lørdag den 31. oktober 2020

Nyd nutiden!

En skøn naturvin fra Judith Beck

I går aftes skrev jeg med Amanda om DM og Årets Hund 2021, og i processen skrev Amanda: ”men husk nu at nyde nutiden, så kan du tænke på 2021 når vi kommer dertil ”. Og det har hun jo evig ret i 😉

Jeg fik røntgenfotograferet begge hofter og bækken forrige torsdag, jeg fik resultatet i forgårs, og i går fik jeg denne skønne mail fra min læge: ”Hej Der er ikke fundet tegn på artrose/dvs. slidgigt. Heller ikke tegn på fejlstilling eller knoglesygdom. Så du skal forholde dig normalt, træne bevæge dig som vanligt. Mvh Birgitte”.

Det var jo rigtigt skønt nyt. Og hvad så? Hvorfor halter jeg? Det er der flere, der har spurgt om, og min egen enkle forklaring, som jeg tjekker med min osteopat på onsdag er:

Jeg har i mange år (altid) være ret stiv i leddene, og det er blevet værre de sidste år. Specielt venstre ankel er meget stiv, og jeg har derfor kompenseret ved at støtte mere på højre ben, som nu er 3 cm mere i omkreds om læggen end venstre. En del af træningen er målrettet at styrke fod- og ankelleddene og gøre dem mere smidige, så jeg begynder at gå "normalt" igen. Det tager tid. Som osteopaten sagde: jeg har trænet mindre end to år, og det skal rettes op på 65 år. Så kuren er bare vedholdende træning.

Så jeg kan garantere for, at jeg nyder nutiden 😉

Prøvemæssigt bliver der lidt, men godt, at se frem til: rally 7.11 (begge hunde), Nose Work 8.11 (Max, hvis prøven bliver til noget, og vi kommer med), rally 28.11 på Bornholm med Lonni (begge hunde, hvis hvis), rally 31.12 i Herringløse (begge hunde, hvis hvis).

Så jeg tillader mig at kigge lidt ind i 2021 😊

En ting er, at jeg i DKK-sammenhæng har brug for at have styr på diverse praktiske forhold vedrørende de to vigtigste prøver i 2021, ikke mindst dommere og andre officials.

Men naturligvis har jeg dem også i tankerne, når jeg ser på mål for 2021.

Jeg starter med Otto. ”Vores” discipliner er Rally og Nose Work. Vi har en masse vi skal arbejde med i begge discipliner, for at styrke samarbejdet og præcisionen; mine mål er at komme til DM og ÅH 2021 i begynderklasse i rally, og debutere i Øvet klasse derefter. Og i Nose Work at styrke samarbejdet og få en masse erfaring i klasse 1.

Med Max skal jeg arbejde videre i championklasse i rally. Jeg drømmer ikke om titler, men jeg vil gerne til DM og ÅH med ham. I Nose Work har vi en masse at arbejde med, og jeg drømmer om at få mulighed for at gå en håndfuld NW2-prøver.

Der står ingen titler på mållisten for 2021, men hvis jeg får nogen, er de mere end velkomne 😉

Det jeg i udpræget grad er blevet mindet om i 2020 er, at mit samarbejde med Otto og Max er unikt, og hvis jeg bevarer den positive tilgang til træning og prøver med dem begge, så når vi himlen.

Det vil jeg gerne, og jeg gør det, trin for trin.

Den vigtigste prøve?

Jeg plejer at sige, at det er den næste, og det er så rigtigt også i denne sammenhæng. Rallyprøven den 7. november og formentlig årets sidste rallyprøve med Otto og Max og definitivt den sidste officielle prøve med Anita som dommer.

Det bliver også den første rallyprøve med forsamlingsgrænsen på 10, og det har vi helt styr på. Det bliver så godt at kunne afholde prøven, og få en fed oplevelse ud af det, på trods af begrænsningerne.

onsdag den 28. oktober 2020

(Love) Forever Changes


Et af min ungdoms absolutte favorit bands var Love. Deres tredje album var ”Forever Changes”, og det er jo en fin titel i tider i bestandig forandring.

Det med konstant forandring var jeg nødt til at søge efter, og igen kom jeg tilbage til det gamle Grækenland og i dette tilfælde Heraklit (540-480 fvt.), se i Wikipedia: ”For Heraklit forandres verden ustandseligt: Panta rhei (= "Alt flyder"). Et af hans fragmenter lyder: "Man kan ikke bade to gange i den samme flod" – for det vand, man stiger op af, flyder videre, så næste gang bader man i noget andet vand. (Eller også er man selv blevet en anden).”

Det er så sandt, så sandt.

Det svære er for mange, at anerkende, at der sker forandringer hele tiden. Vi er mange, der i bund og grund godt kan lide at tingene er, som de plejer at være. Skrevet med et glimt i øjet, af en person, som i hele sit professionelle liv har arbejdet med forandringsprojekter.

