fredag den 30. august 2019

Keep It Simple

En stor forhindring for en lille hund (foto: Anita)

Anita og jeg havde en træningsaftale i Benløse i dag. Dvs. træning og træning, det handlede mest om at Otto skulle møde Anita, Django og Osseau 😊

Gevaldig hyggeligt og meget spændende at se, hvordan de to gamle hunde agerede i forhold til Otto, jeg tror Osseau sagtens kunne lære at synes rigtigt godt om ham!

Stram line :-) (foto: Anita)

Jeg trænede lidt rally med Max før Anita kom. Da Anita kom var Otto i centrum, og vi fik trænet med papkasse, spin og setup. Anita & Osseau gik deres fantastiske HTM-seniornummer, det bliver altså skarpere og skarpere! Og til sidst trænede jeg igen lidt rally med Max, og Anita og jeg fik diskuteret skæve positioner og andre nørdede detaljer.

Vi fik også talt lidt om kommende prøver og planerne med Otto. Ejerskiftet blev registreret i går, og i dag blev han tilmeldt sin første prøve, sandkasseklassen på Samsø til oktober.

Der sker så meget dag for dag, og det er bare vildt hyggeligt, og jeg husker at nyde det maksimalt.

torsdag den 29. august 2019

Rutinerne bliver finpudset og masser af rally

Otto faldt i søvn oven på min fod og sin elskede rotte :-)

Der er mange ting jeg har fortrængt om det at have hvalp, men hold da op hvor er det fantastisk skønt 😊

Jeg har for længe siden lovet at holde kurser lørdag og søndag, og dem gennemfører jeg naturligvis, men jeg ville meget hellere være hjemme hos Otto!

Fantastisk onsdag morgen

Der er så mange skønne situationer med en hvalp i huset, og jeg prøver at nyde det mest muligt, for det varer så frygtelig kort tid …

I går gik jeg for første gang aftentur med alle tre hunde, en herlig tur i det skønneste vejr, ned til badebroen, hilste på forskellige folk, en enkelt med border terrier, som skulle kramme Otto, og han sugede bare indtryk til sig.

Morgentur torsdag

Det har været meget lummert, og ikke særligt spændende træningsvejr, men jeg har haft nogle korte træningssessioner med Otto, og vi har fået trænet at tilbyde adfærd ved en kasse, spin, touch og setup med fine fremskridt.

Jeg har fået flere spørgsmål om planerne med Otto, og det ærlige svar er, at det vil vise sig, afhængig af hvordan han udvikler sig. Jeg har skrevet, at jeg vil tilmelde ham sandkasseklasse på Samsø, og det er det eneste jeg har planlagt konkret. Jeg har kigget på nogle rallyprøver, som Max skal tilmeldes, og hvor Otto har nået alderen, hvor han ville kunne deltage, men jeg lader mig ikke rive med!

Perfekt sted at sove!

I weekenden skal jeg holde introduktionskurser i rally for Schæferhundeklubben dels i Randers, dels i Vallensbæk.

Det er noget jeg har set frem til, fordi jeg har fået oplyst at Schæferhundeklubben vil satse seriøst på at tilbyde Rally til sine medlemmer, og det vil jeg bestemt gerne være med til at understøtte.

Man kan roligt sige, at det er et emne der ligger mit hjerte nær 😊 Kurset minder temmelig meget om dag 1 og lidt dag 4 af rallyinstruktøruddannelsen, og det har jeg det ret godt med.

Luksusmad torsdag aften

På planlægningssiden er der kommet styr på bl.a. tidsplan og katalog for DKK Ballerup-prøverne 21.-22. september og støtteprøverne for DM i HTM/FS 28. september.

Og langt om længe har jeg fået styr på første udgave af drejebogen til NM i rally. Der er masser af detaljer, der skal være styr på, og det tror jeg der er ved at være …

Endelig har vi kunnet annoncere datoerne for både Årets Hund i rally 2020, 14 prøver i alt og finale 10. oktober i Hangar 17, samt datoerne for kvalifikationsprøverne til rallylandsholdet 2020, i alt 8.

