Nose Work for øvede

Max (foto: Grafiko.dk)

I aftes startede jeg på Nose Work øvet hold hos Johanna med Max. Superhyggeligt hold, hvor bl.a. Charlotte, Connie og Lonni er med, så vi kan holde bestyrelsesmøder i Sydkystens Hundeskole i forbindelse med træningen :-)

Max (og Lille Bjørn) har ikke gået på hold, men er selvtrænet på basis af det hold, jeg går på hos Tina, og ideer fra Nosework – allt du behöver veta. Så jeg var da lidt spændt på, hvordan han passede ind på holdet.

Han er skarp! Big surprise :-)

Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med af undervisningen – udover at den ville være fantastisk! – men den var lige det jeg drømte om: konkurrenceorienteret.

NW er en konkurrencesport, og det, vi har fokus på, er det, der gør at vi kan skille os positivt ud til konkurrencer: Systematiske starter, systematiske søg, mere effektive søg, tydelige markeringer.

Jeg er i gruppe med Charlotte og Dizzy, helt perfekt.

Vi arbejdede med nogle korte søg, hvor kilden var cirka 1 meter fra startpunktet, for at have fokus på at hunden er på fra starten, færten kan sidde lige på den anden side af startlinjen, og vi vil ikke have en hund, der bare styrter ind og begynder at søge et tilfældigt sted.

Vi arbejdede med start(ritualer), jeg gjorde forskelligt fra gang til gang, men har nu et håndtegn og en verbal kommando.

Vi arbejdede med markering, og jeg begynder nu på (=er blevet overbevist om) at touchmarkering er det rigtige for os. Så klik/beløn for fund, klik for touch, fri og beløn.

Max arbejder virkelig flot og systematisk, det er ret lækkert at se.

Køretøjssøg, der var en kilde på Johannas bil, og vi arbejdede med systematisk start (1 m fra kilden) og mod uret (så er fører på ydersiden med linen i venstre hånden). Superflot arbejde igen af Max. Da vi derefter gik den modsatte vej rundt trak græsset vildt, men han kom tilbage og lavede flot markering.

Hjemmeopgave: Køretøjssøg, som vi videooptager og selv kommenterer.

Dejlig hold og superarbejde af Max, det bliver så godt med ham og NW.

And I think to myself What a wonderful world aka Jule- og nytårshilsen 2015

9. oktober  en dejlig dag blandt mange. Max bestod titelprøven og vandt HTM1

Jeg har virkelig haft et fantastisk år.

Frasse har netop holdt før-juleaften hos os med Sandra og Christian, og han bliver bare en større og større stjerne i bedsteforældrenes øjne. Han er 1½ år, og naturligvis klogere og kønnere end alle andre børn i den alder :-) Han er det mest fantastiske i Kirstens og mit liv. Er der noget mere livsbekræftende end et barnebarn, som udvikler sig med stormskridt og er totalt bedårende?

Han har naturligvis et naturligt forhold til hundene, som vi håndterer helt, som vi plejer, når Frasse er hos os. Lille Bjørn bliver lukket væk – han ER sygeligt jaloux – Megan har fundet ud af at han er et barn, ikke en baby og Max og Frasse hygger sig sammen. Frasse går ligeså forsigtigt hen til Max og aer ham på ryggen, som vi har lært ham, og de bliver fantastiske kammerater, når Frasse bliver lidt større.

Lige præcis dette blogindlæg bliver også sendt til personer, som normalt ikke læser bloggen, for det er jo en hundeblog, så der bliver lidt gentagelser i forhold til mine trofaste læsere af HUNDEbloggen.

Familiemæssigt har det, udover Frasse, været et stille år, det har været en enkelt trist hændelse, som vi håber udvikler sig positivt trods alt.

Arbejdsmæssigt har det være et rigtigt godt år. Jeg har været med på nogle meget spændende projekter og de har alle været succesfulde. Nogle lidt mere hektiske end andre, men alle projekter som jeg vil tænke tilbage på med glæde. Projekter er essensen af teamwork, og der er rigtigt mange, jeg har nydt at arbejde sammen med, men jeg vil alligevel fremhæve Annette Vraa-Jensen, Charlotte Massé og Claus Nielsen, som kolleger jeg i særlig grad har haft et fantastisk samarbejde med. Jeg håber bestemt det fortsætter de kommende år.

Hundemæssigt har det været et fantastisk år.

Der var et skønt arrangement 25. juli i Roskilde med verdensklasse rundvisning i Roskilde Domkirke og dejlig frokost på Sagafjord, med en ganske særlig gruppe hundemennesker: Amanda Jakobsson, Anita Jakobsson, Charlotte Lia, Christina Ulrich Pedersen, Johanna Allanach, Lonni Prirsching og Susanne Bach.

Der har været en ganske særlig LP-prøve 26. april med Lille Bjørn – blogindlægget hedder nedsmeltning, og det var den prøve, der fik mig på sporet af mentaltræning og coaching. Jeg bruger nu fast Anja Christiansen som coach, og det var og er et virkelig godt valg!

Megan på 12½ år har haft et fint år. Bedste resultat er 98 point til en rallyprøve, hun blev nr. 19 ved DM og nr. 11 ved Årets Hund. Jeg er meget tilfreds med hende! Og heldig med at hun i den høje alder og næsten helt døv, er rask og rørig og stadig kan begå sig i championklassen. Vi fortsætter så længe det giver mening, og målene er kvalifikation til DM og Årets Hund i 2016 også.

Lille Bjørn har gjort det godt i LP3, men vi har ikke haft de nødvendige marginaler på vores side, og vi har så sent som i mandags været til vores sidste officielle LP-prøve. Jeg har haft ham til to rallyprøver i november, hvor han trods et års pause alligevel fik to flotte resultater (95 til begge prøver), og målet er nu kvalifikation til DM i rallyekspertklasse. Jeg træner også mod at han skal debutere i Freestyle.