Jeg har i et blogindlæg 8. oktober Life's Full O' Consequence skrevet om forandringer i mit liv gennem de sidste to år.

Min tilværelse i dag er på mange områder meget forskellig fra den for et år siden. Der har været samfundsmæssige påvirkninger (Covid-19 som den mest ekstreme), arbejdsmæssige påvirkninger og private påvirkninger. Jeg er bestemt også en anden, end jeg var for et år siden.

Jeg synes bestemt også at Corona er træls, men jeg er også bevidst om, at det ikke er midlertidig situation, det er en konstant forandring af vores samfund. Det giver ikke mening at ønske tiden tilbage til før Corona, men det er et spørgsmål om at navigere i forhold til den aktuelle situation.

Jeg synes ikke det var fedt at skulle regulere Sydkystens Hundeskoles rallyprøve 7. november, så den lever op til de gældende retningslinjer. Men det er vilkårene, og at aflyse ville for mig være at resignere, og det er verden bestemt ikke til. Fordi det var muligt at holde prøven på en nogenlunde hensigtsmæssig måde.

Mange prøver vil blive aflyst og med god grund, og det kan jeg godt forstå.

Det er bare vigtigt, helt banalt sagt, at fokusere på, hvad der er muligt, fremfor at resignere. For at afvente, at situationen bliver som før Corona, tager i bedste fald lang til, og i værste fald er det spild af tid.

Jeg har mentalt arbejdet en del med den ændrede situation, både personligt og i bredere perspektiv. Jeg har et ugeprogram, som er meget anderledes end for et år siden. 3 ugentlige fitness-timer. 3 ugentlige hundetræningstimer (alle samme dag). Meget få officielle prøver. Hjemmearbejde hver dag. En masse forandringer i øvrigt på mange forskellige planer.

Jeg vil være en del af forandringsprocessen, ellers kan jeg lige så godt sætte mig i et hjørne og resignere, og det gider jeg altså ikke.

Og så vil jeg godt afsløre, at jeg har betalt 109 kr. for at få Ottos to titler, RBM og NW1, registreret. Det er ikke vigtigt for menneskeheden, men for mig var det to vigtige milepæle, og jeg synes det er fedt, at se dem på Hundeweb. De repræsenterer begge mål, som stod på min liste, men bestemt ikke i år, og det har gjort dem ekstra kærkomne.

Forandring fryder 😊

søndag den 25. oktober 2020

Nose Work igen

Hundene slapper af efter flot NW-arbejde i weekenden

I dag gik turen igen til Hvalsø og Nose Work 2 prøver arrangeret af Hvalsø Hundevenner med Hanne Svejstrup Jensen i spidsen.

Det har været et kæmpe planlægningsarbejde at få 2 x 40 NW1 igennem lørdag og 40 NW2 søndag, og det hele kørte flot. Der skal lyde en kæmpestor tak til alle de involverede, for at binde an med så stort et arrangement, og gennemføre det med stor succes. Man kunne høre lettelsens i Hannes velkomsttale begge dage, over at ændringen af forsamlingsforbuddet fra 50 til 10 først er med virkning fra i morgen.

Der var præmier til alle, og rosetter til 1-3 på hvert søg, og rosetter, foderpræmier til top-3 sammenlagt. Meget fornemt.

I dag var jeg afsted med Max, vi skulle for tredje gang prøve kræfter med NW2, og jeg følte mig i den helt rigtige balance. Og bevarede den hele dagen, selvom jeg kunne have ønsket lidt bedre resultater, det vender jeg tilbage til.

Jeg var nr. 12 i gruppe 1, og startede med køretøjssøg hos Carina. Max lagde ud med en fin markering (korrekt), og jeg burde være løbet ud og belønnet, men gav en videre kommando. Han søgte fint videre, der kom en ny, klar markering, men desværre vidste det sig, at det var for langt fra kilden. Æv og pyt.

Så var der udesøg hos Carina. Vi startede fint, var igennem det meste af det store område, og Max begyndte at arbejde i et område, og endte med at stå stille og markere opad. Fundet, og forkert. Måske var jeg ikke tålmodig nok, stod jeg lidt stille? Vi mistede i hvert fald søget.

Om eftermiddagen skulle vi have de sidste to søg hos Hanne.

Indesøget var i et omklædningsrum, og Max arbejdede supergodt. Flot markering under en dør, som kilden lå bag,ud og belønne (lidt havde jeg lært 😊), og derefter direkte markering på en klasse 1 kilde. Bingo. Bortset fra at en meget træg fører meget sent kom i tanker om sin færdig-markering ☹ Jeg havde ovenikøbet dobbelttjekket med Merete om morgenen, for at have helt styr på dette, og så glemte jeg det alligevel.

Beholdersøget. Igen flot arbejde af Max, en tydelig markering af en beholder lagt inde i et omklædningsrum. Ud og belønne og så tilbage. En flot markering af en anden boks, fundet …. Og forkert … Men som Hanne sagde, det var så tydelig en markering, at jeg ikke kunne andet end acceptere den.

