme og alsidige hund, jeg kunne drømme om. Både i rally og LP er han den hund, jeg har haft lettest ved at indlære øvelserne med – og jeg VÉD godt at jeg har lært, meget af at træne med de to andre!!! – og overgangen til HTM har været meget nem.

Mit fokus med Max er pt. primært rally (DM og Årets Hund), men med HTM1-debuten præcis en uge fremme er der også kommet rigtigt meget fokus på det.

Jeg er også blevet lidt grebet af tanken om at kunne vende tilbage til LP med ham, så jeg træner nu systematisk med ham i det alt sammen. Jeg er sikker på, at det er godt for vores samarbejde, at vi dyrker alt muligt forskelligt, for hans skarpe hjerne kræver hele tiden udfordringer.

I tirsdags trænede jeg med ham sammen med Lonni inden mit LP-hold, og det er bare en fornøjelse som de ”gamle” LP-øvelser bare fungerer: springapport, positioner, indkald og fremsending. Endelig noget HTM med musik, hvor jeg stadig justerer overgange og positioner, stadig varierer afslutningen, og også mærker øget stabilitet fra Max’ side.

I går var vi til træning hos Johanna, og jeg nåede at træne rally (en bane var opstillet), HTM (med og uden musik) samt LP (alle øvelser i LP3).

I rallyen arbejder jeg stadig med at få endnu mere fokus i bl.a. vendinger, som Max typisk mister kontakt I.

I HTM var der fokus på positioner, og i P2 specielt mine hænder (virker godt når de er på ryggen).

I LP’en er jeg startet helt forfra med fællesøvelserne. Fællessit, var med ganske korte pas, hvor jeg bevægede mig meget, og bl.a. var ude at hente belønningslegetøj. 3-4 belønninger indenfor et minut og ikke en lyd. I fællesdæk varierede jeg også meget, der var lidt lyd, efter et minut kom han i stå og det næste minut arbejde ved med fællesstå og ikke en lyd …

Masser af skarpe øvelser, specielt var jeg tilfreds med stillingsskift, springapport, indkald og fremsending.

Så var der lige de to øvelser jeg havde gemt til sidst, da vi var på hos Johanna. Dirigeret apport var en ren katastrofe. Max har simpelthen ikke lært dirigering ordentligt, så vi går tilbage til start. Næseprøven … det positive er, at han kom tilbage med den rigtige, men det var et stresset søg og som Johanna så sødt sagde: pinden så ud som om en bæver havde haft fat i den …

Så masser at arbejde med, men jeg må erkende at lysten til at arbejde målrettet mod en LP3-prøve er vendt tilbage.

Hvordan skal de sidste 7 dage frem til debuten i HTM så bruges? Ja, planen ligger fast:

• Lørdag: Ingen træning
• Søndag: Dress rehearsal med Anita i hal
• Mandag: Enetime hos Anja + træning i hal
• Tirsdag: Træning med Lonni (LP/HTM)
• Onsdag: Rallyhold hos Anita
• Torsdag: Rallyhold hos Johanna
• Fredag: FP2 og HTM1

Something's Gotten Hold of My Heart (Roger Greenaway & Roger Cook), det er den sang Anita går HTM til. Da Anita nævnte den for mig første gang, spurgte jeg straks, om det var Gene Pitneys udgave (fra 1967), men det var Stig Rossens indspilning. Bortset fra Walking the Dog, er det den sang, som kører mest inde i mit hoved p.t., fordi jeg hører den ret meget til træning :-)

Det er en meget romantisk sang, som også er tæt på at beskrive mit forhold til Max. Jeg ville ønske at han havde lidt mere gåpåmod og at han ikke peb så meget, men jeg er vild med ham og han har altså fået et godt tag om mit hjerte.

Jeg glæder mig til at arbejde videre med ham, blive rallystjerner, komme videre i LP og at have sjov sammen også til HTM.

Nedtælling


Der er flere nedtællinger i gang, både hunderelaterede og på andre fronter.

Blandt det hunderelaterede.

Hundedagene 2015, som afvikles sidst i juni – der er en del praktik, som vi er i fuld gang med at se på i Sydkystens Hundeskole

Min egen deltagelse i to LP-kurser på Hundedagene 2015. Det er godt nok meget luksusproblemer, men jeg er tilmeldt hold hos Christina Ingerslev og Siri Jungersen, og jeg er simpelthen i tvivl om jeg vil udnyttede de to pladser og i givet fald hvem jeg skal have med.