Jeg kan roligt sige, at jeg glæder mig vildt meget over den fantastiske udvikling i rallysporten.

tirsdag den 27. august 2019

Nose Work x 2 og masser af rally


Ferien er desværre slut – jeg kunne virkelig godt bruge noget mere 😊

De nye morgenritualer bliver indarbejdet og det indebærer bl.a. en kortere morgentur i afstand, men ikke i tid. Jeg går med alle tre hunde, og det har været et syn for guder at se mig jonglere med to flexliner og en almindelig line og tre hunde, der vil afsted i hver deres tempo.


Vi når ikke til badebroen, men vi har været heldige med vejret, så i stedet er de to første morgenfotos blevet af solopgangen, og det er bestemt ikke så tosset.

Heldigvis er træningen også kommet godt i gang igen.

Lille Bjørn startede i går på Meretes Nose Work hold, som han gik på for snart længe siden. Jeg behøvede ikke bekymre mig for, om han var blevet lidt rusten, for det var han bestemt ikke. Til gengæld skulle jeg mindes om hans hurtige markeringer og så kig op på mig, helt anderledes end Max’ markeringer, men ligeså usvigeligt sikre.


Vi startede med et beholdersøg, hvor jeg fik lavet en begynderfejl, han søgte boks 1-3 i første række og skråede så over mod 4. boks i anden række, hvor jeg gerne ville have han gjorde første række færdig først … Nå, men Lille Bjørn havde naturligvis fået fært af den rigtige, og jeg skulle naturligvis ikke have blandet mig.


Derefter lavede vi en stribe forskellige udesøg, og selvom Lille Bjørn ikke er den store fan af varme, gjorde han det supergodt. Det blev også til et flot køretøjssøg.

Merete synes bestemt jeg skal melde ham til en officiel prøve, og det har jeg også meget lyst til!

Jeg nåede hjem til noget hurtig aftensmad og derefter gik jeg i drivhuset med Max og Otto, og havde to timers telefonmøde i NKUs rallyudvalg, hvor vi drøftede en masse detaljer vedrørende bedømmelser, og talte om forløbet frem til og afviklingen af det nordiske mesterskab, som forhåbentlig er vel afsluttet om præcis to måneder.

I dag var det Max’ tur til at komme til Nose Work. Han startede med at blive luftet, vi fandt en kegle, og trænede lidt rally :-)

Til Nose Work varmede jeg ham op med 3 udesøg med henholdsvis 1, 1 og 2 kilder, og han var superskarp.


Hos Merete startede vi med beholdersøget, 2 kilder og forstyrrelsesdufte, og der var jeg igen slap. Han snusede lidt før start, og jeg fik ikke ordentlig kontakt med ham, før han selv gik i gang med ”søget”, og resultat blev en noget lallet omgang, hvor han gik lige over en beholder med fært uden at reagere, og hvor han trådte på beholdere (det plejer han aldrig at gøre) og lavede en mærkelig markering, som jeg godkendte, men ikke var korrekt. Nå, vi kom efter det og han fik markeret de to rette beholdere fint.


Derefter var vi med Merete på et Nose Work 1-2 udesøg med 5 kilder. Max lavede sit speciale, gik igennem hele området som efter et spor, og da jeg så vendte ham, kom næsen i gang og han arbejdede eksemplarisk med flere ikke helt nemme søg.




Jeg kørte hjem med samme gode følelse, som efter træningen i går. To seje hunde, som arbejder fantastisk med deres næser, og som jeg elsker at træne med. Kan man forlange mere???

Min kalender de kommende par måneder er spækket med aktiviteter, ikke mindst med rally. Der er introduktionskurser i rally, der er flere dommeropgaver, der er en Nose Work prøve og flere rallyprøver, DKK-arrangementet i Ballerup, en weekend på Samsø, der er NM i rally, der er FCI rallymøde, der er finale i Årets Hund i rally. Og alt sammen inden for mindre end 2½ måned.

Masser af gode oplevelser i vente og masser af opgaver, der skal løses. Det bliver skønt og bestemt ikke kedeligt 😉

søndag den 25. august 2019

Treogtyvende feriedag: Om at nyde livet



Treogtyve feriedage, det er ikke så tosset! I dag er jeg kommet til den sidste, og det blev også en dejlig en af slagsen.

