Master of Mental Training™ - 73SG – Sommelieruddannelse – Otto- Rally – Lego

Fem fantastiske dage med fokus på en masse af det jeg brænder for. 

Master of Mental Training™ 

Der skrives noter med opsummering af to vildt inspirerende dage

Torsdag-fredag deltog jeg på modul 3 af Rasmus Baggers Master of Mental Training™. Fredagen sluttede med at vi skulle notere læringspunkter fra hele modulet, og præsentere det for et par af de andre deltagere, og høre deres læringspunkter. Det gav mig samtidig det meste af indholdet til dette blogindlæg 😊 Vi var bl.a. inde på:

• 7 gode vaner som coachingmodel
• Gode coachingspørgsmål, bl.a. med Year in Review spørgsmål fra Darren Hardy, supergode spørgsmål til reflektion og som grundlag for dialog, fx Most important relationship improved last year (3), One word that best sums up and describes last year’ experience og Three things I need to do less of the next year are
• Adfærd som coach. Ikke et selvstændigt punkt, men noget jeg samlede på undervejs: ressourcefuldhed, ikke kritisere/dømme (så mister du ledelsesretten), ikke fastholde ikke-ressourcefulde oplevelser, være nærværende, bevidsthed om egne styrker, kunne bryde mønstre, se styrker og potentialer i en anden
• Bevidstheden om egne styrker giver automatisk den psykologiske hjemmebanefordel. I forhold til at få indsigt i egne styrker fik vi en introduktion til FirstMinds personprofil. Det er en del af forløbet at gennemføre en certificering i værktøjet. Vi fik som hjemmeopgave mellem torsdag og fredag at besvare et online spørgeskema, og fik som kvittering en personprofil. Jeg kan bestemt kende mig selv i den, i høj grad endda. Jeg har sendt til nogen, som kender mig godt, og forventer nogle ærlige tilmeldinger. Jeg citerer de tre højest scorende talenter
1. Udviklende (88) Du ser fremskridt og potentiale i mennesker. Du er drevet af udvikling, og du brænder for at hjælpe andre med at opnå succes. Du er ofte på udkig efter tegn på uudnyttet potentiale i dine samtaler med andre, fordi det er det, der giver dig energi.
2. Målrettet (83) Du har et mål, som du gerne vil opnå. Du arbejder hårdt og får tingene gjort færdige. Dit talent giver dig et drive, som får dig til altid at ville gøre mere. Med målrettet som talent, fokuserer du på målet, og hvad der er vigtigst for dig at opnå. Når du opnår dine mål, er du hurtig til at opstille nye.
3. Lærende (83) Du elsker at lære, opdage viden, øve hvad du har lært, udvikle dine kompetencer og bruge din nye kompetence - det giver dig selvtillid at gennemgå denne proces med nye ting. Udfaldet eller emnet er ikke nødvendigvis vigtigt, men processen er.

William og jeg træner en fokusøvelse: Jeg skal gribe kuglepennen, når han slipper den ... det lykkedes to gange, takket være fremragende coaching!

• Fredag eftermiddag fik vi gennemgået Ramus’ 3 klicheer, et meget ydmygt navn for det ultimative værktøj til at styre at man kommer i boblen.
1. Bevidst tage fokus - selvvalgt bevidst kommando, som du kræver af dig selv, så længe det behøves og så intenst det behøves.
2. Komme i tilstanden Koncentration (boble, zone osv.).
3. Tro på det. 
• Kombineret med bevidstheden om forskellen mellem Ydre målsætning (konkret, målbart, deadline, handlingsplan) og Indre målsætning: Du skal "bare" gøre dit bedste: bekræfte hvem du er, tage afsæt i dine styrker, kan man styre efter de rigtige mål til træning, til konkurrencer og styre at man er i det rigtige mindset hver gang. Jeg har aftaler med 4 coachees, som er seriøse og ambitiøse og håber at jeg kan hjælpe dem med at blive endnu bedre. 

73SG Vinbar i Helsingør

Jeg skrev i november 2024 et blogindlæg om mit første besøg hos 73SG, og nævnte også at jeg havde booket et besøg i januar. Det var i går aftes. 

Det blev igen en fantastisk oplevelse. At sige at jeg følte mig velkommen ville være en underdrivelse af dimensioner. Jeg blev mødt med et varmt velkommen, tak for mit blogindlæg og et bord til 4. 

