Skønne dage ❤️

Mathilde og Max

Det har været nogle skønne dage.

Ærligt talt, så har jeg ikke andet end skønne dage!

Hver dag glæder jeg mig over at det går fremad med genoptræningen, at jeg kan mere og mere, og kan begynde at være aktiv igen – med måde og forsigtighed naturligvis. Jeg ved ikke, hvad der betyder mest, men jeg tror nok, at det er alle de fantastiske hilsner jeg får, om at det er dejligt at se mig igen, at jeg går med ret ryg, at det er tydeligt at jeg har det godt – nogle bruger ligefrem udtrykket, at jeg stråler!!! Det gør jeg indeni, og hvis det kan ses så gør det bare endnu mere fantastisk.

I fredags havde jeg den tredje konsultation hos fysioterapeuten, og fik en stribe skønne øvelser til styrkelse af venstre ben, fik trænet i TRX, fik lavet lunges (tænkt at kunne glæde sig over det!) og følte mig rigtigt ovenpå!

Max søger, far sidder

Kirsten og jeg fik lavet ugens to NW-søg med hundene i Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge, tema påskeæg, og en fører der gjorde noget andet end han plejede (jeg sad). To fede søg og de blev godkendt indenfor et par timer. Jeg markerede også min sidste dag som formand for Rallyudvalget ved at skrive en tak til de andre i udvalget.

Lørdag skulle jeg være sekretær ved de sidste to kvalifikationsprøver til rallylandsholdet 2023.

Først og fremmest blev jeg mindet om – da jeg stod op - hvor længe siden det er jeg har haft mulighed for at træne seriøst – jeg var vildt øm forskellige steder, specielt i venstre lår, det har virkelig været god træning om fredagen 😉

 

Banegennemgang set fra sekretærbordet

Landsholdsudtagelsen var superluksus. Jeg blev virkelig passet på, og jeg fik en luksusplacering på første parket til banen. Jeg har aldrig set så meget rally fra så god en position, undtagen når jeg skulle dømme. Det var MEGET mere afslappet i lørdags, jeg skulle bare nyde det, og registrere resultaterne.

En spændende gave :-)

Inden sidste præmieoverrækkelse hold Helle Gadeberg en dejlig tale for mig, og jeg fik en meget spændende gave fra Rallyudvalget, med syv specialøl, som jeg ikke kender – perfekt valg!!!

Søndag gik turen til Ølstykke, hvor Mathilde skulle gå juniorklasse med Max. Det var også en virkelig afslappet dag, jeg skulle ikke gøre andet end at hygge, filme nogle prøver, nyde en masse flot førerarbejde, og naturligvis først og fremmest lige sørge for at Max og Mathilde fik lejlighed til at lære hinanden at kende igen.

Jeg havde ikke forestillet mig at det ville været noget problem, og det var det selvfølgelig heller ikke. Det er næsten 2½ år siden de har gået sammen, men den gode kemi var der med det samme. De gik en blændende bane, som jeg fulgte skjult bag et telt, og fik 95 point.

Det var så fedt at opleve, jeg havde det så dejligt indeni da jeg så dem gå, der er så meget ro på og et fantastisk flow på en ganske lang bane med masser af fri ved fod og to passager med højrehandling. De skal op igen 11. juni, og hvis alt går vel kvalificerer de sig til DM 2023 i juniorklasse.

Lidt af udvalget hos Iskutteren

Om eftermiddagen tog vi til Præstø og endte med is fra Iskutteren på Præstø Havn.

 

Otto var meget i centrum ❤️

I dag gik turen til svenskerne, for lidt forsinket at fejre Christians fødselsdag i tirsdags. Vores lille dreng er blevet 42 år, og vi havde en meget hyggelig eftermiddag hos dem, bl.a. med to hundelufteture. Vi har to ret trætte hunde med hjem 😉

Årets hund i rally 2020

 

(Alle videoer og fotos er taget af Mette, tusind tak!)

Jeg havde i dag fornøjelsen at være en del af finalerne i Årets Hund i rally i DKK. Som arrangør, dommer og deltager. Jeg vil her fokusere kort på mine egne hundes resultater 😊

Opvarmning

Max og jeg var oppe i championklasse. En skøn bane designet af Susann. Vi har virkelig fået styr på opvarmningen Max og jeg, og gik en bane som føltes godt helt ind i hjertet. Amanda roste mig specielt for en flot ommer i 321, jeg kom næsten til at grine, da Max satte sig i ståen, for jeg tog en vejrtræningspause på det forkerte tidspunkt, og det var da ikke smart. Vi endte med 90 point som gennemsnit af Susann og Amandas bedømmelser, det rakte til nr. 12 ud af 14 på dagen og samlet nr. 12 til Årets Hund. 

Skøn opvarmning med Otto

Otto var oppe i begynderklasse. En lækker og hurtig bane designet af Amanda. Otto var ret uimponeret af omgivelserne, så efter vores sædvanlige fine opvarmning var han klar til at gå en flot bane. Den føltes lige så godt i hjertet som prøven med Max. Otto var glad og logrende og vi gik det måske bedste til en prøve nogensinde (vi debuterede 1. august). Vi fik 96 point, det blev til nr. 8 ud af 10 på dagen og samlet nr. 6 til Årets Hund.

   

Endelig skulle Mathilde gå med Max i juniorklasse. Jeg så hele prøven fra sekretærbordet, og det var SÅ flot! 97,5 point og nr. 1 ud af 3 på dagen og samlet nr. 2 til Årets Hund. Det var det optimale resultat af dagens prøve, og Mathilde var meget stolt. Du er en stjerne Mathilde!!! 

Præmieoverrækkelse i juniorklasse

Jeg kunne ikke have ønsket mig mere af dagen! Tre superflotte banegennemgange, jeg havde de helt rigtige følelser med begge hunde, og de fik også pæne resultater alle sammen. Fed dag i Feldballe 😉

Life's Full O' Consequence

Paul, Otto, Max og Mathilde, to førere og to hunde klar til tre gange Årets Hund :-) (foto: Mette)

Jeg var til fjerde behandling hos min osteopat Trine i tirsdags og fik stor ros. Siden den første behandling 15. september har jeg gjort gode fremskridt, og jeg er ved at gå ”normalt” igen. Trine sagde, at jeg kunne takke mig selv; fremskridtene er resultatet af, at jeg udfører de øvelser, som hun har givet mig – en kombination af smidighedsøvelser og styrketræning af mine ankler – og anvender de teknikker, jeg har fået til at strække ud i løbet af dagen.

Det synes jeg er helt naturligt, jeg ved ikke hvordan jeg ellers skulle få det bedre, men det er åbenbart ikke det normale; faktisk spurgte Trine, om hun ikke kunne få mig til at holde foredrag om, hvordan jeg gjorde, fordi mange kunne lære af det. Jeg lappede rosen i mig 😊

Træningen bliver mere specifik, når mine hofter er blevet røntgenfotograferet og analyseret.

At erkende, at der er noget, der ikke er, som det skal være, og gøre noget ved det, hvis det er muligt … det synes jeg bestemt er normalt.

Jeg kom til at tænke på indikationen af diabetes 2 i december 2018 og den umiddelbart følgende livsstilsomlægning med bl.a. fokus på kost og fitness-træning (beskrevet i denne blog).

Jeg kom også til at tænke på Nedsmeltning i april 2015 og beslutningen om at anvende Anja som coach og den dramatiske udvikling den afstedkom.