Indrømmet, jeg var træt efter den lange dag i Langeskov, og vi var enige om, at dagen var til ikke at tage nogen steder hen.

Jeg arbejdede med fordring af hundene, vi har nu styr på, hvordan det skal fungere, når tre hunde skal have mad samtidig to gange om dagen, og Otto en ekstra gang midt på dagen.


Morgenturen blev med alle tre hunde, og i en kort udgave, for Lille Bjørn hænger, Otto vil undersøge alt, og Max vil gerne have der sker noget mere …

Vi fik morgenbrød i haven, og Kirsten fortalte hvordan en stor laurbærkirsebær trængte til at blive ordnet, og så gik vi i gang med at save en masse grene af, og det kom i bilen og røg på Miljøcenter Greve.

Jeg fik ryddet – meget tiltrængt! – op i noget af garagen, så der kom styr på en masse hundeting, herunder på foder – ikke mindst i relation til i morgen, når hverdagen starter – og der blev sorteret en masse fra.


Vi har hygget med hundene, specielt med Otto, og er du vimmer, hvor er det fantastisk at opleve en hvalp, der sprudler af livsglæde og energi. Jeg er blevet ret forelsket i ham!!!

Jeg har på trods af et lidt afslappet forhold til mad og drikke kun taget et kilo på i ferien, men det plus noget mere skal helt sikkert væk igen. Men det er ikke noget at forstyrre sidste feriedag med.

Så en lækker 1747 Red Ale fra DagmarBryggeriet blev nydt med allerstørste fornøjelse – den er en del af en gave, hvilket øgede fornøjelsen yderligere.


Vi fik en fantastisk champagne fra Hubert Paulet.


Og det skønneste aftensmåltid.

Det har været en skøn ferie, med masser af dejlige oplevelser. Det bedste af det hele er naturligvis, at Otto er blevet en del af familien. Men en vidunderlig ferie med svenskerne på Bornholm er også tikket ind på kontoen. En masse skønne måltider. DM i rally.

Det at være til, at jeg og mine nærmeste er sunde og raske, der er meget at være taknemmelig for og glæde sig over.

***

Og nu til noget helt andet. Som jeg skrev i et kort blogindlæg i går, var jeg til DM i rally i går i Birkende.

Jeg var med, fordi Lille Bjørn og Max var kvalificerede i juniorklasse med Mathilde som fører.

Men hvis de ikke var, var jeg kommet alligevel. Det er der mindst to gode grunde til.

Den ene er, at DKKs Rallyudvalg, som jeg er formand for, i henhold til sit kommissorium skal ”Stå som overordnede ansvarlige i forhold til afvikling af DM”. Så ville selv synes det var meget underligt ikke at være tilstede.

Den anden grund er, at jeg brænder for rally, og ikke at være med til DM er bare ikke en option …

Jeg nævnte i går, at jeg havde set alle championbanerne, 20 i indledende runde, og 10 i finalen. Jeg dømte også med fra sidelinjen, helt uofficielt.

I dag gjorde jeg regnskabet op. Jeg havde 9 ud af 10 finaledeltagere ”rigtigt”, og sådan set også nr. 10, for Poul og Rosa havde fået to 10’ere, som jeg ikke havde mulighed for at se. Så jeg mener, at det er de 10 rigtige ekvipager, der kom i finalen.

Med nogle ganske få afvigelser havde mine bedømmelser også resulteret i samme placering af de 10 ekvipager i finalen.

Det kan ikke bruges til noget, udover at jeg har en god mavefornemmelse af, at det er de rigtige ekvipager, der er placeret på præmiepodiet i championklasse, og det betyder noget for mig 😉 ***

Der er lige et ekstra perspektiv på min deltagelse i går. DM 2019 er det sidste, der arrangeres af en DKK Kreds, fra 2020 er det DKK, og dermed Rallyudvalget, der har ansvaret.

Så jeg har gjort masser af notater, om ting vi skal være opmærksomme til næste DM. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så kan vi i DKK godt tillade os at få præstationsangst.

For DM 2019 var exceptionelt flot og velarrangeret. Kreds 3 har præsteret det mest fantastiske DM, som det bliver virkelig svært at overgå.