Min egen undervisning i LP- og rally. Intet er planlagt ud over nogen enkelttimer i maj/juni og nogle hold lørdag på Hundedagene. Men vil jeg fortsætte eller drosle helt ned for at fokusere på min egen træning?

Megans karriere – den er nem. Jeg fortsætter så længe hun går, som hun gør nu I rally. Ikke vildt påvirket af alderen og med ordentligt førerarbejde, så går det ok. Vi nærmer os rallyprøve nr. 100, vi drømmer stadig om DM og håber stadig på Årets Hund. Ikke så tossede mål at have med Megan, snart 12 år.

Lille Bjørns karriere indenfor LP. Jeg er simpelthen i tvivl. Jeg har planlagt tre LP-prøver med ham de kommende måneder, og som det gik i lørdags er det fristende at forlænge karrieren. Men med mindre der sker noget ekstraordinært, bliver det også afslutningen. Jeg vil ikke ærgre mig ret meget over at han ikke bliver DKLPCH, men glæde mig over at han fik LP3-titlen og denne fantastiske hilsen fra dommer Hans Ove Pedersen på Facebook om prøven i lørdags:

”Paul har ret. Den lille terrier var en stjerne på dagen. Magen til iver har jeg sjældent set. Ivrigt pustende arbejdede hunden i galop på den ene opgave efter den anden. Ærgerligt at en sådan tilfældig detalje skal fratage hunden nogle point på dagen. En fremragende repræsentant for sin race. Føreren må have gjort det nødvendige for at støtte hunden til præstationen. Tillykke.”

Hvad skal Lille Bjørn efter LP-pensioneringen? Jeg har altid talt om at han skal gå rally championklasse, men jeg véd ærligt talt ikke, om jeg orker. Det må tiden afgøre.

Så er der Max.

I rally er vi ved at skærpe formen frem mod DM og Årets Hund i ekspertklasse, og derefter står den på championklasse.

LP-karrieren havde jeg sådan set afskrevet, men ikke helt. Jeg træner stadig LP med ham og han er godt nok den skarpeste hund jeg har haft til alt andet end fællesøvelserne. Jeg kom til at tale med Susanne Bach om det i dag, og hun gav mig nogle ideer til at starte forfra med træningen af de to øvelser, hvilket jeg nemt kan fristes til.

HTM-karrieren er dårlig gået i gang, men her er der virkelig nedtælling i gang. Om 11 dage har vi debuteret og det bliver stort.

Anita og jeg var i Undinehallen i dag og træne, det er dér prøverne 5. juni afholdes. Det var rigtigt godt at træne der: Lille dejlig hal, men for en normal hanhund et vildt spændende underlag og for en lidt usikker hund også lidt udfordrende omgivelser, ikke så meget plads og der bliver tæt at gå i forhold til dommere og tilskuere. Men efter dagens træning giver det ikke anledning til bekymring.

Jeg eksperimenterer stadig med overgange, mens positionerne ligger fast; de sidste 30 sekunder er meget eksperimentelle stadig væk. At gå inde i hallen affødte også justeringer, så Max kommer til at vende mod dommeren i afslutningsdelen. Der kommer til at ske en masse frem til 5. juni, bl.a. er der dress rehearsal med kostume og det hele 31. maj.

Lige nu glæder jeg mig vildt, og jeg tror også jeg vil have det sådan, når vi kommer på banen den 5. juni. Jeg kan bare mærke at Max og jeg får et helt særligt forhold til Walking the Dog, som vi kommer til at optræde med rigtigt mange gange – og debuten vil uvægerligt være noget Ganske særligt.

Videoen er fra dagens sidste prøve, vi var vist begge lidt trætte efter næsten 1½ time i hallen.

Positiv dag i Ølstykke

Søndag morgen

DKK Kreds 1 afholdt i dag LP- og rallyprøver i Ølstykke, et stort anlagt program med to rallyringe og tre LP-ringe. Igen et flot arrangement og med fint vejr, en anelse mindre blæst kunne have gjort det, men heller blæst end regn :-)

Mine egne resultater er pointmæssigt ikke noget at skrive om, men der var alligevel meget positivt at hente.

