IB med et stort smil

Hvad siger Lone til Paul?

Årets første rallyprøve, hvor jeg selv skulle op, blev afviklet i dag i DKK Kreds 2 hos Pia og John i Løserup. Det var som altid meget velorganiseret, og som dommer nød jeg godt af flot servicering, og bl.a. den skønneste suppe til frokost, lige hvad der var brug for på en kølig og lidt blæsende dag. 

Jeg kom lidt i 8 og gik en tur med hundene på området, inden jeg gjorde min første bane, seniorbanen, klar. Derefter kom Max ud og derefter var alt fokus på ham. 

Hvis du ikke kender resultat, eller har tolket overskriften, så gæt hvad Lone siger til mig ... ;-)

Vi gik en supergod bane, Max var virkelig på. Der var lidt træghed i starten, først ved bakke 1-2 skridt på højre side, så sideskift om kegle fra højre side, som vi måtte lave om. Der var masser af flotte momenter, bl.a. Hund sit, løb forbi 2 spring, kald ind, enkelt spring ro (over det andet spring fra den første springøvelse) og 321 på venstre side. Jeg véd ikke om jeg fik slappet af, da vi nærmede os slutningen, men på skilt 17 (stå gå fra), satte Max sig, også i ommeren, og da jeg kaldte ham ind på modsat side, satte jeg af for både mig og omgivelserne ukendte/uforståelige årsager i løb og løb i mål?! Så minus 23 på de sidste 3 skilte inkl. mål. Med den nævnte ommer og 5 x 1 endte vi på 69 point og IB. 

Overskriften på dette blogindlæg var de første 5 ord i den MSN jeg sendte efter prøven. Jeg var superglad over Max’ fede fokus, Lone Sommers feedback og det føltes bare godt, for mit fokus var slet ikke på point. 

Se billedet igen: Jeg tror jeg havde set ligesådan ud, hvis Lone havde fortalt at jeg havde gået til 100 point. I, der følger min blog, véd at jeg har kæmpet med at håndtere dårlige resultater, og jeg synes billedet fint illustrerer, at jeg tog IB'en pænt ;-)

Derefter dømte jeg 11 senior, 8 ekspert og 19 øvet klasse, inden jeg skulle med i den sidste banegennemgang i begynderklasse med Otto. 

Der var tre banegennemgange i en klasse med 27 ekvipager!!! 

Otto blev varmet godt op, og vi gik en fin bane. Der var lidt snus, en stram line, lidt skævhed, en ommer fordi der kom en ikke ønsket spin i en øvelse, og en ommer fordi han var for langt fremme i en øvelse, hvor han skulle sætte sig. Vi endte med 87 point og endte cirka midt i feltet pointmæssigt. 

Men hans attitude var fed, og det, der mangler i forhold til at gå en rigtig god bane hvad angår point, har vi fokus på i træningen. Så dette var bare et lille skridt på vejen, og en bekræftelse af, at det er fornuftigt at blive begynderklasse et stykke tid endnu. 

En særlig tak til Mette Thomsen, som gik nogle gode ture med begge hundene i løbet af dagen, så jeg kunne fokusere på dommergerningen!!!

Ode til glæden

Freude heisst die starke Feder
In der ewigen Natur.
Freude, Freude treibt die Räder
In der grossen Weltenuhr.

(Glæden er den stærke fjeder
i den evige natur.
Glæden alle drivhjul leder
i det store verdensur.)

Indledningen til Friedrich Schillers ”An die Freude”, dansk oversættelse Henrik Nebelong ”Ode til glæden”.

I mit forrige blogindlæg Dobbelt generalprøve, som blev offentliggjort lidt over 14 i dag, skrev jeg om en dejlig træningsformiddag med Max og Megan sammen med Anita og Osseau.

På vejen hjem hørte jeg om terrorhandlingerne i Bruxelles og jeg har set en del TV om det i eftermiddags.

Jeg har også hygget mig med en 7½ km cykeltur med Max i det skønne vejr, det er noget af det bedste jeg ved, rigtig mental hygiejne. Vi cykler det meste af tiden på cykelstier, i områder uden biler, så jeg kunne godt nå at visualisere en fantastisk FS-prøve på mandag.

Jeg har også fået læst nogle blogindlæg, jeg forsøger at læse alle dem, som står under ”Blogs, jeg følger”, på min egen blog.

Lone skrev i dag Når man savner rigtig kaffe, nævner Bruxelles og skriver ”Dem, der skal vinde, er dem der er fyldt med glæde og venlighed til verden.” Det hold er jeg med på :-)

Anita har skrevet om Dejlige træningstimer. Jeg har selv oplevet træningstimerne på nærmeste hold, og hold da op, hvor er det dejligt at læse glæden over det fantastiske samarbejde Anita og Osseau har. Anita, som gik i gang med HTM, bl.a. for at kunne arbejde meget mere med Osseau tæt på, var årsagen til, at jeg gik i gang med HTM med Max – med præcis samme formål – og nu er vi begge totalt grebet af den fascinerende sportsgren.

Berits blog om Mine strande - Tormaj strand om dejlige problemer med at vælge hvilken strand, hun skal gå tur på.

Emmys blog om Crufts dag 3 – den Internationale Freestyle og en dejlig oplevelse med Hero, som vægtede uendeligt meget mere end nogle ligegyldige point.

Jeg har siden jeg opdagede Lanny Bassham bl.a. (primært måske) brugte mine blogindlæg til at fortælle om det gode ved træningsoplevelserne og det gode ved konkurrencerne jeg deltager i. For mig er det forstærkende at skrive om alle de dejlige oplevelser, jeg har til træning, til konkurrencer og alt muligt andet (mest) hunderelateret. Som at læse glade blogindlæg om luksusproblemer.

 

Ja, vi er privilegerede, det skal vi værdsætte. Kirsten og jeg gjorde det til aftenens bruschetta og parisertoasts ved at drikke champagne til.

Glæden er drivkraften i hundetræning og i livet.

Dejlig debut og skøn rallydag

I dag afholdt Sydkystens Hundeskole dobbelte rallyprøver i Kamstrup. Normalt er jeg prøveleder på dagen, men i dag var speciel: Jeg skulle debutere med Max i championklasse, og jeg havde derfor meldt ud, at jeg selvfølgelig sørgede for papirarbejdet til prøven, som jeg plejer, men på dagen var jeg bare den, der bød velkommen og takkede til sidst, og ellers var jeg ”bare” almindelig deltager.

Opgaven som prøveleder blev Amanda hyret til, hun var i forvejen en af de to sekretærer, og alt kørte naturligvis på skinner, så det var bare en fornøjelse at høre de mange positive tilbagemeldinger.

Som udøver havde jeg det præcis på samme måde, der var virkelig styr på arrangement og det hele kørte totalt struktureret med en stjernebesætning bestående af Anita og Conni som dommere, Connie som tidtager og Birgit og Amanda som sekretærer.

Som ansvarlig for papirarbejdet havde jeg planlagt dagen således:

• Anita startede med championklasse, jeg var oppe som nr. 2 med Max og nr. 9 med Megan
• Efter præmieoverrækkelsen var jeg hjemmes, så hundene kunne slappe af
• Conni sluttede med championklasse, jeg var oppe som nr. 1 med Megan og nr. 10 med Max.

Prøverne gik rigtigt godt, jeg havde naturligvis tænkt strategien igennem for fejl og usikkerheder, og den levede jeg helt op til.

Anita havde lavet en dejlig championbane, med godt flow, nogle finurligheder, og masser af højrehandling: 8 skilte på højre side, 5 sideskifter og 5 på venstre. Max gik ganske fokuseret det meste af tiden, jeg lavede en spiral om (jeg gik vild i den), bakke væk fra fører fejlbedømte jeg, så bakningen blev for kort og kostede 10. Derudover 5 x 1 og dermed 82 point i debuten. Meget tilfredsstillende og Max var glad på.

Megan gik som en drøm. Vi har virkelig fundet melodien sammen. Der var et sideskift foran der skulle laves om og ellers 5 x langsomme reaktioner/afstand, netto 92 point og 2. vinder. Anitas tilbagemelding efter prøven gjorde mig helt høj! Megan er 12 år og 8 måneder og gik fuldstændig glad og rutineret gennem banen!

Connis bane var på papiret lettere, 11 venstre handlede skilte, 3 sideskifter og 4 højrehandlede. Også fint flow, men lid flere sitter.