Fælles for alle tre situationer er, at der ikke var eller er quick fixes: En pille, en hurtig behandling, nogle simple træningstricks. Coaching-forløbet har været langt og fortsætter, det er fundamentale mentale ændringer. Livsstilsomlægning, det ligger i ordet, at det er en større ændring. Træningen i forhold til artrosen (slidgigten) er ikke et overgangsfænomen, det er noget jeg skal blive ved med.

Alle tre dele er drevet af min motivation: jeg vil være en ordentlig hundefører, jeg vil ikke have diabetes 2, jeg vil gerne gå ordentligt.

Da jeg også kun er et menneske, begår jeg fejl, ”snyder” lidt, falder ind imellem tilbage til gamle vaner, men det vedvarende, lange seje træk, det snyder jeg ikke med.

Jeg havde en hundetræningsaftale i går med Liv; det endte med at blive 1½-times coaching/motivationssamtale i stedet for. Det var ideelt timet og jeg blev udfordret en del på mine delvist negative tanker. Igen blev jeg mindet om lidt glemte guldkorn fra Lanny Bassham: Fokusér på de 99 gange, det er gået godt, ikke den ene gang, hvor det gik mindre godt.

Vi kom uundgåeligt ind på Årets Hund, som finder sted på lørdag, og jeg fik sat de helt rigtige ord på mine mål for dagen.

Tusind tak Liv, for at være klar præcis da jeg havde brug for det.

Apropos Årets Hund så har der naturligvis været trænet lidt 😉

 

Mathilde skal op med Max, og de træner jo ikke til daglig, så i mandags og i eftermiddags havde vi arrangeret lidt. I mandags var det Anitas finalebane fra DM i år, og i dag Amandas bane fra 9. februar 2019. Sidstnævnte var lidt udfordrende, da jeg skulle gøre den klar, det var jo før de nye skilte, så der måtte lige rodes lidt for at samle den rigtigt.

Træningen gik fantastisk! Mathilde og Max var som altid hurtigt på bølgelængde, og i takt med at de blev varmet op gik det bedre og bedre. De er helt klar til Årets Hund.

Otto og jeg kunne jo passende træne præcis de samme baner. Otto er superfrisk og glad og jeg skal være virkelig fokuseret for at få hans opmærksomhed. Men vi kan få det til at virke, og den eneste bane vi gik i dag var vidunderlig, se den ovenfor. Vidunderlig = se hans fokus!!!

Endnu en skøn rallyweekend

Det har igen igen været en weekend i rallyens tegn.

Lørdag havde Amanda og jeg et dommerelevkursus for seks personer, som forhåbentlig ender med at blive autoriserede DKK rallydommere. En spændende dag med masser af gode diskussioner om ale mulige aspekter af dommergerningen. Om eftermiddagen var der træning af bedømmelse og at give feedback, idet fem inviterede ekvipager skulle gå tre forskellige baner og bedømmes som til en prøve.

Søndag stod den på rallyprøver i Roskilde, hvor Pernille Thelin og Gitte Fischer havde stablet et imponerende arrangement på benene, til støtte for HMC. At prøverne talte som kvalifikation til Årets Hund gjorde dem ekstra attraktive.

Jeg skulle dømme ekspertklasse og havde designet en bane med kun et enkelt stationært skilt, ud fra et håb om, at den ville være hurtig at gå i det meget varme vejr.

Top-3 og dommer i ekspertklasse

Der var mange flotte præstationer, men helt klart også mange hunde og førere, der var meget påvirket af varmen. Det er bestemt ikke hverdagskost at 10 ud af 19 bliver IB’et i ekspertklasse.

Max skulle op i championklasse med mig og i juniorklasse med Mathilde og jeg skulle op med Otto i begynderklasse.

Max var første startende i championklasse, og vi gik en rigtig fin bane. Max var en anelse træg i starten, men jeg skal love for at der kom fut i ham. Vi havde en ærgerlig 13’er på sideskift om kegle, og derudover kun 2 3’ere og 1 1’er. Jeg havde en virkelig fin følelse, fik flot feedback af Conni og var meget tilfreds. 80 point rakte til en 12.v.

Juniorerne

Juniorklassen havde to starter, Mathilde startede som nr. 2 med Max, og de gik fint. De to første skilte var med sit foran, hvor Max vist havde sine tanker et andet sted, så de måtte laves om, og bakningen måtte også laves om, men derudover var det meget fint, og med 87 point blev det til en 1.v. og 15 point til Årets Hund. Flot arbejde af Mathilde igen igen 😊

Otto skulle op som nr. 6 af 17 i begynderklasse. Han gik i snus lige i opvarmningsområdet, det skal jeg have arbejdet meget mere med, så vi ikke får de ufokuserede starter. Det første skilt: sit foran-hund kort ved ind og sidde, blev noget rod, og vi mistede 4x1 i processen. Derudover gik det fint, der var lidt stram line og en skæv position tror jeg, og vi endte med 92 point. Det rakte til en 5.v. på dagen.

Charlotte var igen på pletten og filmede os, tak for det!

Tre starter og to pæne resultater og et rigtigt flot resultat, jeg var meget tilfreds med dagen!

Hunden var slidte og det var jeg også, det havde været en lang og varm dag.

Mathilde og Max

Mathilde og Max varmer op (foto: Mette)

I sidste uge aftalte Mette og jeg, at mødes i eftermiddag til rallytræning ved Mosede Fort. I mandags blev stedet ændret til idrætspladsen ved Osted Skole. Baggrunden var, at Mathilde og Max fik mulighed for at deltage i juniorklasse ved en rallyprøve på søndag i Løserup, og så skulle de naturligvis træne inden. Den eneste gang de har været oppe i år, var 8. februar.

En meget lang og svær bane ...

Jeg havde forberedt en svær begynderbane … svær er nok en underdrivelse: banen var på 19 skilte og var megasvær.

Så er vi klar :-) (foto:Mette)

Vi lavede normal banegennemgang, hvor jeg brugte ”mine” kommandoer, Mathilde gik banen nogle gange og fik afklaret nogle kommandoer – jeg har nogle ulogiske til synkronvendinger. Så varmede hun Max op, helt som var det en prøve, og så gik de banen. Det gik fantastisk godt, masser af positivt at sige om det. Vi fik talt om fejlene/misforståelserne, og så gik de banen igen, endnu flottere.

Max kom i bilen og Mathilde varmede Eddie op, mens jeg trænede lidt med Otto, og han fik gået det meste af banen med masser af belønninger (der var et par øvelser, der blev sprunget over). Vi havde det virkelig sjovt 😊

Efter at Mathilde havde gået med Eddie blev det til yderligere en runde med Max, og det var den allerflotteste af dem alle. Mathilde og Max er helt klar til søndag. Det er selvfølgelig godt.

Men det allerbedste er, at de fra de genså hinanden, bare var så klar til at arbejde sammen. Det var tre fejende flotte og glade banegennemgange, med en logrende Max hele vejen igennem – de passer så godt sammen, de to 💓

Når det bliver magisk

I dag var Max og jeg til Sydkystens Hundeskoles traditionelle februar-prøver i Herringløse Agilitycenter.

Jeg kørte hjemmefra kl. 7 med Max, Otto ville rigtigt gerne have været med 😉

Anita og Amanda var dommere, Charlotte og Mette sekretærer, Charlotte prøveleder, og Connie madmor, tidtager og alt muligt andet.

Det var en dejlig dag … Der skete så meget positivt, og jeg fik opfyldt alle mine succeskriterier og mere til.

Første bane var hos Anita. En meget fin bane, som passede os rigtigt godt.