Jeg kan love, at DM næste år, bliver gennemført noget hurtigere, for en del af konceptet er, at Rally og LP holdes hver sin dag, i forbindelse med Hund i Fokus.

Det er bestemt ikke ment som en kritik, men det er åbenlyst at tiden er løbet fra fælles DM for LP og rally, og en umanerligt lang præmieoverrækkelse. Jeg talte med flere rallyfolk, som undrede sig over at de to DM blev afholdt samlet. Der er kun at sige, at det er af historiske årsager.

Jeg glæder mig allerede til at skulle være med til at arrangere DM i rally 2020m at skulle dømme DM for første gang, sammen med Anita Jakobsson, Annette Dalgaard og Ditte Wolsted.

Min udsigt, mens jeg skriver blog

lørdag den 24. august 2019

Toogtyvende feriedag: DM i rally

Mathilde, Max og Lille Bjørn samt overdådige præmier!

Det har været en lang dag til DM i rally. Christina og jeg kørte herfra ca. 6:40, og var hjemme næsten 14 timer senere. Der kommer et ganske kort indlæg, mere følger de næste dage 😊

Det var et superflot arrangement DKK Kreds 3 havde stablet på benene. Vi følte os velkomne fra starten med Hans Tausensgade som flagallé, masser af hjælpsomme parkeringsvagter, dejligt areal og gode anvisninger osv. En festlig indmarch, hvor vi gik igennem byen efter Odense Pigegarde.

Jeg oplevede en masse dejligt i løbet af dagen, men vil her nævne fire ting i prioriteret orden.

For det første gik Mathilde med både Lille Bjørn og Max i juniorklasse. Jeg fik desværre ikke set første banegennemgang med Lille Bjørn, det gik vist ikke helt godt, men de bestod. Max’ første bane var superflot, der var en ærgerlig 10’er, men ellers ikke nogen fejl.

I finalen gik Lille Bjørn fantastisk, der var en ommer, og så var ellers intet at komme efter, så vidt jeg kunne se. Max var lidt fraværende i finalen, og der var 4 ommere plus det løse.

Lille Bjørn endte med 169 point i alt, Max med 173 point, og det rakte til en flot 5.og 4. plads ved DM, en forbedring på 2 placeringer i forhold til 2018, hvor de blev henholdsvis nr. 7 og 6.

Jeg er rævestolt 😊 Tak Mathilde, fordi du går med mine hunde og gør det så fantastisk!

Der var overdådige præmier!

Christina og Tempo

For det andet fulgtes jeg med Christina og Tempo, de regerende Danmarksmestre, og de gik en superflot kvalifikationsprøve (mine point: 97), og kom finalen.

I finalen var der en ærgerlig førerfejl, som kostede 10 point, men ellers kun en ommer, så vidt jeg kunne bedømme.

Det var oplagt, at Christina ikke kunne genvinde mesterskabet, men jeg vurderede at de lå til en 3.-4. plads.

Jeg havde heldigvis ret, Christina og Tempo endte på 3. pladsen, og da de vandt sidste år og blev nr. 2 i 2016, er de nu første ekvipage i championklasse, der har stået på alle tre podiepladser.

Superflot og meget velfortjent!

Michelle og Kira

For det tredje, fik jeg set alle championbanerne i dag, 30 i alt, og der var rigtigt mange flotte præstationer.

Dagens ubetinget flotteste banegennemgang var Michelle Pedersen og Kiras (japansk spids) i finalen hos Helle Gadeberg. Det var vidunderligt at opleve. De to arbejdede perfekt sammen, og jeg tror alle i den gruppe jeg sad i, holdt vejret og håbede, det ville holde hele vejen.

De fortjente 100 point og jeg tror de fik det! At de vandt DM med samlet 196 point, var dermed ikke den store overraskelse, og med den finalerunde var der heller ikke så meget at diskutere. Jeg er så glad for at jeg fik oplevet det fra første parket.

Signe og Sitka

For det fjerde. Signe og Sitka gik to superflotte baner – og ja, nogle øvfejl – men pointene rakte til en superflot 7. plads. Det var jo ikke helt uventet. Men måden, det skete på, Signe er højgravid, hun har termin i dag, og ingen normale mennesker ville gå til prøve, den dag de har termin.