Jeg valgte igen en menu med 5 tapasanretninger og fik smagt en stribe lækre vine bl.a.

• Lagar de Darei Riserva Tinto 2015 fra Dão på Touriga Nacional/Tinta Roriz/Alfrocheiro/Jaen
• Domaine de la Senche, Vieilles Vignes fra Languedoc på Carignan/Syrah
• Skærsøgaard DONS Cuvée 2019 på Solaris/Zalas Perle/Cabernet Cortis/Madelaine Angevine 

Specielt DONS, mousserende fremstillet efter den traditionelle metode, var en dejlig oplevelse.

Jeg har booket bord igen til marts 😊 

Sommelieruddannelse 

I tirsdags havde vi 17. runde af sommelieruddannelsen, dels prøveeksamen, dels øl. Eksamen omfatter tre dele, alle skriftlige:

• En teoretisk eksamen på 2 timer
• En menuopgave, hvor vi til en treretters menu skal foreslå 3-4 passende vine og anbefale en enkelt 
• En smageeksamen, hvor vi skal 
• Identificere en defekt vin og defekten blandt 4 vine 
• Identificere spiritussen i to glas med spiritus
• Analysere 4 vine på 27 punkter i henhold til et fast smageskema (som vi ikke må bruge på dagen, vi har blanke papirer) 

Prøveeksamen omfattede 40 minutters teoretisk eksamen og analyse af to vine. Den teoretiske var lige under bestået, den analytiske langt fra bestået. Masser af godt input til den videre træning. 

Dagen sluttede med at Anders Kissmeyer gennemgik ølfremstilling og vi smagte 7 forskellige øltyper.

I dag kom den mentale dimension også på plads i forbindelse med MMT, for selvfølgelig er der også en betydelig mental dimension på eksamen. 

Otto 

Otto og jeg trænede FS i onsdags

Otto og jeg er gået i skarp træning til vores første prøve i 2025, FS1 den 16. februar. Vores nummer til Ulven Peter er justeret indholdsmæssigt, og der er kommet mere sikkerhed i elementerne, det er fedt at træne. 

Vi har fået afmeldt et par dobbelte rallyprøver, og den 29.marts stiller vi til vores sidste officielle prøve indtil videre. Det er landet gradvis, men er nu helt sikkert, vi pauser fra rally på ubestemt tid. 

Lego

Fars fede julegave

Jeg må også nævne et helt nyt projekt i min sammenhæng at samle en LEGO model. Højdepunkter:

• Jeg fik modellen i julegave
• Jeg gik i gang med at samle den
• Da jeg gik i gang med pose 4 ud af 20, kunne jeg konstatere at noget ikke var som det skulle være
• Jeg skilte det hele ad igen
• Efter en længere pause gik jeg i gang igen
• 6 poser er nu samlet

Status efter 6 af 20 poser :-)

Rejsen mod NM 2022

 

Finalebanen 22. maj 2022 (video: Anette Lind) 

Jeg har haft nogle fantastiske og også lidt mærkelige dage siden jeg søndag aften kom hjem fra Hangaren med en landsholdskvalifikation i bagagen.

Jeg er ubeskriveligt lykkelig og stolt, for det er en drøm af de helt store, der er gået i opfyldelse. Max og jeg har været makkere i snart 11 år, og vi har været gennem mange op- og nedture sammen. Det er de sidste par år vi er begyndt at gå rigtigt godt i rally, og det er det seneste år vi er begyndt at gå stabilt også. Det føles rigtigt godt til hver prøve! Præcis den følelse gør det hele værd.

Dagene har også været lidt mærkelige, det var vist først tirsdag eftermiddag det gik op for mig, hvor træt jeg var. Det er altså ikke normalt at jeg kommer uoplagt til træning hos Johanna, som i: det kan jeg ikke mindes overhovedet. Der var tre baner: ond, ondere, ondest, og alle hunde skulle gå den sidste.

Otto gik fantastisk, 23 ud af 20 var flotte, jeg kan mærke at udholdenhed og fokus udvikler sig fra gang til gang.

Max var på først i sin runde, og jeg fortalte Johanna, at jeg følte mig ret træt og ville tage hjem umiddelbart efter. Max og jeg gik en ret flot bane, men han var også lidt træt. Så der kom nogle gode råd om at huske at vi begge skulle slappe af, og noget input om fokuspunkter i forbindelse med den ændrede start. Og jeg fik aftalt, at jeg skal vende tilbage, så vi kan få en kickstart på rejsen mod NM med en enetime.

