Magi i luften

Max og Paul fredag morgen (foto: Johanna Allanach)

Søndag frokost på Bistro 17 i Køge

Mandag og onsdag visionsmøder, hvor jeg på vegne af Rallyudvalget fortalte om vores visioner for rallysporten i DKK. Om hvordan vil fokusere på bredden og på eliten. Med flere titler, der skal gøre det attraktivt at blive i en klasse, fremfor at rykke op eller stoppe i rally. Og et mål om at de højeste klasser bedømmes i henhold til FCI’s regler når de bliver officielle, så den danske championklasse kommer til at svare til FCI-klassen. 

Det er en vision, og mange har allerede tilbudt at være med i arbejdsgrupperne, der skal gøre visionen til virkelighed, og dermed være med til at præge udviklingen af rallysporten. Det er skønt at opleve det store engagement. 

Bootcamp mandag (foto: Tina Jørgensen)

Mandag og torsdag bootcamp hos henholdsvis Tina og Ninna. 

Tirsdag morgen, Otto og Max på badebroen

Tirsdag blev Max 11 år og bl.a. fejret med træning hos Johanna. Han gik totalt fantastisk, og vi fik endnu en detalje at være opmærksom på: mit bliv, når jeg får ham til at stå foran inden bakkeøvelsen, er blevet en forkommando, så da jeg undlod den, bakkede han ikke, men gik rundt om mig i stedet 😉 

Otto gik det bedste ever, lange stræk, fedt fokus, mindre hoppen. 

Otto til rallytræning :-)

Onsdag træning hos Karina, hvor Max igen igen overgik sig selv, det er virkeligt nørdede detaljer vi arbejder med (FEDT!) og Otto var igen en stjerne. Som bonus var der forstyrrelse med en løbsk tæve.

Ottos fødselsdagsfoto i haven

I dag fylder Otto 3 år. Det blev især fejret ved at Max (!) og jeg havde en enetime hos Johanna, mens Otto hyggede med Kirsten. 

Enetimen var sidste aktivitet inden jeg udarbejder første bud på planen for Max og mig frem mod NM 2022. 

Vi fik talt om alt det jeg havde behov for plus, som altid hos Johanna, nogle bonusemner. 

Jeg har noteret en masse, som i løbet af den kommende ferieuge lander lige så stille i en konkret plan. 

Vi talte om træning af konkrete momenter (sidelæns bevægelse). Om de gode starter og hvordan jeg fastholder dem. Om at gå til konkurrencer, som var det træning. Om pauser i træningen. Om træning på kunstgræs mange forskellige steder. Om at sætte nye mål. Om træning af Otto. Om den tredje hund. Om hvor fantastisk en udvikling Max og jeg har været igennem. Om at nyde hver træning og hver prøve. +++

Max fik også gået to korte stumper bane, hvor vi havde fokus på opvarmning, indgang og de første to øvelser. De gik naturligvis fantastisk ❤❤❤

Johanna sluttede med spontant at tage nogle fotos, helt overnaturlige og vidunderlige, det ene ses øverst, det andet her.

Paul og Max fredag morgen (foto: Johanna Allanach)

Et jubilæum, en lille konkurrence og rejsen er i gang

En fantastisk øl, der blev nydt for at fejre at rejsen mod NM er godt i gang :-)

Dette blogindlæg er nr. 2.477. Det er lidt over 3 år siden jeg skrev nr. 2.000, som Berit Bilde foreslog skulle hedde 20 ting du ikke vidste om Paul. 

Jeg vil gerne have ideer til indholdet af blogindlæg nr. 2.500, skriv til mig, og så beslutter jeg når vi når dertil 😊 

Jeg udskriver samtidig en lille konkurrence. Send mig senest 3. juni 2022 kl. 24:00 et bud på, hvornår blogindlæg nr. 2.500 bliver opslået: dato og klokkeslæt, så giver jeg et gebyr til en rallykonkurrence som præmie, til den der kommer tættest på. 

 3. juni er en ganske særlig dag, dels fordi det er Megans fødselsdag (min første LP- og rallyhund), dels fordi det er Frasses fødselsdag (mit første barnebarn). 

Jeg skrev i onsdags blogindlægget Rejsen mod NM 2022, og den rejse bliver naturligvis et fremtrædende tema i min blog det næste halve år.

Jeg er ved at have styr på planerne for det næste halve år, med fleksibilitet indbygget, og med en altoverskyggende overskrift: det skal være sjovt for Max og mig hver gang. 

Der er nogle detaljer (se nævnte blogindlæg fra i onsdags), som jeg skal arbejde med, der er prøver, der er træning, der er enetimer. 

Mentalt føler jeg mig helt på toppen. Jeg er superheldig at kende nogle dejlige mennesker, som hjælper mig, udfordrer mig, inspirerer mig. Det er skønt, og det er præcis hvad jeg har brug for. 

I fredags trænede jeg med Anita i Sjællands Agility Center. Der kom nogle hurtige, skarpe iagttagelser og pludselig var der gang i sidestep med Max på højre side & rækkefølge af kommandoer og fødder i snævre vendinger. 

Derudover fik jeg arbejdet med sideskift om kegle på 3-4 meters afstand (ingen problemer), og jeg kørte virkelig opløftet hjem. Rejsen mod NM 2022 er godt i gang.

Weekenden er helt uden hundeplaner – og det føles godt! I dag var vi i Sverige med Otto for at fejre Frasse og Sandras fødselsdage og i morgen står der intet i kalenderen.

Rejsen mod NM 2022

 

Finalebanen 22. maj 2022 (video: Anette Lind) 

Jeg har haft nogle fantastiske og også lidt mærkelige dage siden jeg søndag aften kom hjem fra Hangaren med en landsholdskvalifikation i bagagen.

Jeg er ubeskriveligt lykkelig og stolt, for det er en drøm af de helt store, der er gået i opfyldelse. Max og jeg har været makkere i snart 11 år, og vi har været gennem mange op- og nedture sammen. Det er de sidste par år vi er begyndt at gå rigtigt godt i rally, og det er det seneste år vi er begyndt at gå stabilt også. Det føles rigtigt godt til hver prøve! Præcis den følelse gør det hele værd.

Dagene har også været lidt mærkelige, det var vist først tirsdag eftermiddag det gik op for mig, hvor træt jeg var. Det er altså ikke normalt at jeg kommer uoplagt til træning hos Johanna, som i: det kan jeg ikke mindes overhovedet. Der var tre baner: ond, ondere, ondest, og alle hunde skulle gå den sidste.

Otto gik fantastisk, 23 ud af 20 var flotte, jeg kan mærke at udholdenhed og fokus udvikler sig fra gang til gang.

Max var på først i sin runde, og jeg fortalte Johanna, at jeg følte mig ret træt og ville tage hjem umiddelbart efter. Max og jeg gik en ret flot bane, men han var også lidt træt. Så der kom nogle gode råd om at huske at vi begge skulle slappe af, og noget input om fokuspunkter i forbindelse med den ændrede start. Og jeg fik aftalt, at jeg skal vende tilbage, så vi kan få en kickstart på rejsen mod NM med en enetime.

Jeg sov som en sten tirsdag nat, og i går gjorde jeg det uhørte fra morgenstunden: Aftalte med Anja, at jeg meldte fra aftens Motivationskursus, jeg ville simpelthen ikke være bekendt at komme så uoplagt, det var ikke fair overfor nogen og slet ikke overfor Otto.  Pladsen blev solgt, og jeg nød en stille hjemmeaften i stedet.

Fra NM i HTM 2017. Siden har Max være til DM i rally 2017, 2018, 2019 og 2021

Det kommende halve år indeholder to arrangementer, som min træning er rettet imod: DM 4. september og NM 25.-27. november, altså om præcis et halvt år. 

Jeg skal tilrettelægge denne periode så Max og jeg fortsætter det fantastiske samarbejde uden at miste gejsten, toppe ved DM og siden toppe ved NM, som uden nogen som helst diskussion er det største vi overhovedet kan drømme om at komme til.

Jeg har - ud over at lytte rigtigt meget til, hvad indersiden af hovedet siger - haft nogle supergode coachingsamtaler de sidste to dage..

Jeg har nøje gennemgået dommersedler fra weekendens prøver, sammenholdt med banetegninger, derefter set videoer og draget konklusioner.

Det positive først: Max’ fokus er eminent. Han hører efter og udfører kommandoerne når de kommer på en måde, han kan genkende. Han kan miste fokus lidt undervejs, men kun indtil jeg minder om, hvad vi er i gang med. Der er mange flotte øvelser. Jeg holder fokus på trods af en del fejl undervejs, og støtter rigtigt godt.