Megan var oppe i rallychampionklasse og andet skilt – fremsending til kegle – drillede rigtigt mange ekvipager på dagen. Der stod én af fristelserne til det fristende 8-tal en meter til højre for keglen, og Megan gik direkte til skålen (minus 10), og i ommeren kunne jeg heller ikke få hende til keglen (minus 3 og minus 10), jeg måtte stille hende ved keglen for at kunne lave skilt 3, som var indkald. Minus 23 på de to første skilte, men derefter gik det fint, bortset fra at jeg for vild i det fristende 8-tal (minus 10), og så var IB hjemme.

Dommer Pia Hansen-Schwartz fortalte bagefter, at jeg ville være bestået hvis jeg ikke var gået vild i det fristende 8-tal, så hvis jeg ikke har mistet mere end max 7 på resten, er det rigtigt godt. For der var både begge spiraler, dobbeltslalom og slalom med rundtur, hvor jeg virkelig har kæmpet med at holde kontakt med Megan – og det fungerede rigtigt godt. Så konklusion: IB i resultatbogen, men en meget positiv fører, vi tager revanche næste weekend! Og så vil jeg rose mig selv for min opvarmning af Megan, som var perfekt doseret, så hun var på fra start.

Lille Bjørn var oppe i LP3, og startede fint med 10 i begge fællesøvelser. Vi var oppe som ekvipage nr. 2 ud af 14, hvilket passede mig fint. Men Lille Bjørn virkede uoplagt fra start, så vi fik ikke det store pointmæssige udbytte af resten af prøven.

Fri ved fod var med hæng og flagren og skæve pladser (6). Stillingsskift startede flot med 3 fine skifter, og så blev Lille Bjørn liggende :-( (0). Dirigeret apportering var ganske fin, han stoppede op på vej mod den rigtige (som han tydeligvis ikke kunne se), fik en ny kommando og løb ud og samlede op. Skæv plads i afslutningen med han holdt apporten!!! (8). Springapporten var fin, bortset fra en stor skæv plads, og igen holdt han apporten (9).

Positioner var noget rodet, Lille Bjørn hang og jeg rettede ind efter ham, men han fik stå og sit (!), som vi har kæmpet med (6). Indkald, øh han stoppede over 5-6 længder (0). Fremsending, han stoppede et par gange på vej ud og skulle have ny kommando, men ellers flot øvelse (8½). Og så tog han den forkerte næseprøve (0).

Samlet blev det til 157½ og ingen præmiering. Det var Lille Bjørns 32. LP3, og han har stadig kun 1. præmie. Men jeg føler stadig at marginalerne lige skal tippe lidt til vores fordel, så er den hjemme.

Max var oppe i Rally ekspertklasse. Det var heller ikke lige vores dag. Han hang noget i starten, vi måtte rode noget med feltet, fordi han først løb for langt og måtte dirigeres af flere omgange. Jeg måtte også lave sit 90 grader til venstre sit om, fordi han ikke fulgte med første gang (der var noget han holdt øje med uden for ringen), så med 2 x 3 og 5 x 1 blev det til beskedne 89 point. Det positive var at hans fokus blev bedre og bedre i løbet af prøven, og dommer Lone Sommer sagde at de 5 1’ere lå i starten af forløbet.

Der blev opnået mange flotte resultater i løbet af dagen i alle ringene, men det var lidt svært at følge med i, når jeg skulle op og have det hele til at passe sammen.

Men af det jeg så var der specielt to prøver, jeg glædede mig over: Amanda og Dumle som gik en superflot LP1 og i 5te forsøg fik deres LP1-titel med 155½ point. Det er fantastisk at se det dejlige samarbejde mellem de to, og når Amanda får arbejdet med at dæmpe Dumles hoppegen kan de nå så langt det skal være i både LP og rally.

Den anden prøve var Anita og Osseaus LP3. Det var deres 11te LP3, og deres hidtil bedste med 9 superflotte øvelser. Og så 0 i favoritøvelsen, fordi der totalt uheldigt stod en sort hund i den anden ring lige bag ved feltet, netop da Osseau blev sendt. 208 point er superflot med 0 i felt, og jeg er sikker på at den første 1. pr. venter lige om hjørnet. Det var bare et rigtigt flot program i dag.