Megan var igen glad og livlig, men der var ligefrem lidt for meget energi i hende, og jeg kunne ikke holde hende i ro ved flere skilte. Det endte med 2 x 10, 6 ommere og det løse og dermed IB. Men en skøn dommertilbagemelding fra Conni: Der var overhovedet ingen irritation fra min side, på trods af de mange øvelser, der ikke lykkedes - det ville der have været for bare et år siden. Skønt at høre, og helt korrekt, Megan og jeg havde det sjovt sammen på banen, og jeg tror ikke hun opfattede andet end at det var gået fantastisk ;-)

Max var næstsidst i championklassen, kun en løbsk tæve skulle ind efter os – og det var han meget bevidst om. Men vi gjorde, som vi plejer, og han gjorde det supergodt, selvom han også skulle holde styr på omgivelserne. En enkelt ommer og 5 x 1 = 92 point, og det var da ikke så dårligt! Tak til Gitte Freytag, som filmede.

Lone, som vi trænede sammen med sidste vinter i samme hal, gav mig en dejlig tilbagemelding om, hvor tydeligt det var, at Max var blevet meget bedre til at håndtere omgivelserne. Han er stadig ikke vild med forstyrrelserne, men han kan håndtere dem.

Så summa summarum: En virkelig skøn debut for Max med henholdsvis 82 og 92 point, og en fantastisk prøve af Megan også med 92 point og en 2. vinder.

Føreren er naturligvis overordentlig tilfreds!

Think Plan Do

Lørdag var der DKK Rallydommermøde på Fjeldsted Skov Kro. Rallydommermødet afholdes én gang om året og fokus hvert år er afstemning af bedømmelser af momenter og øvelser. Der er ingen grænser for hvilke situationer, der kan opstå på rallybanen, og dommerne skal have et fælles fundament for bedømmelserne.

Næsten alle DKK- og DcH rallydommere

I år afholdt DcH’s rallydommere – ikke helt tilfældigt – møde samme dag og sted, og derfor var eftermiddagen sat af til at dommerne samlet skulle gennemgå de momenter og øvelser, som skulle behandles. Et godt og konstruktivt møde, som godt kunne blive en tradition … det er den samme sport i begge foreninger, og vi skal alle gøre os umage for, at der dømmes ens.

Dagen blev bestemt ikke mindre hyggelig af at Anita, Conni, Lone og jeg fulgtes til og fra :-)

Anita og jeg havde aftalt træning i hallen i Ringsted i dag 12-14, fokus var HTM, men jeg havde også Megan med, så hun lige kunne få trænet lidt rally.

Vi er begge ret skrappe til at have styr på vores træningsplaner og i dag var naturligvis ingen undtagelse. Så vi så nogle runder med fuldt HTM-program med musik uden hund. Og derefter en runde med fuldt program med musik og hund, og med belønninger – det sidste kom vi begge til at fedte lidt med, for vi blev helt revet med, men det gik fint alligevel :-)

Vi var også ret enige om, at det var sidste gang vi gik det fulde program før 6. februar – som jeg glæder mig mere og mere til.

Jeg fik trænet lidt rally med Megan, med fokus på de øvelser vi normalt ikke kan træne: dobbeltspring ro, tunnel og så det løse. Jeg tror Megan har det ligesom mig, om morgenen. Jeg kan godt mærke at der skal strækkes lidt ekstra, før jeg står op, og jeg skal huske at lade Megan strække ud osv. inden vi går i gang.

Hun går stadig som en drøm.

Efter træningen fik Anita og jeg afstemt næste runde af Rallyinstruktøruddannelsen. Hele programmet er tænkt igennem og planlagt for et stykke tid siden, så det er kun mindre praktiske detaljer, der skal afklares. Vi glæder os til næste runde, og med den aktivitet der er i kursisternes Facebook-gruppe, bliver det en superspændende omgang!

Hjem til hurtig frokost og en strandtur med alle tre hunde i tågen. De var totalt ligeglade med sigtbarheden :-)

Aftensmaden var den mest fantastisk ribeye-steak med hummerhale og en dejlig rødvin, så er det nemt at bevare optimismen!

Et fantastisk år

9. oktober i Hangar 17 - en dejlig dag blandt mange

Jeg har gjort det tidligere og nu gør jeg det igen!

Årsskiftet er ikke for mig anledningen til at gøre status for året, og jeg fik lyst til at gøre det i morges.

Det har på mange områder være et fantastisk år, og det skal bare opsummeres nu.

Først og fremmest kan jeg glæde mig over at min nærmeste familie og jeg har det godt. Min svigerinde fik en blodprop i hjernen, men slap ualmindeligt heldigt fra den, og vi andre har det godt. Frasse nærmer sig 1½ år og er bare det skønneste barnebarn.

Vores tre hunde har det alle fint og det er ikke nødvendigvis sådan når de er 12½, 8½ og 4 år, så det er også noget at glæde sig over.

26. april

Årets virkelig skelsættende begivenhed var LP-prøven 26. april med Lille Bjørn. Jeg har skrevet et blogindlæg om den – Nedsmeltning – og det var præcis hvad det var. Der kom en masse godt ud af den nedsmeltning, først og fremmest min erkendelse af at jeg havde brug for professionel hjælp for at kunne håndtere prøvesituationer (og træning) ordentligt og fair i forhold til hundene.

Jeg begyndte at anvende professionel coach – Anja Christiansen – som udover at være verdensmester i HTM også er en fantastisk træner og coach. Det er nok den enkeltbestående beslutning i år som har betydet mest for mig.

Der havde også været andre episoder, som jeg kunne bruge hjælp til, og det har jeg fået fra flere personer, som betyder rigtigt meget for mig.

Bundlinjen er, at jeg oplever mig selv som - og også af omgivelserne opleves som - et helt andet menneske, både når jeg træner hunde og når jeg konkurrerer med dem; og vist også i det hele taget.

Som en del af processen anbefalede Johanna at jeg læst Lanny Basshams ”With Winning In Mind” og det var en øjenåbner der ville noget.

Den mentale træning, coaching og lidt flirt med Mindfulness har tilsammen resulterer i en opdateret udgave af Paul.

Resultaterne bliver der snakket om :-)

Megan

Megan til prøve 30. august

Erkendelsen af at Megan var næsten helt døv har gjort en verden til forskel for min træning og konkurrencer med hende.

Vi har fået styr på håndtegnene, og vi har opnået nogle markant bedre resultater.

Megan har været oppe til 19 prøver inkl. en enkelt til DM. De 98 point hun fik 20. september var vores pointmæssigt næstbedste prøve nogensinde i championklasse men i min bevidsthed den bedste nogensinde, for den kontakt vi havde og den opmærksomhed jeg fik og den præcision hun arbejdede med, var vidunderlig.

Til DM blev hun nr. 19, det var hendes 5te DM i træk, hun var ældste hund til DM og vi satser på at kvalificere os til DM næste år!!!

Så længe helbredet er i orden, og det er tydeligt at Megan synes det er sjovt, så fortsætter vi.

Lille Bjørn

Lille Bjørn har været til 10 LP-prøver i år, og med markant bedre performance efter 26.4 :-)

Ved de 7 prøver efter 26.4 har han fået 3 2. præmier, 3. 3 præmier og 1 ikke bestået. Det er rent uheld, at vi ikke har fået 1-2 1. præmier, men det har ikke betydet noget for min glæde ved at arbejde med ham.

 Det der virkelig har været skønt har været at opleve hans fantastiske glæde ved at arbejde og omgivelsernes tilbagemeldinger om, at Lille Bjørn og jeg tydeligvis har det sjovt sammen på banen. Mere kan jeg ikke tillade mig at forlange!

Konklusionen er, at jeg ikke opgiver LP med Lille Bjørn, vi fortsætter i det nye år med det nye program, og så ser vi hvordan det går.

Max

Max fik sin HTM1 titel 25. oktober

Megan og Lille Bjørn har begge været stjerner i år; men Max har været det i endnu højere grad.

Han er lille og forsigtig, men vi har fundet melodien sammen, og så er det sjovt at træne og konkurrere.

Han er blevet en af de helt skarpe indenfor rally. Han går i ekspertklasse, han har som den første af mine hunde opnået 100 point til en prøve, han kvalificerede sig til DM og endte på en flot 8. plads, han er kvalificeret til Årets Hund næste weekend som nr. 4, og han er bare SÅ klar til at debutere i championklasse.

Inspireret af Anita begyndte jeg at træne HTM med Max og det blev godt nok lidt vildere end jeg havde forestillet mig. Jeg er seriøst blevet grebet af HTM og FS, og så må vi se hvad det fører med sig.

Færdighedsprøverne giver rigtig god mening i forhold til HTM/FS, det er meningen med dem at de skal forberede til de to discipliner, så sideløbende med de andre aktiviteter trænede jeg færdighedsprøver, og sørme om ikke Max fik FP2, FP3 og HTMF i år, den sidste ovenikøbet to gange.