Men der er enkelte hundefolk, der er hinsides det normale, og hurra for det 😉

Her stopper jeg for i dag.

Tillykke til alle deltagere, dommere og arrangører for et mindeværdigt DM.

fredag den 23. august 2019

Enogtyvende feriedag: Dagen før DM

Max lærer Otto at plukke æbler


Hvor vild kan man blive med en hund? Jeg synes jeg er mere vild med Otto, end jeg har været med tidligere hunde, men det er nok fordi jeg ikke er så god til at huske, hvordan jeg havde med de tidligere hvalpe 😊

Morgenritualerne, er ved at være på plads, han er kvik og lærenem, jeg kan sidde i lang tid og bare kigge på ham, hvad enten han leger, sover, eller noget tredje.


I dag gik jeg for første gang morgentur med alle tre hunde. Den blev meget kortere end normalt, men meget hyggelig, og vi fik hilst på tre hunde uden problemer.


Kirsten og jeg gik morgentur sammen.

Vi var i Irma og handle.

Kirsten gik tur med Lille Bjørn.

Jeg gik tur med Max.

Jeg har pakket bilen til i morgen, hvor Christina og Tempo kommer 6:30 og vi sammen kører til DM i rally.


Jeg har nydt en dejlig øl.


Kirsten og jeg nød et fantastisk glas champagne.


Vi fik et dejligt aftensmåltid.

Jeg fik skrevet et blogindlæg Om at deltage i DM i rally, en næsten-kopi af et to år gammelt indlæg, men ikke mindre rigtigt i dag.

Lige lidt fakta om DM og mine hunde, fordi jeg ikke kan lade være 😊

Jeg har været til DM hvert år siden 2011. Det er blevet til i alt 17 prøver, 8 med Megan, 6 med Max og 3 med Lille Bjørn. Sidste år var Mathilde oppe med Lille Bjørn og Max to gange hver. Så i år når mine hunde forhåbentlig op på DM-prøve nr. 25.

Jeg glæder mig til en fantastisk dag til DM!

Om at deltage i DM i rally


DM 2016 (foto: Carsten Andersen)

Den 13. juli 2017 skrev jeg et indlæg med præcis samme titel: Om at deltage i DM i rally.

Jeg har tilladt mig at genbruge mit eget indlæg, med nogle ganske få justeringer :-)

Blogindlæg dedikeret dem, der skal til DM for første gang, men andre må gerne læse med :-)

I år skal jeg deltage i DM i Rally og LP for niende gang og endnu en gang glæder jeg mig ret meget.

Selv folk, der ikke helt kan forholde sig til det, når jeg fortæller, at jeg skal til HTM i Hangar 17 eller til rally i Vejen eller til Nose Work i Slagelse kan forholde sig til, at jeg skal til DM i Langeskov på Fyn. DM, for de tyve bedste i klassen, med to hunde, det er da stort!

De første syv år skulle jeg selv op. I år er det ligesom sidste år Mathilde der skal op med Lille Bjørn og Max i juniorklasse.

Det er den enkelte kreds der står for DM og herfra skal lyde en kæmpetak til DKK Kreds 3, ikke mindst Brigitte Bresson, som påtager sin den kæmpeopgave det er, at arrangere DM. Der er mange ringe i gang samtidig, der er mange deltagere, der er mange der er kvalificerede med mange hunde, og alle uden undtagelse, skal gerne have en fantastisk oplevelse ved hver eneste banegennemgang.

Normalt overnatter jeg i nærheden dagen i forvejen, simpelthen for ikke at skulle vildt tidligt op, og det betyder så også at jeg kan komme i god tid og stille telt op og bare være klar til dagen. I år bliver en undtagelse, fordi Langeskov for mig er ret tæt på.