Jeg sov som en sten tirsdag nat, og i går gjorde jeg det uhørte fra morgenstunden: Aftalte med Anja, at jeg meldte fra aftens Motivationskursus, jeg ville simpelthen ikke være bekendt at komme så uoplagt, det var ikke fair overfor nogen og slet ikke overfor Otto.  Pladsen blev solgt, og jeg nød en stille hjemmeaften i stedet.

Fra NM i HTM 2017. Siden har Max være til DM i rally 2017, 2018, 2019 og 2021

Det kommende halve år indeholder to arrangementer, som min træning er rettet imod: DM 4. september og NM 25.-27. november, altså om præcis et halvt år. 

Jeg skal tilrettelægge denne periode så Max og jeg fortsætter det fantastiske samarbejde uden at miste gejsten, toppe ved DM og siden toppe ved NM, som uden nogen som helst diskussion er det største vi overhovedet kan drømme om at komme til.

Jeg har - ud over at lytte rigtigt meget til, hvad indersiden af hovedet siger - haft nogle supergode coachingsamtaler de sidste to dage..

Jeg har nøje gennemgået dommersedler fra weekendens prøver, sammenholdt med banetegninger, derefter set videoer og draget konklusioner.

Det positive først: Max’ fokus er eminent. Han hører efter og udfører kommandoerne når de kommer på en måde, han kan genkende. Han kan miste fokus lidt undervejs, men kun indtil jeg minder om, hvad vi er i gang med. Der er mange flotte øvelser. Jeg holder fokus på trods af en del fejl undervejs, og støtter rigtigt godt.

Der er også mange udviklingspunkter, som jeg har sammenfattet her: 

• Jeg skal køre kampagne på sidestep specielt med Max på højre side
• Jeg skal generelt gå mere afslappet, jeg virker anspændt
• Jeg skal rose mere undervejs
• Jeg skal sige kommandoerne inden jeg selv stopper. Jeg har arbejdet meget med at Max skulle stå, når vi stopper, så hvis jeg skal have en sit/plads, så skal jeg sige det inden vi stopper, så kommer de. Hvis han står, og der kommer en sit, kan jeg næsten se han tænker, øh mener du det
• Jeg skal være bedre til at udnytte, at vi må sætte farten lidt ned
• Jeg skal i god tid inden øvelsesområdet være 100 % sikker på at have hans fokus og have ham tæt på, for så laver vi bl.a. verdens flotte 321’ere og sideskift om kegle. Hvis han er lidt fra mig (som i 15-25 cm) så gør vi det meget svært for os selv
• Jeg skal have arbejdet med at skabe flydende starter, da mit ”danske”/”svenske” startritual ikke umiddelbart kan overføres, da linen skal tages af lige ud for kantbåndet
• Jeg skal arbejde med at bakke 4 hundelængder, så der ikke er tvivl om at Max bakker langt nok

Det er ikke svært, det er bare at gøre det.

Endelig er der det med spinalstenosen. Jeg har booket tid hos en osteopat næste fredag. Hvis vi skal performe godt, så skal både Max og jeg være fit for fight. Jeg var det så nogenlunde på de tre første baner, men på den sidste bane, sov mit venstre ben – det er ikke en undskyldning, men det er tydeligt,  hvor skævt jeg går med ryggen, og jeg går altså lidt mærkeligere på bane 4. Hatten af for Max, som alligevel følger sin fører i tykt og tyndt. Jeg håber nogle behandlinger og mere systematisk træning kan gøre, at jeg går mere frit.

Det danske landshold fotograferet søndag eftermiddag

Kalenderen kommer til at bestå af en skøn blanding af:

• Træning hos Johanna, og som Johanna nævnte, jeg kunne jo også træne andet end rally, for afvekslingens skyld
• Træning hos Karina
• Enetimer, hvor der skal arbejdes med detaljer
• Coaching
• Landsholdssamlinger/-træning, herunder nyde at være en del af et hold
• Prøver i championklasser – der var en der foreslog mig, at jeg gik dem uden at lave ommere, for at træne det; det skal jeg lige tænke over, om jeg kan håndtere
• Prøver i Mästerklass
• Sidst men ikke mindst planlagt pauser, ferier, afbræk – som gør, at både jeg og Max bevarer gejsten. For det skal først og fremmest være en sjov periode og jeg skal huske at nyde hvert øjeblik.