Max gik i snus på et tidspunkt, så vi måtte lave en øvelse om, men ellers var han godt fokuseret. Anita roste min måde at rose på, som helt tydeligt virkede godt på Max. Vi fik 92 point og blev nr. 5 ud af 13.

Anden bane var hos Amanda. En bane med meget færre sitter end Anitas, og også en dejlig bane.

Der var en signalfejl fra min side ved springvandet, som vi måtte lave om, og ellers 4 x 1. Det blev til 93 point og nr. 6 ud af 12. Alt det jeg havde planlagt fungerede som det skulle, og jeg har givet mig selv mange skulderklap for to fede prøver.

Da jeg var færdig med mine prøver, tog jeg over som prøveleder, og det var en taknemmelig opgave i dag. Desuden hentede jeg dommersedler i Anitas ring, og fik dermed anledning til at se en del prøver i øvet klasse og begynderklasse. Det var ikke ubetinget positivt, og Anita fik virkelig anledning til at træne positiv feedback, hvor der ikke var så oplagte muligheder for at rose … men det klarede hun naturligvis eminent!

Jeg fik også lejlighed til at se Mathilde gå øvet klasse med Boogie hos Amanda. Boogie var, for at sige det direkte, træls, og forlod ringen ret hurtigt og Mathilde var ked af det.

Heldigvis var der mulighed for at hjælpe til, at det blev en okay dag.

Mathilde blev tilbudt at gå op i juniorklasse med Max og gå en øvet bane til sidst med Boogie, og heldigvis sagde hun ja tak til begge tilbud.

Mathilde fik en banegennemgang og varmede op med Max, og vi fik talt om, hvordan jeg udfører synkron højre, og et par andre øvelser. Mathilde har gået med Max 33 gange, så de kender hinanden godt, men de har ikke været oppe siden Årets Hund finalen 9.11. og der var nogle ”nye” skilte på banen.

Mathilde og Max og dagens bane … de gik magisk ❤❤❤

Jeg har ALDRIG oplevet noget lignende!!

De gik ind i et hæsblæsende tempo, Max var 100 % på, og helt ærligt: Det var den smukkeste rallyprøve jeg nogensinde har oplevet. Der er ingen tvivl om at Mathilde og Max har noget sammen, han elsker at gå med hende, og de gik, så jeg fik hjertebanken og tårer i øjnene. Mathilde græd af glæde og Anita og jeg var også ret berørte, det var en FED FED prøve.

100 point fik de, Mathilde og Max er bare de sejeste i verden ❤❤❤

Jeg har ikke helt opfattet det endnu, så jeg stopper her!

Når det hele spiller

Jeg har slet ikke taget billeder i dag, så derfor bruger jeg dette fra 22. september 2018, hvor Mathilde var oppe med Max, Boogie og Lille Bjørn i juniorklasse.

Jeg har været til to virkelig skønne træningstimer i dag.

Den første var kl. 16-17 i hallen i Gadstrup med Mathilde og Mette. Vi har aftalt tre træningstimer inden finalen til Årets Hund, så Mathilde kan få arbejdet med Max og Lille Bjørn.

Jeg havde lavet en supersvær bane til i dag, 15 skilte heraf 7 stationære med i alt 14 sitter, og nogle svære kombinationer.

Vi gennemførte som en rigtig prøve: Jeg lavede banegennemgang, Mathilde havde banen i 10 minutter og så gik hun banen først med Max, så én gang til med Max (for at spare tid på bytning af hunde) og så en gang med Lille Bjørn.

Først bane med Max var rigtig flot. Der var lidt snus, der var en uønsket sit i en 270 grader til venstre og en ommer i bakning. Jeg gav feedback, Mette supplerede og vi talte alle tre om nogle bittesmå justeringer, som Mathilde kunne prøve.

Så i næste runde med Max kom der lidt mere tempo, der kom lidt flere kommandoer og der kom lidt mere ros. Jeg hoppede af begejstring flere gange under banegennemgangen, for hold da op hvor var det bare flot!!! 100 point og det allerflotteste jeg nogensinde har set Mathilde og Max gå. Det er virkelig sejt at kunne lave sådanne justeringer uden videre, virkelig imponerende førerarbejde af Mathilde.

Så skulle Lille Bjørn varmes op, og der var lidt mere at kæmpe med. Jeg skulle vise, hvordan jeg fik ham til at stå, og det kunne jeg ikke …

Mathilde varmede ham systematik op, og så gik de i gang. Det var som sagt en supersvær bane, og jeg vidste Lille Bjørn ville hade de mange sitter, men det gik supergodt. Den første del var suverænt flot: Sin foran venstre plads, slalom, tyskervending, venstre spiral, snur rundt, stå, venstre omkring – ikke en finger at sætte på det. Skilt 8 Sit dæk gå rundt om, Lille Bjørn blev ikke liggende. 270 grader til venstre, bakke (yes!!!) og højre rundt var fint. 12. skilt sit gå rundt om, han blev ikke siddende. Sit foran bagom rundt ok. Og så kom sit foran, 1-2-3 skridt bagud og Sit 1-2-3 skridt sit, en hadeafslutning for Lille Bjørn. Der var lidt kludder i starten af begge øvelser, men ellers flot udført.

Jeg var vildt imponeret af Mathilde og sagde direkte til hende, at jeg ikke kunne have gået banen så flot selv.

Vi valgte kun at lade Lille Bjørn gå én bane, og i stedet arbejdede Mathilde med at han skulle holde sin position (sit, dæk gå rundt om), og med at han satte sig direkte – og det kom der hurtigt styr på med input fra Mette.

Det var meget opløftende at se begge hunde performe eminent efter at have trænet lidt med Mathilde – det er så tydeligt, at de begge elsker at gå med hende, og det er vist gensidigt 😊

Turen gik hurtigt hjem, Lille Bjørn og Max skulle skiftes ud med Otto, som skulle til Foundation runde 4 i Ringsted.

Den time gik også helt forrygende!

Vi startede med introduktion til to nye øvelser: Hund gå rund om fører, og hund gå rundt om stok. Vi kom rigtigt godt i gang med dem, og jeg fik kommando på den første, og vi er tæt på med den anden.

Jeg var hele vores repertoire af øvelser igennem: Face (kan sagtens holde tre sekunder), spin (har vi helt klart ikke trænet ret meget), setup (flot, fik input til belønningsposition), elefant (4 gange kom han efter lidt afventen 360 grader rundt, jeg skal have gjort belønning mere variabel), slalom (er der godt flow i), bukke (kan også holdes tre sekunder), kegle (godt på vej). Det er første gang jeg har arbejdet intensivt med alle øvelserne, til daglig er det ganske korte pas med 2-3 forskellige øvelser. Det var lækkert at se, hvor godt de alle er kommet i gang, og hvordan Otto arbejder intensivt for at forstå, hvad jeg ønsker, og gøre det. Virkelig fed træning!!!!

I dag har jeg i øvrigt givet mig selv en belønning. Jeg trænger i den grad til en weekend, hvor jeg bare kan tage af sted og slappe af, og det blev til en tur til Bornholm den 30. november og 1. december med Max. Vi er tilmeldt to rallyprøver, og ellers står den på drengehygge. Jeg har fundet en lækker lejlighed i Svaneke, og booket bord på Vinøst lørdag aften.

Endnu en dejlig dag

Otto er så klar, foran min begynderbane

Jeg var inviteret til at dømme rallyprøver hos Dansk Collie Klub ved Rishøj Idrætscenter i dag, og det blev en fantastisk dag. Der var rigtigt meget flot førerarbejde og det var en fornøjelse at dømme.