Max har været årets stjerne på hundesiden. I rally har han som den første af hundene opnået 100 point. Han blev nr. 8 ved DM i ekspertklasse og nr. 2 i Årets Hund i ekspertklasse. Han er debuteret i HTM, som er en ny hundesport, jeg er blevet grebet af, og han har haft en forrygende sæson, hvor han på 4 prøver har opnået titlen HTM1. Målet for 2016 er at han skal blive en stjerne i rally championklasse samt debutere i HTM2 og Freestyle 1.

På træningssiden var der nogle fantastiske Hundedage 2015, og ikke mindst at jeg kom på et HTM-hold hos Anja og et færdighedshold hos Sonja Ordell Johannessen. Samt et genialt rallyhold hos Johanna.

På undervisningssiden har jeg droslet en del ned efter Hundedagene. Prioriteten er helt klart på træning af egne hunde. Jeg har stadig fornøjelsen at være formand for Sydkystens Hundeskole. Vi har en drømmebestyrelse, udbyder mange kurser og arrangerer LP- og rallyprøver. Tak til Christina, Connie Bai, Lonni og Stine Lerche-Vestergaard for dejligt samarbejde.

Teamet bag 26. juli-arrangementet: Charlotte, Anita, Christina, Merete, Susanne, Connie og Paul

Hvis der er ét arrangement i Sydkystens Hundeskole jeg specielt vil huske 2015 for, er den dobbelte rallyprøve den 26. juli, hvor Anita og jeg dømte, og alle i Sydkystens Hundeskole var involveret, da det var et støttearrangement indenfor initiativet Hundesport mod Cancer. Vi skabte et overskud på 11.628 kroner, og det var vi ganske stolte af.

Jeg har også haft fornøjelsen at dømme nogle rallyprøver og sammen med Johanna og Pia Hansen-Schwartz er jeg i DKK’s rallyudvalg, hvor vi har et forbilledligt samarbejde.

Jeg ser frem til et spændende 2016. Jeg har offentliggjort min quiz for 2016. Mange af mine drømme på hundefronten kan ses ud fra disse spørgsmål.

Anita og jeg har besluttet at relancere Sydkystens Hundeskole Rallyinstruktøruddannelse i 2016, og det glæder jeg mig vildt meget til. Det første hold med 9 deltagere starter 16. januar, det andet hold starter 24. september og er næsten udsolgt.

Jeg ønsker alle - familie, venner, hundevenner, kolleger, bloglæsere og bekendte - en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Bjørnen på banen

Pga. sin skadespause har Lille Bjørn ikke trænet mere end nogle få minutter i ganske lang tid. Da han skal til LP-prøve både lørdag og søndag var det på tide at træne igen, og til aften havde jeg aftalt at mødes med Charlotte & Laika i en for mig ny hal i Køge, og træne en lille time.

Det kan siges kort: Lille Bjørn var en stjerne. Halen kørte stort set fra start til slut, masser af glæde og flotte øvelser, nøj hvor har jeg savnet at træne med ham.

Vi manglede en anelse præcision i fri ved foden, men den blev mere end opvejet af en fantastisk motivation. Jeg gik lidt hurtigere end jeg plejer med ham, fordi han tydeligt gik meget bedre end han har gjort til de sidste prøver, og han var enkelte gange sågar for langt fremme. Det var bare så lækkert at gå med ham.

Stillingsskiftene: alle blev taget på første kommando, der var lidt fremrykken i ståerne, med ekstern belønning bag ham sad de i skabet.

Springapport, han holdt apporten og var næsten snorlige i plads.

Dirigeret apport, to gange højre. Den første gang gik han til venstre med jeg fik stoppet ham og dirigeret til den rette. Anden gang var der ingen slinger.

Positioner under gang: 3 superskarpe positioner.

Indkald, 1 gang og et superskarpt stop.

Fremsending, allerførste øvelse, og han løb ud i raketfart. Vi havde den også som allersidste øvelse, hvor nogle ret støjende udstillingshunde var kommet i hallen, og jeg bevidst sendt ham ned mod dem. Han skulle have tre ekstra kommandoer, men han gjorde det og vi havde en fest.

Så var der næseprøven. Første gang gjorde jeg det med de nye hunde ret tæt på, og det gik ikke, han tog den pind der lå længst væk fra dem. Så rykkede vi væk fra dem, og han lavede en superøvelse, og holdt i afslutningen.

Belønningerne – meget lækkert lammekød – lå på et bord ved indgangen, og sikken nogle gode løbeture vi fik, og så var skildpadden også populær.

Jeg har haft mange skønne træningstimer på det sidste, men det var altså noget særligt denne aften, men den mest velmotiverede bjørn i verden. Og så skal jeg huske at rose føreren, han gjorde det virkelig godt i dag, konstruktive korrektioner og virkelig god belønningsstrategi.

Jeg havde overvejet at tage Lille Bjørn med til Ringsted i morgen, men har besluttet at han bare er klar til weekendens prøver. Den gode karma fra i aften er lagret i min bevidsthed og kommer med til Køge på lørdag og Ølstykke på søndag.

Svære prøver

Søndag morgen

Jeg har været på nogle svære prøver i weekenden. Det havde ikke noget med hunde at gøre, det havde noget med mig at gøre. Something Happened To Me Yesterday beskrev nogle forandringer, som jeg håbede og håber, vil være vedvarende.

 Denne weekend har med flere konkrete hændelser overbevist mig selv om, at jeg agerer som jeg ønsker – men det kommer ikke som en naturlig reaktion; der kommer først min refleks: en negative reaktion. Jeg har nu lært at undlade at reagere på refleksen, dvs. jeg mærker refleksen, beslutter ikke at gøre noget nu, men afvente.

I den anden ende kommer der nogle meget fine reaktioner, hvor jeg i al ubeskedenhed har valgt at rose mig selv. Godt førerarbejde.

Så en potentielt konfliktfyldt weekend er endt i fryd og gammen.