I HTM1 fandt jeg drømmenummeret på Rolling Stones' debutalbum: Walking the Dog. Nummeret er blevet gennemført 4 gange til konkurrencer, hvor jeg har fået bestået og 1. plads, ikke bestået, bestået og 1. plads og bestået og 3. plads. I alt 13 Q points og dermed titlen HTM1.

Max og jeg er i fuld gang med at udbygge nummeret til HTM2, hvor vi skal debutere 6. februar 2016.

Vi indlærte en masse tricks i forbindelse med færdighedsprøverne, og de skulle ikke gå til spilde!!! Derfor debuterede jeg i For Sjov-klassen 25. oktober i FS1 til Beatles’ When I’m 64, også der debuterer vi officielt 6. februar.

Det er sjovt, rigtigt sjovt at træne HTM og FS, og ud fra de tilbagemeldinger jeg har fået har jeg virkelig fået lyst til at arbejde videre.

Sydkystens Hundeskole

Sydkystens Hundeskole lever i bedste velgående og har som sædvanlig udbudt en masse træning og prøver. Specielt den dobbelt rallyprøve 26. juli er jeg stolt af, fordi vi skabte et bidrag på næsten 12.000 kr. til Hundesport mod Cancer.

Trænerne

Jeg går ikke til så meget organiseret træning, men den jeg går til er på topniveau. I år er det bl.a. blevet til: LP-hold hos Susanne Bach, LP- og ikke mindst rallyhold hos Johanna, HTM-hold hos Anja, Færdighedsprøvehold hos Sonja.

Jeg roser dem samlet, fordi det er så nemt: Det er 4 fantastiske trænere, som performer på topniveau indenfor deres discipliner og som samtidig er superskarpe instruktører. Man kan da ikke forlange mere.

Dem jeg træner med

Jeg træner bestemt ikke så meget som jeg har gjort, men jeg elsker at træne, og heldigvis er der næsten altid nogen der vil træne med. Jeg har haft mange gode træningsoplevelser, så jeg skulle måske ikke nævne navne. Men jeg vil alligevel nævne og takke Amanda, Christina, Conni, Lone og Lonni for ekstraordinære træningsoplevelser.

Anita

Anita og Osseau 25. oktober (foto: Johanna Allanach)

Anita skal nævnes for sig – vi træner en del sammen, jeg tror vi begge ønsker det var mere, men det skal passe med arbejde og alt det andet, der også skal passes.

Vi kender hinanden rigtigt godt (Anita kender mig uhyggeligt godt!!!), og det giver nogle meget skarpe og præcise tilbagemeldinger både til træning og efter konkurrencer.

Vores fælles interesse for HTM – jeg startede på HTM, fordi jeg kunne se hvordan det påvirkede Anitas og Osseaus samarbejde positivt - har resulteret i en stribe særskilt træning specielt vedrørende dette, træning med andre nørder og enetimer hos Anja.

På konkurrencesiden debuterede vi også sammen, og prøven den 9. oktober i Hangar 17 var ekstra hyggelig, fordi vi begge opnåede nogle flotte resultater.

Vores fælles interesse for rally har også resulteret i, at vi har besluttet at udbyde Sydkystens Hundeskoles Rallyinstruktøruddannelse i en opdateret udgave fra januar-april 2016 og et hold til efteråret 2016 er også ved at blive annonceret.

Jeg glæder mig meget til at undervise holdene sammen med Anita, jeg er sikker på at jeg kan lære en masse af hende, som lever af at undervise.

Fremtiden

Jeg har naturligvis en masse planer og jeg har for nylig annonceret en række resultatmål. Den korte udgave er at jeg håber at hundene og jeg holder os friske, at vi stadig kan hygge os med en masse prøver, og at vi som sideeffekt kan kvalificere os til DM og Årets Hund i rally.

Megan fortsætter i rally, Lille Bjørn i LP og Max i det hele :-)

Justeringer

Generalprøve på Max. HTM1-program, (foto: Lonni)

Det var været to fantastiske skønne træningsaftener i går og i dag. Og alle tre hunde har været i gang.

I går trænede jeg med Lonni og Lone i Jersie. Lille Bjørn og Max var med, Lille Bjørn skal op i LP3 på lørdag, så planen var at komme igennem det meste af programmet og det lykkedes, selv om der var forhindringer, for Lonnis Morgan har først lige afsluttet løbetid, og Lille Bjørn var ikke så fokuseret efter at hun var kommet ud.

Bortset fra indkaldet gik det rigtigt godt, så vi har fokus på den øvelse inden lørdag. Det er et godt stykke tid siden jeg har trænet med ham, men han var ganske skarp alligevel. Sidste finpudsning er i morgen hos Johanna, og så håber vi at vi er skarpe på lørdag.

Max startede ret hurtigt med en gevaldig springtur og kom i bur igen. Men ellers var han pænt på, og videoen ovenfor er vores første bud på det færdige HTM-program. Lidt improvisationer til sidst, men programmet er ”næsten” færdigt.

Til aften stod den på rally på Anitas hold i Osted. Megan gik championbanen fra i lørdags, men jeg skulle have varmet hende lidt bedre op. Der var noget snus og nogle dummere ommere, men ellers ok.

Umiddelbart efter tog vi en bane med ”dræbende sitter” og der var flere smuttere (3-4), Anita mener ikke jeg forstærker sit til højre nok, og det er vist ikke helt forkert :-(

Max gik ekspertbanen fra lørdag to gange, først normalt, cirka som i lørdags, og som afslutning, da skiltene var ved at blive fjernet. Han gik banen, men dæmpede en del og lavede en minispringtur til en af dem, der ryddede banen. Det var også meget udfordrende bl.a. med andre hunde på banen. Det sidste stræk, hvor der ikke var andre på banen, gik langt bedst.

Før, under og efter gik vi også HTM, med musik spillet på den nyerhvervede Ghettoblaster, tænk at anskaffe sådan en i 2015!!!

Det går rigtigt pænt, men der sker altså en del justeringer. Jeg har ud fra Johannas feedback i søndags justeret nogle vendinger, det giver lidt mere ro, og den improviserede del (de sidste 20 sekunder), synes jeg også fungerer godt. Passagen med løb i F2 virker ikke rigtigt, mente Anita, og jeg kunne tydeligt mærke, da jeg gik den uden musik, at løbet føltes forkert i forhold til musikken.

Så turen hjem fra Osted resulterede i en stribe alternativer i mit hoved mens musikken kørte på repeat.

Heldigvis har jeg en god livline. Efter morgendagens træning hos Johanna (Lille Bjørn – LP) skal jeg til Anja og have hende til at se på HTM-programmet.

Tilstandsrapport før de kommende prøver:

Megan, Rally 6.6: Ok, husk at lave langsommere håndtegn, husk opvarmning i passende omfang.
Lille Bjørn, LP 23.5: Ok, arbejd med indkald
Max, Rally 23.5, FP2 og HTM1 5.6, Rally 6.6: Arbejd med forstyrrelser, træn indendørs, træn i prøvehallen

Hattrick

Max 1.v. for 3. prøve i træk på en uge. Megan 3.v.

I dag gik turen til Korsør, hvor Rhodesian Ridgeback Klubben havde arrangeret rallyprøver med Anita som dommer. Det var en ganske lille prøve med kun 16 ekvipager. Men der kommer helt sikkert flere næste gang, for det var et superflot arrangement med hyggelige og fredelige rammer og flotte præmier til alle.

Championbanen lå ikke lige til højrebenet for Megan og mig, der var enkelt- og dobbeltslalom, begge spiraler, fristende 8-tal (masser af snurreri) og højrehandling af bl.a. bakke 3 skridt og 1 skridt bak, 2 skridt bak.

Men det gik faktisk rigtigt fint, indtil vi kom til skift side foran, som vi ellers plejer at have helt styr på … minus 13 blev det til i dag og derudover kun 4 x 1, så vi endte med 83 point. Meget meget tilfredsstillende må jeg nok sige! Dermed blev Megan 3.v

Så var det Max’ tur på Ekspertbanen. Han har stadig noget af sit fokus på omgivelserne, men han er med hele tiden og han hører efter, så det gik rigtigt fint alligevel. Vi mistede 3 x 1: på et skridt til højre, på dobbeltslalom og på enkelt slalom. Ærespladsen sit ved siden af, stadig en del lyd, men han sidder. 97 point rakte til en 1.v.

Ja, det blev han også i torsdags og i lørdags, 3 x 1.v. i træk har jeg aldrig prøvet før, og så indenfor en uge. Det har været en rigtig god uge må jeg erkende!

