Skønne dage ❤️

Mathilde og Max

Det har været nogle skønne dage.

Ærligt talt, så har jeg ikke andet end skønne dage!

Hver dag glæder jeg mig over at det går fremad med genoptræningen, at jeg kan mere og mere, og kan begynde at være aktiv igen – med måde og forsigtighed naturligvis. Jeg ved ikke, hvad der betyder mest, men jeg tror nok, at det er alle de fantastiske hilsner jeg får, om at det er dejligt at se mig igen, at jeg går med ret ryg, at det er tydeligt at jeg har det godt – nogle bruger ligefrem udtrykket, at jeg stråler!!! Det gør jeg indeni, og hvis det kan ses så gør det bare endnu mere fantastisk.

I fredags havde jeg den tredje konsultation hos fysioterapeuten, og fik en stribe skønne øvelser til styrkelse af venstre ben, fik trænet i TRX, fik lavet lunges (tænkt at kunne glæde sig over det!) og følte mig rigtigt ovenpå!

Max søger, far sidder

Kirsten og jeg fik lavet ugens to NW-søg med hundene i Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge, tema påskeæg, og en fører der gjorde noget andet end han plejede (jeg sad). To fede søg og de blev godkendt indenfor et par timer. Jeg markerede også min sidste dag som formand for Rallyudvalget ved at skrive en tak til de andre i udvalget.

Lørdag skulle jeg være sekretær ved de sidste to kvalifikationsprøver til rallylandsholdet 2023.

Først og fremmest blev jeg mindet om – da jeg stod op - hvor længe siden det er jeg har haft mulighed for at træne seriøst – jeg var vildt øm forskellige steder, specielt i venstre lår, det har virkelig været god træning om fredagen 😉

 

Banegennemgang set fra sekretærbordet

Landsholdsudtagelsen var superluksus. Jeg blev virkelig passet på, og jeg fik en luksusplacering på første parket til banen. Jeg har aldrig set så meget rally fra så god en position, undtagen når jeg skulle dømme. Det var MEGET mere afslappet i lørdags, jeg skulle bare nyde det, og registrere resultaterne.

En spændende gave :-)

Inden sidste præmieoverrækkelse hold Helle Gadeberg en dejlig tale for mig, og jeg fik en meget spændende gave fra Rallyudvalget, med syv specialøl, som jeg ikke kender – perfekt valg!!!

Søndag gik turen til Ølstykke, hvor Mathilde skulle gå juniorklasse med Max. Det var også en virkelig afslappet dag, jeg skulle ikke gøre andet end at hygge, filme nogle prøver, nyde en masse flot førerarbejde, og naturligvis først og fremmest lige sørge for at Max og Mathilde fik lejlighed til at lære hinanden at kende igen.

Jeg havde ikke forestillet mig at det ville været noget problem, og det var det selvfølgelig heller ikke. Det er næsten 2½ år siden de har gået sammen, men den gode kemi var der med det samme. De gik en blændende bane, som jeg fulgte skjult bag et telt, og fik 95 point.

Det var så fedt at opleve, jeg havde det så dejligt indeni da jeg så dem gå, der er så meget ro på og et fantastisk flow på en ganske lang bane med masser af fri ved fod og to passager med højrehandling. De skal op igen 11. juni, og hvis alt går vel kvalificerer de sig til DM 2023 i juniorklasse.

Lidt af udvalget hos Iskutteren

Om eftermiddagen tog vi til Præstø og endte med is fra Iskutteren på Præstø Havn.

 

Otto var meget i centrum ❤️

I dag gik turen til svenskerne, for lidt forsinket at fejre Christians fødselsdag i tirsdags. Vores lille dreng er blevet 42 år, og vi havde en meget hyggelig eftermiddag hos dem, bl.a. med to hundelufteture. Vi har to ret trætte hunde med hjem 😉

Take It Easy, Boy Boy

I mit blog indlæg i tirsdags skrev jeg: ”Bare som lille incitament har jeg meldt både Max og Otto til to Siriusprøver hver.” 

Jeg har ikke trænet med hundene i noget der føles som uendelig lang tid, og bare det at gøre klar til ”Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge” i formiddags var en skøn fornemmelse. 

At tage træningsvesten på, at se to forventningsfulde hunde, hold op, det er en vigtig del af min mentale genoptræning. 

Søget var der ikke de store krav til, men så meget mere til temaet: ”Påskefrokost” skulle fortolkes, det skulle være tydeligt for dommeren, at det var en påskefrokost. 

Kirsten og jeg planlagde det sammen, og jeg følte mig som en Erich von Stroheim junior, med alle de detaljer der kom med. 