Der er også mange udviklingspunkter, som jeg har sammenfattet her: 

• Jeg skal køre kampagne på sidestep specielt med Max på højre side
• Jeg skal generelt gå mere afslappet, jeg virker anspændt
• Jeg skal rose mere undervejs
• Jeg skal sige kommandoerne inden jeg selv stopper. Jeg har arbejdet meget med at Max skulle stå, når vi stopper, så hvis jeg skal have en sit/plads, så skal jeg sige det inden vi stopper, så kommer de. Hvis han står, og der kommer en sit, kan jeg næsten se han tænker, øh mener du det
• Jeg skal være bedre til at udnytte, at vi må sætte farten lidt ned
• Jeg skal i god tid inden øvelsesområdet være 100 % sikker på at have hans fokus og have ham tæt på, for så laver vi bl.a. verdens flotte 321’ere og sideskift om kegle. Hvis han er lidt fra mig (som i 15-25 cm) så gør vi det meget svært for os selv
• Jeg skal have arbejdet med at skabe flydende starter, da mit ”danske”/”svenske” startritual ikke umiddelbart kan overføres, da linen skal tages af lige ud for kantbåndet
• Jeg skal arbejde med at bakke 4 hundelængder, så der ikke er tvivl om at Max bakker langt nok

Det er ikke svært, det er bare at gøre det.

Endelig er der det med spinalstenosen. Jeg har booket tid hos en osteopat næste fredag. Hvis vi skal performe godt, så skal både Max og jeg være fit for fight. Jeg var det så nogenlunde på de tre første baner, men på den sidste bane, sov mit venstre ben – det er ikke en undskyldning, men det er tydeligt,  hvor skævt jeg går med ryggen, og jeg går altså lidt mærkeligere på bane 4. Hatten af for Max, som alligevel følger sin fører i tykt og tyndt. Jeg håber nogle behandlinger og mere systematisk træning kan gøre, at jeg går mere frit.

Det danske landshold fotograferet søndag eftermiddag

Kalenderen kommer til at bestå af en skøn blanding af:

• Træning hos Johanna, og som Johanna nævnte, jeg kunne jo også træne andet end rally, for afvekslingens skyld
• Træning hos Karina
• Enetimer, hvor der skal arbejdes med detaljer
• Coaching
• Landsholdssamlinger/-træning, herunder nyde at være en del af et hold
• Prøver i championklasser – der var en der foreslog mig, at jeg gik dem uden at lave ommere, for at træne det; det skal jeg lige tænke over, om jeg kan håndtere
• Prøver i Mästerklass
• Sidst men ikke mindst planlagt pauser, ferier, afbræk – som gør, at både jeg og Max bevarer gejsten. For det skal først og fremmest være en sjov periode og jeg skal huske at nyde hvert øjeblik.

Jeg tror på at summen af alt dette vil gøre mig og Max toprustede til DM og NM. Jeg håber at skabe det bedste grundlag for en spændende rejse mod og nogle mindeværdige oplevelser ved mesterskaberne. 

Der kan og vil ske justeringer, apropos sidste bullet ovenfor. Først og fremmest skal jeg mærke efter indeni og lytte til mig selv, så er jeg sikker på at agere fornuftigt.

Ændring af planer

Som garvet projektleder ved jeg, at planer meget sjældent er nagelfaste, og det gælder naturligvis også min hundeplan for de kommende uger. 

Det var planen at jeg skulle hente Tytti i Kastrup i morgen aften, og deltage i kursus med hende hele weekenden i Winnies Hundivers i Vejle, sammen med andre nordiske rallyentusiaster. 

Men ak, Tytti Lintenhofer blev testet positiv for Covid-19 i søndags, og dermed blev det i stedet en friweekend for mig. Det var superærgerligt, jeg brugte et meget mindre pænt udtryk, da Helle Gadeberg sendte beskeden om Tytti, men som vi hurtigt blev enige om: hellere nu end 21-.22. maj, hvor hun skal dømme de danske udtagelsesprøver til NM 2022. 

Planen for de kommende uger så dermed ud, som vist ovenfor.

Jeg regnede, som jeg skrev i går, helt sikkert med at komme til NW1-prøve 18.4, jeg stod som nr. 1 på ventelisten. Pga. en misforståelse har jeg overset invitationen, og dermed røg den NW-prøve ☹ Jeg har ærgret mig over det, og så er den sag lukket. 

I stedet deltager Otto og jeg i en dobbelt rally øvet prøve den 18.4 i Niløse. Der er dermed 8 og 7 tilmeldte til de to prøver. Bittesmå prøver, og under ”normale” omstændigheder ville prøven være blevet aflyst. Men Conni, som dømmer, er nærmest nabo til hallen, så efter lidt hurtig regning kunne jeg konstatere, at det løber rundt økonomisk, og så gennemfører vi naturligvis 😉 

Jeg prioriterer konkurrencetræningen med Max allerhøjest de kommende uger, dels fem gange championklasse, dels to måske tre Mästerklass. 

Der er en masse detaljer vi arbejder med pt., og der kommer løbende nyt input. Så sent som i går ved den skønneste træning med begge hunde hos Karina. Vi var tre hhv. to ud af fem på de to hold, så der var masser af tid til at nørde detaljer. Jeg fik arbejdet med det input jeg fik af Johanna i tirsdags. 

Plus der kom lidt ekstra … bl.a. fik jeg en tiltrængt påmindelse om line vs. anvendelse af godbidder (line = fri, ingen godbidder, uden line = træning = fokus kræves). Der blev med Max trænet starter, diskriminering mellem kegle og felt samt sidelæns bevægelse, med Otto bagpartskontrol, glæde ved kegler, fastholdelse af position samt ro i line 😊 

Dejlig træning, og det blev naturligvis ikke rigtigt dårligt vejr. 

På det personlige plan er der desværre også lidt ændringer i planerne – mit venstre knæ og mine ben vil ikke helt som jeg vil. Knæet blev røntgenfotograferet i fredags, jeg gennemgik resultatet med lægen i går, fik en henvisning til ortopædkirurg og har fået tid til en forundersøgelse den 27.4. Oveni fik jeg en lægekonsultation i morgen for noget summen/soven især i venstre ben. 

Ikke at jeg skal beklage mig, det er luksusproblemer i forhold til så meget andet, men det er lidt træls. Og uanset hvor søde og venlige de er i sundhedssystemet, så kommer der altså alligevel nogle bemærkninger indimellem om at det er naturligt med slitage, når man nærmer sig de 70 år … 

Jeg er mentalt ikke helt (læs: slet ikke) parat til at modtage det budskab, men jeg bliver nok nødt til at erkende, at jeg ikke helt kan se bort fra, at jeg nærmer mig den mere modne aldersgruppe. 

Ingen fotos fra rallytræningen, men Kirsten sørgede godt for mig, da jeg kom hjem :-)

Jeg havde derfor også besluttet at tage den meget med ro til aftenens bootcamp; men som Ninna sagde mod slutningen af timen: i betragtning af at jeg havde sagt, at jeg ikke ville træne med, havde jeg gjort det meget godt 😉

Oprydning, minder, undskyldninger & planer

De to bedste hunde i verden :-)

Der er nogle opgaver som bare bliver skubbet. De står ikke på todo-listen – det burde de gøre, så jeg forholdt mig aktivt til dem – og så kan de ganske usynligt bare blive glemt. I dag kom ånden over mig, og jeg begyndte at rydde op på mit gamle kontor.

I al den tid jeg havde Lysholdt Consulting, var det min faste arbejdsmæssige base (når jeg ikke var ude hos kunder) og der er en del materiale, som der godt kunne ryddes op i.

Regnskabsmateriale fra Lysholdt-tiden. Materiale udarbejdet til og med forskellige kunder. Materiale fra starten af Sydkystens Hundeskole. Slægtsforskningsmateriale. Gamle fotos. Mapper med mine artikler, læserbreve mv. om film, hunde, slægtsforskning, projektledelse osv. Der er rigtigt meget der bliver smidt ud, men også lidt der bliver gemt. Jeg nænner ikke at smide det hele ud. Der dukker minder op, som jeg havde glemt alt om. Artikler og læserbreve. Mit sponsorat af Danmarks bedste damebridgehold (Team Lysholdt Consulting). Projekter, det blev stoppet i tide. Og masser af succeshistorier. Kursusmateriale, som jeg ikke har kigget i 10+ år, og alligevel ikke nænner at kassere …

Der var bl.a. et brev til DKK fra 1994, hvor jeg kommenterede et indlæg i Hunden, om at det var et problem for DKK, at der var så mange der ringede til dem 😉 Så jeg har med sikkerhed været medlem af DKK i hvert fald siden 1994.

Blandt materialet, som er røget ud, er ambitiøse planer for udviklingen af Lysholdt Consulting, og for Sydkystens Hundeskole. Ingen af planerne blev realiserede, men i virkeligheden var det heller ikke vigtigt. Det var drømmene, der gav masser af god energi, og lidt af det blev virkelighed.

Set i bakspejlet er der ikke noget på virksomhedsplan, jeg har fortrudt. Der var ting, der gerne måtte være gået anderledes, men bundlinjen er, at det hele er gået ret godt.

