mandag den 25. november 2019

Lille Bjørn funkler


Lille Bjørn var til Nose Work træning hos Merete i Solrød Centret sidst på eftermiddagen, og på hans gejst og energiniveau er det meget svært at se, at han er en ældre herre 😊

Han døjer lidt med de høje søg, hvis der ikke er ordentlig støtte, men op ad en fast væg springer han gerne, for at komme tættere på …


Jeg mener, der var 8 områder, vi arbejdede i, og Lille Bjørn kløede på og arbejdede fint i dem alle.


Han markerer ganske præcist, men kun et splitsekund, så jeg skal være 100 %. fokuseret på ham, for ikke at gå glip af en markering.

Hvis jeg lever op til det, så er det bare at nyde hans systematiske arbejde. Hans evne til at arbejde intensivt i lange perioder og en vedholdenhed for at komme tæt på kilden.

Jeg ville ønske, at han kunne komme til en NW1-prøve, men det bliver først muligt efter at han er fyldt 13 år. Jeg satser på, at han er frisk til den tid!

Ingen kommentarer: