Weekend i balance

Otto blev introduceret til skilteholdere og kegler :-)

Jeg kan ikke drosle ned fra den ene weekend til den anden, indgåede aftaler skal holdes, men jeg har fået nogle venlige reminder om, at det er nødvendigt at bruge weekenderne til også at slappe af.

Og denne weekend har været meget fornem i den henseende, for her var balancen i orden 😊

I går stod den på tredje runde af fem på rallyinstruktøruddannelsen. Formiddagen var helliget feedback om banebygning samt gennemgang af den sidste tredjedel af øvelserne, opdelt efter temaer/den røde tråd. Det er ikke alle, der har det lige godt med at gennemgå øvelser, som de ikke er så fortrolige med, i plenum, men alle gør deres bedste og alle kom fint igennem.

Eftermiddagen havde fokus på at give feedback og hjælpe kursister med specifikke problemer. De inviterede ekvipager fik gået et par baner og fik feedback af to kursister hver, og de fik hjælp til nogle af de øvelser, som de selv havde budt ind med på forhånd. Langt de fleste fik noget med hjem at arbejde videre med, både instruktører og kursister, og specielt én kursist var fuldstændig ellevild, fordi hun oplevede et træningsmæssigt gennembrud, så fedt!!!!

I dag var der ingen planer i kalenderen, og det var dejligt! Kirsten skulle til TRX-træning 9:30, så aftalen blev at jeg tog Max og Otto med og gik en tur med dem på det skønne område ved Køge Ås mens Kirsten trænede. Det blev til en pragtfuld tur i dejligt vejr, præcis 6 kilometer på godt en time.

Først på eftermiddagen kørte vi en tur til Stevns, og endte med at gøre stop ved Solgårdsparken og gå en tur med hundene.

Jeg havde også planlagt to korte træningspas.

Med Max var det de tidligere nævnte kampagneøvelser (sideskift om kegle, 321) samt nogle bakkekombinationer på højre side.

Med Otto var det for første gang træning med skilteholdere, kegler og line 😊 Vi fik gået slalom og spiraler, øvelser med mange sitter ved siden og foran, tyskervending mv.

Hvordan gik det?

For det første føltes det vildt godt, for Otto er bare så glad. Og Kirsten kommenterede, da jeg kom ind: Ottos hale kører hele tiden, ligesom Lille Bjørns gjorde! Så mere end godkendt træning!

Flow og balance

Megan (foto: Grafiko.dk)

Jeg har taget en masse fotos i dag, men kun i forbindelse med kickoff på arbejde, og de var lidt usexede i forhold til denne blog 😊 Så jeg ledte efter et billede og faldt over ovenstående fra 2016, og faldt også over et blogindlæg fra for næsten præcis 10 år siden, den 10. november 2009 skrev jeg Megan som hvalp, hvor Megan som 6½-årig startede på et Foundation-hold hos Johanna.

I dag var Otto og jeg allerede nået til næstsidste af de 8 runder på den nyeste omgang af Johannas Foundation-hold, hvor blev tiden af?

Selvom jeg ikke tænker så meget over det til daglig, så giver sådan en træningstime en ret god indikation af, hvor langt vi er nået, stille og roligt.

Da jeg i den anden individuelle runde skulle have Johanna til at se på nogle problemer med at Otto stoppede under udførelse af adfærd, skete der en helt masse fantastisk. Rundt om stok: hanstoppede efter en runde, satte sig, jeg ventede, og han rejste sig og tog to runder og fortsatte. Det var lige det, jeg skulle huske at give ham en chance for at tænke sig om.

Derefter det samme med move-on (hvor han går rundt om mig).

Og slalom, hvor han har haft en tendens til at stoppe, og jeg så også gør et eller andet. Når jeg gav ham chancen, fortsatte han, og pludselig gik vi en lang blæret slalom.

Endelig giv pote, som vi startede på i dag. Da jeg belønnede, når poten var helt oppe på den knyttede hånd, fremfor når den var på vej, så gav det pludselig pote 😊

Jeg huskede – fordi Amanda mindede mig om det!!! – at holde en pause efter næsten 40 minutter, det blev til 7 minutter, og vi havde en skøn træningsaften, med masser af udvikling, masser af tænkning og lidt frustration, som vi kom godt over. Og så at opleve hvordan en lille bitte detalje kunne gøre, at tre øvelser, som jeg har kæmpet noget med, pludselig rykkede og der kom flow i rundt om stok, rundt om mig og slalom. FEDT!