Ugens høst af pokaler og rosetter

Ugen har i forhold til Megan bekræftet mig i, at hun langtfra er klar til pensionering. Som jeg har skrevet rigtigt mange gange tidligere, så går hun så godt, som hendes fører tillader, og når hans signaler er præcise og ikke for hurtige, så er hun med. En synkron højre og et springvand i dag – næsten sidst på banen – voldte ingen problemer. Så vi fortsætter, så længe hun ser ud til at trives med det.

I forhold til Max er erkendelsen at strategien - med at arbejde med ham i alle mulige sammenhænge - ser ud til at virke. Han er ekstremt påvirket af omgivelserne, men fornuftig opvarmning, gennemtænkt start på banerne og mit fokus på at hjælpe ham, de svære steder, det fungerer. Der er naturligvis småting, der kan forbedres, det kan de altid, men som tingene kører nu, er det svært ikke at være superglad.

Her er resultaterne fra hans prøver i år.

Jeg er meget meget glad for de mange glade hilsener, jeg har fået i forbindelse med denne fantastiske uge. Det er især blevet bemærket, at jeg smiler på alle fotos, og ja, det er svært at lade være :-)

Jeg vil gerne slutte med specielt at takke tre, der har hjulpet mig rigtigt meget de seneste måneder i forbindelse med rallytræningen med Megan og Max: Lone og Christina, i forbindelse med vores 14-dages træning, og Anita, som har fået mig til at fokusere dels på at undgå de underlige unoder (håndtegn mv.), der har kostet dyrt i rallyringen, dels at få arbejdet med de irriterende 1’ere, som jeg så gerne vil af med.

Specielt arbejdet med starterne, bl.a. omtalt i denne blog, har været ualmindeligt givende.

Jeg er blevet spurgt om Lille Bjørn er blevet pensioneret, og nej det er han bestemt ikke, han skal til LP-prøve næste weekend i Nyborg. I overensstemmelse med min strategi for Max, skal han også med og op i rally, men Lille Bjørn er i centrum den dag.

Positiv dag i Ølstykke

Søndag morgen

DKK Kreds 1 afholdt i dag LP- og rallyprøver i Ølstykke, et stort anlagt program med to rallyringe og tre LP-ringe. Igen et flot arrangement og med fint vejr, en anelse mindre blæst kunne have gjort det, men heller blæst end regn :-)

Mine egne resultater er pointmæssigt ikke noget at skrive om, men der var alligevel meget positivt at hente.

Megan var oppe i rallychampionklasse og andet skilt – fremsending til kegle – drillede rigtigt mange ekvipager på dagen. Der stod én af fristelserne til det fristende 8-tal en meter til højre for keglen, og Megan gik direkte til skålen (minus 10), og i ommeren kunne jeg heller ikke få hende til keglen (minus 3 og minus 10), jeg måtte stille hende ved keglen for at kunne lave skilt 3, som var indkald. Minus 23 på de to første skilte, men derefter gik det fint, bortset fra at jeg for vild i det fristende 8-tal (minus 10), og så var IB hjemme.

Dommer Pia Hansen-Schwartz fortalte bagefter, at jeg ville være bestået hvis jeg ikke var gået vild i det fristende 8-tal, så hvis jeg ikke har mistet mere end max 7 på resten, er det rigtigt godt. For der var både begge spiraler, dobbeltslalom og slalom med rundtur, hvor jeg virkelig har kæmpet med at holde kontakt med Megan – og det fungerede rigtigt godt. Så konklusion: IB i resultatbogen, men en meget positiv fører, vi tager revanche næste weekend! Og så vil jeg rose mig selv for min opvarmning af Megan, som var perfekt doseret, så hun var på fra start.

Lille Bjørn var oppe i LP3, og startede fint med 10 i begge fællesøvelser. Vi var oppe som ekvipage nr. 2 ud af 14, hvilket passede mig fint. Men Lille Bjørn virkede uoplagt fra start, så vi fik ikke det store pointmæssige udbytte af resten af prøven.

Fri ved fod var med hæng og flagren og skæve pladser (6). Stillingsskift startede flot med 3 fine skifter, og så blev Lille Bjørn liggende :-( (0). Dirigeret apportering var ganske fin, han stoppede op på vej mod den rigtige (som han tydeligvis ikke kunne se), fik en ny kommando og løb ud og samlede op. Skæv plads i afslutningen med han holdt apporten!!! (8). Springapporten var fin, bortset fra en stor skæv plads, og igen holdt han apporten (9).

Positioner var noget rodet, Lille Bjørn hang og jeg rettede ind efter ham, men han fik stå og sit (!), som vi har kæmpet med (6). Indkald, øh han stoppede over 5-6 længder (0). Fremsending, han stoppede et par gange på vej ud og skulle have ny kommando, men ellers flot øvelse (8½). Og så tog han den forkerte næseprøve (0).

Samlet blev det til 157½ og ingen præmiering. Det var Lille Bjørns 32. LP3, og han har stadig kun 1. præmie. Men jeg føler stadig at marginalerne lige skal tippe lidt til vores fordel, så er den hjemme.

Max var oppe i Rally ekspertklasse. Det var heller ikke lige vores dag. Han hang noget i starten, vi måtte rode noget med feltet, fordi han først løb for langt og måtte dirigeres af flere omgange. Jeg måtte også lave sit 90 grader til venstre sit om, fordi han ikke fulgte med første gang (der var noget han holdt øje med uden for ringen), så med 2 x 3 og 5 x 1 blev det til beskedne 89 point. Det positive var at hans fokus blev bedre og bedre i løbet af prøven, og dommer Lone Sommer sagde at de 5 1’ere lå i starten af forløbet.

Der blev opnået mange flotte resultater i løbet af dagen i alle ringene, men det var lidt svært at følge med i, når jeg skulle op og have det hele til at passe sammen.

Men af det jeg så var der specielt to prøver, jeg glædede mig over: Amanda og Dumle som gik en superflot LP1 og i 5te forsøg fik deres LP1-titel med 155½ point. Det er fantastisk at se det dejlige samarbejde mellem de to, og når Amanda får arbejdet med at dæmpe Dumles hoppegen kan de nå så langt det skal være i både LP og rally.

Den anden prøve var Anita og Osseaus LP3. Det var deres 11te LP3, og deres hidtil bedste med 9 superflotte øvelser. Og så 0 i favoritøvelsen, fordi der totalt uheldigt stod en sort hund i den anden ring lige bag ved feltet, netop da Osseau blev sendt. 208 point er superflot med 0 i felt, og jeg er sikker på at den første 1. pr. venter lige om hjørnet. Det var bare et rigtigt flot program i dag.

Planerne for den kommende uge: LP-træning mandag og tirsdag, rally onsdag, LP/rally torsdag, instruktør/bestyrelsesmøde i Sydkystens Hundeskole fredag og rallyprøver på Fyn lørdag og søndag. Så er stilen lagt :-)

Afsløringer

Pizza og Max og noget af Lone

 

I går havde vi sidste runde mandags rallychampion-træning i hallen. Det var ”kun” Lone og mig og vi havde fået sendt en svensk bane af Ingrid, stillede den op og hyggede os med forskellige finurligheder.

Jeg var faktisk kommet lidt før, så Max og jeg gik fri ved fod til min hemmelige HTM-melodi, og det er en lækker rytme at gå i og til. God start.

Både Max og Megan gik rallybanen to gange + det løse, og jeg måtte arbejde hårdt for opmærksomhed kunne jeg godt mærke, men så fik jeg den også.

En glemt legetøjsand var et stort hit hos både Megan og Max, og hold da op hvor Max kunne gå nogle flotte højrepladser når den var belønningen.

Megans anden bane hvor jeg startede med hende på højre side, så det meste var højrehandlet, gik fantastisk. Jeg havde sat tempoet op og der var et godt løb, og hun var totalt på.

Godt 20 intensive minutter, og så vare hun færdig.

Hold op hvor har den træning været god for begge hundene. Vi har heldigvis aftalt at fortsætte udendørs.

Max fik leget lidt med Kizz Me, og til sidst legede Pizza og Maz da vi samlede skilte sammen. Som man kan se af fotoet kunne kameraet på min telefon ikke følge med :-)

Overskriften på bloggen er for at få Lone til at læse med. Tænk, hun sagde hun ikke havde læst den med overskriften HTM, fordi det lød kedeligt … tsk tsk

Efter morgenturen i dag og inden jeg tog på arbejde, tegnede jeg en HTM-bane, så jeg havde rammerne for den mentale gennemgang af banen i løbet af dagen. Jeg sendte den til Anita med kommentaren: ”Jeg er blevet helt grebet af det. Musikken kører inde i hovedet og konstant i bilen. Rytmen er perfekt og jeg tænker overgange og positioner hele tiden. Havde du det også sådan, da du gik i gang? :-)” Og ja, hun havde det fuldstændig ligesådan.