Stemningsfoto fra ud på eftermiddagen

Jeg var meget tilfreds! 4 ud af 8 ok, 3 fejlmarkeringer, hvor mindst 2 var, så jeg skulle markere. Selvfølgelig skal der arbejdes med, at der kommer sådanne forkerte markeringer, men på dagen var det sådan det var, og Max var en stjerne.

Weekenden har i den grad haft fokus på Nose Work, og det har egentlig været en dejlig afveksling fra de mange rallyarrangementer, der ellers har fyldt godt på det sidste.

Otto har fået en flyvende start på sin NW-konkurrencekarriere og med Max er jeg blevet bestyrket i, at vi er godt på vej i den bestemt ikke helt nemme klasse 2.

50 point og en 3. pr. lyder ikke af så meget, men det var åbenbart ikke helt lette søg i dag, for der var en del, der blev kaldt op før mig, og der var kun én deltager på dagen som fik 100 point. Så den enkle konklusion er, at der bare skal trænes videre, og det gør vi så!

Konkurrencer kan det blive lidt sværere med. Max er tilmeldt en klasse 2 8.11, men med et forsamlingsforbud på 10 er det ret meget op ad bakke at arrangere NW-prøver.

Et PS om mine hofter. Jeg blev røntgenfotograferet i torsdags, og venter spændt på svar. Jeg er meget omhyggelig med at fastholde både fitness-træningen hos den fitte coach, og osteopatens styrke- og smidighedstræning. Det virker, så jeg halter kun lidt i forhold til tidligere (synes jeg selv), og det gør næsten ikke ondt. Og efter en weekend med 15.000+ skridt pr. dag er det ikke så tosset.

lørdag den 24. oktober 2020

Nose Work, rally og Corona

RBM NW1 Kali-Kama Flying High

Jeg har trænet Nose Work hos Merete med Lille Bjørn, Max og Otto gennem lang tid. Otto startede tidligt på et begynderhold, og han er rigtigt dygtig, så naturligvis skulle vi også til en officiel prøve. Vi var heldige at få en plads til en NW1-prøve hos Hvalsø Hundevenner i dag, og jeg havde regnet med en sidste træning hos Merete i tirsdags. Den runde blev desværre aflyst, så jeg måtte arrangere noget selvtræning, for at teste formen af.

I onsdags var det køretøjssøg og beholdersøg. Jeg glemmer ret ofte, at Otto har brug for opvarmning, så det noterede jeg som et særligt vigtigt punkt til i dag.

Jeg synes Otto arbejdede ret ufokuseret, bl.a. blev kasserne i beholdersøget brugt som balje, så jeg skiftede på et tidspunkt til Max. Han arbejdede supergodt og markerede alle kilder flot, puha, så var det ikke helt galt. I næste runde var Otto flot på igen, altså lige bortset fra boksene.

Vi var kommet i anden runde til prøven i dag, med start kl. 14:00, så jeg havde ud over en god luftetur med hundene om formiddagen og også planlagt et inde- og et udesøg med tre kilder hver, og det gik supergodt med begge hunde. Således beroliget tog Otto og jeg til Hvalsø.

Jeg kan ærligt sige, at jeg var totalt afslappet. Med lidt slap forberedelse og uden forventninger af nogen som helst art. Udover at sikre, at Otto var glad og på, som når vi går til rally. En ordentlig luftetur, lidt opvarmning med rally, så toppen af energien var reduceret.

Vi startede med køretøjssøg og udesøg hos Mia, vi var første ekvipage i gruppen.

Jeg lod Otto styre køretøjssøget, dirigerede en enkelt gang, hvor han var på vej væk, vi kom fra første til anden bil, det var tydeligt, da han fangede færten, og jeg lod ham gøre arbejdet færdigt. Tydelig markering og godkendt, og tre fejl for poter oppe … Fed feedback fra Mia, om at det var flot, at jeg lod ham arbejde færdigt.

Udesøget, græsområde op af et hegn. Jeg dirigerede ham hen til venstre, han søgte flot hele vejen langs hegnet, det var tydeligt, da han fangede færten, klar markering og bingo.

Så en lang pause. Otto kom ud i god tid inden anden runde, og vi var helt klar, da vi skulle på igen. Nu med Hanne som dommer.

Indesøget startede fint, vi var hurtigt på rette spor, og igen fik Otto mulighed for at arbejde sig frem til kilden.

Beholdersøget. Jeg lod ham gøre alt arbejdet. Selvom det virkede lidt tilfældigt, havde jeg helt styr på, hvor vi havde været. Hans markering var ikke til at tage fejl af, og igen korrekt.