Lysholdt Consulting blev afviklet på en god måde, da jeg blev fastansat i Nets i 2014, og det var virkelig perfekt timing.

Sydkystens Hundeskole er i dag en forening med meget begrænset aktivitet, men vi har lidt penge på kistebunden, og har rammerne til at gøre det, vi vil. Den 16.-17. januar 2021 har vi fx inviteret Ida Lindgren til at undervise i rally, og søndagen er kun for os i Sydkystens Hundeskole. Lørdag er det et åbent hold, og alle pladser er besat. Ida er en fantastisk instruktør og jeg glæder mig til at være på med Max lørdag og Otto søndag. Ellers holder vi rallyprøver, fordi vi synes det er sjovt. Katrine Bøg holder kurser i Sydkystens Hundeskole regi, og det er dejligt 😊

Så er der det med undskyldninger …

Jeg bliver snart 68 år, i dag bliver jeg 24.820 dage, og jeg har gjort meget, som har såret andre, i mit lange liv. Bevidst eller ubevidst. Jeg kan ikke gøre noget af det om, selvom jeg gerne ville. Men jeg har forsøgt at undskylde overfor de berørte. Jeg har også fået at vide, at det nogle gange er for nemt bare at sige undskyld …

Jeg vil gerne være perfekt, men er bare et menneske. Jeg gør mig umage for at være ordentlig, men jeg fejler, bander over det, og forsøger at agere mere fornuftigt næste gang. Jeg gentager nogle af mine fejl, og det gør det ikke nemmere.

I hundetræning tilgiver hundene mig med det samme. I værste fald kræver det lidt ekstra træning, hvis jeg har fejlet og opdager det.

Med mennesker er det mere komplekst. Jeg vil ikke miste mennesker, jeg holder af, fordi jeg opfører mig som et fjols indimellem, så jeg håber på de vil tilgive mig, og véd, at jeg gør mig umage for at bevare venskabet.

Solopgang lørdag morgen

En af effekterne af min oprydning er, at jeg er blevet meget bevidst om vigtige læringspunkter fra fortiden, og husker, at de kun giver mening, hvis de kan anvendes fremover.

En del af fortiden popper daglig op på Facebook som minder. Det betyder rigtigt meget for mig, faktisk en del mere, end jeg selv ved kendes ved, og det føles mentalt godt. Masser af gode minder. Det er dejligt at blive mindet om, hvor langt jeg nåede med Megan, Otto og Max, og erkende, at jeg kan nå lige så langt eller længere med Otto (og endnu videre med Max), for der er én og kun én person der har ansvaret for det hele.

Når tingene spiller

Jeg kunne have kaldt indlægget for status, men det lyder ærligt talt kedeligt.

Så, hvordan ser tingene ud lige nu?

Max er i sit livs form, og vi har et perfekt samarbejde. Jeg véd præcis hvad der skal til, for at vi går fantastisk sammen, og jeg véd, hvad der kan få ham til at slå fra. Det går godt det meste af tiden, men jeg er langtfra perfekt, så der er hele tiden noget at finpudse.

I dag havde Mette og jeg en træningsaftale i Osted, det var meget varmt, jeg havde det rigeligt varmt, og det var ikke mærkeligt at hundene pustede lidt. Men de gik fantastisk.

Jeg havde gjort Amandas anden championbane fra Østerlars klar, og målet var, at komme i mål 😊

Mette havde gjort en ganske kringlet begynderbane klar. 15 skilte, 1 stationært og ellers en masse flow med bl.a. slalom, højrespiral, dobbeltslalom og 8-tal.

Jeg gik en runde på arealet, da vi ankom, derefter stillede vi baner op, og jeg startede med Otto på begynderbanen. Der manglede lidt koncentration, da vi gik ind på banen, så jeg lavede starten om, men så gik det også superflot. Jeg havde så meget fokus på Otto, at jeg fik taget lidt ekstra runder i spiralen, men Ottos fokus var superflot. Endnu en skøn banegennemgang med ham!!!

Det var virkelig varmt, så jeg besluttede at tage en kort opvarmning med Max, og det var ikke det rigtige valg. Han var ikke rigtigt på, så jeg afbrød da vi kom cirka en tredjedel ind på banen, løb ud og legede med ham, og så gik vi i gang igen. Totalt flot fokus, og det føltes vidunderligt.

Vi kom i mål, og jeg havde den allerbedste følelse i kroppen.

Otto fik endnu en runde, han pustede noget, men han gik superskarpt. Videoen viser hans fokus, det er vidunderligt.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at konkurrencerne kommer i gang igen, vi har fået tilmeldt en del: Max og jeg i championklasse, Otto i begynderklasse, og Max og Mathilde i juniorklasse.

Jeg har haft ret meget fokus på Otto på det sidste, og på prøverne på Bornholm med Max, og jeg har helt glemt at nævne nogle vigtige resultater 😉 Max blev nr. 8 ved i den første championklasse på Bornholm, og fik dermed 3 point til Årets Hund. Og Mathilde og Max er kvalificeret til DM i juniorklasse, for tredje år i træk, kæmpestort tillykke med det Mathilde!!!

Træningen har over sommeren været træning med en makker pr. gang, og det har været skønt, og jeg håber det fortsætter Amanda, Christina, Liv, Lonni, Mette …

Jeg har tilmeldt Max et championhold hos Conni, vi fortsætter NW-træningen hos Merete, og vi genopfrisker vores FS2 til When I’m 64 til Samsø.

Otto er forhåbentlig kommet på et onlinekursus i færdighedsprøve 1 hos Anja og Johanna, vi fortsætter også NW-træningen hos Merete, og så går vi og lurer på noget FS1-agtigt, med forventet debut på Samsø. Lonni har fundet en masse musikforslag, og jeg skal bare finde det helt rigtige.

Mentalt har jeg aldrig følt mig så velfunderet som nu. Jeg har en coachingaftale med Anja 5. august, meget bevidst valgt lige efter Ottos debut i rally, og som altid vil jeg være velforberedt og se frem til, hvordan jeg kan udvikle mig videre.

Hvis jeg skal konkludere på ovenstående, kan det siges kort: Jeg er privilegeret ad helvede til. Jeg har to fantastiske hunde. Jeg har fantastiske træningsmakkere. Jeg kan tilmelde mig prøver og træning, som passer perfekt til mig, hos de allerbedste trænere. Jeg har 100 % opbakning på hjemmefronten. Jeg er SÅ heldig og jeg værdsætter det bare så meget.

PS: Hundene var superfriske til aften :-)

Store oplevelser

En dejlig stout og en skøn whisky

I dag er en så god dag som nogen, til at se tilbage på store oplevelser det sidste års tid. Jeg fylder 67 i morgen, det er ”bare” endnu et år, men så alligevel ikke.

Det er snart præcis et år siden jeg fik konstateret tæt på diabetes 2, og jeg fra den ene dag til den anden ændrede livsstil i betydeligt omfang. December 2018 var der noget med stress, noget med diabetes 2, noget med fitness coach, noget med en mental øjenåbner om min egen adfærd, noget med …

Jeg synes bestemt, jeg er blevet Paul 100 % (som Anja navngav det, jeg kaldte den ”nye” Paul), med lidt tilbagefald af og til, heldigvis ret sjældent synes jeg, men mest den bedste udgave af mig selv.

Osso Buco og MEGET lækker vin

Jeg har fået slettet det ene dårlige minde efter det andet, og har gået mit livs bedste prøver i år. Jeg har opnået det, jeg har stræbt efter, at kunne være i total balance, når jeg gik til prøver med Max. Vi har gået vores livs bedste rallyprøver i år.

Det har sjovt nok (!) smittet af i andre sammenhænge, og vi har gået nogle fine FS2-prøver, og er kommet til DM i FS2 som hvid hund, en stor oplevelse i vente næste lørdag.

Og han er en stjerne i NW!

Lille Bjørn er blevet pensionist efter et meget aktivt prøveliv. Han sluttede med maner ved at vinde sin sidste seniorklasse prøve i HTM, han træner stadig, jeg drømmer stadig om en NW-prøve med ham, og han skal lige prøve en seniorklasse for sjov i rally i år.

Otto er det nyeste skud på stammen, og jeg prøver at lære af mine erfaringer. Så jeg træner meget lidt med ham, han skal have tid til at være hvalp og udvikle sig og blive moden. Han kan allerede en masse, vi træner på Foundation hos Johanna, og er ret seriøse, men jeg har ingen mål om noget som helst prøvemæssigt. Vi skal op til en færdighedsprøve for sjov i år, og det er det.

Vi er også startet på NW begynderhold, det er Otto ret vild med, og det bliver rigtigt godt.

Planerne for det kommende år?

Lille Bjørn: Måske NW-prøve, ellers bare hygge.

Otto: Det vil tiden vise. Jeg vil virkelig efterleve devisen: Hunden er svaret. Hvis jeg synes, vi er klar til en prøve, så tilmelder vi, ellers gør vi ikke. I ”gamle” dage havde jeg slynget nogle datoer ud, der er oplagte muligheder for at debutere i xxx, men jeg gør det ikke.