Der er røget nogle beskeder gennem linjerne i dag, både til Johanna og Anita. Specielt efter at jeg nu har tilmeldt HTM1 (og FP2, nu jeg var i gang), den 5. juni (kalenderen havde heldigvis et hul).

Pludselig er det gået op for mig, hvad jeg har kastet mig ud. Der er så meget nyt at lære, så meget at tage stilling til. Nye positioner, smarte og flotte overgange.

Den ægte afsløring er: Jeg synes det er vildt sjovt og glæder mig rigtigt meget til at gå i gang med denne disciplin. Melodien er ... jeg ikke klar til at afsløre.

Træning med forstyrrelser

Solopgang torsdag morgen

I fredags skrev jeg i bloggen bl.a. om at fastholde prioriteringer. Og det gør jeg benhårdt i denne tid. Topprioriteterne i denne uge har været sølvbryllup tirsdag, undervisning onsdag samt træning mandag og torsdag.

Jeg nåede det hele og det var i sig selv dejligt, og afviklingen af de enkelte dele har også været rigtig god.

Vejret har været med os hele ugen, de mest fantastiske morgener på stranden og der kommer et foto på Facebook hver morgen.

Mandag morgen

Mandag stod den på rallytræning med Lone. Konceptet var: Vi trækker lod om skiltene og bygger banen ud fra det. Bortset fra at vi to gange måtte vælge indkald (efter fremsending til felt og kegle) var det ren lodtræning og der kom en ret lækker bane på 29 skilte ud af det. En ret stor del af banen var højrehandlet, men det kunne vi selvfølgelig lave om på efter behov.

Selvom jeg belønner undervejs er det godt nok sejt at gå en bane på 29 skilte, men nyttig træning i at fastholde fokus (både førers og hunds) hele vejen.

Max gik rigtigt flot og bliver mindre nem at distrahere, selvom der er lang vej til at han bare holder fokus hos mig.

Vi specialtrænede skift side foran, og jeg gjorde som jeg siger til andre, start langsomt – og så gik det noget bedre, end når jeg gik i normalt tempo …

Og så trænede vi at høre efter ved fra lang afstand at sende til spring, springe og stå, derfra til felt og dækkes af, og så tilbage og springe og tilbage i plads. Der var han godt nok skarp hr. Max.

Lone og Kizz Me

Megan fik sine 20 minutter midt i træningen, og vi gik hele banen to gange, med hhv. venstre og højre start. 90 % gik strygende, men lidt rigeligt snus undertiden.

Fremsendinger til kegle bliver superflotte når jeg virkelig er omhyggelig med visning af keglen, og kombinationen af verbale kommandoer (som hun delvis kan høre) og overdrevne visuelle signaler virker rigtigt godt.

Lækker træning, tak Lone!

I næste uge kommer Ingrid igen, og så skal vi træne avanceret svensk rally.

Onsdag morgen

Banegennemgang for et af onsdagsholdene

Onsdagskursisterne i rally fik fornøjelsen af banen fra mandag, hvor vi simpelthen timede gennemgangene.

Jeg synes det var interessant at opleve nogle af hundene, specielt en, som faktisk gik fantastisk den fulde bane i et stræk – den fik brændt toppen af energien ved at skulle koncentrere sig så længe. Rigtigt godt.

På LP-holdet var den mest spøjse oplevelse, da vi lavede fælles næseprøve. Cirka 20 næseprøver lagt ud, og så kursisternes 5 imellem, og hundene blev sendt ud en efter en. Det spøjse var at alle hunde valgte den samme næseprøve, som altså kun var rigtig for den ene. To fandt den rigtige i næste forsøg og to fandt den slet ikke.

Pølse og ost og ikke førerens fært, det kan man filosofere lidt over :-)

Lille Bjørn i feltet

I dag stod den først på selvtræning med Signe og Sitka. Jeg havde Lille Bjørn med.

Jeg gik bortset fra fællesdæk en fuld LP3. Fællessit på tværs af hallen, men Signe og Sitka lavede fremsendinger på tværs.

Det eneste der ikke rigtigt var godt var stillingsskiftene, hvor han hoppede noget frem, så frem med bagudbelønningen. Resten gik rigtigt godt, han holder i afslutningerne (apporter), hans positioner under gang er flotte og både næseprøve og indkald glimrende.

Jeg glæder mig til at komme i gang med udendørs træningen inden prøvesæsonen i LP skydes i gang 12. april

Derefter stod den på sidste runde – forhåbentlig kun i denne omgang – af Johannas special rallytimer.

Vi var kun 4 i dag og vi skulle starte med at vælge 5 skilte, og hver bygge en stump bane med 5 skilte, som endte med at blive en sammenhængende bane på 20 skilte.

Dernæst var der en øvelse, hvor vi skulle stå med tre meters afstand, fører 1 skulle gå forbi fører 2 og udføre en øvelse, som fører 2 skulle gentage. Fører 1 skulle derefter udføre en anden øvelse foran nr. 3 og 4 og så stille sig sidst i rækken. Fører 2 skulle så ind foran nr. 3 og udføre osv osv. Rigtig god øvelse i at holde fokus (for at kunne gentage øvelserne og for at huske, hvad man selv ville udføre) og rigtigt svært for Max, at der skete så meget så tæt på ham.

Derefter skulle det samme gennemføres hvor den der viste øvelserne skulle løbe og udføre øvelser, og nr. 2, 3 og 4 i rækkefølge skulle gentage hhv. øvelse 2, 3 og 4.

Laila har taget skeet i den anden hånd

Så skulle vi gå banen på 20 skilte. Der var kun en lille forstyrrende detalje: Vi skulle gå med en lille ske med en bold i uden at bolden faldt ned.

Det var svært, for håndtegn og kropssignaler skulle man virkelig passe på med, for bolden faldt ret nemt ned. Det viste sig også at bolden var en fantastisk belønning for Max, det gjorde det endnu mere udfordrende at gå banen. Men hold da op hvor han alligevel udførte det meste rigtigt pænt alligevel.

Max belønnes med flodhest

Som ikke overlever

Belønningen var leg med flodhest og det overlevede den ikke :-(

Johanna forklarer en øvelse

Så var der en lille øvelse, hvor vi var delt i to hold på 2. Der var en lille bane markeret med 3 kegler. Fører 1 skulle stå ved kegle 1 og når første skridt var taget mod næste kegle skulle den anden på holdet fortælle, hvilken øvelse der skulle udføres ved næste kegle og derefter hvad der skulle ske ved sidste kegle. Igen flere ting at holde styr på for føreren og også for den der skulle fortælle om indholdet på skiltet.

Dagens challenge var at vi skulle udføre to af de svære skilte uden håndtegn – jeg havde valgt sit under gang og fremsending til felt – og ingen af dem lykkedes første gang. Max var vist træt og lidt distraheret.

Endelig skulle vi gå banen på 20 skilte normalt – altså uden ske og bold. Igen masser af flot arbejde af Max, men også træthedstegn.

Det har været et superfornøjeligt forløb over tre gange, med en overflod af kreativitet fra Johanna, alt sammen med henblik på at få en række ret gode ekvipager til at blive endnu skarpere også under meget udfordrende omstændigheder.

Tusind tak Johanna.

Og tak til Susanne, Laila og Christina for superhyggeligt selskab. Vi ønsker os alle et holdet fortsætter …  

 

Dagene lysner og prioriteringer fastholdes

Mandag morgen, fødselaren i midten

 

Jeg har ret travlt pt. og i ganske svage øjeblikke har jeg overvejet at droppe noget af min i forvejen sparsomme organiserede træning. Men heldigvis varer de svage øjeblikke ikke ret længe – for hulen da, det er jo bl.a. træningen der giver energi til alt det andet, så den skal ikke skæres ned.

Mandag blev LB 8 år. Vi fejrer ikke hundenes fødselsdage – vi synes de har en fest hver dag - men naturligvis var jeg mentalt igennem en masse minder. Jeg synes jeg har gået en grueligt masse igennem med ham, han er blevet pensioneret en del gange (heldigvis kun mentalt), men vi har sammen opnået en masse resultater (DKRLCH, LP3 og DM i rally ekspert fylder rigtigt meget) og jeg må indrømme at jeg i dag synes han er i sit livs form.