Ja, hvad skal jeg sige? 100 point og 3 fejl, og dermed NW1-titlen. VI blev nr. 13 af 39, og ingen kunne være mere stolt end mig. Han er kun en stor dreng, når vi varmer op, hilser på de andre, og hilser på dommere og hjælpere. Men når der skal arbejdes, så bliver der arbejdet, og der er ingen tvivl om, at han véd præcis hvad opgaven går ud på.

Jeg siger tusind tak til Hvalsø Hundevenner for et fantastisk flot arrangement, og tak til Merete for supertræning, som har givet en bonus meget hurtigere end jeg havde turdet drømme om. Jeg glæder mig over den flotte debut, og vi bliver selvfølgelig i klasse 1 indtil videre!

Hundehygge

I tirsdags startede Otto og jeg på et rallyhold hos Johanna. Jeg arbejder med et bredt spektrum af øvelser med ham, for selvfølgelig er ambitionerne på langt sigt høje, selvom vi bliver i begynderklasse et godt stykke tid. Der var to momenter, jeg gerne ville have fokus på, og det kom der, og der var naturligvis gode ideer til at komme videre.

Stå foran, der har jeg fået indarbejdet en kæde, hvor Otto kommer fra venstre side, ind foran, belønnes for at stå, og bakker direkte tilbage, uden at stå stille. Johanna så straks kæden, og foreslog indgang fra højre side, og så stod han da lige så flot!

Stillingsskiftet sit-stå (Er det en god idé at kalde det stå?), blev flyttet fra gulvet til et bord, så jeg kan styre Otto bedre, og vi fik gode fremskridt.

Hundene slapper af, mens far er på online kursus

Ellers har fredag aften og lørdag formiddag været optaget af det ændrede forsamlingsforbud (fra 50 til 10), og konsekvensen for rallyprøver. Det er ikke godt, men vi har tilrettelagt næste prøve 7. november, så den lever op til alle krav. Det er ikke så festligt eller sjovt at være med til, men det er en prøve, som lever op til alle regler, og det er vigtigt synes jeg, at det kan lade sig gøre …

Ja, der kan argumenteres for at det er et luksusproblem osv. osv., men for mange af os, er det at træne og konkurrere med hunde en væsentlig livskvalitet, og vi vil gøre hvad vi kan, i fuld respekt for alle forholdsregler, at gennemføre prøver bedst muligt.

lørdag den 17. oktober 2020

Oprydning, minder, undskyldninger & planer

De to bedste hunde i verden :-)

Der er nogle opgaver som bare bliver skubbet. De står ikke på todo-listen – det burde de gøre, så jeg forholdt mig aktivt til dem – og så kan de ganske usynligt bare blive glemt. I dag kom ånden over mig, og jeg begyndte at rydde op på mit gamle kontor.

I al den tid jeg havde Lysholdt Consulting, var det min faste arbejdsmæssige base (når jeg ikke var ude hos kunder) og der er en del materiale, som der godt kunne ryddes op i.

Regnskabsmateriale fra Lysholdt-tiden. Materiale udarbejdet til og med forskellige kunder. Materiale fra starten af Sydkystens Hundeskole. Slægtsforskningsmateriale. Gamle fotos. Mapper med mine artikler, læserbreve mv. om film, hunde, slægtsforskning, projektledelse osv. Der er rigtigt meget der bliver smidt ud, men også lidt der bliver gemt. Jeg nænner ikke at smide det hele ud. Der dukker minder op, som jeg havde glemt alt om. Artikler og læserbreve. Mit sponsorat af Danmarks bedste damebridgehold (Team Lysholdt Consulting). Projekter, det blev stoppet i tide. Og masser af succeshistorier. Kursusmateriale, som jeg ikke har kigget i 10+ år, og alligevel ikke nænner at kassere …

Der var bl.a. et brev til DKK fra 1994, hvor jeg kommenterede et indlæg i Hunden, om at det var et problem for DKK, at der var så mange der ringede til dem 😉 Så jeg har med sikkerhed været medlem af DKK i hvert fald siden 1994.

Blandt materialet, som er røget ud, er ambitiøse planer for udviklingen af Lysholdt Consulting, og for Sydkystens Hundeskole. Ingen af planerne blev realiserede, men i virkeligheden var det heller ikke vigtigt. Det var drømmene, der gav masser af god energi, og lidt af det blev virkelighed.

Set i bakspejlet er der ikke noget på virksomhedsplan, jeg har fortrudt. Der var ting, der gerne måtte være gået anderledes, men bundlinjen er, at det hele er gået ret godt.

Lysholdt Consulting blev afviklet på en god måde, da jeg blev fastansat i Nets i 2014, og det var virkelig perfekt timing.