Max: vi skal hygge os med rally og NW. I rally drømmer jeg om at vi kvalificerer os til DM, ÅH og landsholdet, men uden at glemme det, jeg har lært i år: at have den rette mentale balance, og tage resultaterne som en bonus.

Mig selv?

Pensionen kommer tættere på, der er ingen der har sat en deadline for mig, og jeg fortsætter indtil videre på arbejdsmarkedet (Nets). På hundefronten vil jeg fortsat være meget aktiv.

Championbanen i Hvidovre

Jeg vil gerne være en drivkraft i rally. Jeg drømmer om at være en del af processen, der resulterer i et VM i rally i Danmark 2023. Jeg vil gerne være med til NM 2020 som sekretær for Amanda. Jeg vil gerne være med til at DcH og DKK fra 2021 igen har fælles rallyøvelser og -skilte. Jeg vil gerne undervise på rallyinstruktøruddannelsen sammen med Amanda. Jeg vil gerne …

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, efter dagens dejlige rallyprøve i Hvidovre, hvor jeg dømte ved Schæferhundeklubbens første rallyprøve, at det udefra kunne ligne en total modsætning til sidste weekend, hvor jeg dømte NM …

Sandheden er, at der for mig var præcis ingen modsætning. Det var to vidt forskellige arrangementer, jeg ville ikke have undværet nogen af dem, og det ene rangerer ikke højere end det andet. Det var FEDT at dømme de 20 bedste ekvipager i Norden. Det var fedt at dømme en masse nybegyndere i rally. Om nogle år er en af debutanterne fra i dag måske på landsholdet! Og sender en venlig tanke til sin debut i Schæferhundeklubben i Hvidovre.

I morgen går turen til Oxie, hvor jeg skal fejre fødselsdag med de vigtigste mennesker i hele verden: Kirsten, Christian, Sandra, Frasse, Leo og Leah. Jeg glæder mig 😊

Max fokus

 

Den 12. juni 1993 blev vores gravhund Rasmine udstillet i Hillerød. Det var vores første møde med udstillingsverdenen.

26. september 1993 var vi med Trine, også gravhund, til vores første gravprøve.

Vi blev først rigtigt grebet af det med udstillinger og prøver da Emmy, vores første border terrier, kom til i 1995. Det blev rigtigt spændende og sjovt, for hun var en fin udstillingshund og en fantastisk gravhund, og med hende fik vi vores første to championtitler: DKCH den 21. september 1996 og DKJCH(G) den 17. april 1999.

Siden skete der en masse.

Med 10 hunde er det indtil videre blevet til 830 udstillinger og prøver. Prøverne fordelt på dressur, gravprøve, LP, rally, færdighedsprøver, 6+, seniorklasse (HTM), Freestyle, HTM og Nose Work.

Lille Bjørn skal stadig skal gå nogle rallyprøver med Mathilde i juniorklasse, men er ellers pensioneret. Eller så ikke helt, for han er da tilmeldt et Nose Work hold hos Merete, han er ret skarp til det, og hvem ved, måske kan det medføre en prøve eller to …

Så er der Max, som er den hund jeg træner og konkurrerer med for alvor 😊

Jeg må indrømme, at jeg blev noget overrasket over at se tallene. 292 af de 830 udstillinger og prøver, 35 %, står han for.

Han har været den absolut mest alsidige hund, vi har haft.

I LP har han opnået LP1 og LP2, Danmarksmester i LP1 i DTK 2012 og Danmarksmester i LP3 i DTK 2013.

I Rally, med 202 prøver, er han blevet RBM, Danmarksmester i rally begynder i DTK 2012, RJM og ÅH2 i juniorklasse i 2018 med Mathilde som fører, RØM, Årets rally øvet terrier i DTK 2012, DKRLCH, ÅH2 i ekspertklasse i 2015, DKRSCH, RLD-N (SE) samt RLD-F (SE).

Han har bestået titelprøven og opnået HTMF. Han har optrådt i 6+ med Billie og været på landsholdet til NM. Han har gået Freestyle og fået FS1 og HTM og opnået HTM1 og HTM2.

Endelige Nose Work, hvor han har fået NW1.

292 i alt, det er én hver 10. dag i de godt 8 år han har levet.

Vi har et kæmpepotentiale, som vi arbejder med at realisere, og det indebærer bl.a. masser af motivationstræning, noget mindre præcisionstræning og noget mere fokus konkurrencemæssigt. Oversigten over de sidste 3 år viser tendensen:

HTM-verdenen har Max og jeg taget afsked med – vi sluttede med at bestå FS2 i første forsøg, og mere kan jeg ikke forlange. Det er vemodigt, men jeg kan love, at med næste hund, så er vi tilbage i den verden, som jeg er vildt fascineret af.

Max’ og mit fokus bliver rally og Nose Work, og det kommer vi bestemt ikke til at kede os med 😊

Dagen derpå – planer!

Akrobatik i FS1 i går :-)

Først resultaterne fra prøven i går.

Max FS1 23,63 point, bestået, 6.v./12. Dommere: Elisabeth Lizza Fabricius, Camilla Kikkenborg, Annette Klink Dalgaard

Udførelse
6,8 Fint, dog lidt tøven
6,6 Rigtigt fint arbejde, Der er lidt tøven undervejs, men ellers får du ham rigtigt fint med,
7,9 Fin udførelse uden håndtegn og med god sikkerhed i øvelserne

Indhold og sværhedsgrad
6,1 Ok
6,8 Fint for klassen. Dejligt med afstandsarbejde, og flot at du viser at han kan ”lytte” til sidste i programmet.
7,8 Meget fint for klassen

Fortolkning og kunstnerisk indtryk
7,0 Sødt lille program, med du kan godt udfolde enten temaet eller musikkens detaljer lidt mere.
6,7 Ok for klassen
6,2 Jeg er ikke sikker på historien/fortolkningen, da jeg føler at det var tricks til musik, da jeg ikke rigtigt fangede sammenhængen med musikken.

Hundens velfærd
3,0
3,0 Ok
3,0

Lille Bjørn Seniorklasse 23,37 point, bestået, 1.v./1. Dommere: Raiku Sarvijoki, Elisabeth Lizza Fabricius, Annette Klink Dalgaard

Udførelse
7,1 Dejlig glad og opmærksom hund! Velgennemført program.
7,0 Man bliver bare i godt humør af den lille logrende hale. Pas på afstand i P5. Hænger lidt i P3 og P10 – og bakke i P9 passede ham ikke! 😊
7,9 Meget fine positioner som udgangspunkt med dejlig attitude fra hunden. Hunden holder ikke positionen i P9 (bakke) og lidt for lang afstand i P1. Selvstændige skift i de fleste positioner.

Indhold og sværhedsgrad
7,0 Udnyttelse af ringen kunne være bedre
6,2 Ok
6,2 Ok

Fortolkning og kunstnerisk indtryk
7,2 Fin fortolkning af musikken
6,0 Der er meget mere i den musik end I viser – det er lidt synd
6,5 Fin idé. Ok understregning af musikken, på nær den del med P9.

Hundens velfærd
3,0
3,0
3,0

Jeg var supertilfreds – overordentlig tilfreds! - med begge prøverne i går, og alligevel blev jeg, selvom jeg havde lovet mig selv ikke at tage mig af det, dybt skuffet over Max’ point. Jeg synes vi gik vores bedste prøver ever, og vi fik beskedne point. Det tog ret lang tid at komme af med den skuffelse, selvom der ikke manglede opbakning fra flere andre deltagere. Det er legitimt at blive skuffet, og det er bare at komme hurtigt videre.

Step 1 var at nærlæse dommerkommentarerne. Ja, de har selvfølgelig ret. Der mangler en historie til Max’ nummer. Og ja, der mangler noget historie (og noget præcision) i Lille Bjørns program.

I dag kom jeg op på hesten igen. Jeg har besluttet, at næste prøve bliver den 17. februar i Ringsted, og samme klasser som i dag, men hvordan skulle jeg konkret komme videre? Jeg talte med Lonni i helt anden sammenhæng (nye rallyskilte), og så spurgte hun til mine planer!

Inden jeg havde set mig om var der en masse idéer til Max’ FS-program, og senere kom der en stribe musikforslag 😊 Jeg har næsten lagt mig fast på et nyt nummer, med en masse muligheder.

Med Lille Bjørn skal jeg arbejde med præcision, og så er der lige den kuffert, Kirsten så videoen, og spurgte, hvor kufferten var henne … Den skal nok komme med!

Det har været en intensiv periode på rallyfronten, parallelt arbejder vi i Danmark på at få øvelsesbeskrivelser til de nye rallyskilte på plads, i samarbejde mellem DcH og DKK, og på nordisk plan med rallyskilte, beskrivelser, regler, videoer mv. i samarbejde mellem Finland, Norge, Sverige og Danmark. Det er dødspændende, og en fantastisk mulighed for folde rallysporten ud på den store scene.