Han er virkelig en ganske speciel hund. Men det er vist alle hunde :-)

Mandagens baner

Mandagens rallytræning med Lone og Christina havde Lone tilrettelagt med to lækre baner opbygget omkring en tunnel. Fristende 8-tal hvor hunden skulle gå mod tunnelåbningen, ud af tunnel lige mod spring, som ikke skulle tages, bakning forbi åbning på tunnel og fristende 8-tal samt et spring-ro-spring hvor springet var mod tunnelåbningen.

Interessant, og ikke noget problem for Max og Megan, som slet ikke er vant til tunnel.

Christina havde talt om at jeg evt. kunne prøve at gå med Tempo og mandag gjorde jeg så forsøget … Der skal vist en hel del træning til, før det ligner noget som helst. Jeg fik også lov at prøve med Kizz Me, og det gik ikke bedre.

Til gengæld var Megan blevet ganske tændt så vi gik en rigtigt flot bane lige efter ;-)

Max gik også godt, stadig let distraherbar, men slet ikke i så udtalt grad som tidligere. Ingen tvivl om at han har udviklet sig en del de sidste måneder. Vi specialtrænede skift side foran og bakke væk fra fører.

Onsdagens første rallyhold

 

Mine onsdagsrallyhold fik en tro kopi af mandagens baner, der var nogle sideskifter som kunne vælges fra (mulighed for andet skilt). Udfordringerne faldt bestemt i deltagernes smag.

Torsdag morgen

Torsdag morgen mødte vi en ny hund på morgenturen. Turen finder sted ved 6-tiden og ærligt talt møder vi ikke ret mange til daglig, men denne glade golden kom løs hen til os, Max blev sluppet og så legede de to dejligt sammen.

Torsdag eftermiddag mødtes Anita og jeg til selvtræning og gennemførte skiftevis alle øvelser bortset fra fællesøvelser i LP3 med hh. Osseau og Lille Bjørn. Lille Bjørn har jeg ikke trænet med et stykke tid, så han var godt tændt og lavede nogle fantastiske øvelser. Ikke mindst stillingsskift og indkald var meget meget lækre.

Anita skal op med Osseau i Ølstykke 12.4 og jeg underholdt med hvorfor Lille Bjørn ikke skulle med i LP3: jeg skulle have fokus på Max og Megan, som skulle op i rally. Da jeg kom hjem tjekkede jeg og fandt ud af at Lille Bjørn er tilmeldt LP3, så meget for min strategi :-(

Max kom igennem FP2, vi lavede noget rally og fik arbejdet med fremsending til kegle og felt. Signe havde sluttet sig til træningen og vi fik arbejdet med næseprøve sammen, bl.a. fik jeg elegant lavet en med Max, hvor der stod Max på næseprøvepinden, men jeg havde ikke rørt den, sjovt at han ikke fandt den.

Fredag morgen

Fredag morgen var endnu en fantastisk morgen ved stranden.

Jeg ser nu frem mod en weekend med DKK Repræsentantskabsmøde i morgen sammen med Johanna og Uofficiel rallyprøve til støtte for Hundesport mod Cancer sammen med Anita på søndag.

Svære prøver

Søndag morgen

Jeg har været på nogle svære prøver i weekenden. Det havde ikke noget med hunde at gøre, det havde noget med mig at gøre. Something Happened To Me Yesterday beskrev nogle forandringer, som jeg håbede og håber, vil være vedvarende.

 Denne weekend har med flere konkrete hændelser overbevist mig selv om, at jeg agerer som jeg ønsker – men det kommer ikke som en naturlig reaktion; der kommer først min refleks: en negative reaktion. Jeg har nu lært at undlade at reagere på refleksen, dvs. jeg mærker refleksen, beslutter ikke at gøre noget nu, men afvente.

I den anden ende kommer der nogle meget fine reaktioner, hvor jeg i al ubeskedenhed har valgt at rose mig selv. Godt førerarbejde.

Så en potentielt konfliktfyldt weekend er endt i fryd og gammen.

Højdepunkter fra weekenden:

• Christina var uforskyldt involveret i en trafikulykke, som heldigvis kun betød en skadet bil. Christina og Tempo er ok.
• Generalforsamling i Sydkystens Hundeskole fredag. Stille og rolig, genvalg over hele linjen og uændret konstituering. Det er IKKE fordi vi er stagneret – det er fordi vi er et formidabelt team i ordets allerbedste betydning
• Et superbt tøjudvalg (Charlotte og Merete) har skaffet os et fantastisk tilbud på træningstøj, så instruktører og bestyrelsesmedlemmer får bare det mest lækre træningsoutfit man kan tænke sig
• Renate Gregersen har tilbudt i Hundesport mod Cancer-regi at holde et par foredrag om Dogs & Storks - for vordende forældre med hund og Dogs & Toddlers - for hundeejere der bliver forældre. Sydkystens Hundeskole har aftalt at stå for det praktiske og vi kan kun opfordre til at rigtigt mange deltager i dem – alle indtægter går til kampen mod cancer. Links på forsiden af Sydkystens Hundeskole
• Kirsten og jeg så lørdag Crufts sammen på fjernsynet og den korte udgave er, at jeg fik lov at få en hund, hvis hun fik en diamantring. Efter kort drøftelse af kriterierne for det sidste var det en aftale, for det er mindre end prisen for en hund :-) Nærmere følger om race mv.
• Et andet initiativ i Hundesport mod Cancer er en Uofficiel rallyprøve i Osted 15. marts. Anita og jeg skal dømme og har udvekslet baner i dag. Anita skrev som kommentar til sin ”jeg ved ikke om du genkender lidt:-)”. Hold da op, jeg fik næsten tårer i øjnene da jeg så banen, der er flere passager jeg har gået i søvne 20+ gange!!!
• I dag var vi i Præstø til brunch med Lis og Poul hos Siv & Co på Præstø Havn. Vi havde Max med og belønningen var at vi bagefter tog hjem til Smilla (labrador) og de to legede sammen på allerskønneste vis. Vi brugte en del tid på bare at stå og se på hvordan de legede
• I morgen er vi igen i gang med rallychampiontræningen – Lone har forberedt nogle sjove baner med tunneludfordringer

En grimasse, der kan passe - generalprøver

Mandagens baner

Det er 2½ måned siden jeg sidst har været til prøver, det bliver godt at komme i gang igen i weekenden i Sorø, hvor den står på rally med Megan og Max begge dage og LP med Lille Bjørn lørdag.

Mandag var der generalprøve for Megan og Max.

Vi brugte mine baner fra i onsdags, som dels kunne gås som 4 lige baner, dels kunne gås som én lang bane. Og da temarne var tempo, forstyrrelser og præcision var det en glimrende anledning til at gå tæt efter hinanden på banerne, så vi blev presset.

Den ugentlige træning med Lone og Christina er Megan eneste træning, den er timet til 20 minutter og jeg synes selv det gik fint. Vi gik alle banerne på både højre og venstre side, og jeg synes selv jeg får ret meget fokus i forhold til de første gange. Jeg var ret tilfreds.

Max gik også fint, men det er meget nemt at se, når han mister fokus, fx når der kommer ”ny” hund i hallen, eller de andre kom for tæt på i vendingerne.

Lone skrev på Facebook: ”Og tak for træningen i går. Det er ikke hver dag du får en pisk i måsen!” Det var et let klap lige inden Max skulle snurre rundt på højre side, og jeg mistede helt focus :-) Ikke underligt at hundene også nemt kan miste fokus, når der sker noget uventet.

Jeg gik også gået 3 x challenge banen med Max, og det går bedre og bedre og hurtigere og hurtigere. Der er stadig nogle få usikre momenter, men de 24/25 skilte kan jeg i søvne.

I dag var det Lille Bjørns tur hos Susannes LP-hold.

Starten var ikke noget at skrive hjem om, men jeg lovede Susanne at nævne det. Først varmede jeg op med apport, Lille Bjørn smed den mellem mine ben og lettede ben op ad den. Så var der en springapport, hvor han dårligt ville tage apporten og nogle meget rodede positioner. Hos Susanne valgte jeg dirigeret apport, han luntede mod den rigtige, drejede mod den forkerte og endte med at pølse lige op af Susanne …

Så er det om at finde en grimasse, der kan passe … Jamen, jeg havde luftet ham, hvad jeg også havde, men åbenbart ikke nok.

Men herfra gik det så virkelig godt.

Superflotte fællesøvelser. Lange, flotte passager fri ved fod. Nogle rigtigt gode sekvenser med stillingsskift. En god dirigeret apport, hvor han holdt apporten i afslutningen, En springapport, hvor han holdt i afslutningen. 3 rigtigt skarpe positioner.

Et ok indkald, efterfulgt af en lidt rodet fremsending, hvor jeg bevidst ikke afbrød: han stoppede 5-6 meter ude og kiggede på mig, ny kommando, flot ind i felt, 3 afdækninger, rundt om og klik et stykke tid efter at jeg havde fået værsgo til indkald; han lå bomstille.