Planerne for den kommende uge: LP-træning mandag og tirsdag, rally onsdag, LP/rally torsdag, instruktør/bestyrelsesmøde i Sydkystens Hundeskole fredag og rallyprøver på Fyn lørdag og søndag. Så er stilen lagt :-)

Året der gik aka Nytårshilsen 2014

Årets helt store begivenhed har naturligvis været at blive farfar. Frasse blev født 3. juni, samme dag som Megan fyldte 11 år. Han har vokset sig stor og stærk og er naturligvis det dejligste barnebarn man kan tænke sig.

Vi har kunnet glæde os over at alle i familien har haft det godt.

Professionelt har det været et meget spændende år. Jeg var fortsat på kontrakt med Nets, da året startede, men fik et attraktivt tilbud om at blive fastansat – headhuntet som 61-årig :-)

Jeg sagde ja tak og 1. juni blev stillingen som adm. direktør for Lysholdt Consulting udskiftet med titlen Programme & Project Office Specialist hos Nets. Et skifte jeg bestemt ikke har fortrudt. Så efter 15 succesrige år er Lysholdt Consulting nu tæt på at være afviklet, og hundetræning og assessoropgaverne i IPMA-regi er lagt i et personligt ejet selskab lysh.

Så er der hundene!

Megan har passeret 11½ år. Vi konkurrerer stadig i rally championklasse og vores bedste resultatet opnåede vi i Bramsnæs 28. juni, hvor Megan vandt en championklasse med 10 hunde med 93 point. Vi var til DM for fjerde år i træk, hvor 87 point rakte til en 13. plads. Et dejligt år med Megan.

Lille Bjørn har rundet de 7½ år. Vi arbejder stadig på at få DKLPCH-titlen, men har ingen 1. præmier fået i år. Højst overraskende kvalificerede Lille Bjørn sig til DM i rally. DM gik ikke særligt godt, vi blev IB’et, men glæden ved at være med overstrålede helt resultatet.

Max er blevet 3½ år. Jeg har ikke helt besluttet mig for at pensionere ham som LP-hund - pga. hans manglende tryghed i fællesdækken. Vi træner LP og han kan gå superskarpt. På Samsø gik han fantastisk og vi fik 180 point med 3 nuller. I rally er han blevet DKRLCH.

På kursussiden var der nogle fantastiske Hundedage 2014, hvor jeg specielt tænker tilbage på førstedagen med Siri med glæde.

Træningen har bestået i faste LP-hold med Lille Bjørn og Max hos Johanna og Susanne. Samt masser af selvtræning

På undervisningssiden har jeg haft en masse rally- og LP-hold. Jeg har allermest nydt dem, hvor Anita og jeg har undervist sammen, herunder nogle halvdagskurser på Hundedagene.

Jeg har stadig fornøjelsen at være formand for Sydkystens Hundeskole. Vi har en drømmesbestyrelse, udbyder et væld af kurser og arrangerer mange LP- og rallyprøver. I år har Merete og jeg lanceret vores rallyinstruktøruddannelse, som også blev en succes. Tak til Christina, Connie, Lonni, Merete og Tina for dejligt samarbejde.

Jeg har også haft fornøjelsen at dømme en masse rallyprøver og sammen med Johanna og Pia Hansen-Schwartz er jeg i DKK’s rallyudvalg, hvor vi har et forbilledligt samarbejde.

Jeg ser frem til et spændende 2015. Jeg har offentliggjort min quiz for 2015. Mange af mine drømme på hundefronten kan ses ud fra disse spørgsmål. Ambitionen er at kvalificere Megan, Lille Bjørn og Max til DM i rally og Årets rallyhund i 2015. Det er ambitiøst, men bestemt ikke urealistisk at mindst et af de seks mål bliver opfyldt.

Jeg ønsker alle - familie, venner, hundevenner, kolleger, bloglæsere og bekendte - en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Op- og nedture

Lille Bjørn og jeg hyggede os til uofficiel LP-prøve torsdag, det blev dog ikke til så mange point  (foto: Grafiko.dk)

Normalt ville jeg have skrevet om søndagens rallyprøver for længst, men af to grunde havde jeg ikke lyst hverken søndag eller mandag. Og så blev der ikke tid før i dag. Godt det samme, for så kom der et positivt skær over min private del af prøven …

Prøvepladsen i Osted søndag morgen

Vejrudsigten for søndagen havde været lovende nogle dage inden, men på dagen var der intet at gøre. Ovenstående var synet der mødte os, da vi kom frem søndag morgen. Vi kunne godt have brugt lidt bedre vejr til Sydkystens Hundeskoles 5 år jubilæumsprøve, men bortset fra at vi blev våde og banerne måtte lægges lidt om undervejs, fordi underlaget blev smattet, så blev vejret taget med godt humør af alle.