Så var der den meget, meget sørgelige nyhed om at Pia Hansen-Schwartz sov stille ind den 5. december. Jeg har flere gange taget tilløb til et blogindlæg om Pia, men jeg kommer til at græde hver gang jeg skal til det, så det venter lidt endnu. Jeg har været til mange rallyprøver hos Pia, det var aldrig kedeligt; vi har arbejdet tæt sammen i Rallyudvalget i DKK. Jeg vidste j godt hun var alvorligt syg af kræft, men prøvede alligevel at læse noget positivt ind i de meldinger, der kom, selvom jeg godt vidste, at der ikke kom nogle mirakler. Pia var næsten 5 år yngre end mig, og det er stadig uvirkeligt at hun ikke er mere.

I en meget mindre skala har jeg haft nogle problemer. Der er uden tvivl personer, som har opdaget det før jeg selv bemærkede det, men jeg er/var ved at blive stresset.

Da jeg blev opmærksom på det skete der pludselig en hel masse. Jeg har været til psykolog, hos læge, talt med chef, kolleger og venner, og heldigvis har jeg fået taget det i opløbet, og der er aftalt nogle konkrete aktiviteter, så der, når jeg vender tilbage på arbejde efter ferien 14.12-6.1 skulle være afklaring omkring mine arbejdsopgaver.

Psykologen var imponerende, og jeg roste hende for hendes fantastiske måde at omsætte alt det, jeg sagde, til en meget præcis diagnose. Hun svarede, at det var hendes job 😊 Tjek!

Livet går videre og jeg kan tillade mig den luksus, at se frem til at arbejde videre med Lille Bjørn og Max, i noget der forhåbentlig ender som henholdsvis et HTM3-program og et FS2-program. Det glæder jeg mig ekstra meget til efter den sidste tid. Jeg har også nogle meget konkrete ting på min private tjekliste, det er bare så vigtigt at huske at nå nogen ting, mens det stadig er muligt.

Og så glemte jeg da at nævne, at jeg også snart skal til den første time hos en fitness coach. Jeg vil godt være mere fit, og tabe mig, og nu skal det være alvor.

Balance, beslutninger, planer

Jeg vidste det allerede kort tid efter det andet søg i går. Jeg lavede en begynderfejl: Jeg ærgrede mig over et mislykket moment, og mistede dermed fokus på det næste. Ikke epokegørende læring, men alligevel lidt skræmmende at jeg begik denne begynderfejl, bare fordi Max slog helt fra.

Men jeg har lært af det, og fået flere positive tilkendegivelser efter de to sidste søg i går.

Jeg er inde i en ret travl periode arbejdsmæssigt, ikke noget der generer mig, hvis det er en kortere periode. Og så alligevel. Det er ikke sådan jeg har tænkt mig mine sidste år på arbejdsmarkedet. Jeg prøver at dosere feriedage og omsorgsdage på en hensigtsmæssig måde, men når der er travlt med mine projekter, så er der travlt, og så giver det ikke bedre balance at holde en fridag.

Dette kombineret med, at jeg har fået afslag på at få en seniorordning med en ugentlig fridag, gør helt sikkert, at en fuld pensionering er kommet en hel del nærmere.

Jeg skrev for nogle indlæg siden om overvejelser vedrørende kemisk kastration af Max. Jeg har undersøgt det nærmere, og jeg har besluttet at gå videre. Max vil med stor sandsynlighed få dispensation til at konkurrere, mod at der nedlægges avlsforbud, hvilket ikke er noget problem for os. Konkurrencemæssigt er det bestemt heller ikke noget problem, for næste konkurrence ligger 3 måneder fremme.

Jeg træner overhovedet ikke med Lille Bjørn, men mentalt er jeg kommet ret langt med hans nye HTM-program. Rekvisit er på plads (jeg regner med at have kufferten først i næste uge), kostume nærmer sig (se foto), musikken har jeg styr på i hovedet, og programmet udvikler sig stille og roligt.

Jeg har fået bekræftelse på, at jeg kommer med til Anja & Jonannas afslutning 19. december, og det betyder, at jeg nu har fuldt fokus på noget der ligner et HTM-program med Lille Bjørn til den dag.

Næste weekend skal tilbringes i Helsinki. FCI har besluttet at etablere et rallyudvalg, og jeg har fået æren at repræsentere Danmark. Lørdag afholdes det stiftende møde, og hvis der er indhold til det fortsætter vi søndag. Hvis ikke holder de fire nordiske deltagere møde, hvor vi fortsætter med at gøre materiale klar til den nordiske klasse. Vi skal også have aftalt, hvordan vi melder ud, hvornår de første nordiske mesterskaber afholdes.

I weekenden er der HTM-prøve lørdag og tre rallyprøver lørdag/søndag … og jeg ikke er tilmeldt nogen af delene. En god prioritering synes jeg 😊

Mere om Årets Hund i rally

Video: Mette Thomsen

I dag kom svenskerne på besøg, og vi fik fejret min fødselsdag. Traditionen tro skulle vi have Sukiyaki, og Christian og jeg valgte som tilbehør først en Samsø Hot-Ale, som jeg købte på Samsø Bryghus sidste måned, og derefter en Sol Invictus fra Hoppe.beer, som jeg fik som gave af DKK i forbindelse med nogle indlæg på Askov i september. Så bestemt drikkevarer med et twist af hund 😊 Der var også frikadeller til børnene, og Frasse brillerede med at spise to frikadeller alene med pinde!

Dagens absolut bedste oplevelse var da Frasse og jeg gik i forvejen ned til stranden efter at vi havde spist, men hver sin hund, og fik snakket om alt muligt.

Jeg skrev i formiddags en artikel til Hunden om Årets hund finalen. Jeg researchede naturligvis lidt, og fandt ud af hvornår Årets Hund startede, det var i 2013. Den første finale – kun for ekspert og champion – blev afholdt 21. september 2013, og jeg dømte den dengang meget omtalte championbane, som Charlotte Lia meget præcist omtalte således: ”Tak til Paul Lysholdt, som i dag har lavet den til dato sværeste, udfordrende championklassen bane, som jeg har gået. Der var 2 skilte på venstre side, og resten kan i selv gætte jer til.” Blogindlægget fra dengang ligger her.

I 2015 var Max i finalen i ekspertklasse og blev nr. 2, og Megan blev nr. 11 i championklasse.

I 2016 var alle hunde kvalificeret, Lille Bjørn blev nr. 8 i ekspertklasse, Megan nr. 13 i championklasse og Max nr. 8 i championklasse.

Sidste år blev Max nr. 10 og Lille Bjørn nr. 11 i championklasse.

I år havde jeg meldt ud i rigtig god tid, at jeg ikke havde planer om at komme til Årets Hund, og dermed fik jeg mulighed for at dømme i stedet. Dengang anede jeg jo ikke, at Mathilde skulle dukke op, og kvalificere hundene til finalen 😊 Det betød at Amanda kom til at dømme begynder og junior i stedet for mig.

Jeg har set videoen for oven flere gange i dag, det er Mathilde og Max’ bane i går, og det er bare fedt at se. Kirsten har set med en af gangene, og hun sagde bare: Han ser gladere ud end når han går med dig … Ja, har så fint fokus, og de få gange der er noget, får Mathilde lynhurtigt kontakt igen.

Årets Hund 2019? Jeg véd det ikke.

Jeg har tilbudt Mathilde, at hvis hun har tid og lyst er hun velkommen til at gå med både Lille Bjørn og Max, og forsøge at kvalificere dem til DM og Årets Hund. Det vil hun gerne, og det synes jeg er skønt!

Hvad med mig selv og hundene?

Lille Bjørn er en ældre herre (ikke gammel!!!), ja, men vi fortsætter med HTM, et nyt program og en tidshorisont på knap et år (Samsø 2019). Hvad med rally og Nose Work? Nej, nu holder vi fokus.

Max? Fokus på motivation, men hvor er vi henne? Hvad betyder det med de løbske tæver egentlig? Skal en kemisk kastration overvejes (og hermed ubetinget afkald på konkurrencer)? Skal en rigtig kastration overvejes? Rally vil jeg rigtigt gerne. Nose Work, er det bare for sjov? HTM, bliver det til noget igen?

Masser af spørgsmål og ingen rigtigt gode svar. Jeg ved ikke engang om det blæser i vinden.

Rallyinstruktøruddannelse og opdaterede planer

I dag afviklede Amanda og jeg 2. runde af Rallyinstruktøruddannelsen 2017 i Sydkystens Hundeskole. Der er seks meget engagerede og entusiastiske kursister, og så flyver dagen afsted, og der er masser af gode diskussioner og mange nørderier.

Det er en fornøjelse at undervise med Amanda, som optræder som om hun ikke har lavet andet end at undervise hele sit liv, og kender rallyregler og –øvelser ud og ind.