Ordet balance har indgået i mine overvejelser det sidste stykke tid, faktisk ret længe. Det kan lyde lidt højtravende at tale om balance i livet, men det er cirka sådan, jeg opfatter det 😉 I bund og grund handler det om, at jeg på en lang række områder, fx arbejde, træning på forskellige områder, tillidshverv og fritidsaktiviteter, samt i forskellige relationer, har tænkt over balancen mellem indsats og udbytte/belønning, begge dele i vid forstand. Indsats kan være meget forskelligt, men typisk tid og/eller følelsesmæssig investering. Udbyttet kan også være meget forskelligt, fx løn, honorarer, gaver eller anerkendelse.

Det er bestemt ikke et objektivt regnskab, for der er opgaver der er så sjove og meningsfyldte, at de stort set er belønning i sig selv, så bare at få tak og et smil er rigelig belønning. Og så kan der være nogen, det er meget store og krævende, og måske ikke sjove hele tiden, og hvor der end ikke kommer den mindste anerkendelse, og man kan overveje, om det er indsatsen værd.

Det er sådanne overvejelser jeg gør mig, hvor jeg forsøger at få et overblik over verdenssituationen, med en pensionering ikke så langt væk, som den har været.

Hundetræning, hundekonkurrencer og at dømme rally er alt sammen belønning i sig selv, og indgår ikke i regnestykket!!!

Balance eller You can't always get what you want

No, you can't always get what you want
You can't always get what you want
You can't always get what you want
But if you try sometime you find
You get what you need
(Mick Jagger & Keith Richards)

I forbindelse med mit stressforløb, diabetes 2 og livsstilsomlægning læste jeg lidt om forskellige mål for, om kroppen er i balance. For at gøre en lang historie kort, så mener jeg, at vi her i huset lever ganske sundt og afbalanceret. Når vi ”synder” (et ord, som jeg bestemt ikke bryder mig om), er det måske et brud på nogen regler, men det bidrager til gengæld til den mentale balance – det skal være sjovt at leve, og hvis det ikke er det, kan det være lige meget.

Jeg skal ikke gøre mig selv bedre end andre, men for mig er jeg naturligvis centrum, og hvis ikke jeg skulle interesse mig for, hvordan jeg selv fungerer, hvem skulle så?

Diverse mentale teknikker (bl.a. fra With Winning in Mind), krydret med kendskab til forskellige mennesketyper og håndtering af dem (senest fra Omgivet af idioter) har givet spændende indsigt og nogle interessante oplevelser arbejdsmæssigt og privat.

Jeg har været til nogle møder, hvor jeg ud fra en ret præcis identifikation af de øvrige deltageres profil, kunne skabe et væsentligt bedre grundlag for en afbalanceret løsning. Jeg var en del af møderne, men indimellem oplevede jeg, at jeg iagttog mødet udefra, og coachede mig selv.

Indimellem kan jeg godt mærke, at jeg falder i huller, og tænker forkerte tanker. Jeg prøver med pyt, men det er ikke nok til at få tankerne væk, hvis jeg bliver reelt skuffet. Jeg tror, det har noget at gøre med manglende balance, at give uden at få noget igen – ikke fordi det hele skal stemme på millimeter, men hvis balancen bliver for skæv, så er det ikke sjovt længere. At give og give uden at få bare lidt igen, så er det ikke sjovt længere, og det er der kun én, der kan gøre noget ved.

Jeg har ikke ferie, der er stille arbejdsmæssigt og det resulterede i ovenstående skønne mailbox i formiddags. Det giver en god følelse. Min private mailbox ser ligesådan ud 😊

Nåh ja, jeg fik en rigtig fed mail i morges, for en virkelig sej præstation, den blev jeg vildt glad for!

Balance, beslutninger, planer

Jeg vidste det allerede kort tid efter det andet søg i går. Jeg lavede en begynderfejl: Jeg ærgrede mig over et mislykket moment, og mistede dermed fokus på det næste. Ikke epokegørende læring, men alligevel lidt skræmmende at jeg begik denne begynderfejl, bare fordi Max slog helt fra.

Men jeg har lært af det, og fået flere positive tilkendegivelser efter de to sidste søg i går.

Jeg er inde i en ret travl periode arbejdsmæssigt, ikke noget der generer mig, hvis det er en kortere periode. Og så alligevel. Det er ikke sådan jeg har tænkt mig mine sidste år på arbejdsmarkedet. Jeg prøver at dosere feriedage og omsorgsdage på en hensigtsmæssig måde, men når der er travlt med mine projekter, så er der travlt, og så giver det ikke bedre balance at holde en fridag.