Højdepunkter fra weekenden:

• Christina var uforskyldt involveret i en trafikulykke, som heldigvis kun betød en skadet bil. Christina og Tempo er ok.
• Generalforsamling i Sydkystens Hundeskole fredag. Stille og rolig, genvalg over hele linjen og uændret konstituering. Det er IKKE fordi vi er stagneret – det er fordi vi er et formidabelt team i ordets allerbedste betydning
• Et superbt tøjudvalg (Charlotte og Merete) har skaffet os et fantastisk tilbud på træningstøj, så instruktører og bestyrelsesmedlemmer får bare det mest lækre træningsoutfit man kan tænke sig
• Renate Gregersen har tilbudt i Hundesport mod Cancer-regi at holde et par foredrag om Dogs & Storks - for vordende forældre med hund og Dogs & Toddlers - for hundeejere der bliver forældre. Sydkystens Hundeskole har aftalt at stå for det praktiske og vi kan kun opfordre til at rigtigt mange deltager i dem – alle indtægter går til kampen mod cancer. Links på forsiden af Sydkystens Hundeskole
• Kirsten og jeg så lørdag Crufts sammen på fjernsynet og den korte udgave er, at jeg fik lov at få en hund, hvis hun fik en diamantring. Efter kort drøftelse af kriterierne for det sidste var det en aftale, for det er mindre end prisen for en hund :-) Nærmere følger om race mv.
• Et andet initiativ i Hundesport mod Cancer er en Uofficiel rallyprøve i Osted 15. marts. Anita og jeg skal dømme og har udvekslet baner i dag. Anita skrev som kommentar til sin ”jeg ved ikke om du genkender lidt:-)”. Hold da op, jeg fik næsten tårer i øjnene da jeg så banen, der er flere passager jeg har gået i søvne 20+ gange!!!
• I dag var vi i Præstø til brunch med Lis og Poul hos Siv & Co på Præstø Havn. Vi havde Max med og belønningen var at vi bagefter tog hjem til Smilla (labrador) og de to legede sammen på allerskønneste vis. Vi brugte en del tid på bare at stå og se på hvordan de legede
• I morgen er vi igen i gang med rallychampiontræningen – Lone har forberedt nogle sjove baner med tunneludfordringer

Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster

Lea

 

Vi kender alle talemåden ”Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster”. Og véd alle, at det ikke er rigtigt. En gammel hund kan sagtens lære nyt. Faktisk tror jeg, det er meget sværere at lære en om ikke gammel, så dog garvet fører nye kunster, men sørme om det ikke lykkedes for Lea Nor i dag.

Sydkystens Hundeskole har inviteret Lea Nor til at holde 4 1-dages kurser i januar, og de to første afvikles i denne weekend specielt for vores egne instruktører samt to gæster. Det er en dejlig måde at starte året på med en fælles kursusoplevelse, jeg havde i dag ovenikøbet fornøjelsen at være på hold med Anita, Amanda, Charlotte, Merete og Susanne, og så bliver det altså ikke meget bedre.

Lea er et nyt men absolut positivt bekendtskab for mig. Kurset var disponeret med en runde gensidig præsentation, et oplæg om træningsfilosofi mv. samt i alt 5 individuelle runder, så alle deltagere havde cirka 50 minutter med individuel træning, superluksus.

Jeg havde valgt at tage både Max og Lille Bjørn med. I præsentationsrunden lavede jeg et hurtigt stunt, så jeg fik Susanne til at præsentere mine udfordringer med Max og Anita mine udfordringer med Lille Bjørn. Det blev kort og koncist, meget kortere end jeg selv kunne have sagt det.

Træningsfilosofien er der ikke så meget at sige til, en fornuftig opdeling i grundtræning, øvelsestræning, helhedstræning (inkl. overgange/transport mellem øvelser) samt konkurrencetræning. Fokus er at det skal være sjovt at træne og sjovt at konkurrere; man skal glæde sig til konkurrencen og man skal glæde sig under konkurrencen. Tjek!

Anita, Susanne, Amanda og Charlotte

Der er ikke så varmt i hallen, så påklædningen var naturligvis i overensstemmelse hermed. Man kan måske ikke umiddelbart gætte det, men billedet viser fire af deltagerne på kurset i dag :-)

Mine 5 træningsrunder var anstrengende, jeg skulle virkelig arbejde for sagen, og det synes jeg bestemt også jeg gjorde.

1. runde. Jeg havde fokus på Max og kontakt i starten. Vi fik arbejdet med at han holder fokus også efter klik, og at kunne gå ½-1 skridt med fokus. Desuden fik vi arbejdet med indarbejdelse af startsignal (mellem at hunden sidder i plads og bevægelse påbegyndes), for at skabe energi og forventning i hunden. Plads, startsignal, bevægelse og så belønning. Jeg fik omarbejdet min anvendelse af legetøj, hvor jeg har byttet med godbid – det udvander værdien af legetøjet. I stedet bytter jeg nu med at vi igangsætter igen, og derved skaber ny mulighed for belønning. Hold da op, hvor det tændte Max! Sikken vi kunne lege. Pointe: Hvis der ikke er 100 % intensitet i legen er der heller ikke 100 % intensitet i træningen. Tjek og forstået!

2. runde. Jeg arbejdede med Lille Bjørn og afslutning af apportering, hvor jeg har to problemer, dels det at komme ind i plads, når man holder noget i munden, dels at fastholde apport til der afleveres. Det sidste fortsætter jeg at træne ved at bukke mig ned, berøre apport mv., men ikke tage den. Så klik for fastholdelse.

Vedrørende det at komme i plads skal jeg ikke tillade korrektioner, når han er kommet ind, så jeg må hjælpe, fx med et lille skridt, så Lille Bjørn ikke kommer til at fejle. Da jeg bemærkede, at jeg kunne se at han ikke ville komme lige ind på grund af det langsomme tempo, fik jeg også fokus på at træne indløbet med fart: Sætte hund af, lægge apport ved siden af eller bagved, gå et stykke væk med front mod hund, give apport kommando, bakke væk når hunden kommer, klikke for tempoet og belønne bagud i forhold til fører. Hold da op, der kom fart på.

3. runde. Jeg havde talt om at vi skulle se på, hvad der får Max til at slå fra og pibe meget hurtigt. Diagnosen var forholdsvis simpel: Max er lille og forsigtig og har brug for hurtig og kraftig bekræftelse af at det han gør, er fantastisk. Så superkorte momenter, vild leg som belønning osv.