En betydelig del af Sydkystens Hundeskole: Paul, Anita, Charlotte, Lonni, Merete og Christina (foto: Conni Hansen)

Jeg vil ikke skrive så meget om prøven generelt andet end at den blev gennemført totalt strømlinet og det var da også en prøve med en superstjerne besætning:

• Anita som dommer, havde lavet nogle fine baner, gav gode bedømmelser med fornem feedback og var smilende hele dagen igennem, men hun har heller ikke noget imod regnvejr
• Charlotte som sekretær, så der hele tiden var opdaterede resultater og præmieoverrækkelse lige efter klasseafslutning, og en totalt perfekt bunke officielle papirer til at tage med hjem
• Merete som supertidtager, som har trænet sig op til at starte stopuret på første del af f’et i dommerens ”fremad”, så det er næsten ligeså godt som elektronisk tidtagning
• Christina som havde lavet en fordelagtig aftale med et firma, så vi havde et kæmpelager af legetøj, dels som præmier, dels som salgsvarer i en minibutik som hun bestyrede på bedste vis, og hun havde også sørget for at der var kager og drikke at købe.

Andre har også hjulpet med, med det var de fire der trak læsset.

Lonni og jeg repræsenterede bestyrelsen på banen. Lonni med betydelig større succes end mig, idet Mayday blev 5. vinder i championklasse og Columbo 3. vinder i ekspertklasse.

De to grunde til at jeg ikke har haft lyst til at skrive om prøven var mine egne resultater. Det var min ringeste rallyprøve i over 4 år, med to hunde der begge fik IB. Megan har i en periode på 2 år været til 32 rallyprøver og bestået dem alle, og i søndags fik hun så sin 2. IB i træk, og vores samarbejde var under middel – vi er ved at lægge træningen om, men alligevel. 2 10’ere, 4 3’ere og 8 1’ere og et stort IB.

Lille Max, øv øv, han var ikke glad og inde på banen fandt jeg – og alle der så os - ud af, at han var bange for at gå mod den ene side af banen, jeg kunne næsten ikke få ham med i vendingen (skilt 3) og ved fremsendingen til felt (skilt 4) løb han ikke i feltet men løb hen og satte sig ved siden af Anita – og det gentog sig i ommeren.

Så stoppede jeg og vi vendte tilbage på banen, da alle prøver var slut, og legede lidt på banen. Men det var meget underligt og for mig personligt rigtigt deprimerende. Jeg havde lidt større drømme på denne dag.

En dejlig fødselsdagsgave

Heldigvis var der meget andet at glæde sig over, og jeg fik lejlighed til at holde velkomsttale 4 gange – én gang pr. klasse – og sørme om ikke bestyrelsen og instruktører overraskede min med en fødselsdagsgave efter den første af talerne. De kender mig rigtigt godt, så gaven var oplagt :-) Endnu engang tusind tak.

Paul som politichef

Tirsdag og onsdag var jeg i Finland på et seminar med min afdeling, vi var næsten 60 personer.
Det faglige kan jeg ikke fortælle om, men den sociale del om tirsdagen – et Murder Mystery – satte godt nok gang i samarbejde, kreativitet og fik engageret alle deltagere i at gætte med på, hvem der havde dræbt den vicevært, som Hercule Poirot skulle mødes med (det hele foregik i 1930'erne).

En række spor, en masse spændende personer (vi havde alle en rolle, vi skulle spille, jeg selv som chef for det finske politi), og en masse kringlede ideer til at afdække sammenhængene.

Min gruppe vandt ikke, men det var også processen der var det vigtigste (!).

Morgentur ved Kokoushotelli Sannäsin Kartano 

 

The Possibility Model

Onsdag morgens hemmelige gæst var ud over det sædvanlige: André Noël Chaker, forfatter til the Finnish Miracle og ophavsmand til The Possibility Model, fortalte levende, personligt og engageret om at se muligheder. Det var noget, der kom lige i rette tid jf. søndagens prøver.

I dag gik turen til Lille Skensved, hvor Johanna havde arrangeret uofficielle LP-prøver. Jeg havde tilbudt at dømme nogle ekvipager, når jeg havde været oppe med Lille Bjørn, og det var hyggeligt – masser af god stemning og superflot førerarbejde.