Sydkystens Hundeskole er i dag en forening med meget begrænset aktivitet, men vi har lidt penge på kistebunden, og har rammerne til at gøre det, vi vil. Den 16.-17. januar 2021 har vi fx inviteret Ida Lindgren til at undervise i rally, og søndagen er kun for os i Sydkystens Hundeskole. Lørdag er det et åbent hold, og alle pladser er besat. Ida er en fantastisk instruktør og jeg glæder mig til at være på med Max lørdag og Otto søndag. Ellers holder vi rallyprøver, fordi vi synes det er sjovt. Katrine Bøg holder kurser i Sydkystens Hundeskole regi, og det er dejligt 😊

Så er der det med undskyldninger …

Jeg bliver snart 68 år, i dag bliver jeg 24.820 dage, og jeg har gjort meget, som har såret andre, i mit lange liv. Bevidst eller ubevidst. Jeg kan ikke gøre noget af det om, selvom jeg gerne ville. Men jeg har forsøgt at undskylde overfor de berørte. Jeg har også fået at vide, at det nogle gange er for nemt bare at sige undskyld …

Jeg vil gerne være perfekt, men er bare et menneske. Jeg gør mig umage for at være ordentlig, men jeg fejler, bander over det, og forsøger at agere mere fornuftigt næste gang. Jeg gentager nogle af mine fejl, og det gør det ikke nemmere.

I hundetræning tilgiver hundene mig med det samme. I værste fald kræver det lidt ekstra træning, hvis jeg har fejlet og opdager det.

Med mennesker er det mere komplekst. Jeg vil ikke miste mennesker, jeg holder af, fordi jeg opfører mig som et fjols indimellem, så jeg håber på de vil tilgive mig, og véd, at jeg gør mig umage for at bevare venskabet.

Solopgang lørdag morgen

En af effekterne af min oprydning er, at jeg er blevet meget bevidst om vigtige læringspunkter fra fortiden, og husker, at de kun giver mening, hvis de kan anvendes fremover.

En del af fortiden popper daglig op på Facebook som minder. Det betyder rigtigt meget for mig, faktisk en del mere, end jeg selv ved kendes ved, og det føles mentalt godt. Masser af gode minder. Det er dejligt at blive mindet om, hvor langt jeg nåede med Megan, Otto og Max, og erkende, at jeg kan nå lige så langt eller længere med Otto (og endnu videre med Max), for der er én og kun én person der har ansvaret for det hele.

torsdag den 15. oktober 2020

Året der gik og året der kommer

Mandag eftermiddag

Efter Årets Hund finalen i lørdags stod den på årets sidste dommeropgave søndag, hvor jeg sammen med Anita skulle dømme en dobbelt rallyprøve for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde Kreds 3, i Herringløse Agilitycenter. Som altid meget velafviklet. Jeg havde Annie og Stine som aspiranter, Anita havde Liv aspirant, det er tre de seks nye dommere, der er godt på vej.
Siden jeg den 14. juni begyndte at gå til rallyprøver igen efter Corona-nedlukningen, er det blevet til 15 prøver med Max og 9 med Otto. Jeg har været inde på det før, men vil da gerne gentage, at det virkelig kører for mig med begge hunde.

Max og jeg har et fantastisk samspil ved stort set alle prøver, og vores samarbejde har aldrig været bedre. Som flere har påpeget overfor mig, har Max ikke ændret sig ret meget de sidste år, det har jeg derimod og det gør al verden til forskel. Vi er på toppen, og der har vi tænkt os at blive …

Otto debuterede i rally 1. august, og jeg har meldt ud, og har været tro mod løftet, at det i år overhovedet ikke handler om resultater, det handler om, at vi har det sjovt sammen. Det har jeg med to mindre undtagelser overholdt hver gang. Finalen ved Årets Hund var lige i øjet.

 

Vi har gået 9 prøver sammen, og alle prøverne har været fine: Otto har været fokuseret, når jeg var der for ham, lidt mindre, hvis jeg ikke var skarp nok. Det var virkeligt tilfældigt, at vi deltog i prøver, der kvalificerede til Årets Hund, det var slet ikke planen, men bonussen var, at vi kom til finalen, og også performede godt der.

Jeg har faktisk med Otto gjort en masse af det, som jeg har arbejdet imod at undgå med Max. Jeg har ønsket at kunne fokusere på hundene, når jeg gik til prøve, undgå at være prøveleder og/eller dommer, og tage på lange ture. Og hvad skete: Ottos prøve nr. 2 og 3 var på Bornholm, hvor jeg også dømte lidt den ene dag, til HMC, hvor jeg også skulle dømme, Kreds 2, hvor jeg også skulle dømme, og sidst til Årets Hund hvor jeg var arrangør, dømte og var oppe med begge hunde.

Det jeg har lært er, at Otto (og Max!) er der 100 % for mig, hvis jeg har fokus på ham (dem). Det er jeg ret tilfreds med 😊

Otto bliver 16 måneder om et par dage, vi er på starten af et forhåbentlig langt liv sammen, hvor vi skal udvikle os sammen og have det sjovt sammen, hver gang vi træner og hver gang vi går på banen.

Resten af året er meget begrænset prøvemæssigt, men ganske spændende.

Den 24. november skal Max og jeg til NW2 hos Hvalsø Hundevenner og 25. november debuterer Otto i NW1 samme sted. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har været til NW-prøve, det bliver godt at prøve igen.