Jeg tror på at summen af alt dette vil gøre mig og Max toprustede til DM og NM. Jeg håber at skabe det bedste grundlag for en spændende rejse mod og nogle mindeværdige oplevelser ved mesterskaberne. 

Der kan og vil ske justeringer, apropos sidste bullet ovenfor. Først og fremmest skal jeg mærke efter indeni og lytte til mig selv, så er jeg sikker på at agere fornuftigt.

Flying High

Dæk gå rundt (foto: Mette)

At sige, at jeg svæver på en lyserød sky efter Ottos og min debut i rally i lørdags, ville være en underdrivelse. Jeg har ikke ord for den fantastiske følelse, jeg havde og har indeni. Inden jeg kommer ind på, hvad jeg gør, for at bygge videre på det, skal jeg da lige nævne lidt andet fra hundefronten.

I lørdags var Max også oppe i rally. Der er flere, der har spurgt, fordi han ikke var nævnt i blogindlægget fra lørdag, og det var altså kun fordi det kun skulle handle om Ottos første officielle prøve 😊

Max gik fint, vi fik en 10’er (der var en næsten sit, som jeg chancede på kun var næsten, og men det var en sit), et par ommere og en håndfuld 1’ere. 77 point og en godkendt prøve.

Championklasse Lyderslev

Søndag gik turen til Lyderslev, hvor jeg skulle dømme rally for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, som altid et veltilrettelagt arrangement, og i skønne, rolige omgivelser.

Mandag havde jeg en træningsaftale med Mathilde og Mette. Jeg havde lavet nogle mindre ændringer til Anitas begynderbane fra lørdag. Jeg gik selv banen med Otto, og Mathilde gik den fire gange med Max – og det var virkelig flot hver eneste gang. Mathilde skal op i juniorklasse med ham 16. og 29. august, og de er helt klar!

Begynderklasse Hvidovre

Mandag aften havde jeg en aftale med Schæferhundeklubben i Hvidovre, om at dømme et rally begynderhold ved en uofficiel prøve, og jeg havde taget samme bane som ved træningen med Mathilde og Mette med.

Det var en fornøjelse at se det flotte arbejde alle ekvipagerne udførte! Alle bestod med fine point, og der var sket en voldsom udvikling siden jeg så dem i juni. De er så klar til at gå til officiel prøve alle sammen!

Max til NW i Jersie

Tirsdag gik Nose Work træningen hos Merete i gang igen. Otto var i topform fra start, mens Max lige skulle varmes lidt op. Det var dejligt at komme i gang igen.

Jeg skal også nævne, at jeg har tilmeldt Max FS2 den 5. september på Vilhelmsborg. Det er dagen før DM i rally samme sted, og jeg skulle alligevel over lørdag, og jeg håber det kommer til at passe sammen tidsmæssigt.

Hvis Max består, får han mulighed for at tilmelde til DM i FS2 den 6. september. Det vil være lidt problematisk i forhold til at jeg både er ansvarlig for DM i rally og skal dømme, men hvis og hvis, det må jeg se på, hvis vi når dertil.

Mathilde og Max havde kvalificeret sig til DM i rally for tredje år i træk, men desværre kommer de ikke med. Mathildes storebror skal konfirmeres lørdag, og naturligvis skal det prioriteres. I går var jeg igennem en første opdatering af Ottos træningsplan. Mit fokus frem til 1. august har været 95 % motivation, 5 % præcision. Nu skal der arbejdes mere med præcision. Træningsplanen er baseret på den røde tråd i øvelserne, så vi kommer til at arbejde med øvelserne på tværs af begynder, øvet og ekspert, og naturligvis både på venstre og højre side.

I går var jeg også til coaching hos Anja. Anja skrev om morgenen og spurgte om jeg virkelig havde brug for den, og det havde jeg 😊 Jeg havde i så meget behov for at fortælle, hvordan det vi har aftalt, er blevet brugt og har fungeret i den grad. Både i forhold til Ottos debut, og i forhold til Max’ og min prøve, hvor jeg ikke gik i mål. Jeg fik sagt, at hvis jeg for godt 5 år siden, da jeg havde den famøse nedsmeltning med Lille Bjørn, havde vidst, hvad jeg vidste i dag, ville jeg aldrig have drømt om at opsøge Anja som coach, for så havde jeg bare kunne håndtere situationen.