Jeg kom lidt senere hjem end jeg havde lovet, for der skete – ganske usædvanligt :-) – det, at der kom noget eftersnak, i dag var det Mia, Amanda og mig. Vi talte om alt muligt, men mest om HTM, og jeg kunne bare mærke hvor godt jeg havde det med at fortælle om NM og ikke mindst Samsø, og fortælle om planerne med begge hunde. Den weekend på Samsø har virkelig givet energi, til at fortsætte arbejdet med HTM!

Mia og jeg hygger på allerbedste vis med at diskutere prioriteringer og alt sådan noget, og er begge nørdede på den gode måde. Bare læs hendes blogindlæg fra i dag (hvor er skilt 37 og 38?). Jeg er begyndt at planlægge 2018, og foreløbig ser kalenderen sådan ud. Jeg har officielt meldt ud at jeg ikke går efter Årets Hund i rally, men til gengæld er jeg blevet inviteret til at dømme finalen, og det er næsten lige så stort.

De seneste uger/måneder har været tæt belagt med hundeaktiviteter i weekenderne, og det var egentlig også meningen at jeg skulle deltage i og dømme Rallydysten i morgen. Men Amanda tråde til som en frelsende engel, og overtog hele opgaven (cirka 25 deltagere), og Kirsten og jeg kan tage til Sverige og besøge svenskerne, så snart jeg har trænet HTM/FS-med Anita i morgen formiddag.

Kom, maj, du søde milde: Status, Lessons Learned, mål, prioritering og planer

FS1 1.4.2017 (Foto: Peter Steffensen)

Den korte status

• Mine mentale hatte til hver hund virker. Engang imellem bliver de om ikke glemt, så skubbet lidt i baggrunden, og jeg bliver mindet om det. Men … det virker! Så, når det næste punkter handler om resultater, så er de altså underordnede i forhold til min og hundenes attitude på banen.
• Megan har gået 6 glade rallybaner, de 2 bestået med pæne point. Vi træner Nose Work og hun har haft nogle pæne søg ved uofficielle konkurrencer.
• Lille Bjørn har gået 13 rallybaner, bestået de 11, fået ret flotte point, så en DM-kvalifikation burde være sikker og kvalifikation til Årets Hund ret sikker.
• Max har gået 14 rallybaner, de 13 bestået (!), og med pæne point. Årets Hund kvalifikation burde være sikker, det er DM ikke, men vi arbejder på sagen! En HTM2-prøve med det nye program blev ikke bestået, men var ok. To FS1-prøver bestået med hhv. 3 og 4 Q-points og FS1-titlen er i hus, noget hurtigere, end jeg havde drømt om. Max har vundet en uofficiel NW1-prøve.
• Jeg har ingen problemer med at gå op til flere prøver samme dag (max er vist 5 i år), jeg kan godt holde fokus på ”den næste prøve” og støtte hundene fornuftigt.

Lessons Learned

• Jeg synes selv jeg (bl.a. i går til 4 ud af 5 prøver), har fået nogle rigtigt gode starter; jeg skal arbejde videre med de mentale hatte – så det bliver endnu klarere, hvilken tilstand jeg skal være i, inden en prøve, og hvordan jeg kommer i den. For så kan jeg støtte hundene optimalt.
• Jo mere jeg slapper af – herunder undlader at tænke på resultater – jo bedre performer vi. FS1-prøven i går scorede jeg selv til 82-83 % i forhold til vores optimale til træning, det føltes godt, jeg gjorde 98 % rigtigt og vi havde en god oplevelse sammen. At det skulle resultere i vores bedste FS1-resultat overhovedet var en bonus, der battede.

Mandag morgen

Mål

• Opgavemålene er uændrede: Jeg bliver ved med at arbejde med mig selv som fører, og der er flere coachingsessioner, der skal i kalenderen
• Der er lidt justeringer til resultatmålene
• Megan skal bestå en NW1-prøve, og op et par gange til i rally
• Lille Bjørn skal have point til Årets Hund, så han er helt sikker på kvalifikation – og lave en stjerneprøve i finalen! Og i finalen til DM.
• Max skal gå en fantastisk rallyprøve, så han kvalificerer sig til DM, og have flere point på kontoen til Årets Hund i rally. Han skal både til DM og Årets Hunde slutte i den absolutte top. Han skal til FS1-prøve 2.9, den sidste af 3, der tæller til Årets Hund, som han fører efter de to første prøver. Han skal op i HTM2 med vores nye nummer, indtil vi bliver tvangsoprykket. Vi skal debutere i HTM3 uofficielt 23.6 til Summer Camp 2017.

Prioritering

• Prioriteringen er enkel og uændret i forhold til Megan og Lille Bjørn.
• For Max er det lidt sværere.
• Rally har 1. prioritet og HTM 2. prioritet.
• Hans sidste 3 ud af 11 FS1-prøver har givet 9 ud af 13 Q-points; det er et udtryk for, at programmet er udviklet (=forenklet) til at være noget Max er god til og er tryg ved, til noget musik, jeg synes er fantastisk, og et nummer, der kører som én lang kæde. Jeg har tilmeldt 5.6 og 2.9 og havde vist også planlagt 14.10. Dels fordi det er hyggeligt at gå nummeret, nu hvor det er velindarbejdet, dels som skrevet ovenfor, for at være med i kampen om Årets Hund i FS1. Derefter er det definitivt slut, så skal fokus på HTM
• Nose Work er også ikke-prioriteret, men jeg træner det altså ved siden af og ingen tvivl om at det kommer på prioriteringslisten på et tidspunkt.

Træning i FS1 (foto: Anita Jakobsson)

Planer for maj – bl.a. for at understøtte ovenstående

• Rallytræning hos Johanna tirsdage med Max og Lille Bjørn
• HTM/FS-træning med Anita • Dømme rally 6.5 (Sorø Hundevenner) og 20.5 (Aarslev)
• Deltage i Nose Work kursus 7.5 (Britt Nyland og Helena Lindhe)
• Undervise i Bliv endnu bedre til rally! Med Amanda 14.5 og 27.5
• Til Rally i Aarslev 20.5 og Esbjerg 25.5 med Max og Lille Bjørn
• Deltage i og dømme Rallydysten 28.5

Maj bliver heller ikke en kedelig måned :-)

Året rinder ud – eller Lidt sker der da

Det er sådan en lidt gammeldags overskrift, som jeg i virkeligheden synes lyder ret dum, men pyt.

For mange er årsskiftet tidspunktet for at kigge tilbage og frem, jeg gør det, så jeg synes det passer i forhold til, hvor jeg befinder mig.

I dag er et fantastisk tidspunkt at gøre status på!

Det er seks dage efter at Max fik HTM2-titlen, fem dage efter finalen i Årets hund i rally, hvor Megan var oppe til sin sidste rallyprøve, og dagen efter at jeg var hjemme hos Louise og vi havde en skøn samtale om bl.a. status, ambitioner og mål på hundefronten.

For mit vedkommende er konkurrenceåret ved at være slut. Der er rallyprøver på søndag med Max og Lille Bjørn - Årets Hund konkurrence i Sorø - og så er Max tilmeldt i HTM og FS i Hangar 17 den 18. december.

Det er alt.

Men, men, men, det er ikke fordi vi har kedet os i år. 2016 har bestemt været det år, hvor jeg har været til allerflest konkurrencer. Statistikken taler sit tydelige sprog, se foto for oven. Dertil kommer 8 uofficielle rallyprøver: 1 x jubilæumsprøve, 4 x DM og 3 x Årets Hund. 97 prøver på et år når jeg op på, det er da lidt vildt …

Ville jeg have undværet nogen af dem. Næh, overhovedet ikke. Der er prøver, hvor jeg ville have ønsket resultatet var anderledes, men der var ingen, jeg ville have undværet. Der er altid masser input på lykkekontoen.

Jeg har ikke lagt skjul på, at den vigtigste prøve for mig, er den næste. Det var derfor rigtigt lækkert at kunne skrive i forrige blogindlæg, at der ikke var noget, jeg ville have gjort anderledes ved nogen af weekendens prøver. Jeg bliver hele tiden mindet om, hvor fantastisk en udvikling jeg har været igennem, og jeg kan kun konstatere, at det er helt rigtigt, hold da op hvor er der sket meget mentalt det sidste 1½ år og hold da op hvor er jeg blevet en meget bedre fører for alle tre hunde.

Louise og jeg gennemgik HTM-kalenderen og talte om, hvornår vi skal optræde med vores 6+ nummer igen (vi håber på en prøve til februar) og gennemgik i den forbindelse 2016-kalenderen. Det gik op for mig, at bortset fra en prøve arrangeret af DAF 28.8 (dagen efter DM i rally, hvor jeg dømte og var til prøve på Bornholm), har Max og jeg været til ALLE HTM-prøver 2016.

Det kom lidt bag på mig, men der er jo ikke så mange prøver, så vi er gået efter dem alle. Selvom Max har været til rigtigt mange prøver, skal ingen få mig til at sige det er for mange og det er bestemt ikke på bekostning af de to andre hunde.

