Den skønneste rallydag

Paul, Otto, Anita, Max, Mathilde (foto: Mette Thomsen)

Det har været en vidunderlig dag!

Rallyprøven i Sjællands Agility Center kørte på skinner, under iagttagelse af alle regler i forhold til Covid-19.

Anita var dommer og tidtager, jeg klarede resten, og ærligt talt, så var det ret nemt, med kun 31 ekvipager.

Jeg var selv oppe med begge hundene og Mathilde oppe med Max i juniorklasse.

 

Både Max og jeg ser meget tilfredse ud, med god grund (foto: Mette Thomsen)

Max var først oppe i championklasse med i alt 10 ekvipager. Fed kontakt, en ommer, og 4 1’ere på lidt skævt og noget jeg ikke kan huske. 93 point, og den allerbedste følelse. Vi blev nr. 3.

Der var kun Mathilde og Max i juniorklasse og fem begyndere, Mathilde kom op efter de to første begyndere, og Otto og jeg var sidst.

Mathilde gik lynende hurtigt med Max, 58 sekunder, og fik 97 point, superflot!

Otto og jeg varmede fint op, og jeg havde igen den helt rigtige følelse. Der var en håndfuld stramme liner i starten, lidt snus og en skævert, og vi fik 9 1’ere. 91 point og 3. vinder.

Vi fik organiseret noget fotografering til sidst, hvor Anita naturligvis skulle med, når det var hendes sidste prøve som rallydommer, og ovenstående er et af de bedre, der var lidt uro i geleddet under fotograferingen 😉

Vi var 12 der mødtes på La Rustica i Ringsted efter prøven til sen frokost/tidlig aftensmad, Anita fik nogle afskedsgaver og jeg havde den store glæde at kunne annoncere, at hun havde fået Sydkystens Hundeskoles Hundepris for 2020, begrundelsen kan læses her.

Jeg sidder og nyder en Fuller’s Past Masters 1905 Old London Ale og en Dalwhinnie 15 år og jeg har den fantastiske følelse indeni, som betyder, at det har været en rigtigt god dag. Afviklingen af prøven var fantastisk, Anita og jeg havde virkelig styr på det hele. Afviklingen på La Rustica var også lige i øjet. Jeg tror ikke Anita kunne have ønsket sig en bedre afslutning på sin dommerkarriere, og jeg er glad for, at jeg fik lov til at være en del af den.

En del læsere vil nok tænke, at det at stå for arrangementet, være prøveleder, sekretær osv., ikke var optimalt i forhold til at gå op med egne hunde, eller ligefrem huske, at jeg har skrevet, at sådan ville jeg ikke gøre.

De har ret, men jeg ved også, at jeg, der hvor jeg er mentalt nu, kan håndtere det. Hundene var ikke blevet varmet anderledes op, hvis jeg ikke havde haft de officielle pligter, og jeg vil vove den påstand, at jeg ikke kunne have gået bedre på dagen, end jeg gjorde, hvis jeg ikke havde haft de opgaver. Jeg har det rette fokus, når jeg varmer op og går op med hundene.

Det har virkelig været den skønneste dag!!!

Nyd nutiden!

En skøn naturvin fra Judith Beck

I går aftes skrev jeg med Amanda om DM og Årets Hund 2021, og i processen skrev Amanda: ”men husk nu at nyde nutiden, så kan du tænke på 2021 når vi kommer dertil ”. Og det har hun jo evig ret i 😉

Jeg fik røntgenfotograferet begge hofter og bækken forrige torsdag, jeg fik resultatet i forgårs, og i går fik jeg denne skønne mail fra min læge: ”Hej Der er ikke fundet tegn på artrose/dvs. slidgigt. Heller ikke tegn på fejlstilling eller knoglesygdom. Så du skal forholde dig normalt, træne bevæge dig som vanligt. Mvh Birgitte”.

Det var jo rigtigt skønt nyt. Og hvad så? Hvorfor halter jeg? Det er der flere, der har spurgt om, og min egen enkle forklaring, som jeg tjekker med min osteopat på onsdag er:

Jeg har i mange år (altid) være ret stiv i leddene, og det er blevet værre de sidste år. Specielt venstre ankel er meget stiv, og jeg har derfor kompenseret ved at støtte mere på højre ben, som nu er 3 cm mere i omkreds om læggen end venstre. En del af træningen er målrettet at styrke fod- og ankelleddene og gøre dem mere smidige, så jeg begynder at gå "normalt" igen. Det tager tid. Som osteopaten sagde: jeg har trænet mindre end to år, og det skal rettes op på 65 år. Så kuren er bare vedholdende træning.

Så jeg kan garantere for, at jeg nyder nutiden 😉

Prøvemæssigt bliver der lidt, men godt, at se frem til: rally 7.11 (begge hunde), Nose Work 8.11 (Max, hvis prøven bliver til noget, og vi kommer med), rally 28.11 på Bornholm med Lonni (begge hunde, hvis hvis), rally 31.12 i Herringløse (begge hunde, hvis hvis).

Så jeg tillader mig at kigge lidt ind i 2021 😊

En ting er, at jeg i DKK-sammenhæng har brug for at have styr på diverse praktiske forhold vedrørende de to vigtigste prøver i 2021, ikke mindst dommere og andre officials.

Men naturligvis har jeg dem også i tankerne, når jeg ser på mål for 2021.

Jeg starter med Otto. ”Vores” discipliner er Rally og Nose Work. Vi har en masse vi skal arbejde med i begge discipliner, for at styrke samarbejdet og præcisionen; mine mål er at komme til DM og ÅH 2021 i begynderklasse i rally, og debutere i Øvet klasse derefter. Og i Nose Work at styrke samarbejdet og få en masse erfaring i klasse 1.

Med Max skal jeg arbejde videre i championklasse i rally. Jeg drømmer ikke om titler, men jeg vil gerne til DM og ÅH med ham. I Nose Work har vi en masse at arbejde med, og jeg drømmer om at få mulighed for at gå en håndfuld NW2-prøver.

Der står ingen titler på mållisten for 2021, men hvis jeg får nogen, er de mere end velkomne 😉

Det jeg i udpræget grad er blevet mindet om i 2020 er, at mit samarbejde med Otto og Max er unikt, og hvis jeg bevarer den positive tilgang til træning og prøver med dem begge, så når vi himlen.

Det vil jeg gerne, og jeg gør det, trin for trin.

Den vigtigste prøve?

Jeg plejer at sige, at det er den næste, og det er så rigtigt også i denne sammenhæng. Rallyprøven den 7. november og formentlig årets sidste rallyprøve med Otto og Max og definitivt den sidste officielle prøve med Anita som dommer.

Det bliver også den første rallyprøve med forsamlingsgrænsen på 10, og det har vi helt styr på. Det bliver så godt at kunne afholde prøven, og få en fed oplevelse ud af det, på trods af begrænsningerne.