Jeg bliver altså nødt til at fremhæve Liv og Mia. Det er er skønt, som de har kastet sig over rally, og de spreder den skønneste og gladeste stemning med deres sprudlende humør, uanset hvordan det går.

I dag kastede de bl.a. glans over øvet klasse.

Mia og Molly debuterede i klassen og gik blændende. Molly satte ikke en pote forkert, men Mia fik desværre overset en sit i næstsidste skilt, og det kostede 10 point, så de endte med 90 point. Det affødt et forslag til et nyt skilt, se ovenfor 😉

Liv og Choice gik også fantastisk, og der var kun en enkelt lille detalje at trække for, så de endte med 99 point.

Mathilde og Boogie var også oppe, og de gik meget rutineret en ikke helt nem bane, og fik også 99 point.

Der var 11 i klassen, og de 6 fik IB, det var bestemt både et udfordrende areal og en udfordrende bane.

Liv og Choice vandt, Mathilde og Boogie blev nr. 2.

I championklasse var der 8 deltagere, og en relativt svær bane, med bl.a. en krævende afslutning. Feltet var tæt, med 2 IB og de 6 beståede havde fra 81-89 point. Poul og Rosa vandt meget fortjent, og sørme om ikke Amanda og Dumle blev nr. 2 med 85 point, efter en usædvanlig flot og disciplineret banegennemgang. Meget, meget flot arbejde af Amanda og Dumle.

Dumle og Osseau

I seniorklasse var der kun en enkelt deltager, Amanda og Osseau, de gik superflot, og der var kun to ommere at trække for. 94 point, og tæt på den første pind. Det er en fornøjelse at se samarbejdet mellem de to funkle.

Kirsten skulle til Sverige til Leahs fødselsdag, så vi havde aftalt at jeg tog Otto med, og fik arrangeret noget luftning i løbet af dagen.

Det var et reelt ikke-problem. Maria og Christian (Mathildes forældre) gik med ham om formiddagen, og jeg kunne forstå på deres tilbagemelding, at jeg vaf heldig at de ikke beholdt ham 😊

Mia og Otto

Det samme sagde Liv og Mia, som luftede ham om eftermiddagen, og socialiserede ham på sand og kunstgræs.

Jeg fik også gået med ham fra morgenstunden, efter at have stillet begynderbanen op, og han fik hilst på en mange dejlige hunde og mennesker, og fik en masse supergode oplevelser.

Til aften var der dømt luksushygge, med noget så klassisk som en bøf med tilbehør. Inden fik vi champagne, og til bøffen en vidunderlig Pinot Noir fra Anthill Farms.

Det har virkelig været en dejlig dag.

I morgen står den på rally i Ølstykke. Max er tilmeldt i championklasse, og Otto får lov at komme med.

Enogtyvende feriedag: Dagen før DM

Max lærer Otto at plukke æbler

Hvor vild kan man blive med en hund? Jeg synes jeg er mere vild med Otto, end jeg har været med tidligere hunde, men det er nok fordi jeg ikke er så god til at huske, hvordan jeg havde med de tidligere hvalpe 😊

Morgenritualerne, er ved at være på plads, han er kvik og lærenem, jeg kan sidde i lang tid og bare kigge på ham, hvad enten han leger, sover, eller noget tredje.

I dag gik jeg for første gang morgentur med alle tre hunde. Den blev meget kortere end normalt, men meget hyggelig, og vi fik hilst på tre hunde uden problemer.

Kirsten og jeg gik morgentur sammen.

Vi var i Irma og handle.

Kirsten gik tur med Lille Bjørn.

Jeg gik tur med Max.

Jeg har pakket bilen til i morgen, hvor Christina og Tempo kommer 6:30 og vi sammen kører til DM i rally.

Jeg har nydt en dejlig øl.

Kirsten og jeg nød et fantastisk glas champagne.

Vi fik et dejligt aftensmåltid.

Jeg fik skrevet et blogindlæg Om at deltage i DM i rally, en næsten-kopi af et to år gammelt indlæg, men ikke mindre rigtigt i dag.

Lige lidt fakta om DM og mine hunde, fordi jeg ikke kan lade være 😊

Jeg har været til DM hvert år siden 2011. Det er blevet til i alt 17 prøver, 8 med Megan, 6 med Max og 3 med Lille Bjørn. Sidste år var Mathilde oppe med Lille Bjørn og Max to gange hver. Så i år når mine hunde forhåbentlig op på DM-prøve nr. 25.

Jeg glæder mig til en fantastisk dag til DM!

Nose Work træning – og DM 😊

To DM-klare hunde og deres heppekor :-) (foto:Grafiko.dk)

Dagens Nose Work træning var i den mindre gode ende af skalaen. Der var en løbsk tæve på holdet, man kan diskutere hvor udtalt det var, men det var overvældende for Max, og han var ikke i nærheden af sit normale jeg. Vi har arbejdet meget med løbske tæver, men jeg har ikke i nyere tid oplevet ham så påvirket …

Der var ikke andet at gøre end at sænke kriterierne gevaldigt!

Det var tydeligt, at Max’ normale gode, afsøgende arbejde var tæt på ikkeeksisterende, først da han var tæt op ad en kilde begyndte han virkelig at arbejde.

Når det er sagt, så gjorde han det rigtigt godt, og specielt et langt søg i de halvbueformede bede foran rådhuset var jeg meget tilfreds med. Vi gik hjem med en ok følelse 😊

I dag kom de sidste resultater, der tæller til DM i rally og jeg fik gjort kvalifikationslisten færdig. DKK Kreds 3 har arbejdet hurtigt og sendt invitationerne ud i eftermiddags, flot arbejde.

Jeg har fået to, en til hver af hundene, og de blev straks videresendt til Mette, for det er naturligvis Mathildes invitationer i juniorklasse med Lille Bjørn og Max, for andet år i træk. Superflot af Mathilde.

Der er kun 8 i klassen, op til 10 kommer i finalen, og der meget sjældent, der diskes i rally, så de skulle være ret sikre på en finaleplads begge to, det bliver i så fald DM-prøve nr. 24 og 25 med mine hunde, heraf 8 med Mathilde som fører!

Jeg kvalificerede mig ikke selv til DM med Max. 180 point rakte til en 38. plads ud af 51 ekvipager med to kvalificerende resultater. 192 skulle der bruges for at komme med som nr. 20. 195½ i gennemsnit til hundene i top 20, det er et fantastisk højt niveau.

Jeg glæder mig naturligvis til at være med og heppe, og måske også lære noget. For næste år bliver jeg selv, som en del af Rallyudvalget, ansvarlig for DM.

Jubilæer, debuter og andet nørderi

Tillykke til Bettina med en fantastisk præstation!

 

Dag 2 i Vejen blev også en dejlig dag.

Vi mødte tidligt og Max fin sin anden morgentur.

Max gik tre fine prøver.

Vinderne i nordisk klasse 23. juni

Vi startede med Nordisk klasse, hvor Amanda skulle dømme i alt 18 ekvipager. Max og jeg var på som nr. 1, fordi jeg bagefter skulle være sekretær i klassen. Han var lidt ufokuseret i starten, så vi mistede første skilt skift side foran. Jeg var meget ufokuseret ved en venstrevendingsskilt som vi mistede. Og så var der en dobbeltsit ved bakke 1, bakke 2 skridt, som jeg ikke opdagede og i øvrigt ikke kunne have gjort noget ved. 63 point endte vi med, det rakte til en 13. plads.

Stillingen i nordisk klasse efter 4 af 6 prøver

Niveauet er vokset betragteligt i Nordisk klasse, og der er nu i alt 16 ekvipager med kvalifikationspoint.