Det var godt det skete den gang, det var godt, at jeg opsøgte Anja, og de nu 19 coachingsessioner over mere end 5 år har været helt afgørende for min mentale udvikling både på hundefronten og i det hele taget!!!

Hvordan skal jeg arbejde videre herfra, hvor jeg er nu?

Jeg synes jeg gjorde alt rigtigt i lørdags i forhold til Otto, og det skal jeg nu arbejde på kunne gøre igen og igen:

• Fx skrev jeg nogle stikord om morgenen til mig selv, for at minde mig selv om det rette fokus: ”Varm op. Det er træning. Fokus på nuet: Logrende hale, støtte til alt, rose meget. Husk at trække vejret”. 
• Hvis jeg oveni kan koble et stykke musik til ovenstående, har jeg et anker, som kan skabe yderligere fokus.
• Jeg varmede op, som jeg havde planlagt. Jeg har aftalt at få filmet vores opvarmning til begge prøver på Bornholm, så jeg kan se hvad jeg gør, og gøre de stærke sider endnu stærkere.
• Det jeg gjorde bagefter, bare ligge i græsset og kæle med Otto sammen nyde den oplevelse vi havde haft sammen.

Nøgleordet: Flow!!!

Jeg har for længe siden besluttet at blive i begynderklasse med Otto indtil videre. Vi træner naturligvis videre, men konkurrencerne bliver i begynderklasse, så vi kan udvikle os sammen og få en masse gode oplevelser dér. Mit mål er at komme til DM og Årets Hund i begynderklasse i 2021, og så rykke i øvet klasse derefter.

Jeg har overvejet FS med Otto, og det skal nok komme. Men jeg vil ikke forcere det, så tanken om at have et program klar til Samsø i oktober er droppet, vi arbejder med tricks og går op i FP1. Max og jeg skal have frisket vores FS2 op, så vi er klar til 5. september, og også hans træningsplan i rally er opdateret, for der er nogle øvelser, hvor vi skal være noget skarpere.

I morgen går turen til Bornholm, hvor jeg skal have fire feriedage med Max og Otto. De bliver krydret med rallyprøver lørdag og søndag, og jeg er så mentalt klar, som jeg overhovedet kan blive 😊

Glemte at gå i mål 😂😂😂

Mandag morgen: en strålende start på resten af livet

I går gik turen til Østerlars, hvor jeg både skulle dømme rally og op med Max.

Amanda (med Osseau) og jeg mødtes i Solrød 6:30, ankom til Østerlars Stadion 10:20, tog afsted 17:30 og var i Solrød 22:05, ret brugte, det var en hård dag!

Dagens tre (fire) bedste oplevelser?

1. Max og min start på den anden championbane. Vi startede som nr. 3, hunden i ekvipage 2 forlod ringen efter skilt 2, og føreren valgte at stoppe, jeg noterede det bare, fortsatte opvarmningen, gik ind på banen med Max og havde en drømmestart 💓
2. Max og min start på den første championbane. Vi startede som nr. 2, og opvarmningen var helt som vi har trænet, og der var fuldt fokus fra længe før vi gik ind og hele vejen gennem banen 💓
3. Max’ fokus før og under begge banegennemgange, præcis som jeg har drømt om og trænet imod 💓 De var to langsomme reaktioner og en skæv position på den ene og ikke 1’ere på den anden!
4. Den mentale coaching jeg fik af primært Amanda på vejen hjem, men også fra Anita (som fik mig til at grine) og Lonni (som også fik mig til at grine). Lonni gav mig også overskriften til dagens blogindlæg 😊

Dagens program var ganske komprimeret. Der var tre baner, hvor Amanda, Ditte og jeg dømte 3-4 klasser hver (det var en dobbeltprøve), og gik op med vores egne hunde.

Jeg dømte 13 eksperter til den ene prøve, 9 begyndere, 2 juniorer, 5 seniorer og 11 eksperter til den anden. Der var stor spredning på bedømmelserne, mange i den helt høje ende, men også nogle ekvipager, som havde en mindre god dag. Både ekspert- og seniorbanen vil jeg vurdere som i den svære ende – det var jo også kvalifikation til Årets Hund og sidste DM-kvalifikation – og det gjorde det ekstra glædeligt at se, hvordan en del ekvipager strålede på banerne!