2015 (foto: Lonni Prirsching)

Der er tradition for en indmarch, hvor man går sammen med dem, fra sin egen kreds. Det giver ofte en hyggelig snak om grænsen mellem Kreds 1 og Kreds 2. Nogle har hundene med, det har jeg aldrig haft. I 2016 brød Kreds 8 traditionen på en måde, som ingen, der var med, nogensinde glemmer, idet Bettine Nordsejl holdt en fantastisk tale med temaet ”Hunden der startede det hele”, du kan læse uddrag her  - og jeg får altså stadig tårer i øjnene og gåsehud, når jeg læser det.

Efter indmarchen starter selve prøverne. Rally gennemføres i tre ringe, med tre dommere.

2014 (foto: Iben Marianne Krarup Pedersen)

Der er tradition for, at dommerne har tænkt lidt drilske/svære momenter ind i banerne, de skal gerne være i den vanskelige ende, for det er altså pr. definition toppen af poppen i Danmark i hver klasse, og der skal være udfordringer, som kan skille de bedste fra de næstbedste. For ikke at give mulighed for at regne resultaterne ud på forhånd, er det aftalt at dommerne ikke giver feedback, men kun oplyser om deltagerne har fået 10’ere og om de er IB’et – altså gjort noget, så de er blevet IB’et, de kan godt være IB’et på point, og det skal dommeren ikke oplyse (og de har måske ikke engang selv talt fradragene sammen).

Spændingen er stor, for alle klasser skal være gennemført, og alle resultaterne regnet ud og dobbelttjekket, før et af dagens meget spændende øjeblikke kommer: annonceringen af de 10 hunde pr. klasse, der kommer i finalen. Efter den annoncering kan man enten slappe helt af, eller begynde at tænke på, at man skal op én gang til.

I finalen dømmer dommerne klasser, som de ikke dømte i den indledede runde, og med samme regler om feedback.

Derefter er det bare at vente på at alle ringe (inkl. LP) er færdigdømt og alle resultater er gjort op og dobbelttjekket.

2013 (foto: Charlotte Lia)

Hvis man har tid, er der masser af LP og rally at opleve, min egen erfaring er, at jeg sjældent når at se meget andet end min egen ring, som plejer at være championringen, men i år også bliver juniorringen. For jeg kender næste alle, der skal op, og følger spændt med. Og der er altså en del i de andre klasser, jeg også gerne vil følge …

Præmieoverrækkelsen er et kapitel for sig. På den ene side har det være en lang dag, og folk vil gerne hjem. På den anden side er det DM og de fleste vælger heldigvis at blive under hele præmieoverrækkelsen, selvom de selv er blandt de første der bliver kaldt op. Der er tradition for at overrække præmierne på skift mellem klasserne i hver af disciplinerne, fx LP1, rally begynder, LP2, osv. Klapsalver til alle og stigende spænding indeni, for dem, der stadig ikke er blevet kaldt op, og til det næsten allersidste kan håbe på at komme på en af de eftertragtede podiepladser, for ikke at tale om stå øverst som Danmarksmester 2019 i disciplinen.

2012

I Rally har jeg altid oplevet det, som vi også oplever til konkurrencer til ”hverdag”: man jubler og ærgrer sig med hinanden, man glæder sig over flot førerarbejde, også når det er de værste konkurrenter, der stråler, og man ærgrer sig over dumme fejl eller hunde/førere, som ikke kan håndtere al hurlumhejet på dagen.

Jeg har aldrig oplevet at tage fra et DM uden at være glad. Jeg har været træt, jeg kunne ønske mig at ting måske var gået anderledes, men i sidste ende har jeg forhåbentlig vundet, ved at have nået de præstationsmål, jeg havde sat for mig selv – jeg har nogle meget præcise forventninger til min egen indsats, som jeg vil holde mig selv oppe imod. Hvor langt det rækker på en skala fra 1 til 20 har jeg ingen anelse om, for alle de andre deltagere går også ind og gør det, så godt de kan. Hvis man spurgte hver enkelt af os på forhånd, om vi på en god dag kunne komme i finalen, ville de fleste formentlig svare ja. Men der er altså kun 10 der kan komme i finalen, så selv om vi alle gør det rigtigt godt, så er der 10, der bliver sorteret fra. Og sådan er det bare.