Juniorklasse 23. juni, 4 superdygtige førere

Mens jeg var sekretær var Mathilde oppe med Max i juniorklasse. De gik ret fint fik jeg at vide og de fik fine 93 point, som rakte til en 3. plads og en forbedring af pointene til Årets Hund. Superflot af Mathilde. Det var 45. gang hun var oppe med en af mine hunde, og i dag fik hun den 25. roset! Først på eftermiddagen nåede vi til championklassen, hvor jeg skulle op med Max. Det var vores officielle championklasseprøve nr. 100 (DM og Årets Hund ikke medregnet), og samtidig vores debut hos Irene Petersen.

Jeg var meget tilfreds med Max’ indsats! Han smuttede før vi gik i ringen, og var MEGET tæt på et område med jordbier, så jeg fik kaldt lidt hektisk på ham, og han kom heldigvis. Vi havde en lidt tøvende start, men ellers gik det ok pænt uden at være prangende. Den sidste halvdel fik vi gang i noget af det gode flow, og ingen tvivl om at Max ydede sit bedste, men han var træt – og med al mulig grund efter to hårde dage. Vi endte med 2 x 3, 6 x 1 og 2 i helhed, 86 point rakte til en 11. plads ud af 20 champions.

Og altså lige præcis uden for top 10, som tæller til Årets Hund. Vi har været til 8 af de hidtidige 9 kvalifikationsprøver og opnået følgende placeringer (nyeste først): 11, 7, 13, 12, 13, 17, 12 og 16. Vi mangler altså pt. den sidste skarphed så vi kan være med i toppen. 100 prøver i championklasse, det er ikke så lidt, men vi mangler lidt i at nå Megans 116 😉 Vi havde indtil i går haft 13 forskellige dommere, Majken i går var nr. 14 og Irene i dag nr. 15. Det var to gode oplevelser.

To meget forskellige baner, Majkens med en lidt højere sværhedsgrad på nogle punkter – fx mad som forstyrrelse, dobbeltspring mod madforstyrrelse, fremsending til kegle med fristelse på den anden side af keglen og cirkel om fører mod spring. Man kan diskutere om det er rimeligt at bruge en nyåbnet dåse hundemad som fristelse i 25 graders varme, og det blev det bestemt også!, men det var dommerens valg.

Irenes bane var mere ”traditionel”, men med et rigtigt godt flow (ligesom Majkens!), og med gode udfordringer, bl.a. med en del af de samme øvelser som i nordisk klasse i går, på højre side.

Jeg var på som nr. 5 i championklasse og fulgte resten af konkurrencen ved siden af Stine, som var tidtager. Der var rigtigt meget flot førerarbejde, og stjernerne over alle i dag var Bettina og Galaxy – jeg holdt vejret den sidste halvdel af banen og ønskede det bare ville fortsætte, og det gjorde det!!! De vandt med 99 point og det var bare så flot, at jeg blev helt blød indeni.

Bettina sendte fotoet øverst, taget da jeg lykønskede hende 😊.

Vi var færdige og havde pakket sammen lidt over 14:30, jeg skulle lige sige farvel og efterhyggesnakke, lufte Max lidt og så gik turen hjem og vi var i Solrød lidt i 17:00.

Jeg startede med en Svaneke Brown Ale, meget velfortjent synes jeg! Derefter blev bilen ryddet, for at vi i morgen tidlig kan pakke til ferien.

En dejlig weekend på Bornholm

Præmieoverrækkelse championklasse lørdag

Jeg har haft en virkelig dejlig weekend på Bornholm. Jeg opfattede det selv, som det foreløbige højdepunkt af træningen ikke af Lille Bjørn, ikke af Max, men den sværeste af dem alle sammen: mig selv!

Det er kun 6 uger siden jeg havde en fantastisk dag To strålende prøver med Max – nu Rally Super Champion, jeg omtalte det som ”Dagen i dag var den mest fantastiske jeg har oplevet som hundefører.”

Men der skete noget den dag, som i mit hoved fyldte ret meget. Jeg nævnte det i blogindlægget dengang ”Der var en enkelte lille ting jeg ærgrede mig over, men det var uden Max, så det betød kun noget indeni mig …”.

Men det fyldte og jeg blev mindet om det flere gange, og derfor var det helt klart noget, jeg skulle arbejde med inden turen gik til Bornholm. Og det blev der i den grad. Bl.a. skrev jeg Rallymanifestet, som forhåbentlig mange har haft glæde af at læse, men i bund og grund var min måde at holde mig selv op på nogle løfter, jeg havde givet mig selv.

Hvordan gik det så?

Jeg starter med mine to Facebook-opslag, og så kan jeg jo supplere dem 😊

”Dag 1 i Hønsehuset. Mit fokus var 1. Rette stemning. 2. Smil. 3. Næste moment. Det lykkedes og jeg har en usædvanligt god følelse indeni, fordi jeg kunne mærke at jeg gjorde det, jeg havde lovet mig selv og støttede Max fint. Han var ikke helt tryg ved hallen, og det kostede lidt - vi fik 86 point og blev nr. 16 ud af 18(!). Sjældent har jeg følt så meget ægte glæde over et pointmæssigt ikke prangende resultat - men feedbacken fra både dommer (Anita Jakobsson) og tilskuere (især Conni Hansen og Birgit Dahlgren) om hvor tydeligt det var, at jeg støttede Max godt og ikke blev irriteret på noget tidspunkt, den betød alt!

Mathilde var oppe i juniorklasse med først Max. Han synes sit foran skulle forbedres med en twist, og da der var tre af dem endte det med IB.

Til gengæld var Mathilde og Lille Bjørn stjerner og fik 98 point 😀 De blev nr. 2 ud af 6.

Som ekstra bonus fortalte Christina Ulrich Pedersen at han var meget mere smidig i ryggen end tidligere, og det er jo dejligt at høre.”

”Dag 2 i Hønsehuset. Juniorklasse. Mathilde og Max 83 point og 5. vinder. Mathilde og Lille Bjørn 87 point og 4. vinder. Championklasse. Max 92 point og 12. vinder af 16. Igen super god følelse men benhård konkurrence i klassen, Det skulle mindst 94 point til at komme i top 10 til Årets Hund.

Status juniorklasse: både Max og Lille Bjørn skulle være sikre på at komme til DM, og Lille Bjørn til Årets Hund. Max' og mit samarbejde udvikler sig fantastisk og vi arbejder støt videre.

Tak til DKK Kreds 8 alias Ditte Wolsted og Kimmie Wolsted for superarrangement. Tak til dommerne Anita Jakobsson og Amanda Haue Jakobsson for fede baner, god feedback og superhyggeligt selskab og tak til alle andre, der var en del af en skøn rallyweekend 😀”

Nå, vil læserne måske tænke, hvordan kan sådan en weekend matche en weekend, hvor Max og jeg vandt to championklasser, fik to supercerter og blev DKRSCH???