Jeg tror godt jeg på hundenes vegne kan konstatere, at de både træningsmæssigt og konkurrencemæssigt har været godt på alle tre, og jeg hører ingen protester …

Så er der fremtiden.

Megan er mit førstevalg til Nose Work, vi fortsætter træningen hos Tina og vi satser på at debutere til officiel konkurrence, så snart det bliver muligt. De andre hunde træner også Nose Work, men det er en helt anden sag.

Lille Bjørn skal fortsat konkurrere i rally ekspertklasse. Vi skal til at gå til lidt træning (!!!) og målet er DM og Årets Hund igen, igen.

Så er der Max. Vi skal fortsætte med at udvikle vores relationer, så han bliver endnu mere tryg i alle mulige situationer, og så hans motivation er i top hver gang vi træner og hver gang vi er til konkurrencer. Der er sket en fantastisk udvikling i år, men vi kan nå så langt det skal være, hvis jeg bare er den bedst mulige fører for ham.

Max skal arbejde med Rally, HTM og FS. På basis af den styrkede relation er ambitionerne også store … I rally er målet udover at komme til DM og Årets Hund finale (og slutte i toppen) at Max skal bliver super rallychampion.

I FS er målet FS1 og derefter FS2.

I HTM er målet HTM3. Det kræver større skarphed/præcision i positionerne, noget sidelæns, noget bagved. Så er det perfekt at gå på et ”Fri ved fod-/HTM nørderi” hold hos Anja, og få denne opgave: ”Jeg vil meget gerne bede om at med inspiration fra i går at I laver 3 personlige mål – beskriv dem detaljeret og målbare.”

Louise og jeg talte om det og endte med at dette var tre fornuftige og ambitiøse mål:

1. 5 m bakke, jeg kigger på et punkt, med Max i P5. Ingen belønning, Max søger ind i positionen, hvis den bliver skæv (lige så godt som i P1)
2. Max indtager på kommando P2, jeg går ½ meter frem med små skridt og han rykker sidelæns for at holde positionen.
3. Max indtager på kommando P4, jeg går ½ meter frem med små skridt og han rykker sidelæns for at holde positionen.

Jeg har det rigtigt godt med at disse mål bliver formuleret offentligt, det er forpligtende og motiverende for mig.

• Hvad får jeg ellers tiden til at gå med?
• Weekenden består af rallyinstruktøruddannelse lørdag og rallyprøve i Sorø søndag (og en forsinket fødselsdag for mig indimellem).
• Næste weekend er der Rallydysten.
• Følgende weekend rallyprøve i Zakkai Hundecenter i Odder.
• Så en weekend som rallydommer i Stockholm
• Dernæst en weekend med afslutning af rallyinstruktøruddannelsen.
• Endelig HTM i Hangar 17.

Så lidt sker der da :-)

Hvis … status og planer

Torsdag morgen på Solrød Strand

Jeg bliver stadig ret glad af at tænke på, at jeg nåede mit ambitiøse mål om at alle tre hunde skulle kvalificeres både til DM i rally og til finalen i Årets Hund i rally. Det er det perfekte tidspunkt for mig at gøre status og overveje planerne for alle tre hunde. Mærke efter, hvad der giver mening, hvad jeg har af ambitioner, og hvad jeg har lyst til at arbejde med.

Megan har jeg ganske få planer med. Hun skal med til Samsø 15. oktober, det bliver måske hendes sidste officielle rallyprøve(r), og så til finalen i Årets Hund 6. november. Hun har 93 point til DM-kvalifikationslisten, og hvis det rækker til en kvalifikation til DM 2017, så kommer hun med, hvis det giver mening til den tid ... så er hun over 14 år. Hun er ikke tilmeldt andre rallyprøver, hvis hun skal deltage i noget næste år bliver det meget begrænset.

5. oktober starter hun på Noseworkhold. Det er en disciplin, jeg regner med at tage op med alle tre hunde, så Megan kan ligeså godt være den, jeg starter med.

Lille Bjørn har jeg heller ikke de store planer med. Han bliver som tidligere nævnt i rally ekspertklasse, han skal med til Årets Hund finalen, og vi regner med at gå efter både DM og Årets Hund i 2017. Han får bestemt også lov til at komme i gang med Nosework.

Max og jeg har store planer, eller rettere jeg har på vores vegne :-)

Helt overordnet skal vi udbygge vores gode relationer. Der er sket store forbedringer de seneste måneder, og jeg klør på med målrettet træning og udvalgte kurser, for de to oplevelser til rally i weekenden i Ballerup er værd at bygge videre på. Hvis den følelse kan bringes med til de kommende prøver – og det er min opgave at sikre det – så kan Max og jeg være fantastiske sammen.

Han skal naturligvis med til Årets Hund-finalen, og jeg går målrettet efter DM-kvalifikation og kvalifikation til Årets Hund-finalen 2017.

I HTM/FS går træningen nu for alvor i gang, jeg har et par træningsseancer med Anita inden 15. oktober på Samsø, jeg er tilmeldt 5. november på Garbogaard og 18. december i Hangar 17. Jeg har mentalt slettet stort set alle 2016-konkurrencer fra bevidstheden, og jeg kan mærke at Max og mit samarbejde nu OGSÅ fungerer rigtigt godt i HTM/FS.

Vi skal have udbygget rutinen i begge programmer ved træning, og så går vi op og får nogle fantastiske oplevelser sammen ved de kommende tre prøver.

Hvad der videre skal ske, kommer an på to ting. Først og fremmest mine oplevelse af hver prøve (og det gælder ALLE discipliner: rally, HTM, FS, …). Sekundært hvad det indebærer resultatmæssigt. Der er forskel på tre gange Great sammen med tre gange ikke-bestået og alle mulige andre kombinationer.

Måske skal jeg fokusere på én eller to discipliner.

Det kommer an på …

Hvis …

I morgen starter Anita og jeg årets anden udgave af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole. Vi glæder os begge ret meget ... at hjælpe andre med at nå deres mål kan næsten måle sig med at arbejde med at nå sine egne mål!

Hvad gør vi nu, lille du?

Det Kongelige Biblioteks Have

Jeg overvejede forleden at skrive en blog med status for første halvår 2016. Men jeg gjorde hurtigt op med mig selv, at det ikke var interessant. Jeg har løbende evalueret arbejdet med de enkelte hunde, justeret mål efter behov, og egentlig handler det nu kom om én ting: Hvad er planerne?

Med Megan er planerne enkle. Vi fortsætter i rally championklasse så længe Megan har lyst. Der er vist ingen der har set hende til træning eller konkurrence i de seneste måneder, som er i tvivl om at vi hygger os gevaldigt sammen. På en god dag har vi det rigtigt sjovt sammen og får gode point, på en dårlig dag har vi det ”bare” sjovt sammen. Megan minder mig om, hvad der er det fundamentale i det at arbejde sammen med en hund, og det er ikke så dårligt. Hun er tilmeldt 10 konkurrencer de kommende måneder, og dem ser jeg frem til.

Lille Bjørn har jeg også ganske enkle planer for. Vi fortsætter i rally ekspertklasse, også næste år- Vi kom ikke til DM, vi kommer måske til Årets Hund, men han er rigtigt god, så hvis jeg melder til lidt flere kvalifikationskonkurrencer med ham, så kan det også være at vi får de kvalifikationer på et lidt sikrere niveau. Så det fortsætter vi med at arbejde for.

Championklasse? Jeg har overvejet det, men har fravalgt det. Hvis han var min eneste hund, ville jeg nok arbejde med det, men som en ud af tre, og ud fra de udfordringer vi har haft med venstrehandling, så føler jeg mig godt tilpas med ham i ekspertklasse. Og der er ingen tvivl om at han det sjovt til prøverne. Så vi bliver dér og fortsætter med at have det sjovt.

Max har jeg meget større ambitioner med, men de resultatmæssige er stillet på standby og vi er i fuld gang med at arbejde med mange måder at have det sjovt på. I dag tror jeg han godkendte mit førerarbejde, for vi fik både apporteret på vand på morgenturen – en solid træpind er et fantastisk legetøj; vi har cyklet en lille tur – meget disciplineret, præcis 5 kilometer, og han elsker det; og så lidt søg i haven.

Som afslutning på et HTM-hold hos Anja, skal vi dømme hinanden i morgen, så reglerne er genlæst :-)

Han er den eneste jeg går til organiseret træning med, men ret lidt, og det er er snart slut, og sådan bliver det nok et godt stykke tid.

Jeg HAR mange mål, jeg gerne vil nå med ham, også på resultatsiden, og det har nok været den helt store overvindelse i år: at erkende, at det kan vi ikke, sådan som vores samarbejde fungerer nu. Teknisk kan vi det hele, men motivationen/samarbejdet er langt fra optimal både til træning og konkurrencer, så det er vores eneste fokus, indtil videre: at få samarbejdet til at fungere.