Lille Bjørn virkede som han plejer, ganske veloplagt, og jeg synes opvarmningen gik fint, men prøvedelen … der var lidt der gik godt, men meget, der ikke fungerede, så samlet set var der ikke den store opmuntring at hente.

• Fællessit: Han lagde sig efter 43 sekunder
• Fællesdæk: Han satte sig efter 63 sekunder. 0
• Fri ved fod, en del hæng. 6
• Stillingsskift. Han tog alle skiftene, men allerede på det første kom han for langt, jeg tror han troede, at det var indkald. Og et par skifter tog han selv. 0
• Dirigeret apport. Han søgte og søgte, men kunne ikke se apporten, selvom han gik lige forbi. 0. Johanna lavede en ommer hvor vi lagde en stor apport bag den lille, og sørme om han ikke kom ind med den store!
• Springapporten var fin, kun en stor skæv plads
• Positioner var noget rod, han hang og mistede to positioner. 0
• Indkaldet var superflot.
• Fremsendingen, han stoppede efter få meter og kom først ud, da vi gik tættere på. 0
• Næseprøve. Superflot søg og kun lidt rodet afslutning.

5 x nul og også en masse positive elementer. Det kunne være værre. Og da jeg arbejder med at opbygge fri ved fod igen og også roder med stillingsskift, er det noget af forklaringen tror jeg.

Endnu et fantastisk hundeår

For et år siden skrev jeg om mit fantastisk hundeår 2011. 2012 har ikke været mindre fantastisk. Jeg har lige skimmet årets 182 blogindlæg, og fik genopfrisket en masse herlige minder.

Først og fremmest om mine tre skønne hund Megan, Lille Bjørn og Max – og naturligvis gamle Otto, som heldigvis stadig nyder sit otium.

Megan har netop passeret de 9½ år, men det er kun meget sjældent jeg synes man kan mærke alderen trykke. Hun må stadig trækkes med mig som fører, men indimellem får vi tingene til at lykkes, og så går det godt. Vi havde en dejlig tur til Spøttrup hvor vi deltog i DM i rally, dog uden resultatmæssig succes. Dagen efter var vi til gengæld virkeligt gode og vandt kredsmesterskabet i Kreds 9  og kvalificerede os formentlig til DM 2013. Megan fik efter to års pause endnu en start i LP3. Og jeg må indrømme at jeg fik lyst til at træne lidt mere med hende i LP.

Min blog resulterer løbende i tilbagemeldinger og årets bedste kom fra Christina og resulterede i denne blog. Jeg genlæste den lige inden noget selvtræning i dag, pudsigt nok med Christina, og hvis jeg virkelig tager mig sammen, så går Megan som en drøm. Og jeg synes selv jeg bliver bedre og bedre til at tage mig sammen.

Lille Bjørn nærmer sig de 6 år, og hans intensitet på banerne kan der ikke klages over. Hans fører skal arbejde lidt mere med præcision i en række detaljer, og så når vi videre. I år debuterede han i LP3 og har været oppe til 9 i alt, men vi mangler lidt det sidste for at få 1. præmier. Han fik sin DKRLCH en herlig 3. juni. Han blev også far for første men forhåbentlig ikke sidste gang. Hans søn hedder Albert.

Sammen med Max deltog Lille Bjørn i DM for terriere og blev Danmarksmester i LP3.

Max fik sin debut i rally 3. juni og fik også sin RBM-titel. Han debuterede i LP1 med 149½ point, ½ fra en 1. pr. Men ved DM for terriere tog han revanche og fik både LP1-titlen og DM i LP1. Og i øvrigt også DM i rally begynderklasse. I andet forsøg i LP2 fik han sin LP2-titel.

Da året startede havde jeg Johanna Allanach som eneste faste træner. Jeg går fortsat hos hende med både Lille Bjørn og Max, og Megan har også været med nogle gange, ligesom hun har været med på nogle af Johannas specialkurser fx  rally kursus for Ekspert & Champion og Kick Ass Champ Class.

I løbet af året har jeg trænet en del med Anita Jakobsson, min yndlingstræningsmakker. Jeg går nu fast på hold hos hende med Max og får ny inspiration og masser af luksustræning.