Endelig en næseprøve med det gode søg, som vi savnede sidst og så pyt med at han smed i afslutningen.

En super god generalprøve.

Den sidste finpudsning bliver til selvtræning med Max og Lille Bjørn på torsdag.

Mandagsrallychampionnørdetræning og tirsdagsLPforstyrrelsestræning

Mandagsrallychampionnørdetræning

Mandagstræningen i rally med Christina og Lone kører videre på bedste vis. Lone har beskrevet den i sin blog i går  og jeg er ganske enig med hende.

Jeg plejer at lukrere på de baner, vi bruger mandag, til mine onsdagshold. Men denne gang var det modsat, vi brugte min åben klasse bane fra i onsdags.

Den blev brugt til venstre- og højrehandling, og vi improviserede nogle skilte, hvis vi ville have det lidt sværere.

Ved siden af var der fokus på kegler og felt (der var lige noget der skulle trænes efter sidste uge …) og tredobbelt spring.

Hyggeligt og fornøjeligt.

Max gik ret godt det meste af tiden, og jeg arbejder virkelig med hans fokus frem til sideskifter, og alligevel mistede jeg et springvand 3-4 gange :-(

Efter at Megan var blevet varmet ordentlig op gik hun også meget fint, bl.a. åben klasse banen på højre side. Hun var på i præcis 20 minutter (timet) og Max resten af tiden.

Anja havde hold i hallen lige bagefter og vi bad om forslag til vores træning næste uge. Det kom hurtigt: forstyrrelser, tempo og præcision. Tjek!

TirsdagsLPforstyrrelsestræning

I dag startede februarrunden af LP-træningen hos Susanne, vi var kun tre og vi havde fokus på træning med forstyrrelser.

Sikken en masse vi nåede.

1. Hund søge plads
2. Hund sendes om slalompind (for at få tempo) og søge plads. Jeg fandt hurtigt ud af at det kunne Lille Bjørn godt (løbe om pind) og såmænd også cirkle om den.
3. Fri ved fod. Susanne sad i midten. Der var lagt en cirkel af legetøj om hende. Vi skulle gå fri ved fod rundt om legetøjet og efterhånden ind omkring hende, hvor hun også lokkede med godbidder. Lille Bjørn var totalt sej, og var på stort set hele tiden. Selvom der var lidt der skulle tjekkes undervejs, så kom han hurtigt tilbage hver gang.
4. Så skulle hundene dækkes af ved legetøj, førerne ind til Susanne og vi skulle lave tre stillingsskift. Stå, sid, dæk. Lille Bjørn bakkede i sit (perfekt!) og rørte sig ikke ud af flækken – fantastisk flot!!!
5. Så en almindelig apportering, hvor apporten skulle smides mellem legetøjet. Intet problem for Lille Bjørn som ovenikøbet kom lige ind og holdt apporten!!!
6. Så en dirigeret apport, hvor apporterne blev lagt ved legetøjet og den, der skulle hentes mod feltet. Lille Bjørn løb direkte ud, kiggede lige på legetøjet, tog apporten og kom flot ind. Verdensklasse!!!
7. Så fremsending, først bare forbi legetøjet, så forbi en stol og endelig forbi stol med Susanne på. Det sidste blev lidt for svært, og vi måtte tættere på. Men jeg kunne også se på Lille Bjørns udløb, at han var træt. Det var virkelig træning, der krævede meget løbearbejde i dag.
8. Næseprøven gik da også galt. Han diskriminerer helt tydeligt ikke, når han er træt, så næste gang er det aftalt at vi igen slutter med næseprøve, men jeg varmer op med pinde uden fært, godbidder indimellem, og dermed igangsætning af diskriminering. Vi ser om det lykkes.
9. Til allersidst skulle jeg prøve et indkald, og det var ok, men hans tempo cirka 60 % af normalen. Han var virkelig træt.

Superdejlig træning, tak Susanne!

Træning, undervisning, prøver og guddommelig inspiration

Belønningen for en fantastisk træningsuge

Jeg har ikke skrevet blog siden lørdag og pludselig har jeg stof til fleref indlæg, som så bliver slået sammen og kortet ned tror jeg.

Lone Sommer på begynderbane

Mandag fortsatte rallyspecialholdet. Vi var lidt afbrudsramte, så der var ”kun” Lone og jeg, men vi fik da igen noget skøn træning sammen; fokus var på temposkift, først på en nem begynderbane som dog kun måtte gennemføres i løb og/eller langsom gang, derefter på en svær championbane … som næsten føltes nem efter begynderbanen.

Max gik som en drøn igen, han skulle lige lære at holde øje med mig i løb (ellers kolliderede vi!), og så gik det strålende. Den svære championbane gik fint, bl.a. et fint 2 spring bliv retur og bakke væk fra fører. Hvis jeg ikke på det bestemtes havde lovet mig selv og andre, at han skulle blive i ekspertklasse til efter DM, så havde jeg kastet mig ud i championklasse med ham nu.

Megan havde en del snus, men når jeg gjorde mig umage og hjalp med hånden kom der alligevel rigtigt godt flow og championbanen var bare superflot!

Tak til Lone for dejlige baner, god feedback og hyggeligt samvær.

Tirsdag stod den på LP hos Susanne, et lille luksushold på 3 deltagere. Forrige tirsdag mandag havde jeg skrevet på Facebook, at træningen havde været på det på det jævne med Lille Bjørn. Susanne mente ikke det var en rimelig beskrivelse, og det har hun bestemt ret i. Jeg fik bare fokuseret på de detaljer, der ikke fungerede.

Tirsdag kørte vi med klatten.

• Super fællessit
• Han rejste sig flere gange i fællesdæk (ok, han kan ikke lide det underlag) men blev på stedet og vi fortsatte.
• Det med ekstern bagudbelønning i stillingsskift begynder at virke!
• Den dirigerede apport var virkelig skarp, nu kan jeg tage apporten i hånden; men vi fortsætter med at det kun er 1 ud 4 hvor jeg tager den.
• Springapport, ditto flot med at holde apport
• Gode positioner.
• Perfekt indkald.
• Nogle flotte fremsendinger, hvor jeg nu har fokus på at han ikke forlader dækken når jeg vender anden gang (!!!)
• Og så arbejdede vi med tempo i ud- og indløb i næseprøven & fastholdelse.

 Samlet et ganske fortrinligt forløb. Tak Susanne!!!

Onsdagsbanerne

Onsdag havde mine to rallyhold igen glæde af mandagsbanerne. Det er lækkert at alle klør på med krum hals, også den svære championbane blev der arbejdet med, og naturligvis med de nødvendige ændringer af kriterier.

LP-holdet havde tre afbud, så de to der kom, fik hver på skift arbejdet med hele deres program. Det går flot fremad for dem begge.

I forbindelse med snakken efter LP-holdet kom vi til at tale om det at gå til prøve vs. at træne. Træningen er naturligvis en forudsætning for at gå til prøve, men det at træne er ikke nødvendigvis ensbetydende med at man går til prøve. Fuld respekt for det, men sådan har jeg det slet ikke.

Så da jeg i dag skrev med en anden om nogle rallyprøver, lod jeg mig friste til at gå ind på Hundeweb – farligt og dyrt! – og endte med at tilmelde mig et par rallyprøver.

Jeg har ved flere lejligheder skrevet om specialklubber, bl.a. her. Jeg er ikke længere medlem af specialklubber, ”kun” af DKK, men jeg støtter meget gerne specialklubber, der arrangerer noget, som jeg har lyst til at deltage i. Border Collie Klubben er det lysende eksempel, men i denne omgang er det Dansk Shetland Sheepdog Klub (9. maj) og Rhodesian Ridgeback Klubben (16. maj), som begge fik tilmeldinger fra Max og Megan til rallyprøver. Se min opdaterede kalender her.

Jeg benyttede anledningen til at oprette en folder i mit mailsystem. Ideen kom fra en kursist, som jeg skrev en meget positiv tilbagemelding til. Hun svarede, at hun havde gemt den i en folder, der hedder ”Kig her, når du er ked af det”; hun blev glad igen, når hun læste mails i den mappe.

Min folder hedder doping, for den mail, der ligger der, som den eneste lige nu, får hver gang mit hjerte til at banke lidt hurtigere og tårerne lidt frem. Det er ren doping.

I dag stod den først på selvtræning med Lille Bjørn. Det gik faktisk fantastisk. Fri ved fod, stillingsskift (stadig bagud belønning og vi sluttede med 5 skifter, hvor han holdt positionen), springapport, hvor han holdt apporten til sidst, flotte positioner, tre gode til supergode indkald, flotte fremsendinger og et par næseprøver med gode søg og korrekt optag. Det var svært at være utilfreds.