Jeg var oppe i championklasse først efter at have dømt begynder/junior og anden gang efter at have dømt senior.

Efter drømmestarten på bane 1 var der en ommer ved skilt 5 (Max satte sig i bakke væk fra fører). I skilt 8 (øvelse 321), satte Max sig i stedet for stå, også i ommeren. I skilt 9 (bakke 1 skridt stå, 1 skridt sit, 1 skridt dæk), satte Max sig i stedet for at stå. Vi mistede altså 19 point på manglende ståer ☹ Så var der to langsomme reaktioner og en skæv position og dermed endte vi på 78 point.

På bane 2 havde vi en superstart, bl.a. med en perfekt 321 på højre side. Skilt 7 (sit, 180 grader højre og frem) mistede vi, fordi Max nåede at sætte sig efter vendingen. Jeg fornemmede det, men tog chancen (minus 10). Skilt 9 (skift side foran), mistede vi, også ommeren, jeg fik givet signalet for dårligt (minus 13). Skilt 10 (sit under gang) måtte jeg lave om, jeg manglede vist bliv (minus 3), skilt 17 (stå foran), Max satte sig (minus 3). Sidste skilt nr. 19 (dæk under gang gå rundt), var lige i skabet, jeg stoppede ikke op, da jeg tog Max med, og vi gik ud af banen og Max blev belønnet for flot arbejde.

Det var først da Amanda gav feedback, at jeg fandt ud af, at jeg ikke var gået i mål …

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg bare havde lyst til at køre væk med Max, lege med ham, og glemme alt om rally og rallyprøver. Jeg var dybt skuffet over det, som jeg havde parkeret langt væk i underbevidstheden, men nu poppede op: Jeg havde ikke været i stand til at forbedre vores point til DM eller ÅH, og det kom til at overskygge de to gode oplevelser med Max et stykke tid.

Når nøden er størst …

Nu havde jeg jo et luksus setup, da Amanda og jeg fulgtes hjem, så der var god mulighed for at dissekere dagens forløb. Inden vi skulle med færgen fik vi også talt med Anita, som skulle høre om dagens forløb, og sørme om de to ikke fik mit til at grine indtil flere gange, og pludselig forsvandt alt det negative, og læringsfasen gik i gang.

Da så ydermere Lonni skrev for at høre om den sidste prøve, og jeg skrev, at IB ikke var så vildt, som det lød, bl.a. glemte jeg at gå i mål svarede hun ”Glemte at gå i mål 😂😂😂. Undskyld. Men det er et eller andet sted megafedt. Det er fordi du har været fokuseret på at komme ud og belønne”

Resultatet af Amandas min endevending af de to baneforløb er, at starterne er fantastiske, og at problemet/problemerne kan være:

• Selvom jeg mentalt mener jeg er helt klar, så kan der være noget langt nede, som ikke er helt klar, og som Max naturligvis fornemmer.
• Jeg kan blive revet med, når det kører, og glemme mine aftaler om at stoppe ved stationære skilte og trække vejret (så havde jeg nok set mål-skiltet!!!).
• Når der er forløb uden stop, kan jeg blive hektisk, jeg skal træne i at holde en ensartet kadence, og styre vejrtrækningen, helt som når jeg træner fitness.

Jeg har på Amandas forslag designet ovenstående bane til næste træning. Min seniorbane fra i går, med kun tre stationære skilte (1, 2 og 13), og så kommer der lige en fed sekvens af 5 højrehandlede championskilte. Perfekt til at træne de to sidste punkter ovenfor.

Drivkraft

Det var været en dejlig dag igen. Jeg plukker nogle gode oplevelser.

En dejlig morgentur, det småregnede lidt, men ærligt talt var både Max, Otto og jeg ligeglade.

Det var arbejdsdag, og der var flere gode møder og nogle afklaringer på en række udeståender.

Annoncering af det andet nordiske mesterskab i rally samtidig i de fire nordiske lande. Det bliver til noget, og afholdes 12.-13. december 2020 i Stockholm.