Det kunne den, fordi jeg kunne mærke at jeg gjorde det rigtigt hele weekenden. Nogle eksempler:

• Max’ i championklasse lørdag hos Anita. Han var bestemt ikke helt glad ved hallen. Jeg bevarede roen hele vejen, og det havde Paul < 100 % ikke gjort. Anita roste for det i sin feedback, og Conni og Birgit gjorde det i den grad bagefter. Man kan sige meget om mig, men mit kropssprog er meget let at læse, så jeg kan ikke snyde hverken Max eller andre: Hvis jeg ser glad ud, så ER jeg glad, og det var jeg!
• Jeg smilede ÆGTE under præmieoverrækkelsen, da jeg blev kaldt op som nr. 3 af 18, og der er helt bevidst at fotoet fra oven er præcis fra den præmieoverrækkelse. Jeg var glad for mine 86 point, som altså rakte til en 16. plads.
• Amanda, Anita, Christina og jeg spiste en dejlig middag på Griffen Spa Hotel lørdag aften, og jeg kunne helt ærligt fortælle dem, at jeg havde en bedre følelse indeni end den 9. februar, fordi jeg ikke havde begået nogen fejl. Jeg havde været 100 % tro mod mine løfter overfor mig selv og overfor andre.
• Max i championklasse søndag hos Amanda. Han startede med at løbe ud til tidtageren, men kom tilbage da jeg kaldte; da vi kom til skilt 4, det stationære skift side foran, skete der et eller andet da han kom fra højre til venstre og jeg måtte lave øvelsen om. Jeg fik ham på plads på højre side, trak vejret dybt, og smilede til Max og mig selv, og så gik vi videre. Vi mistede 2 point på resten af banen. Præcis dér var jeg Paul, som allerbedst. Under feedbacken smilede jeg til Amanda – som jeg jo også træner hos - og spurgte om jeg havde smilet rigtigt. Og hun sagde, at det var tydeligt, at jeg netop ved skilt 4 var lige ved at blive irriteret, men havde gjort, som jeg lige har beskrevet, og at det var præcis det, der havde gjort prøven til en succes.
• Under præmieoverrækkelsen blev vi kaldt op som nr. 5 ud af 16, en 12. plads, ikke point til Årets Hund. Lige dér, kunne jeg mærke lidt ærgrelse. Den forsvandt et øjeblik efter, da Pernille, som blev nr. 11, fortalte, at hun var blevet nr. 11 begge dage. Tja, sådan er gamet. Niveauet er vildt højt i championklassen, og der er bare ikke råd til 3’ere, hvis man vil ende i toppen.

Så ingen diskussion: Det var en dejlig weekend, og jeg levede op til alle mine mål. Det er meget, meget tilfredsstillende, og jeg har bare fået endnu mere blod på tanden, til at fortsætte arbejdet med mig selv og Max.

Mere NM –en masse om 2018 og lidt om 2019

 

I weekenden har der været NM i HTM og FS i Helsinki. Jeg besluttede at se det hele denne gang, så lørdag stod den på 11 HTM- og 13 FS-programmer og i dag 6 HTM- og 7-FS-programmer i den individuelle finale.

Jeg håber ikke Lonnis og mine kommentarer i går på Messenger bliver offentliggjort, for vi var ret bramfrie i vores kommentarer til de enkelte programmer, det er sjovt at iagttage og ”dømme med”.

Det er svært at indvende noget mod kvalifikationerne til finalerne i dag, Anja og Queeny og Johanna og Soda var naturligvis oplagte, men jeg havde håbet på lidt mere dansk islæt. Men hold da op et højt niveau, ikke mindst i FS, så er der ikke råd til ikke at yde ret tæt på toppen af sin kapacitet.

Vi var vist rigtigt mange, der følte så meget med Liv, som bestemt ikke var enig med Mango, om hvad de skulle i ringen, men Liv var cool og fik så meget respekt. De skal nok komme igen, og den dag det hele fungerer for dem, bliver det ikke sjovt at konkurrere mod dem 😊

I dag havde jeg min debut som dommer, og man kan jo ligeså godt gøre det i stor skala ved et NM. Jeg dømte simpelthen med, og mine karakterer var da ikke helt ved siden af de officielle!

HVIS mine bedømmelser havde været de tællede i stedet for de officielle, ville rækkefølgen i HTM være uændret, i FS ville 1 og 2, 3 og 4 samt 5 og 6 have byttet plads.

Anja og Queeny nr. 2 og Johanna og Soda nr. 6, fuldstændig som jeg ville have dømt. Men det er altså noget ganske særligt at se netop de to stjerneekvipager stråle på den store scene: magi, showmanship, samhørighed og star quality, for at nævne nogle ord, der falder mig ind. Det var vidunderligt at opleve dem.

Jeg kunne ikke have brugt to formiddage på en bedre måde.

Som bonus fik jeg noteret en masse idéer til NM i rally og jeg fik idéer til Max’ FS-program.

* * *

Hvad har gjort 2018 til et særligt år? Jeg kunne snyde og bladre i mine hidtil 282 blogindlæg fra i år. Det orkede jeg ikke. Hvis jeg ikke kan pege det særlige ud, uden at kigge i noterne, så er det nok ikke vigtigt nok. Så her kommer det frit fra hjertet, og uden links eller andet 😊

Det allervigtigste var naturligvis at Kirsten og jeg blev bedsteforældre for tredje gang. Leah bliver 3 måneder i morgen, hun stortrives, ligesom Leo på 2½ år og Frasse på 4½ år. Vi glæder os til at fejre danske jul med hele familien på torsdag.

Arbejdsmæssigt vil jeg huske året for lidt godt, og lidt skidt, mest at jeg måtte søge professionel hjælp pga. mistanke om stress, hvilket også er blevet bekræftet, men heldigvis taget tidligt i opløbet. Jeg gider ikke slutte mit arbejdsliv med at blive stresset. Pt. har psykolog og læge været involveret, og en kontrolblodprøve får jeg resultatet i morgen – men der er mistanke om diabetes 2. Det gider jeg altså heller ikke, så jeg er allerede gået ind i en fase, hvor jeg tænker meget mere over hvad jeg spiser og drikker, og får motioneret meget mere, hvad Max synes er ganske fint! I morgen starter jeg hos fitness coach, for jeg vil gerne i bedre form og tabe mig, jeg vil helt enkelt gøre mere for forhåbentlig at leve længere og bedre. Jeg vil altså godt opleve mine børnebørn, når de vokser op og bliver voksne.

Rallymæssigt (i DKK regi) vil 2018 skille sig ud på mange måder. Den sørgelige først. Vi mistede Pia Hansen-Schwartz alt for tidligt pga. kræft, det er så sørgeligt og så aktuelt, at jeg stadig ikke bryder mig om at tænke på det og skrive om det, men hun ville om nogen have sagt – at vi skulle tænke fremad! Rallyudvalget måtte også tage afsked med Johanna, men heldigvis bare fordi hun har for travlt, og må prioritere – et problem, som ikke er ukendt. På den positive side har bevirket at rallyudvalget er blevet forynget med Amanda og Karina, og det er pragtfuldt med to unge mennesker, der brænder for rally, og forstår at holde den gamle formand til ilden på en konstruktiv måde 😉

Der har i 2018 i konstruktivt samarbejde med DcH været arbejdet på nye skilte i et skilteudvalg, og i januar offentliggøres resultatet af arbejdet og der kommer introduktionsmøder mv. Det glæder jeg mig meget til. Jeg glæder mig også meget til at NM i rally får lov at folde sig ud, men offentliggørelse af nye skilte, øvelsesbeskrivelser, regler mv. Der kommer kvalifikationsprøver og der bliver selve NM til oktober. Det er bare stort. 2018 blev også året hvor FCIs rallyudvalg blev etableret, og der drømmer vi så endnu større om EM i rally i 2021 måske … Jeg må erkende, at det er sådanne drømme der kan drive mig. Ambitiøse og realistiske mål, vi skal nok nå dem.

Jeg har dømt en hel del rallyprøver, og det var været gode oplevelser alle som en. Men at dømme finalen i Årets Hund på min fødselsdag 3. november og få to fødselsdagssange af deltagerne, det var altså noget ganske særligt, og betyder meget mere for mig, end jeg troede det kunne.