Sydkystens Hundeskole – hvor jeg er formand og instruktør – har efter en turbulent start på året, fået styrket trænerstaben, har et kæmpeudbud af kurser og har en fantastisk bestyrelse. Instruktører og bestyrelse havde en skøn temadag. Vi har været rigtigt heldige med en opvarmet træningshal i vinterhalvåret, og den skal bare udnyttes til det yderste.

Og så det internationale sus. Jeg har været så heldig at opleve tre af de helt store stjerner på allernærmeste hold. Ken Ramirez på et 3-dages seminar i München; Kathy Sdao på et 2-dages kursus med Lille Bjørn på Fuglsøcentret ; og så Niina Svartberg, som jeg selv havde inviteret til Danmark, og som dels holdt et foredrag om belønningstræning, dels holdt et 2-dages kursus , hvor jeg deltog med Lille Bjørn den ene dag og Max den anden.

Og så bliver jeg nødt til at næve årets vigtigste enetime. Max’ forlod LP- og rallyringen i utide, og det kunne jeg ikke finde ud af at gøre noget ved. En enetime hos Christina Ingerslev  gav mig grundlaget for at gøre noget ved det. Og hold da op en effekt … 5½ uge efter fik han sin LP2-titel.

Det er svært ikke at være tilfreds efter sådan et år!

Hold dig til planen

Dette har intet med hundetræning at gøre :-) Det er et foto taget ud gennem et glasparti, og "snemanden" synes jeg er en spændende effekt, og aldeles utilsigtet.

Onsdag var der afslutning på denne runde af to LP-hold i Sydkystens Hundeskole, dels et ”almindeligt” LP-hold, dels et LP-stjernehold.

Alle seks fra LP-holdet og én fra LP-stjerneholdet var friske på en generalprøve som afslutning. Vi nævner det som en, mulighed i kursusbeskrivelsen, og de fleste synes det er sjovt under uhøjtidelige former at prøve af, hvor man står henne i forhold til den næste LP-klasse. Og egentlig er det uhyggeligt let at skabe en prøvelignende situation: et ringbånd på tværs af hallen, lidt instrukser til de kursister, som ikke var oppe, om at de godt måtte træne uden for ringen, lidt opfordringer til at klappe, bedømmelsesskemaer – uha, det var tydeligt at der kom nerver på hos flere af deltagerne :-)
Selv om Mette og jeg i LP1, og jeg i LP2, udfyldte bedømmelsesskemaer og gav karakterer, og der var ”officiel” præmieoverrækkelse til sidst, var det ikke det vigtigste … For mig var det vigtigste at opleve hvor meget de enkelte egentlig kunne (ofte mere end de selv havde troet), og hvor lidt der skal til, før de er helt klar til at gå op til prøve. En gang imellem skal man bare prøve af hvor langt man er!! Og nogen er naturligvis helt klar.
LP-stjerneholdet er et drømmehold! Alle deltagerne er garvede LP-folk, og mine spæde forsøg på at køre et fast program blev tidligt manet til jorden :-) Så det faste program er nu 1) fællesøvelser – og altid med individuelle kriterier og 2) nogle runder med træning af valgfri momenter pr. ekvipage. Alle har nogle momenter de kæmper særligt med, og naturligvis skal de have lov til at have fokus på dem.
I dag havde jeg lovet Annette Olesen og tre af hendes LP-venner fra Bornholm, at de kunne træne i hallen, og da Annette gerne ville træne med andre, var vi pludselig fire nørder og fire bornholmere der trænede sammen et par timer. Meget meget hyggeligt! Jeg havde nogle meget præcise planer for min egen træning, men var lige ved at blive fristet til at tage Lille Bjørn med i nogle fællesøvelser (det stod ikke på planen), men heldigvis – tak Charlotte! – besindede jeg mig, og nøjedes med at være prøveleder!
Jeg havde stillet en lille rallybane op med otte skilte, og min plan var at hente Lille Bjørn, varme ham lidt op, og så gennemføre ”banen”, som bare var nogle tilfældige skilte, og belønne ham efter et antal skilte. Det gik forrygende og han var bestemt helt i hopla, som han skal være. Vi lavede forskellige variationer igennem banerne, og alt var som det skulle være. Så trænede vi én af de svære øvelser, ærespladsen sit ved siden af fører, mens Susanne og Tulle gik igennem banen, og det gik fantastisk!
Så var det Megans tur. Igen lidt opvarmning, og så den stille, rolige og positive start, som jeg har skrevet om tidligere. Og igen gik det strygende. Megan var lidt overivrig indimellem (positivt!), og arbejdede skønt. Susanne Jervin gav noget rigtig fin feedback i forbindelse med min ”højre-plads”, som jeg kalder whisky. Jeg skal bruge en anden armstilling end i plads … og vupti, så søgte Megan over til højre i stedet for til venstre på min verbale kommando (jeg holdt hænderne foran mig i stedet for ned langs siden).
Jeg tror max jeg havde Lille Bjørn og Megan på i 10 minutter hver, og det var præcis planen.
I morgen står den på årets to sidste rallyprøver i Sorø, og vi er så klar som vi kan blive!