 Og så skal jeg ikke acceptere at han melder fra, som han gjorde lige da træningspasset var slut. Max blev ked af det, og hans legetøj var uinteressant – jeg insisterede (tak for opfordringerne!) på at vi skulle lege, og fandt et bedre legetøj, så den kedelige situation blev vendt til en fest. Med en forpustet fører.

4. runde. Her arbejdede jeg med Lille Bjørn og stillingsskift. En kort sekvens fri ved fod (op i energi) og derefter overgang til stillingsskift, hvor han hoppede frem i hvert skifte. Vi talte om strategi med at låse forben (skal overvejes).

Efter passet kommenterede Susanne, Charlotte og Merete mine håndtegn og kommandoer, og sjovt nok: Når jeg laver rolige bevægelser og siger rolige og stille kommandoer ,så bevæger Lille Bjørn sig roligt og stille og præcist. Hmmmm.

5. runde. Jeg ville arbejde med næseprøve og havde aftalt at vi skulle slutte med en øvelse med fart, som Max synes er sjov (jeg valgte felt). Han lavede to superflotte hele næseprøver og vi sluttede med flot fremsending, alle dele afsluttet med masser af leg.

Konklusion: Ikke noget epokegørende nyt, men flot læst af Lea og hun kom virkelig med gode forslag til håndtering af de forskellige problemstillinger. Jeg har flere konkrete tiltag til ændring af træningen, specielt det med leg og motivation af Max. Jeg er bestemt ikke for gammel til at lære nye kunster :-)

Amanda og Dumle

Og så synes jeg i øvrigt at dagens bedste oplevelse var at se Amanda og Dumle; det er et fantastisk samarbejde de to har, og den glæde de har ved at træne sammen er smittende og inspirerende. Godt Amanda!!!

Op- og nedture

Lille Bjørn og jeg hyggede os til uofficiel LP-prøve torsdag, det blev dog ikke til så mange point  (foto: Grafiko.dk)

Normalt ville jeg have skrevet om søndagens rallyprøver for længst, men af to grunde havde jeg ikke lyst hverken søndag eller mandag. Og så blev der ikke tid før i dag. Godt det samme, for så kom der et positivt skær over min private del af prøven …

Prøvepladsen i Osted søndag morgen

Vejrudsigten for søndagen havde været lovende nogle dage inden, men på dagen var der intet at gøre. Ovenstående var synet der mødte os, da vi kom frem søndag morgen. Vi kunne godt have brugt lidt bedre vejr til Sydkystens Hundeskoles 5 år jubilæumsprøve, men bortset fra at vi blev våde og banerne måtte lægges lidt om undervejs, fordi underlaget blev smattet, så blev vejret taget med godt humør af alle.

En betydelig del af Sydkystens Hundeskole: Paul, Anita, Charlotte, Lonni, Merete og Christina (foto: Conni Hansen)

Jeg vil ikke skrive så meget om prøven generelt andet end at den blev gennemført totalt strømlinet og det var da også en prøve med en superstjerne besætning:

• Anita som dommer, havde lavet nogle fine baner, gav gode bedømmelser med fornem feedback og var smilende hele dagen igennem, men hun har heller ikke noget imod regnvejr
• Charlotte som sekretær, så der hele tiden var opdaterede resultater og præmieoverrækkelse lige efter klasseafslutning, og en totalt perfekt bunke officielle papirer til at tage med hjem
• Merete som supertidtager, som har trænet sig op til at starte stopuret på første del af f’et i dommerens ”fremad”, så det er næsten ligeså godt som elektronisk tidtagning
• Christina som havde lavet en fordelagtig aftale med et firma, så vi havde et kæmpelager af legetøj, dels som præmier, dels som salgsvarer i en minibutik som hun bestyrede på bedste vis, og hun havde også sørget for at der var kager og drikke at købe.

Andre har også hjulpet med, med det var de fire der trak læsset.

Lonni og jeg repræsenterede bestyrelsen på banen. Lonni med betydelig større succes end mig, idet Mayday blev 5. vinder i championklasse og Columbo 3. vinder i ekspertklasse.

De to grunde til at jeg ikke har haft lyst til at skrive om prøven var mine egne resultater. Det var min ringeste rallyprøve i over 4 år, med to hunde der begge fik IB. Megan har i en periode på 2 år været til 32 rallyprøver og bestået dem alle, og i søndags fik hun så sin 2. IB i træk, og vores samarbejde var under middel – vi er ved at lægge træningen om, men alligevel. 2 10’ere, 4 3’ere og 8 1’ere og et stort IB.

Lille Max, øv øv, han var ikke glad og inde på banen fandt jeg – og alle der så os - ud af, at han var bange for at gå mod den ene side af banen, jeg kunne næsten ikke få ham med i vendingen (skilt 3) og ved fremsendingen til felt (skilt 4) løb han ikke i feltet men løb hen og satte sig ved siden af Anita – og det gentog sig i ommeren.

Så stoppede jeg og vi vendte tilbage på banen, da alle prøver var slut, og legede lidt på banen. Men det var meget underligt og for mig personligt rigtigt deprimerende. Jeg havde lidt større drømme på denne dag.

En dejlig fødselsdagsgave

Heldigvis var der meget andet at glæde sig over, og jeg fik lejlighed til at holde velkomsttale 4 gange – én gang pr. klasse – og sørme om ikke bestyrelsen og instruktører overraskede min med en fødselsdagsgave efter den første af talerne. De kender mig rigtigt godt, så gaven var oplagt :-) Endnu engang tusind tak.

Paul som politichef

Tirsdag og onsdag var jeg i Finland på et seminar med min afdeling, vi var næsten 60 personer.
Det faglige kan jeg ikke fortælle om, men den sociale del om tirsdagen – et Murder Mystery – satte godt nok gang i samarbejde, kreativitet og fik engageret alle deltagere i at gætte med på, hvem der havde dræbt den vicevært, som Hercule Poirot skulle mødes med (det hele foregik i 1930'erne).