Den 7. november arrangerer Sydkystens Hundeskole en enkelt rallyprøve i Sjællands Agilitycenter, det bliver helt sikkert en fin prøve, om end vemodig, da det er Anitas sidste prøve som dommer. Jeg skal naturligvis op med begge hunde, og Mathilde skal op med Max i juniorklasse.

Dagen efter skal Max op i NW2 i Pudelklubben i Rødovre.

Den 28. november tager Lonni og jeg til Bornholm for at deltage i rallyprøven i Kreds 8.

Og så rundes årets af 31. december med dobbelt rallyprøve i Herringløse. Jeg skal op med begge hunde til begge prøver, fordi jeg specifikt har ønsket ikke at stå for arrangementet, og det bliver rigtigt rart.

Tirsdag morgen

I dag blev det afgjort, at DM i rally 2021 skal afholdes den 28. august på Vilhelmsborg som en del af DKK’s Hund i Fokus. Lonni og jeg er naturligvis straks begyndt at se på bemanding, der skal inviteres dommere og hjælpere snart, så det er på plads. Sponsorholdet fra i år er heldigvis friske igen, så de klør på i 2021 også.

Med hensyn til selve afviklingen lægger jeg bestemt ikke skjul på, at jeg meget gerne vil være med. Som deltager! Med Otto i begynderklasse og Max i championklasse.

Der er ingen tvivl om, at rally får prioritet med begge hunde også i 2021. Vi hygger med NW ved siden af, men ellers er det det glade rallysamarbejde og øget præcision i øvelser og i transport, som vi skal have fokus på.

lørdag den 10. oktober 2020

Årets hund i rally 2020

 

(Alle videoer og fotos er taget af Mette, tusind tak!)

Jeg havde i dag fornøjelsen at være en del af finalerne i Årets Hund i rally i DKK. Som arrangør, dommer og deltager. Jeg vil her fokusere kort på mine egne hundes resultater 😊

Opvarmning

Max og jeg var oppe i championklasse. En skøn bane designet af Susann. Vi har virkelig fået styr på opvarmningen Max og jeg, og gik en bane som føltes godt helt ind i hjertet. Amanda roste mig specielt for en flot ommer i 321, jeg kom næsten til at grine, da Max satte sig i ståen, for jeg tog en vejrtræningspause på det forkerte tidspunkt, og det var da ikke smart. Vi endte med 90 point som gennemsnit af Susann og Amandas bedømmelser, det rakte til nr. 12 ud af 14 på dagen og samlet nr. 12 til Årets Hund. 

Skøn opvarmning med Otto

Otto var oppe i begynderklasse. En lækker og hurtig bane designet af Amanda. Otto var ret uimponeret af omgivelserne, så efter vores sædvanlige fine opvarmning var han klar til at gå en flot bane. Den føltes lige så godt i hjertet som prøven med Max. Otto var glad og logrende og vi gik det måske bedste til en prøve nogensinde (vi debuterede 1. august). Vi fik 96 point, det blev til nr. 8 ud af 10 på dagen og samlet nr. 6 til Årets Hund.

   

Endelig skulle Mathilde gå med Max i juniorklasse. Jeg så hele prøven fra sekretærbordet, og det var SÅ flot! 97,5 point og nr. 1 ud af 3 på dagen og samlet nr. 2 til Årets Hund. Det var det optimale resultat af dagens prøve, og Mathilde var meget stolt. Du er en stjerne Mathilde!!! 

Præmieoverrækkelse i juniorklasse

Jeg kunne ikke have ønsket mig mere af dagen! Tre superflotte banegennemgange, jeg havde de helt rigtige følelser med begge hunde, og de fik også pæne resultater alle sammen. Fed dag i Feldballe 😉

torsdag den 8. oktober 2020

Life's Full O' Consequence


Paul, Otto, Max og Mathilde, to førere og to hunde klar til tre gange Årets Hund :-) (foto: Mette)

Jeg var til fjerde behandling hos min osteopat Trine i tirsdags og fik stor ros. Siden den første behandling 15. september har jeg gjort gode fremskridt, og jeg er ved at gå ”normalt” igen. Trine sagde, at jeg kunne takke mig selv; fremskridtene er resultatet af, at jeg udfører de øvelser, som hun har givet mig – en kombination af smidighedsøvelser og styrketræning af mine ankler – og anvender de teknikker, jeg har fået til at strække ud i løbet af dagen.

Det synes jeg er helt naturligt, jeg ved ikke hvordan jeg ellers skulle få det bedre, men det er åbenbart ikke det normale; faktisk spurgte Trine, om hun ikke kunne få mig til at holde foredrag om, hvordan jeg gjorde, fordi mange kunne lære af det. Jeg lappede rosen i mig 😊

Træningen bliver mere specifik, når mine hofter er blevet røntgenfotograferet og analyseret.