Så er der hundene. Hvordan er det gået med dem i 2018?

Først og fremmest kan jeg glæde mig over to friske og raske hunde.

Lille Bjørn er noget døv, men ikke helt, lidt stiv i kroppen, ok når man nærmer sig de 12 år, og selvom vi har droslet ned på træningen konkurrerer vi stadig på livet løs nu med fokus på HTM. Lille Bjørn har i år fået HTM1 og HTM2 titlen, er blevet Årets Hund i HTM2 i DKK og vundet Hund i Fokus titlen i HTM2. Og så har han i svensk rally opnået titlerne i både Nybörjarklass og Fortsättningsklass. Og er blevet Rally Juniormester, men det vender jeg tilbage til. Vi arbejder mod et HTM3-program med Paddington-musikken, men det ER et stort spring, så indtil videre holder vi konkurrenceformen ved lige i seniorklassen.

Max og jeg har konkurrencemæssigt ikke haft det store år. Jeg kan ikke komme i tanke om et rigtigt godt rallyresultat i år med ham. Han fik titlerne i både Nybörjarklass og Fortsättningsklass, han blev nr. 2 i Sheltieklubben 27.5 (efter en skrækkelig dag hos IF’erne dagen før), og blev nr. 2 og 3 på de to prøver på Samsø – nå ja, det var da meget godt 😉 På HTM-fronten droppede vi HTM3, det gik ringere og ringere, og et år uden at bestå en prøve er ikke sjovt. Vi vendte tilbage i FS1 for nylig, og havde en fest, og det arbejder vi videre med. Vi bliver i FS1 til vi bliver smidt ud (vi har 19 Q-point) og så hedder det FS2. Og så er der jo også Nose Work. 4 prøver i år. Vi mangler den sidste skarphed, men i 2019 får vi førstepræmierne 😊

Det ligger lige til en glidende overgang, for der er traditionen tro nogle menneskenavne, der skal nævnes, nogle der har gjort 2018 ekstra fantastisk. De er taget top of the head, og der er mange andre, jeg kunne nævne, men nu blev det disse (i alfabetisk orden).

Amanda sprang i 2018 ud som eneinstruktør og jeg har været så heldig at komme på hendes rallykonkurrencetræningshold. Det kom lige i rette tid i forhold til mit og Max samarbejde. Ligesom andre kan hun fortælle mig, hvad jeg godt véd, at det er mig, der er problemet, men hun har sørme også fundet frem til en masse konkrete punkter, jeg kan iagttage/mærke – og hendes ”indre ro” karakter ramte midt i prik. I en periode med begyndende stress, som naturligt smittede af på mit hundearbejde, var Amanda en meget vigtig katalysator, der fik ændret noget fundamentalt i min måde at tænke samarbejde med Max på.

Anita. Vi har haft en masser dejlige træningstimer, som altid er fantastisk hyggelige. Vi har været til mange konkurrencer sammen, også altid hyggeligt. Anita er perfekt at sparre med om svære emner. Vi har igen, igen haft dejlige ture til Bornholm og Samsø – rigtigt gode traditioner, som Amanda også indgår i. Middagen lørdaq aften på Samsø var for mig en god kandidat til årets hyggelige middag!

Anja. En enkelt coachingsession er det blevet til, men en helt afgørende – sådan tror jeg, jeg har følt efter hver eneste i øvrigt 😊 – den kom til at handle om hvor forskelligt jeg havde det med Lille Bjørn og Max, og om at få styr på Max’ og mine relationer. Meget at tænke over og måske også lige det afgørende input, som Amanda kunne bygge videre på som nævnt ovenfor. Og så var jeg så heldig at kunne få lov at udføre den afsluttende del af indsamlingen til Anja, som resulterede i det skønneste maleri af hende og Queeny som minde om VM 2017.

Christina og jeg ser ikke så meget til hinanden, og vi træner sjældent sammen, men når vi gør, så er det også godt. Vi har udvekslet spændende idéer – nogle bliver måske til noget i 2019. Christina overkommer det mest utrolige og i år gik det hundemæssigt op i en højere enhed med Tempo. Først med et DM i rally championklasse og så med Årets Hund i championklasse. Det er stort og så fantastisk flot og fortjent! Amanda og jeg var efter DM enige om, at det var NÆSTEN lige så stort at Christina vandt, som at vi selv havde vundet.

Johanna. En fantastisk inspiration på så mange fronter. Som (nu tidligere) medlem af rallyudvalget, som underviser (i alt), som motivator, som hvad som helst. Og så kan hun give feedback og kommentarer, så man bare føler man er verdens bedste, selvom man måske ikke tænkte sådan lige inden 😊 Og så er Johanna fantastisk at sparre med om alt muligt.

Liv. Vi har haft nogle skønne træningstimer sammen – jeg håber der kommer flere. Vi har på mange områder de samme udfordringer med visse hunde (Mango og Max), som nogle gange har deres egen agenda til konkurrencer, og det er fantastisk at have en mental åndsfælle. Jeg er næsten sikker på at Liv kunne mærke, hvor meget jeg tænkte på hende i går, da Mango benytte HTM-ringen til at hoppe rundt med sit helt eget program …

Lonni. En fantastisk kollega som sekretær for rallyudvalget. En skøn træningspartner med så mange kreative idéer og så inspirerende at være sammen med. Og en forrygende HTM-/FS-fører med Morgan. De sætter barren højt, og det lykkes de fleste gange. Det er en fantastisk del af vores fælles træning, at se hvordan de rykker. Og så kender jeg ikke nogen som Lonni, som sætter sit lys under en skæppe, så vi kan altid få en god diskussion af, hvad der betyder noget i den store sammenhæng!

Louise. Vi burde træne mere sammen, hun kan godt holde mig til ilden kan jeg mærke, måske når jeg nu begynder at flirte med FS igen, det bliver til noget mere træning?! Louise som har gjort det så fantastisk, championtitel med både Rosie og Billie, på landsholdet med dem begge, og unge Cherie godt på vej, uha de bliver fantastiske. Deres FS2 forleden gav mig kuldegysninger, så godt var det. Og så nærlæser hun min blog, så jeg er sikker på at der ikke er væsentlige fejl 😊

Mathilde. Hov, et helt nyt navn i forhold til de tidligere år?! Ja, detaljerne må I altså finde i andre blogindlæg, men Mathilde dukkede op som hende på 10 år, som gik i fjerde klasse hos Anita og som trænede rally med farmors sheltie Boogie. Hun blev spurgt, og ville heldigvis gerne gå juniorklasse med først Max og siden Lille Bjørn. Og så gik det ellers stærkt 😊 2 rallyjuniortitler, 2 DM-kvalifikationer, nr. 6 og 7 ved DM, 2 Årets hund kvalifikationer og nr. 2 og 5 ved årets hund. Mathilde kan noget helt specielt med hundene, og det samarbejde hun har især med Max er virkelig blevet bemærket – vi var mange der havde tårer i øjnene over den fantastiske bane hun gik med Max til Årets hund-finalen. Jeg håber hun fortsætter med begge hundene i 2019!

Mia. Vi træner slet ikke sammen, men hun er i baggrunden, og når vi mødes til prøver (hvorfor er det altid Nose Work, der måde der komme noget rally også?), så får jeg altid noget input, jeg ikke havde regnet med. Jeg glemmer ikke den prøve i Ringsted, hvor jeg var stået helt af mentalt efter de to første (mislykkede) søg, og Mia fik mig meget effektivt tilbage igen. Og ikke at forglemme, da hun pludselig stod på Østerlars Stadion. Jeg dømte, og så stod hun bare der ved sidelinjen og smilede. Og hun kom ”bare” for at give mig Paddington-bogen!