Meget våd nørdprøve

I dag havde 14 ud af 16 nørder sat hinanden stævne i Herfølge for at gennemføre 14 LP- og 11-rallyprøver.
Vi havde tre ringe, og vi måtte erkende at det var for stort. Når man skal op med sine hunde, dømme, skrive osv., så bliver det bare for meget og for rodet og for lidt fokuseret på det, det egentlig handler om: at gå op til en prøve med sin hund i en prøvelignende situation. Så fremover vil vi arrangere nogle mindre prøver med fokus på rally, LP1/LP2 eller LP3/Elite.
Det fremmede heller ikke alle hunde og føreres arbejdsiver at det regnede cirka konstant i de fire timer vi var på arealet, så eftersnakken blev noget kortere end den plejer, for der var mange der helst bare ville hjem og tørre hundene og sig selv.
Jeg havde – i strid med principper jeg ellers har fastlagt på basis af hårde praktiske erfaringer – valgt at tilmelde begge hunde både i rally og i LP, og det var ikke godt.
Jeg startede med Megan i rally championklasse, og hun havde masser af energi og god kontakt og vi fik tilfredsstillende 91 point. Så gik vi videre til fællesøvelserne i LP3. Hun rejste sig efter 20 sekunder i fællesdækken, men med assistance fra prøveleder og dommer blev hun dækket af indtil flere gange. 0 point for det. Til gengæld lavede hun en vidunderlig fællessit til 10 point.
Derefter havde jeg udvalgt nogle eliteøvelser, som jeg gennemførte med Charlotte som dommer og Camilla som prøveleder.

• Stå, sid og dæk under gang: Megan stod flot i alle tre positioner. 0 point.
• Fremsending - fjerndirigering - indkald fra dæk. Megan kom ikke frem til keglen. Jeg prøvede til sidst med en almindelig fremsending til feltet, som heller ikke gik. Og, feltet var svært at se, men jeg troede ikke det ville volde så store problemer. 0 point.
• Spring over forhindring og apportering efter metalgenstand. Jeg ventede lææænge på at få lov til at tage apporten, jeg troede faktisk at Camilla havde glemt at hun skulle give kommando til dette, men det viste at Megan havde sat sig meget langsomt. Vi fik 8 point for dette.
• Næseprøve og apportering. Megan kom ind med den rigtige næseprøve, men havde desværre lige fået løftet en forkert. 0 point.
• Fjernkontrol. Jeg stoppede efter 2 skifter, for Megan var slet ikke med. 0 point.

Så var jeg oppe med Lille Bjørn i rallyekspertklasse. Jeg belønnede en enkelt gang undervejs. Vi fik ikke bakken, vi mistede ærespladsen, der var et par øvelser der blev lavet om, og nogle ikke helt ok sitter, så vi endte med IB.
Jeg sprang det meste af hans LP2 over. I fællesdækken lå han 1 min 40 sek i silende regn, flot. Frem- og tilbagespring blev udført, da jeg fik kortet afstand til springet nede, dog med noget skæv plads. Apportering, med en del animering og ekstra kommandoer, endte med apporten næsten på plads. Fremsending blev udført på parkeringspladsen og efter flere forsøg endte han i feltet.
Det var dumt at arbejde med LP2, og jeg besluttede at stoppe her.
En LP2 under ”almindelige” vilkår var det jeg gerne ville have haft fokus på med Lille Bjørn i dag, og så var det lidt meget dumt inden at starte med Megan i rally og LP og en rally med Lille Bjørn, i silende regnvejr. Hvad hulen tænker føreren på????? Jeg fandt Bob Baileys skilt frem ...