At erkende, at der er noget, der ikke er, som det skal være, og gøre noget ved det, hvis det er muligt … det synes jeg bestemt er normalt.

Jeg kom til at tænke på indikationen af diabetes 2 i december 2018 og den umiddelbart følgende livsstilsomlægning med bl.a. fokus på kost og fitness-træning (beskrevet i denne blog).

Jeg kom også til at tænke på Nedsmeltning i april 2015 og beslutningen om at anvende Anja som coach og den dramatiske udvikling den afstedkom.

Fælles for alle tre situationer er, at der ikke var eller er quick fixes: En pille, en hurtig behandling, nogle simple træningstricks. Coaching-forløbet har været langt og fortsætter, det er fundamentale mentale ændringer. Livsstilsomlægning, det ligger i ordet, at det er en større ændring. Træningen i forhold til artrosen (slidgigten) er ikke et overgangsfænomen, det er noget jeg skal blive ved med.

Alle tre dele er drevet af min motivation: jeg vil være en ordentlig hundefører, jeg vil ikke have diabetes 2, jeg vil gerne gå ordentligt.

Da jeg også kun er et menneske, begår jeg fejl, ”snyder” lidt, falder ind imellem tilbage til gamle vaner, men det vedvarende, lange seje træk, det snyder jeg ikke med.

Jeg havde en hundetræningsaftale i går med Liv; det endte med at blive 1½-times coaching/motivationssamtale i stedet for. Det var ideelt timet og jeg blev udfordret en del på mine delvist negative tanker. Igen blev jeg mindet om lidt glemte guldkorn fra Lanny Bassham: Fokusér på de 99 gange, det er gået godt, ikke den ene gang, hvor det gik mindre godt.

Vi kom uundgåeligt ind på Årets Hund, som finder sted på lørdag, og jeg fik sat de helt rigtige ord på mine mål for dagen.

Tusind tak Liv, for at være klar præcis da jeg havde brug for det.

Apropos Årets Hund så har der naturligvis været trænet lidt 😉

 
Mathilde skal op med Max, og de træner jo ikke til daglig, så i mandags og i eftermiddags havde vi arrangeret lidt. I mandags var det Anitas finalebane fra DM i år, og i dag Amandas bane fra 9. februar 2019. Sidstnævnte var lidt udfordrende, da jeg skulle gøre den klar, det var jo før de nye skilte, så der måtte lige rodes lidt for at samle den rigtigt.

Træningen gik fantastisk! Mathilde og Max var som altid hurtigt på bølgelængde, og i takt med at de blev varmet op gik det bedre og bedre. De er helt klar til Årets Hund.


Otto og jeg kunne jo passende træne præcis de samme baner. Otto er superfrisk og glad og jeg skal være virkelig fokuseret for at få hans opmærksomhed. Men vi kan få det til at virke, og den eneste bane vi gik i dag var vidunderlig, se den ovenfor. Vidunderlig = se hans fokus!!!

lørdag den 3. oktober 2020

Bang your head here


Jeg skrev i går om prøverne i dag: ”Jeg talte med Amanda sidst på eftermiddagen om alt muligt, derunder prøverne i morgen, og jeg fik sat præcise ord på mine mål i morgen (min mentale tilstand), og jeg er bare helt klar.”


Jeg kan allerede høre flere sige, at ingen er perfekte osv., men derfor er jeg alligevel gal på mig selv og fandt ovenstående Bob Bailey tegning frem, efter dagens rallyprøver ved Rishøj Centret, arrangeret af Dansk Collie Klub.

Anita dømte og havde lavet nogle drømmebaner, som passede Max, Otto og mig perfekt.

Vilkårene var perfekte: Rishøjhallen ligger 5 km fra mig, så jeg kunne følge Corona-retningslinjerne på enkel vis, ved at tage hjem mellem de to prøver 😊


Max skulle op som nr. 1 i championklasse, var perfekt varmet op, og bortset fra en lille misforståelse om, hvornår jeg måtte gå på banen, var alt som det skulle være. Fed kontakt! En ommer (skift side foran), en snus, og to andre 1’ere, og ikke mindst den skønneste følelse. Max gik bare så godt.

Vi fik en fin 2. plads med 94 point et flot felt med 9 deltagere. At ”tabe” til de regerende Danmarksmestre Birgitte og Linus kan vi godt leve med 😉

Jeg blev til næste klasse, seniorklassen, dels for at holde Dumle for Amanda, dels for at filme deres banegennemgang.

Derefter gik turen hjem, og jeg vendte tilbage nogle timer senere med Otto, vi ankom cirka en time før dagens sidste klasse begynderklasse skulle i gang.


Otto var også perfekt varmet op. Vi gav klartegn, der var lidt hopperi inden vi passerede start-skiltet og så gik vi ellers en superflot bane. Min mavefornemmelse var helt rigtigt, og alle mine kriterier for, hvordan prøven skulle være, for at den blev en succes, var opfyldt.