For hulen, 2018 var det et dejligt år. Og det lægger perfelt op til et 2019, som bliver mindst lige så godt!!!

Årets hund i rally 2018 – finale i Herning

Mathilde med Lille Bjørn (ÅH6), Max (ÅH3) og Boogie (ÅH2)

Jeg kørte hjemmefra 4:45, hentede Amanda og Osseau i Ringsted, og ankom til Herning 7:30, hvor finalen i Årets hund i rally 2018 skulle afvikles. Jeg var hjemme ved 19-tiden efter en tæt på perfekt dag – for at få den mest fantastiske velkomst af Kirsten med gaver fra hende og hundene og en dejlig fødselsdagsmiddag, for jeg bliver 66 i dag 😊

Irene Petersen skulle dømme alle klasser, jeg dømte champion, ekspert og øvet, Amanda junior og begynder, jeg var tidtaget i mine egne klasser, Stine Smith i junior og begynder, og jeg var sekretær og prøveleder.

Hvis jeg skal starte med det, der ikke blev som planlagt, var det at tidsplanen ikke holdt, så præsentationen af klassevinderne i store ring måtte vi afblæse. Vi fik i stedet buketterne til vinderne over til rallyringen og havde en festlig præmieoverrækkelse dér.

Der er så meget jeg kan skrive efter sådan en dag, en masse af det kommer i Hunden forhåbentlig december 2018. Så her bare mine personlige højdepunkter i en eller anden form for prioriteret orden:

1. Opringningen fra Christian med alle tre børnebørn på videoen
2. Mathilde og Max som blev nr. 2 i juniorklasse med 96½ point (slået på tid). Den kontakt, det fokus fra både Mathilde og Max, det var bare så skønt at opleve
3. Christina og Tempo i championklasse, som vandt med 97 point og blev Årets hund i championklasse, og er regerende Danmarksmestre i rally i championklasse. Det er så superfantastisk!
4. Alle, der sang fødselsdagssang for mig under præmieoverrækkelsen – det var altså en meget dejlig fornemmelse
5. Et fantastisk samarbejde med Irene og Amanda om det hele, og en konstatering af, at vi dømmer meget ens, uanset om vi kommer fra DcH eller DKK,
6. Mathildes lækre samarbejde med Lille Bjørn, som var rigtig fræk i dag 😊 Men Mathilde håndterede det suverænt og fik 82½ point
7. En superhyggelig tur med Amanda
8. Amanda og Osseau, som gik en lækker bane, blev nr. 12 i dag og endte som nr. 15
9. Championklassen som sang fødselsdagssang for mig, inden vi gik banegennemgang
10.  Ane og Aquas blændende ekspertklasse – for hulen hvor gik I godt, og hvor var det skønt at I rykkede op til en samlet 2. plads

Og tusind tak for de mange fødselsdagshilsner, jeg sætter virkelig meget pris på dem alle :-)

What Did You Learn in School Today?

Nu må du altså tage dig sammen Paul!!!!

Min championklasse med Max i Ølstykke i dag blev ikke bedre end i går i Høng, men det væsentlige var at der nu var fuldt fokus på hvad jeg gjorde før, under og efter, det hele blev filmet (tak Mette), jeg fik feedback af Conni (som dømte) og ikke mindst af Stine (som coachede og rådgav til den store guldmedalje, tusind tak!).

Selvom der ikke er meget at prale med så ligger filmen tilgængelig her:

Video: Mette Thomsen

Amanda har sendt nogle supergode kommentarer og jeg kan kun nikke og give hende ret i det hele. Jeg er glad og stolt over at have Amanda som skarp træner, tusind tak!!!

Jeg har fået lov at citere, så her er nogle af guldkornene.

”Jeg ser en fører der ikke stoler på sin hund. Du bliver febrilsk, så du i stedet for at støtte ham, så læner du dig ned over ham og siger hele tiden max, max, max, max i stedet for hans signaler som plads, bakke, højre, move on. Da du kommer til bakke på højre side, og skal lave den om begynder du så småt at afgive korrekte kommandoer og slappe lidt af, i stedet for max max max max... du skal lige huske at trække vejret! Jeg tror det ville hjælpe gevaldigt hvis du lige havde stillet dig to meter før ringen og taget en dyb indånding. 😊”

”Jeg synes at din opvarmning var god, og jeg forstår ikke hvorfor du lige pludselig tvivlede på ham. Jeg så godt han kiggede væk, men det har han også gjort før, hvor du ikke har haft samme tvivl til ham og han er blevet. Hvorfor så denne tvivl nu?”

”Du skal have oparbejdet en underbevidsthed der er stærk nok til at sige fra. Så hvis der kommer tanker eller sætninger, man måske ikke ønsker at høre i den givne situation. Skal man have en underbevidsthed der automatisk svare “selvfølgelig bliver han, han har ingen grund til at smutte”. Du skal lære at sortere i hvad din underbevidsthed hører, kan du bruge det til noget konstruktivt eller ej. Kan du ikke, skal du have et svar klar til din egen underbevidsthed, det er ikke noget du nødvendigvis siger højt, men du skal tænke det. Du kan også sige det højt, for så tror du selv mere på det. Giver det mening?”

Og mit svar det sidste ”Lanny Bassham 😀 Man kan kun tænke på en ting ad gangen og man vælger selv hvad det er!”

Supergode, skarpe og præcise iagttagelser

Jeg mødte Susanne Bach ved LP-ringen, og vi kom til at tale om det med i pressede situationer at falde tilbage på tidligere, ikke hensigtsmæssig adfærd. Og der er jo præcis hvad jeg gjorde/gør. Det er i de pressede situationer jeg skal holde hovedet koldt og gøre som jeg gør til træning.

Godt at der stadig er noget at arbejde på …

Vi fik i øvrigt 84 point og blev nr. 12 i et superstærk felt med 16 deltagere. Det resultat, der glædede mig allermest i klassen var at Poul og Rosa fik 97 point, blev 2. vinder og fik deres første supercertifikat. Stort tillykke denne stjerneekvipage.

For første gang i flere år så en fuld LP3-prøve, Mette og Boogie gik et program med nogle superflotte øvelser, og også nogle, der ikke fungerede helt på dagen. Det skal nok komme.

Mathilde var trippelfører i juniorklasse og hendes tre prøver blev flettet sammen med de 11 begyndere, så hun skulle gå med Boogie som nr. 2, Max som nr. 9 og Lille Bjørn som nr. 14.

Banen var meget tilforladelig, men der var altså noget med underlaget, bl.a. havde en højløbsk tæve gået sidst i øvede klasse, så der kom noget mere snus end normalt. Boogie vandt med 90 point, Max blev nr. 2 med 88 point og Lille Bjørn blev IB’et fordi Mathilde havde glemt at man ikke må lave en øvelse om, når den efterfølgende er påbegyndt. Indtil da havde de gået superbt, og det gjorde de også resten af banen, så selvom pointene udeblev synes jeg det var den bedste juniorbane på dagen. Der er bestemt langtfra altid direkte sammenhæng mellem point og kvaliteten af samarbejdet.

Stort tillykke til Mathilde for under disse svære vilkår at præstere så godt igen!

Jeg tog hjem efter godt 7 timer på arealet, en masse hundeoplevelser og gode samtaler rigere. Og ikke mindst glæden ved at være en del af et skønt hundefællesskab, som i dag gav mig så meget, ikke mindst kærlig kritik og feedback.