Hvis jeg virker ligeglad med resultatmål, så er det fordi jeg er det. Det var en meget anderledes oplevelse for mig i søndags, at være vildt glad for vores FS-nummer, og virkelig være ligeglad med at vi fik 2 Q point. Jeg har tænkt en del over det, og bekræftet mig selv i, at der er yderligere et udtryk for, at jeg er mentalt i udvikling. For målet var jo netop samarbejdet, ikke resultatet. Nu har jeg klart fået adskilt de to dele.

Jeg har også overvejet, om jeg skal vælge discipliner fra/starte på noget nyt. Jeg har overbevist mig selv om, at dér, hvor vi er lige nu, er det ikke antallet af discipliner, der betyder noget. Tværtimod tror jeg det giver mig flere frihedsgrader til at eksperimentere med samarbejdet. Så vi fortsætter med rally, HTM og FS ... og 6+ fortsætter Louise og jeg også med.

Så er der mig selv. Undervisning i LP og rally er sat på standby. Eneste undtagelse var HCM-arrangementet 5. juni, og det var kun pga. det gode formål. Jeg havde tre dejlige hold, og jeg fik fin feedback, men jeg kunne godt mærke, at jeg ikke selv fik det boost, jeg gerne vil have, når jeg underviser. Så pausen fortsætter på ubestemt tid.

Anita og jeg har haft en runde rallyinstruktøruddannelse i år og har aftalt yderligere en til efteråret. Begge er blevet fuldtegnede, det første var en stor succes, det håber vi også den næste runde bliver. Og så holder vi en pause. Vi nyder at gennemføre holdene, men må også erkende at 4 hele dage koster i forhold til det, vi ellers vil bruge vores fritid på.

Det Kongelige Biblioteks Have

Café Europa

Weekenden uden planlagte hundeaktiviteter blev bl.a. brugt på en tur til Torvehallerne i går, og i dag til brunch på Café Europa og bagefter en slentretur i Strædet og i Det Kongelige Biblioteks Have.

 

Aftensmaden blev nydt i drivhuset.

Planer

Morgen på Solrød Strand - ikke helt tydeligt, hvilken vej det vil gå ...

Påskeplanerne har været ganske løse. Det eneste, som har ligget 100 % fast i kalenderen har været to gange to timers træning søndag og tirsdag, frokosten i Kong Hans Kælder i torsdags generalforsamlingen i Sydkystens Hundeskole i går samt HTM-prøven på mandag.

Vi havde regnet med at sveskerne kom på besøg, men det blev ændret, fordi Frasse blev syg. I stedet tog vi til Malmø i dag, arrangerede en dejlig påskefrokost, og fejrede Christians fødselsdag på mandag lidt på forskud. Max var med.

Vi tænkte: Butterfly :-)

Ved indrejsen skulle Kirsten og jeg naturligvis vise legitimation. Da betjenten så burene, blev vi spurgt, om vi havde hund med, og sørme om Max’ pas ikke for første gang blev vist frem i officiel anledning.

Det er dejligt at se Max være noget mere selvsikker uden Megan og Lille Bjørn i nærheden. Han kan sørme være lidt fræk, og det er vi rigtigt glade for.

Planerne for mandag er lidt uklare pt., men det er endnu ikke helt udelukket, at vi tager til Malmø om eftermiddagen for at fejre Christian på dagen.

Det, der ligger fast, er, at jeg deltager i HTM-konkurrencen på mandag, at Conni, Louise og jeg har aftalt at vi filmer hinanden (note til mig selv: husk at tjekke videokamera inkl. batterier), at Max og jeg skal op som nummer to ud af fem i HTM2 og som nr. seks ud af tyve i FS1.

Træning er efter planen = ingen træning. Cyklingen fik jeg overdrevet, så Max haltede en anelse i forgårs, men der er intet at se nu, så alt er vel.

Begge programmer er gennemført en del gange mentalt, fast hver aften inden jeg skal sove, og lidt indimellem, som det nu passer ind. Jeg har haft meget fokus på, at have delen før vi går i ringen med, og jeg kan mærke at belønningsdelen også skal med nu. Max har gået nogle stjerneprogrammer og vi skal bare ud og lege sammen bagefter!!!

Jag citerede i går Lanny Bassham: ”The optimum mental level and let’s just have fun today are really close together.” Jeg har specielt fokus på de tanker, jeg vil have i hovedet, når jeg går ind i ringen. Det, der vil få mig til at føle, at Max og jeg bare går ind for at have det sjovt. Og bare rolig, det har jeg helt styr på.

Har jeg styr på det hele? Næh, egentlig ikke. Kirsten har tvunget mig til at afprøve påklædning i morgen til begge numre, så der kommer helt styr på den side af sagen. Og det med baljen = træstub er ikke på plads. Plan B er, at det bare er en balje og ikke en træstub.

Max og jeg går i ringen for at have det sjovt sammen, og jeg er sikker på at vi begge vil have det fint med en balje, der ikke ligner en træstub :-)

I think it’s your mind

På det sidste er The Mothers of Inventions sang "What's the Ugliest Part of Your Body?" dukket op i min erindring et par gange. Den er fra 1968 - albummet ”We're Only in It for the Money” - så det er ok, hvis der er mange der ikke lige har nummeret frisk i erindring. Sangen er skrevet af Frank Zappa og svaret på spørgsmålet er: I think it’s your mind …

Grunden til, at sangen er poppet op i mit hoved, er, at jeg har tænkt en masse ukonstruktive tanker i forhold til at det at træne og gå til prøve.

Senest da jeg i dagene op til lørdagens 3-dobbelte rallyprøve tænkte lidt for meget over, hvorfor jeg lige havde valgt at tilmelde alle tre hunde.

Ok, det hørere til sjældenhederne at jeg går til prøve med alle tre hunde samme dag, men det er sket tidligere. 3. juni 2012 hvor Max debuterede i rally og Lille Bjørn blev DKRLCH. 29. juni 2012 bestod alle tre igen i rally i Ølstykke. 22. september 2012 var Megan og Max oppe i rally og Lille Bjørn og Max oppe i LP – det var den prøve hvor Max forlod ringen i begge discipliner. 18. maj i år bestod alle hundene Færdighedsprøve 1 samme dag. 28. juni i år var jeg oppe med Megan og Max i rally og Lille Bjørn i LP. Og så var der prøven i går, hvor alle var oppe i rally.

Det er faktisk generelt gået godt, så jeg fik vendt mine bekymringer til noget konstruktivt. Med 2 ud af 5 hunde i ekspertklasse kunne jeg forestille mig alle mulige mærkelige konflikter. Den konstruktive tilgang var at skrive til arrangøren og fortælle om problemet, og så blev det som jeg helst ville have det. Så var det problem løst.

Jeg havde gennemtænkt præcis, hvornår hundene skulle hentes i bilen og hvordan de skulle varmes op. Jeg var ved at falde i, da jeg under banegennemgangen i Ekspertklasse bekymrede mig om springhøjden i forhold til Lille Bjørn, men dommeren fik mig på andre og bedre tanker.

Strategien var at Max og Lille Bjørn begge kom ud inden præmieoverrækkelsen for begynder og øvet, blev luftet, var bundet af til banegennemgangen i Ekspert, hvorefter jeg varmede Max op cirka 5 minutter inden vi skulle på. Så snart Max var færdig i æresplads og belønnet godt, skiftede jeg til Lille Bjørn (som ikke kræver så meget opvarmning), og da han var færdig i æresplads (og vi havde fået feedback) røg begge drengene ud i bilen.

Megan blev hentet og varmet op. Jeg var faktisk den eneste på græsarealet på det tidpunkt, for det regnede og alle andre stod i skjul. Men jeg var jo nødt til at varme Megan op, hun havde jo siddet et par timer i bilen … De andre mente, at det bare understregede min status som nørd ;-)

Det er ganske banalt i min professionelle verden: Hvad er de største risici for at noget ikke lykkes? Find ud af, hvad der kan gøres for at imødegå risiciene (mitigerende handlinger), iværksæt dem, og hav en plan B og eventuelt flere, hvis der alligevel opstår problemer.

Jeg benyttede lejligheden til at tænke videre på 2015.

Megan fortsætter jeg med i rally så længe hun er på – jeg skal bare øve mig i starterne. Jeg arbejder videre med hende med færdighedsprøver, næste mål er FP3.

Lille Bjørn: Fokus er kun på lydighed. Hvis/når han bliver DKLPCH overvejer jeg situationen. Men pt. er den eneste grund til rallytræningen DM på lørdag,

Max. Vi træner det hele, og drømmen er noget stort i LP. Men med lyden, som jeg ikke har fået has på endnu, er fokus pt. mest på rally, og færdighedsprøverne har vi bestemt ikke opgivet.

Hvis Max bliver DKRLCH inden alt for længe, så går jeg helt klart efter at både han og Megan skal være med i konkurrencen om årets rallyhund i championklasse og deltage i DM 2015 i rallyklasse.