Max’ video kom i mål i første forsøg. 

Ottos første gik fint, men Kirsten tog min ”fundet” for første kilde som stop, og der var gået lige under 30 sekunder (minimumsvarighed af søget), så vi tog nogle flere gentagelser, og jeg var nødt til at flytte kilderne (Otto havde jo styr på dem), inden vi fik en optagelse i hus, som jeg var tilfreds med. 

Begge er blevet godkendt af Camilla Kikkenborg, og med følgende bonus kommentar: ”Godkendt 💓  Og hvor er jeg vild med din ros til dine hunde 💓”. 

Min egen træning går støt fremad, der er kun gået 16 dage siden operationen og Kirsten og jeg kan se dramatisk udvikling. Jeg får i den grad trænet selvkontrol, for jeg vil gerne meget mere end jeg må, og det får jeg ikke lov til. PUNKTUM.

Om at blive født på ny

6. marts formiddagstur

Torsdag den 23. februar 2023 kl. 17:10 blev jeg født på ny.

Jeg vågnede på opvågningsstuen på Aleris Søborg, fik at vide hvor jeg var og at operationen var gået godt.

Det var ikke noget særligt set i det store perspektiv, men kæmpestort set fra min synsvinkel. Fra at være voldsomt invalideret af spinalstenose – konstante smerter, ikke kunne gå normalt, ikke træne med hundene, ikke kunne ret meget – til potentielt at blive normalt gående og genoptage et liv, som jeg har haft.

Jeg lå med et saligt smil, og følte mig som den heldigste mand i verden og glædede mig til at ringe til Kirsten og Christian og fortælle de gode nyheder.

Jeg kom tilbage til stuen, hvor jeg havde været ganske kort tid inden operationen, fik min telefon, og kl. 18:39 kan jeg se at jeg ringede til Kirsten.

23. februar 20:20 et glas rødvin, det blev nydt!!!

Efter aftensmad blev jeg blev spurgt, om jeg ville have noget at drikke, og jokede med at et glas champagne ikke ville være dumt … og fik et glas rødvin 😊

Tiden siden da har stået på genoptræning og afslapning.

Jeg er indtil videre sygemeldt, og tager bestik af situationen på mandag.

Den fysiske genoptræning er til at forholde sig til. Der er faste rammer for genoptræningen, med fokus på at have et fornuftigt træningsprogram, og ikke forcere. Ryggen skal have tid til at vokse sammen.

7. marts, jeg for længe om at vende om, og nåede at blive lidt våd :-)

I dag er tolvte dag efter operationen. Jeg kan mærke at det er gået stille og roligt fremad. Jeg har de sidste dage fået lov at gå ganske korte ture alene (max 770 meter), i morges luftede jeg for første gang hundene uden Kirsten (500 meter).

I morgen bliver trådene i ryggen fjernet.

Jeg halter stadig, men går lige og uden smerter. Det med at halte er ikke underligt: der er næsten ingen muskler i venstre ben, jeg har kompenseret gennem laaang tid ved at bruge højre ben meget mere, og ja, det kan ses og mærkes. 

Indtil kort før operationen var der er en masse mål på hundefronten. Nu handler det for mig om at træne fornuftigt og systematisk, gøre det jeg må, når jeg får lov til det, og forhåbentlig snart komme dertil, at jeg med sund fornuft og forsigtighed kan komme ud i verden, på arbejde og træne og konkurrere med hundene igen.

Jeg bliver helt glad ved drømmen om at kunne begynde at træne med hundene og især at gå en rallybane med Max – i dag komplet uoverskueligt, men selvfølgelig kommer vi tilbage.

Bare som lille incitament har jeg meldt både Max og Otto til to Siriusprøver hver.

I weekenden var jeg på distancen lidt på banen igen, der var landsholdskvalifikation i rally lørdag til kl. 14 og derefter resten af weekenden HTM- og rallyprøver arrangeret af Neel og mig til støtte for VM i HTM 2023. Jeg nød at kunne være på hjemmefra, opdatere resultater, lægge fotos ud, glæde mig over nogle fantastiske dage. Der røg mange hilsner afsted, ikke mindst til Neel, som uden at blinke overtog alt det, jeg skulle have klaret i rally, oveni alt det andet. Hun er en superstjerne!

Det, der har betydet allermest i denne periode, er de mange søde og kærlige hilsner jeg har fået, hold da op, hvor de betyder al verden. Jeg kan ikke sætte ord på, hvor meget det betyder.

Jeg har bare så meget lyst til at komme tilbage til verden – jeg vil fysisk og mentalt gøre det nødvendige – og glæder mig så meget.