En række spor, en masse spændende personer (vi havde alle en rolle, vi skulle spille, jeg selv som chef for det finske politi), og en masse kringlede ideer til at afdække sammenhængene.

Min gruppe vandt ikke, men det var også processen der var det vigtigste (!).

Morgentur ved Kokoushotelli Sannäsin Kartano 

 

The Possibility Model

Onsdag morgens hemmelige gæst var ud over det sædvanlige: André Noël Chaker, forfatter til the Finnish Miracle og ophavsmand til The Possibility Model, fortalte levende, personligt og engageret om at se muligheder. Det var noget, der kom lige i rette tid jf. søndagens prøver.

I dag gik turen til Lille Skensved, hvor Johanna havde arrangeret uofficielle LP-prøver. Jeg havde tilbudt at dømme nogle ekvipager, når jeg havde været oppe med Lille Bjørn, og det var hyggeligt – masser af god stemning og superflot førerarbejde.

Lille Bjørn virkede som han plejer, ganske veloplagt, og jeg synes opvarmningen gik fint, men prøvedelen … der var lidt der gik godt, men meget, der ikke fungerede, så samlet set var der ikke den store opmuntring at hente.

• Fællessit: Han lagde sig efter 43 sekunder
• Fællesdæk: Han satte sig efter 63 sekunder. 0
• Fri ved fod, en del hæng. 6
• Stillingsskift. Han tog alle skiftene, men allerede på det første kom han for langt, jeg tror han troede, at det var indkald. Og et par skifter tog han selv. 0
• Dirigeret apport. Han søgte og søgte, men kunne ikke se apporten, selvom han gik lige forbi. 0. Johanna lavede en ommer hvor vi lagde en stor apport bag den lille, og sørme om han ikke kom ind med den store!
• Springapporten var fin, kun en stor skæv plads
• Positioner var noget rod, han hang og mistede to positioner. 0
• Indkaldet var superflot.
• Fremsendingen, han stoppede efter få meter og kom først ud, da vi gik tættere på. 0
• Næseprøve. Superflot søg og kun lidt rodet afslutning.

5 x nul og også en masse positive elementer. Det kunne være værre. Og da jeg arbejder med at opbygge fri ved fod igen og også roder med stillingsskift, er det noget af forklaringen tror jeg.

Magi

Tirsdag aften i Glostrup

I tirsdags havde jeg den mest fantastiske træning med Lille Bjørn på Susanne Bachs LP-Elitehold i Glostrup. Jeg skrev samme aften på Facebook: ”Kan man ikke fornemme den magiske stemning? Træningen med Lille Bjørn til aften var MAGISK. Alt gik godt, han var på i 60 minutter kun afbrudt af få ganske korte pauser. Sådan en aften bliver lagret i hukommelsen som minde om, hvor fantastisk det er, at have et unikt samarbejde med sin hund. Måske skriver jeg en blog om det i morgen – bare det ikke bryder fortryllelsen at fortælle om det …”.

Jeg er ikke overtroisk, så det var mest pga. travlhed jeg ikke skrev en blog om det dagen efter.

Jeg har tænkt meget over, hvad der gjorde den aften anderledes. Jeg vil ikke sætte ord på nu – men de skal nok komme en dag – men det var noget Anja sagde til enetimen forrige torsdag, noget Anita sagde til rallyprøven i lørdags, noget Kirsten sagde, da jeg kom hjem fra rallyprøven og noget Susanne sagde i tirsdags, der tilsammen fik mig til at erkende noget fundamentalt om min træning.

Noget det tager tid at lave om, noget jeg skal arbejde hårdt med, men noget som jeg er sikker på er rigtigt og vil virke.

Onsdag prøvede jeg inden aftenens rallyhold banerne med Max, og hold da op et fokus jeg fik.

Med Megan i haven torsdag – det samme.

Fortsættelse følger!

Rosetter til søndagens prøver

Magi inden for et andet område: Sydkystens Hundeskole fylder 5 år i denne måned. Vi har haft en omtumlet tilværelse, men har overlevet diverse kriser og står nu med en stærk bestyrelse og en masse dygtige instruktører - en masse dejlige mennesker, som jeg sætter ualmindeligt stor pris på.

Vi fejrer fødselsdagen med en rallyprøve i Osted med 51 deltagere.

Vejrguderne er de eneste, der ikke er taget i ed, men alt andet er der styr på – og det bliver en festlig dag.

Kender jeg Anita ret har hun designet nogle regulære baner med passende udfordringer. Med sekretærarbejdet hos Merete og tidtagning hos Charlotte er der styr på alt det administrative. Christina bemander et festfyrværkeri af et gave-/kagetelt.

Jeg véd at vi har en masse spændende præmier. Jeg kan garantere for, at der også bliver masser af flot hundearbejde.

Jeg glæder mig som var det min egen fødselsdag :-)

Træning og kenneldag

Dagens træning fandt sted ved Asgårdsskolen i Benløse. Jeg havde Lille Bjørn med og trænede sammen med Anita og Osseau. Vi aftalte en fuld LP3, uden fællesøvelser, og gennemførte øvelserne 2 og 2, så vi også fik arbejdet med overgange. Anita og Osseau gik virkelig flot, de er bestemt klar til og fortjener en 1. præmie i LP3.

Jeg synes også Lille Bjørn fortjener en 1. præmie, men vi er vist ikke helt klar endnu, godt der er tre uger til næste prøve :-)

Der var en del at glæde sig over, ikke mindst en flot fri ved fod, en god dirigeret apport og en pæn springapport. På udviklingssiden står stillingsskift (nu hopper han frem i hvert skifte),stoppet i indkaldet, fremsendingen (stopper undervejs) og fastholden af apport og næseprøve.

Bagefter trænede jeg helt klassisk at sænke kriterierne, og sørme, det hjalp: et knivskarpt stop i indkald stå , da der kom legetøj på. Og flot fastholden af apport, når jeg bare bøjede mig direkte og tog den i et flow.