2011 (Foto: Martin Hasager)

Men DM er noget særligt. Da jeg første gang deltog med Lille Bjørn, det var i Vamdrup i 2014, endte vi som nr. 20 i ekspertklasse. Og tro mig, jeg var ikke mindre stolt af vores præstation af den grund. Jeg var smadderstolt af, at vi kom til DM, og det var skønt at være linet op til præmieoverrækkelsen.

Der er DM i morgen, så det er er på høje tid at ønske alle pøj pøj, og notere to ”konklusioner”
  • Husk at respektere det kæmpearbejde der ligger i at arrangere DM. Der vil både før og under DM opstå fejl, tag det med et smil, gør opmærksom på det, og det bliver rettet. Og husk at rose, når der bliver gjort noget godt, det er der masser af muligheder for at opleve.
  • Husk, at den eneste, der er ansvarlig for, hvordan det går for dig og din(e) hund(e) til DM er DIG SELV. Vind, vejr, omgivelser, parkeringsforhold, konkurrenter, dommere, ringplacering osv. må du acceptere, som de er. Men i sidste ende vil din hund fortælle dig, hvordan du har trænet den. Det gør mine hver eneste gang. Nogen gange med et ”Far, hvor hjalp du mig godt i dag!”, men ofte med et ”Far, du gav mig altså et forkert signal ved skilt xx, så det er din egen skyld jeg gjorde noget andet, end der stod på skiltet …”. Og det har jeg altså lært: Hundene har altid ret!
En ting er sikkert: Langt de fleste bliver bidt af DM, og vil træne og konkurrere for at komme igen. Jeg er bestemt ingen undtagelse: jeg håber bestemt også at komme til DM i 2020.

torsdag den 22. august 2019

Tyvende feriedag: Fitness og Foundation

Spændende underlag (foto: Amanda)

Igen en stille og rolig feriedag.


En skøn morgentur med Lille Bjørn og Max.

Morgenhygge med alle tre hunde, mens Kirsten gik sin morgentur.

Så til Køge og have enetime hos Tina, et godt program, hvor der virkelig blev knoklet igennem, det trængte jeg til 😊

Kirsten gik tur med Lille Bjørn, og jeg spiste frokost med Max og Otto.


Da Kirsten kom hjem, gik Max og jeg ud til Strandengene og retur.



Ren afslapning i haven med sovende hunde alle vegne.

Lidt over 17 gik turen til Ringsted med Otto, vi skulle have vores første time på Johannas Foundation hold.

Megan var med som voksen se Megan som hvalp.

Max var med som hvalp se Første skoledag.

Så Otto fortsætter en stolt tradition 😊


Vi kom i god tid, og da Otto er rigtig god til at køre i bil – han falder hurtigt i søvn – fik han sovet lidt ekstra, inden vi steg ud.

Træningsstedet kender jeg godt, men det gør Otto selvfølgelig ikke, så der var mange indtryk at forholde sig til. Startende med larmende biler og lastbiler på Køgevejen, den indimellem mørke sti til træningspladsen, toget tæt på, osv. osv.

Foto: Amanda

Vi skulle også hilse på Amanda og Dumle, Otto var klart mere begejstret for Dumle end omvendt 😉

Foto: Amanda

Foto: Amanda

Foto: Amanda

Dagens øvelser var hage-target/face, spin (hund dreje 180 grader foran fører og ende med mås mod fører), set-up (P9) samt en valgfri håndteringsøvelse.

Hvad laver du egentlig? (foto: Amanda)

De to første kom vi godt i gang med, selvom der var en masse andre ting der skulle håndteres før, under og efter. Set-up fik vi taget hul på, men Ottos fokus var på alt muligt andet også, naturligvis.

Jeg er meget tilfreds med en hyggelig første træningstime, fint fokus fra Otto indimellem, god haleføring hele vejen og nogle gode øvelser at arbejde videre med til om 13 dage. Den første træningsplan er klar til at blive udarbejdet!

Amanda fik taget en del fotos, jeg har valgt nogle ud til dette indlæg.

Efter timen skulle Amanda og jeg tale sammen, Otto peb i buret i bilen, indtil jeg lukkede døren på bilen, så lagde han sig til at sove. Både den lille time, Amanda og jeg talte sammen, og hele vejen hjem.

Til gengæld har han været ganske frisk her til aften!