Max løber mod kegle (foto: Conni Hansen)

Derefter var det Max’ tur. Sammen med 5 andre rallynørder stillede vi forventningsfuldt til Johannas rally specialhold over 3 gange, 1½ time med masser af ny inspiration Jeg er ikke sikker på, at jeg har husket det hele, men jeg forsøger:

1. Challenge. Vi havde på forhånd fået en challenge, hvor vi skulle udføre skiltene sit, sit foran, bagom, venstre om uden håndtegn – fra venstre og højre. Max og jeg er på vej, men det kan blive meget bedre.
2. Vi blev delt op i grupper på tre, i hver gruppe skulle vi stå på række med cirka 3 meters mellerum. Hver fører havde sin hund ved siden og tre rallyskilte, som skulle holdes med begge hænder med bagsiden frem. Fører 1 skulle med hund gå mod fører 2, som skulle vise et skilt i sidste øjeblik, som fører 1 skulle udføre. Fører 1 skulle gå videre til fører 3, som viste et skilt, som fører 1 skulle udføre, hvorefter fører 1 stillede sig efter fører 3 og fører 2 gik turen. Så alle skulle holde fokus på hunden (både under udførelse og i pauser), på at udføre øvelser og på at præsentere skilte for de andre.
3. Vi skulle parvis arbejde med spejling. Fører 1 udførte øvelse, fører 2 skulle udføre den samme, fører 2 skulle udføre øvelse, fører 1 den samme.
4. Vi skulle arbejde med fremsending til kegle, hvor vi kunne øge sværhedsgraden ved at sende direkte mellem to spring.
5. Opstilling med 6 nemme skilte (1-6) og tre ekvipager der var klar. Johanna sagde fx venstre, Paul, Max, løb til skilt 3 og 4 og gå til skilt 6, og så skulle Max og jeg løbe/gå hen og udføre de pågældende skilte. Vi vidste ikke, hvornår vi kom på, så vi skulle bare holde fokus på hunden, så vi var klar, når vi blev råbt op.
6. En kort bane hvor man i ekspertversionen skulle lave tysker foran spring, fortsætte uden at springe, derefter bakke 3, bakke 2 og bakke 1 mod næste spring, og derefter fortsætte forbi det uden spring. I championudgaven var der skift foran første gang og skift bagved anden gang lige mod springet.
7. Så kom vi på stribe og skulle gå ved siden af hinanden – og når der blev fløjtet udføre cirkel om fører, sit-1 skridt stå-1 skridt sit-1 skridt dæk, cirkel, og bakke. Så blev det klappesignaler (1-2-3) der bestemte om vi skulle lade hunden skulle stå, sidde eller dække og til sidst kom der også fløjt mellem klappene.
8. Som afslutning en Individuel runde, hvor jeg valgte introduktion til elefant med uret med Max, hvor vi gik i gang med massiv lokning.

Der var naturligvis gode begrundelser for alle øvelserne, men sammenfattende her: Det er fantastisk konkurrencetræning. Der kan ikke skrives nye superlativer om Johannas undervisning (det bliver svært!), men jeg kan roligt sige, at hun oversteg mine høje forventninger. Jeg har virkelig fået guddommelig inspiration til både min egen træning og til undervisning.

Hjemme blev jeg superforkælet med kalvemørbrad med tilbehør og lækker vin.

Livet er godt.

Inkompatibilitet

Pjækkemad

 

Mens dette skrives, skulle jeg ifølge kalenderen være til selvtræning med Lille Bjørn efterfulgt af en træningstime hos Johanna med Lille Bjørn. Kirsten påstår (drillende?) at jeg pjækker, men det kalder jeg det naturligvis ikke selv. Jeg har ændret planerne, fordi jeg efter en lidt bøvlet hjemtur i regnvejr bare kunne mærke, at jeg ikke havde lyst til at tage af sted med hundene. De lå alle foran den buldrende brændeovn, så det bliver til en hjemmeaften i stedet.

Det synes jeg også er værd at tage med efter tre gode hundeaftener i træk.

Dette er mit hundeblogindlæg nr. 895. Hvis alt går vel passerer jeg blogindlæg nr. 1.000 i år. Men hvornår? Jeg har ikke nogen tidsplan for, hvornår der skal skrives blogindlæg, så det er ikke noget nogen – inkl. mig selv – kan regne sig frem til. Så dit bud, kære læser, er ligeså godt som mit. Send en mail til pl@lysh.dk med emnet Blog 1000, skriv dato og klokkeslæt for, hvornår du tror, jeg offentliggør mit hundeblogindlæg nr. 1.000. Og du er med i konkurrencen. Der er naturligvis præmier til de tre, som kommer nærmest. Deadline for besvarelse er 31. januar 2015.

Mandagsrally

I mandags var det rallyspecialtimen (som varer 1½ time). De mandagstimer tegner allerede nu til at blive den bedste rallytræning, jeg har gået til overhovedet. I mandags var vi Lone, Christina og mig selv, Christina havde planlagt banerne og temaet var at gå baner uden håndtegn.

Hvorfor, det behøver man jo ikke kunne?

Ja, der er noget med en Johanna challenge næste uge … Og så er det jo nyttigt ikke at være afhængig af både håndtegn og verbalt signal, for så har man noget ekstra at komme med til prøverne.

Jeg havde både Max og Megan med, og efter sidste uges triste Max var det en helt anden hund jeg havde med. Som Lone så sødt skrev senere på aftenen: ”Og hvor var det bare hjertens dejligt at se Max i dag. En helt anden hund! Til lykke!”

Selv en løbsk Kizz Me og en af og til gøende Tempo påvirkede ham ikke synderligt, dejligt. Megan var naturligvis også på, og da hun først var varmet op, og jeg havde fået nogle venlige påmindelser fra Lone & Christina om at være lidt mere på – så gik det også fantastisk.

Begynderbanen på 12 skilte blev gået rigtigt mange gange uden håndtegn – med hund på højre og venstre side, med hænder på ryggen eller over hopvedet. Smaddersjov træning.

Tirsdag var det Lille Bjørns tur på Susannes LP-hold. Det var træning på det jævne. Der var en masse pæne momenter – specielt indkald, fremsending, fri ved fod og afslutning med apport; han var også dejligt på.

Men der var også lidt usikkerhed, bl.a. lidt usikre positioner, noget rodet stillingsskift hvor bagudbelønningen helt tog fokus fra skiftene, og så tre gange forkert næseprøve til sidst, uden at søge ordentligt – så stoppede jeg.

Kirsten synes han var underligt stille til aften, og så pludselig gik det hele op i en højere enhed. Han var blevet trimmet – meget tiltrængt – og dét gør ham rigtigt træt (specielt negleklipningen til sidst). Så er han også en lille hund og går med snuden meget tæt på underlaget. Så samlet, næseprøver sidst til træning efter sådan en dag var måske lige lidt for udfordrende … Det var helt tydeligt at han ikke diskriminerede.

Onsdagsrally

I går havde mine to rallyhold stort set en kopi af mandagens baner og der blev taget godt imod udfordringerne. Specielt på ekspert/championholdet var der et par, der gik banerne ualmindeligt fantastisk uden håndtegn, men med kropskommandoer :-)

Men det bliver der jo ikke trukket for i rally.

I dag stod den så på … øh pjækning.

Belønningen var en dejlig tærte og et glas rødvin, hvilket jo sådan set er forkert – forstærkning af uønsket adfærd?! – men sådan ser jeg det altså ikke.

Hvad er det for en overskrift? Inkompatibilitet … Ifølge Den store danske betyder kompatibel: forenelig; som kan fungere sammen med noget andet; det modsatte af inkompatibel (uforenelig).

Jeg hører ikke ordet så tit, selvom det er udbredt i IT-verdenen, men jeg hørte det i mandags i menneskesammenhæng, hvor en person talte om to andre og sagde: "De er simpelthen inkompatible".

Jeg kender begge de to andre og tænkte, at det var da et godt og præcist udtryk. En anden måde at sige dårlig kemi, de passer ikke sammen eller hvordan man nu kan udtrykke det, når nogen ikke spiller sammen.

Den bedste hundetræning, jeg kan komme i tanker om, er den, hvor træningen går godt, men samtidig at den eller de personer, jeg har trænet sammen med, og jeg er kompatible – vi passer sammen. Årets træning har allerede bragt flere (2+) af sådanne træninger: Kurset med Lea og mandags rallytræningen. Dér er pjækning bestemt ikke en option :-)