Eftermiddagen stod i border terriernes tegn. Tinna Grubbe, kennel Borderhouse, havde lavet et arrangement for sine hvalpekøbere fra de sidste 2½ år, og jeg havde lovet at stå for noget introduktion til klikkertræning. Jeg havde allieret mig med Charlotte Lia, og vi fik guidet 16 personer gennem et intensivt forløb med introduktion til klikker, betingning af hunden og arbejde med grundlæggende kontakt, intro til balje og target, selvkontrol og indkald.

Derudover var der introduktion til udstilling, demo af trimning, fotografering samt veterinærsygeplejerske Caroline Holse, som fortalte om hundepleje, negleklipning mv.

Superhyggeligt og alsidigt program, med flot opbakning: Og vi fik hilst på Max’ bror Otto.

DM i rally 2013

Annie og Tira, Paul og Megan samt Charlotte og Spot

Da vi fik invitationen til DM i rally tilmeldte jeg straks, men med beherskede forventninger og en målsætning om at slutte i top 10, som man kan læse her.

Siden tilmeldingen har vi gået en prøve 3.8 til 72 point og en 18.8 til 86 point, ikke ligefrem resultater der øgede forventningerne til et godt resultat.

Men med lidt fokuseret træning hos Anita, Susanne og Charlotte synes jeg at vi har fået gjort noget ved vores starter, så jeg må indrømme, at jeg fortsat inderst inde håbede på at komme i finalen.

Charlotte og jeg havde aftalt at køre sammen til DM og i går aftes landede vi så på Hotel Hvide Kro i Aalestrup, hvor vi mødtes med Annie og Tira, gik en aftentur og derefter fik en god middag sammen med tre andre hundebekendte.

I dag til morgen stod vi op kl. 6.00, morgenturen gik til Aalestrup Kirkegaard med bl.a. dette monument.

Ved 8-tiden stod teltene på arealet ved Sortebakkehallerne i Nørager.

Efter indmarch med Kimbrergarden og velkomsttaler, gik prøverne i gang.

Vi skulle op hos Pia Hansen-Schwartz i championklasse som nr. 4 ud af 19. Jeg varmede op som planlagt med nogle starter ind over kantbånd, gjorde klar ud for startskiltet i god tid, gav Megan nogle godbidder, trådte ind på banen, tog en dyb indånding og gav klartegn. Og så gik vi en af vores livs allerbedste rallyprøver. Megan var på fra starten, og der var ikke meget der gik galt.

Sidste skilt var "løb", jeg løb, forbi målskiltet og ud af banen og Megan og jeg jublede sammen. Jeg må indrømme at jeg også tudede lidt, for jeg følte virkelig at Megan havde gjort alt hvad hun kunne og sikkert også lidt ekstra. Vi kan ikke gøre det bedre.

Det er naturligvis et skrapt selskab til DM, så præstationen rakte til en 10. plads og dermed præcis til en finaleplads. Nørderne var stærkt repræsenteret i klassen, men til stor overraskelse for mange kom ingen af de andre i finalen: Christina og Tempo (nr. 16), Charlotte og Spot (nr. 13) og Annie og Tira (nr. 11).

Finalen skulle dømmes af Helle Gadeberg, og vi skulle starte som nr. 1, som blev ændret til nr. 2 pga. en dobbeltfører, der rykkede op. Samme startritual for os, men jeg startede for hurtig og måtte lave første skilt om. Men Megan kom hurtigt i gang igen, og selvom det ikke var helt så godt som første gennemgang var det absolut en rigtig god prøve.

Og så var der ikke andet at gøre end at vente på at de andre gik banen. Der var to der helt klart blev IB’et (Ikke Bestået), så dermed var vi sikre på mindst en 8. plads. Meget tilfredsstillende resultat.

Så kom præmieoverrækkelsen. Vi blev først kaldt op som nr. 5te sidst! Med et gennemsnit på 87 point på de to prøver blev vi nr. 5 ved DM i rally championklasse.

Heldigvis skulle Charlotte køre hjem, for jeg ville nok have haft ret svært ved at koncentrere mig om trafikken :-)

Det ufattelige er sket – Megan har været til DM i 3 år i træk (alle de år det har eksisteret), hun har været placeret som nr. 7 i 2011 og nr. 14 i 2012. Og i år har hun, hvor jeg var klar til at pensionere hende, præsteret sit livs resultat. Jeg bliver da bestemt nødt til at arbejde videre med hende i championklasse :-)

Jeg vil gerne sige specielt tak til Anita, Susanne og Charlotte, som nok har troet mere på mig end jeg selv gjorde, og bestemt endnu engang har bevist at det er føreren, ikke hunden der er noget galt med!

Så vil jeg sige stor tak til DKK Kreds 7 og ikke mindst Grethe Veggerby Hansen for et fantastisk arrangement. Ingen deltagere er vist i tvivl om, hvilket arbejde der ligger bag så stort et stævne og at planlægningen og gennemførelsen ikke har involveret ret mange. Men Grethe Veggerby Hansen har både undervejs i forløbet og på dagen været glad, positiv og imødekommende. Uden hende var dette DM aldrig blevet afviklet på det høje niveau vi oplevede.

Tak til nørderne for hyggeligt selskab og fantastisk opbakning. Udover de allerede nævnte også Merete, som med Jewel opnåede en meget flot 8. plads i Ekspertklasse.

Tak til Charlotte for ualmindeligt hyggeligt selskab på hele turen, og masser af hunde- og anden snak.

Og sidst men ikke mindst tak til Megan. Selvom man ikke skulle tro det var muligt: Efter sådan en dag er jeg endnu mere vild med hende end nogensinde!!!

Hunde, mad og træning

I denne uge kan jeg godt være i tvivl, om der har været mest fokus på mad eller træning, så for en sikkerheds skyld skriver jeg mad før træning i overskriften. Men hunde har bestemt været i centrum.