Alligevel begyndte jeg at diskutere med Anita under feedbacken. Det er helt lige meget, hvad det drejede sig om, jeg burde ikke have gjort det, men jeg kunne ikke lade være ☹ Jeg fik leget med Otto, han var en total superstjerne. Mit eget fokus skal jeg i den grad arbejde med.

Jeg var så selvoptaget, at jeg ikke fik givet Anita den gave, jeg havde med til hende, fordi dagens to prøver var – alt inklusive – prøve nummer 99 og 100, hvor hun dømte mine hunde (Megan, Lille Bjørn, Max og Otto).

Objektivt var det latterligt, Otto og jeg blev nr. 4 ud af 8 med 92 point. Men jeg ærgrede mig over at de ”uretfærdige” minus 3 kostede Otto en 3. plads.

Der er en noget for psykolog og coach at arbejde med, og jeg er ikke stolt af det, men jeg er jo generelt åben og ærlig i denne blog, og det vil jeg gerne blive ved med at være.

Tak til Dansk Collie Klub for et fint arrangement og Anita for nogle supergode baner.

Jeg fik også ideer til nye øvelser, da jeg så dette, men det er en helt anden sag :-)


Til aften fik vi lækker cocktail.


Og lækker aftensmad.



fredag den 2. oktober 2020

Nedslag



Nogle nedslag på den forløbne uge.

Tirsdag trænede jeg med Mette ved Rishøjhallen, som jeg har nævnt. Men jeg glemte at skrive, at jeg også trænede med Max … Vi varmede perfekt op, og jeg havde planlagt at gå begynderbanen, med nogle ændringer, som jeg havde på plads i hovedet. Det gik fantastisk, bortset fra nogle af de skilte, hvor jeg havde glemt, hvad jeg havde aftalt med mig selv ☹ Hvilket naturligvis bare en god reminder om, at jeg skal have helt præcis styr på, hvad jeg vil, før vi kommer til skiltet, for ellers er det for sent.

Onsdag var jeg hos osteopat (Trine), fik gennemgået min situation, og fik nogle konkrete øvelser til venstre ankel. Og den store behandling.

Jeg følte mig ganske frisk, da jeg derefter var hjemme at vende og hente Kirsten, fordi vi skulle til bootcamp hos Tina (denfittecoach). Som mente jeg haltede meget mere end mandag ☹ Træningen gik forrygende, og jeg havde ikke problemer med at følge med!

Torsdag var sidste runde rally på Lises rally øvet hold med Otto. Otto var meget optaget af underlaget, og et stykke inde stoppede vi. Lise gav den mest fantastiske feedback, og vi fik talt om snus = snus, og snus = dæmpning. Og hvordan jeg mentalt skulle sende de rigtige signaler til Otto = jeg elsker dig.

Selvfølgelig virkede det.

Med aftenens træning sluttede den planlagte rallytræning.

Jeg siger tak til Lise for denne første runde, jeg har fået tilbud om at deltage på lørdagsholdet de gange, jeg kan, og jeg har lovet mig selv nogle enetimer hos Lise.

Jeg planlægger en masse selvtræning herunder haltræning, de kommende måneder, og hvis den rigtige holdtræningsmulighed dukker op, så slår jeg til. Det er ret uvant, at mulighederne ikke bare står i kø 😊

Fullt fokus online kurset Nina Steinbach skriver jeg ikke så meget om, men det er midt i prik. Alt det, jeg skulle have haft fat i for et år siden, men også er suverænt at tage fat i nu. Motivation, leg, forstyrrelser osv., alt det fundamentale, på en konstruktiv og pædagogisk måde.

Årets Hund den 10. oktober er under planlægning, og vi er uventet kommet lidt under pres pga. mange afbud. I seniorklasse er vi endt med 8 deltagere, i juniorklasse med 3 og championklasse med 14 point. I de øvrige klasser er der 10, men der er ikke flere reserver i ekspertklasse, og der er ikke ret mange reserver tilbage i begynder og øvet klasse.

Vi har gjort arrangementet så Corona-venligt som overhovedet muligt, og der bliver præmieoverrækkelse efter hver klasse.

Personligt har jeg fokus på at gå ordentligt, og som delmål at kunne gå ordentligt med begge hunde til rallyprøverne i Collie Klubben i morgen ved Rishøjhallen. Dét, kombineret med at have det rette fokus med hundene, er alt rigeligt.

Jeg arbejder intensivt med at styrke muskler og øge smidighed, og jeg kan gå virkelig rent i perioder 😉 Jeg skal varme op, jeg skal lave øvelser indimellem, så jeg ikke står for længe eller går for længe uden at leddene bliver aktiveret fornuftigt.

Jeg talte med Amanda sidst på eftermiddagen om alt muligt, derunder prøverne i morgen, og jeg fik sat præcise ord på mine mål i morgen (min mentale tilstand), og jeg er bare helt klar.