Flow og balance

Megan (foto: Grafiko.dk)

Jeg har taget en masse fotos i dag, men kun i forbindelse med kickoff på arbejde, og de var lidt usexede i forhold til denne blog 😊 Så jeg ledte efter et billede og faldt over ovenstående fra 2016, og faldt også over et blogindlæg fra for næsten præcis 10 år siden, den 10. november 2009 skrev jeg Megan som hvalp, hvor Megan som 6½-årig startede på et Foundation-hold hos Johanna.

I dag var Otto og jeg allerede nået til næstsidste af de 8 runder på den nyeste omgang af Johannas Foundation-hold, hvor blev tiden af?

Selvom jeg ikke tænker så meget over det til daglig, så giver sådan en træningstime en ret god indikation af, hvor langt vi er nået, stille og roligt.

Da jeg i den anden individuelle runde skulle have Johanna til at se på nogle problemer med at Otto stoppede under udførelse af adfærd, skete der en helt masse fantastisk. Rundt om stok: hanstoppede efter en runde, satte sig, jeg ventede, og han rejste sig og tog to runder og fortsatte. Det var lige det, jeg skulle huske at give ham en chance for at tænke sig om.

Derefter det samme med move-on (hvor han går rundt om mig).

Og slalom, hvor han har haft en tendens til at stoppe, og jeg så også gør et eller andet. Når jeg gav ham chancen, fortsatte han, og pludselig gik vi en lang blæret slalom.

Endelig giv pote, som vi startede på i dag. Da jeg belønnede, når poten var helt oppe på den knyttede hånd, fremfor når den var på vej, så gav det pludselig pote 😊

Jeg huskede – fordi Amanda mindede mig om det!!! – at holde en pause efter næsten 40 minutter, det blev til 7 minutter, og vi havde en skøn træningsaften, med masser af udvikling, masser af tænkning og lidt frustration, som vi kom godt over. Og så at opleve hvordan en lille bitte detalje kunne gøre, at tre øvelser, som jeg har kæmpet noget med, pludselig rykkede og der kom flow i rundt om stok, rundt om mig og slalom. FEDT!

Ordet balance har indgået i mine overvejelser det sidste stykke tid, faktisk ret længe. Det kan lyde lidt højtravende at tale om balance i livet, men det er cirka sådan, jeg opfatter det 😉 I bund og grund handler det om, at jeg på en lang række områder, fx arbejde, træning på forskellige områder, tillidshverv og fritidsaktiviteter, samt i forskellige relationer, har tænkt over balancen mellem indsats og udbytte/belønning, begge dele i vid forstand. Indsats kan være meget forskelligt, men typisk tid og/eller følelsesmæssig investering. Udbyttet kan også være meget forskelligt, fx løn, honorarer, gaver eller anerkendelse.

Det er bestemt ikke et objektivt regnskab, for der er opgaver der er så sjove og meningsfyldte, at de stort set er belønning i sig selv, så bare at få tak og et smil er rigelig belønning. Og så kan der være nogen, det er meget store og krævende, og måske ikke sjove hele tiden, og hvor der end ikke kommer den mindste anerkendelse, og man kan overveje, om det er indsatsen værd.

Det er sådanne overvejelser jeg gør mig, hvor jeg forsøger at få et overblik over verdenssituationen, med en pensionering ikke så langt væk, som den har været.

Hundetræning, hundekonkurrencer og at dømme rally er alt sammen belønning i sig selv, og indgår ikke i regnestykket!!!