Mandagens hundeaktiviteter startede sidst på eftermiddagen i Jersie, hvor jeg havde en aftale med Christina om en gang massage til Megan. Lidt senere havde jeg en aftale med formanden for bestyrelsen i Jersie Privatskole Ina, som viste mig skolen og gav mig et sæt nøgler, så vi nu har adgang til toiletter, køkken og undervisningslokale. Og vi må benytte skolens parkeringsplads. Det er helt perfekt for os.

Og så havde jeg mit dejlige LP-hold, som i dag blev forskånet for regn og torden, og til gengæld fik et stykke af Kirstens hjemmelavede hindbærroulade.

Hjemme igen fik jeg den mest luksuriøse roastbeefmad man kan tænke sig. Skiver af kalvemørbrad, hjemmelavet remoulade og fritruestegte løg. Fantastisk!

Tirsdag var helt fri for hundeaktiviteter, og Kirsten og jeg besluttede os for en hyggelig aften på Bøf og Ost, hvor jeg bl.a. fik en favoritterne: Moules frites.

Onsdag blev det til lidt aftentræning med Max, stillingskift, positioner under gang og 2-skridtsøvelser (fokusøvelse til på onsdag).

Torsdag stod den på LP-træning hos Joanna, desværre kun med Max, da Lille Bjørn har fået en byld i enden, ret stor, og får antibiotika. Heldigvis er den helt væk i dag, men han skulle bestemt ikke træne torsdag.

Max var en del distraheret af spændende dufte i græsset, så det blev ikke en af de mest bemærkelsesværdige træningsaftener. Men jeg noterede på den positive side specielt stillingsskift, springapport, indkald, fremsending og næseprøve.

På forbedringssiden var det specielt fællessit (han lagde sig to gange, det er længe siden jeg har oplevet det) og dirigeringen i apporten.

Fredag skulle Max af sted igen, denne gang til agilitytræning hos Johanna.

Det var varmt og til sidst var Max meget træt, men han fik vist en masse godt arbejde, og primært er det mig der skal arbejde med at placere mig mere hensigtsmæssigt forbindelse med skifter, så jeg bevæger mig mindst muligt, og stadig er de rigtige steder for at kunne støtte Max.

Jeg har ikke haft fokus på slalom, men Johanna syntes det så ok ud (50 %), så hvis jeg giver den en indsats skal det nok blive godt.

Irma blev 127 år og Kirsten havde købt en fustage østers til mig – en luksusforret af rang!

Lørdag havde jeg den store fornøjelse at skulle dømme rally i forbindelse med et arrangement i Border Collie Klubben.

Det var første gang jeg skulle dømme ekspert og champion, og championbanen (som ses ovenfor), havde jeg arbejdet specielt med, fordi jeg gerne ville have alle championskilte med. Det lykkedes :-)

Og så er der flere af agilityudøverne i championklassen som specielt vil huske banen for dobbeltspringet efterfulgt af tunnelen.

Det var naturligvis en veltilrettelagt prøve med dygtig sekretær og dygtige tidtagere, så er det nemt at være dommer.

Aftens forret var et stykke toast med kantareller/kejserhatte, uha det var godt.

I dag havde Charlotte foreslået at vi mødtes til træning i Jersie, så Susanne kunne give også noget input inden DM på lørdag. Det skulle være tidligt, fordi de to skulle køre til Jylland fra Viby kl. 11, for at hente Susannes nye hvalp.

Så vi mødtes kl. 8 til 1½ times herlig træning.

For hulen det var godt. Som man kan se af fotoet havde Susanne lavet en bane med kantbånd om, og i den var der trukket kantbånd på kryds og tværs. Vi skulle starte udenfor ringen som til en prøve. Hvis hunden fejlede, skulle vi starte forfra. Hver gang vi kom til et kantbånd skulle vi belønne hunden og lave ny start ved det pågældende kantbånd.

Pointen var at vores (førernes) ændrede adfærd i forbindelse med kantbånd skulle reduceres og hundene skulle være på fra start. Perfekt viderebygning på det Anita viste mig ved enetimen.

Udover at fortsætte med denne træning skal jeg arbejde med højrevendinger, jeg blev introduceret til en teknik hvor skåle med eksterne belønninger placeres strategisk, så de kan anvendes til at forstærke trækket rundt om føreren. Og så skal jeg – som jeg har fået at vide et par gange tidligere – se fremad, ikke ned på Megan. Samlet resultat: Megan gik som en drøm, som jeg ved hun kan.

Max var også med. Vi arbejdede med rallybanen på samme måde som jeg havde gjort med Megan, og der kom mere og mere fokus fordi jeg konsekvent afbrød ved snus. Som bonus arbejdede jeg med stillingsskift (uha, når det kører er det rigtigt godt) og indkald med stop, hvor jeg fik nogle fif til at forstærke stoppet (belønningsbolden lægges bag ved Max) og til at afprøve stoppets kvalitet (bolden ligger bag ved mig, når jeg kalder).

Derefter gik turen til København med Kirsten og luksusbrunch på Café Europa.

Rally i Humlebæk

Heidis Zita læsker sig efter en flot prøve med nogle få førerfejl :-)