Dette kombineret med, at jeg har fået afslag på at få en seniorordning med en ugentlig fridag, gør helt sikkert, at en fuld pensionering er kommet en hel del nærmere.

Jeg skrev for nogle indlæg siden om overvejelser vedrørende kemisk kastration af Max. Jeg har undersøgt det nærmere, og jeg har besluttet at gå videre. Max vil med stor sandsynlighed få dispensation til at konkurrere, mod at der nedlægges avlsforbud, hvilket ikke er noget problem for os. Konkurrencemæssigt er det bestemt heller ikke noget problem, for næste konkurrence ligger 3 måneder fremme.

Jeg træner overhovedet ikke med Lille Bjørn, men mentalt er jeg kommet ret langt med hans nye HTM-program. Rekvisit er på plads (jeg regner med at have kufferten først i næste uge), kostume nærmer sig (se foto), musikken har jeg styr på i hovedet, og programmet udvikler sig stille og roligt.

Jeg har fået bekræftelse på, at jeg kommer med til Anja & Jonannas afslutning 19. december, og det betyder, at jeg nu har fuldt fokus på noget der ligner et HTM-program med Lille Bjørn til den dag.

Næste weekend skal tilbringes i Helsinki. FCI har besluttet at etablere et rallyudvalg, og jeg har fået æren at repræsentere Danmark. Lørdag afholdes det stiftende møde, og hvis der er indhold til det fortsætter vi søndag. Hvis ikke holder de fire nordiske deltagere møde, hvor vi fortsætter med at gøre materiale klar til den nordiske klasse. Vi skal også have aftalt, hvordan vi melder ud, hvornår de første nordiske mesterskaber afholdes.

I weekenden er der HTM-prøve lørdag og tre rallyprøver lørdag/søndag … og jeg ikke er tilmeldt nogen af delene. En god prioritering synes jeg 😊

At være i balance = klar til konkurrence

Efter en længere konkurrencepause – siden 9. april 2017 … - står den i weekenden på 4 rallyprøver lørdag og 2 rallyprøver søndag.

Jeg synes det er interessant at sammenligne mine forberedelser nu med ”dengang”, som samlet begreb for, hvad jeg gjorde før jeg fik coach.

I tirsdags skulle jeg have været til rallytræning med Max og Lille Bjørn, som jeg også skal op med i weekenden, og jeg måtte melde afbud. Når en implementering kører på arbejde, to underleverandører er kommet fra Rumænien, alle arbejder intenst for at det hele skal lykkes – det er ikke dér, projektlederen siger hej, jeg skal afsted til hundetræning.

Det arbejdsmæssige lykkedes, men hvordan i forhold til weekendens prøver?

Jeg skrev til Anita: ”I gamle dage ville jeg have panikket og tænkt, at det lige var aftenens træning der gjorde, at jeg var klar til weekenden. Men jeg tror det går alligevel :-) Jeg må træne bakning på højre side, bakke væk og dobbeltspring ro med LB i haven i morgen!”

Jeg skar det ud i pap for mig selv:

• Kan Max alle øvelserne? Ja
• Kan Lille Bjørn alle øvelserne? Jaaa
• Hvor er der problemer? Ja, der er lige de bakketing på højre side og foran, og dobbeltspringet?
• Kan de trænes hjemme? Ja
• Blev de trænet hjemme? Ja – det gjorde de torsdag
• Var der problemer? Næh

Bundlinjen er, at jeg løbende arbejder med hundenes svageste adfærd i forhold til rally, og når det så indgår i kæden ved en rallyprøve, så bliver det bedre og bedre.

Og det beskriver meget godt hvordan jeg har det med at gå til prøve i dag. Hundene kan al adfærden, og det drejer sig ”kun” om at de skal være i den rette balance på dagen, så kan vi gå ind og gøre det fantastisk.

Er det alt?

Ja!

Jeg har naturligvis pakket bilen (telt, stol, taske med belønninger mv.)

Jeg har styr på papirer og ekstra gode belønninger, som skal gøre klar i morgen. Jeg skal tage bestik af vejret med hensyn til påklædning.

Og det er det.

Jeg er totalt klar, med de rigtige mentale hatte, til at støtte Lille Bjørn og Max bedst muligt til weekendens prøver. Jeg har tænkt på resultater, men de tanker er parkeret, for de kan absolut ikke bruges til noget. Jeg læder mig til weekenden, jeg er sikker på at den bliver dejlig, og at jeg får det fantastisk sammen med en masse rallynørder.

Og som bonus når jeg også en familiefødselsdag søndag eftermiddag efter prøven i Ølstykke!