I dag gik turen til DcH Humlebæk hvor der var et stort rallyarrangement med to ringe; Frank Kuhfeld dømte begyndere og øvede i den ene, Johanna Allanach champions og eksperter i den anden.
Bloggen efter sidste rallyprøve for en uge siden var naturligvis ærligt ment. Det ER ikke motiverende i længden at hundene gør det godt, hvis resultaterne ikke følger med.
Hvis jeg skal være venlig ved mig selv, så var sidste uges resultater måske ikke SÅ dårlige som pointene kan give indtryk af. Megans 82 point var inkl. minus 10 på fristende 8-tal- Lille Bjørns 71 var inkl. 2 x minus 10 og en ommer. Hvis det ikke havde været for dem havde pointene været 92 og 94, og der lyder unægtelig lidt bedre.
Så jeg besluttede i dag, at jeg ikke ville lave om på vores prøverutiner, bortset fra at jeg tog tidligere af sted end jeg normalt ville have gjort, fordi begynderklassen begyndte noget tidligere end championklassen, og så kunne jeg nå at se nogle kursister gå op.
Det blev nu ikke til så meget, for de to ringe lå et stykke fra hinanden, så jeg holdt mest fokus på vores egen ring.
Championbanen var ganske regulær, med et godt flow synes jeg. Megan startede som nr. 1 af 7 deltagere, og efter lidt hæng i starten, som jeg IKKE lod mig påvirke af, gik hun rigtigt pænt. Ingen ommere og bestemt ingen 10’ere. Men konkurrencen var hård i dag. Amanda og Osseau gik det måske bedste jeg har set dem gå, og Charlotte og Spot gik fantastisk. Og det endte med en fornøjelig præmieoverrækkelse hvor Amanda blev nr. 3 med 92 point, jeg blev nr. 2 med 93 point og Charlotte fik en yderst velfortjent og meget populær 1. pind med 97 point! Tre nørder var med og de tog de tre første pladser. Vi syntes også det var lidt sjovt, at det var en Chesapeake, en engelsk springer og en sheltie der blev top-3 :-)
Ekspertklassen bestod af en bagatel af 35 deltagere og med to banegennemgange. Lille Bjørn var oppe som nr. 4, og det gik fantastisk med ham. I øvelse nr. 2, højre spiral med hund yderst, stoppede han og kløede sig undervejs, så den lavede jeg om, men ellers var han bare totalt på – lidt for meget indimellem, der kom lidt gøen af og til. Ærespladsen var sit foran, absolut ikke en favorit; Lille Bjørn var meget urolig de første sekunder, men derefter sad han flot resten af tiden. Johanna fortalte at vi var blevet trukket for uro i positionen. Nettoresultatet var 95 point og dermed Lille Bjørns 2. pind! Han blev vist 5. vinder på dagen, men det er ret ligegyldigt når pinden kommer hjem!
I virkeligheden synes jeg ikke der var den store forskel på forløbet af prøverne sidste torsdag og i dag, det er virkelig små detaljer der gør forskellen på dagen, når vi konkurrerer på dette niveau. Så jeg har bestemt fået blod på tanden igen.
Jeg fik desværre næsten ikke set noget af begynder eller øvet, men alle i champion og en del ekspert. Der var to gennemgange jeg specielt nød.
Først og fremmest Amanda og Osseaus championbane; Amanda er meget mere bevidst om at ikke overdrive sit kropssprog, og hun smiler under banegennemgangen og var rigtigt glad bagefter – og fuldt berettiget, superflot førerarbejde med en arbejdsivrig hund. De to kan nå rigtigt langt, hvis Amanda vil :-)
Og så Oldfruen og Peia, der endte med 92 point; hvis der er nogen der har kæmpet med at opbygge et forløb, hvor hunden (Peia) ikke stresser helt op efter få skilte, så er det Conni, og i dag var det så tæt på at hun fik den anden pind – 92 point og superflot førerarbejde.
Næste rallyprøver for os er 6. maj i Roskilde, det bliver spændende!

Back to Basics

Back to Basics kunne være overskriften på mange af mine blogindlæg, men i dag var det bare så oplagt.
For det handlede hele dagen næsten om: at gå tilbage til udgangspunktet og starte forfra.
Jeg startede kl. 830 i hallen hvor jeg sammen med Max og Lille Bjørn havde aftalte at træne med Charlotte Lia som havde Spot og Laika med. Jeg har et problem med Max: han piber i forskellige situationer, først stille og meget hurtigt meget højt. Det er et problem hjemme og også på træningspladsen; i dag begyndte jeg så at arbejde med det sammen med Charlotte. Lille Bjørn og Max sad i snor bag bilen, mens vi gjorde klar i hallen. Ved stilhed klikkede jeg og gik ud og belønnede. Så rykkede vi ind i hallen med hundene, og fik lavet noget ækvilibristisk træning: Jeg klikkede Laika for at dække i feltet, og blive liggende mens Charlotte gik rundt. Og hun klikkede og belønnede Max for at være stille imens.
Ellers arbejder jeg med at Max skal fastholde positioner samt ikke at afbryde adfærd efter godbid og vi forsøgte at træne alt muligt sjovt indimellem.
Med Lille Bjørn var det også nogle basale ting der kom i gang igen. Indkald med stop har jeg kæmpet lidt med, mærkeligt nok har jeg fået hævet kriterierne for hurtigt, så tilbage til for tre år siden, hvor jeg startindlærte ved at kaste med legetøj – og tænk, pludselig kom der nogle fantastiske stop!!! Og hvis jeg også husker at komme LP1-indkald indimellem kommer der også superfart i indløbene.
Og så arbejdede vi med venstrevendingerne i fri ved fod – og hvis jeg som forkommando kigger ned, så jeg ikke træder på Lille Bjørn, laver han pludselig de flotteste sving med bagparten; hvor svært kan det være. Tak Charlotte for en supertræningstime.
Lonni og jeg havde i eftermiddags samtaler med to kandidater som trænere i Sydkystens Hundeskole, og det er også Back to Basics, hvor vi aftaler kriterier for at være en god underviser, og hvordan man sætter mål for det. Meget spændende og ikke helt let.
Og så eftermiddagens bestillingskursus: Fri ved fod kursus med Megan hos Nette Stormlund. Lille Bjørn og jeg deltog på kurset for næsten et år siden  og jeg havde bestilt det, fordi jeg virkelig har brug for at tænke denne øvelse forfra med Megan. Jeg vil ikke gentage alle superlativerne fra sidst, men det er et fremragende kursus – som handler om fundamentet for at få en god fri ved fod.
Og så afslørende min fri ved fod til ”Take a Chance on Me” præcis hvad problemet er. Megan fulgte mig som en drøm, indtil jeg på et tidspunkt kom ud af takt, og gik lidt i stå fordi jeg ville tilbage i takten: hun dæmpede i samme sekund. Og det er jo præcis det der sker, når jeg går i gang med en rallybane.
Så det gode råd er: træn starter af rallybane med kantbånd, dommer osv., og forstærk lige i starten – så det at gå i gang med banen bliver en fest. Tjek – det går vi i gang med!!!
Tak til Nette for et fantastisk kursus.