Forskellig praktik blev klaret, så Sydkystens Hundeskole kunne søge om afholdelse af en rallyprøve til november. Det er dejligt at kunne fokusere på noget så langt fremme i rallysammenhæng 😉

Jeg fik et lille gennembrud med Otto og sit gå rundt om, der er et stykke vej endnu, men det går fremad.

Jeg havde første gennemlytning af Mark Anthonys Drivkraft. Anja roste den i går, og inden dagen var omme, havde jeg bestilt 9 eksemplarer til instruktører og bestyrelse i Sydkystens Hundeskole. Den er let hørt, lige under 1½ time, og jeg glæder mig til at genhøre og arbejde med de enkelte passager. Allerede nu kan jeg med sikkerhed sige, at jeg varmt kan anbefale bogen.

Sidst, men allervigtigst, den attende coachingsession hos Anja, men den første hvor vi ikke sad sammen hjemme hos Anja, det foregik via Microsoft Teams.

Vi fulgte op på aftalerne fra 15. januar (Livsnyder) og udover min personlige udvikling og samarbejdet med Max, kom Otto rigtigt meget i centrum. Min træning med ham, mine planer med ham, og hvad jeg har gjort mig af tanker om hans udvikling både træningsmæssigt og konkurrencemæssigt.

Jeg fik en virkeligt spændende udfordring, som jeg glæder mig til at arrangere: opsætning af en simpel rallybane i Jersie, gå banen med Max, og umiddelbart efter gå den samme bane med Otto. Begge dele skal videofilmes, for at jeg kan iagttage, hvad jeg gør godt og hvad jeg kan forbedre i forhold til begge hundene. Specielt skal jeg være opmærksom på, om der er noget jeg gør automatisk i forhold til Otto, fordi jeg plejer at gøre sådan med Max, og måske dermed ikke arbejder på Otto præmisser.

Bare rolig, det er ikke fordi min coaching er blevet til hundetræning, selvom meget af det der handler om mig, handler om min ageren i situationer med hunde 😊 Det handler om, at jeg har nogle helt klar mål med min adfærd i forhold til Otto, både i almindelighed, men især til træning og konkurrencer, og det skal testes af i praksis inden vi går til prøve ”for alvor”.

En spændende opgave, som jeg glæder mig til at afvikle!

Vi fik en dejlig italiensk favoritret til aften. Kirsten havde gjort den klar, da jeg gik en eftermiddagstur alene, eller rettere mens jeg lyttede til den sidste time af Drivkraft.

Jeg er superprivilegeret!!!

Livsnyder

Livsnyder: ”person der (ubekymret) nyder livet og dets goder, fx mad, kunst og fester” (ordnet.dk)

I går var jeg til min 17ende coachingsession hos Anja. De er gennemført over en periode på over 4½ år, og det er første gang der er gået så langt mellem to coachingsessioner. Den forrige var 21. maj 2019 Magisk aften – om energi i makkerskabet og udløste dagen efter Fabula auricula (Øreflippens fortælling), med ovenstående illustration.

Jeg fortalte om det fantastiske der er sket siden da, om en masse, der lige så stille er rykket fra at være noget jeg gjorde bevidst, til noget jeg gjorde ubevidst. Jeg fortalte om talrige dejlige oplevelser, som mange, der følger med i denne blog, kender 😊

Endelig gennemgik jeg mine planer for 2020, som beskrevet i Tanker om 2019.

Jeg er kommet vildt langt siden jeg startede på forløbet, og Anja mindede mig om, hvor vigtigt det var indimellem af at minde sig selv om, hvor jeg kom fra. Selv om det kan virke banalt, hvad jeg var igennem ved tidligere sessioner, har det jo aldrig været tilfældet. Det har været det allervigtigste på det tidspunkt, ellers havde jeg jo ikke taget det op.

Hele coachingsessionen kørte derudaf, på et tidspunkt nævnte Anja, at hun undervejs havde spekuleret på, hvorfor jeg overhovedet skulle have den nu …

Men hun fangede en enkelt detalje. En lille negativ ting, som jeg nævnte i forbindelse med en prøve. Det gav anledning til, at vi fik talt om håndtering af – med mine ord – min uønskede mentale adfærd i visse situationer (som ofte fører til uønsket adfærd i øvrigt).

Overskriften på dette indlæg, Livsnyder, var Anjas idé, hun sagde at hun oplevede mig som livsnyder (ingen protester herfra 😉) og hvem ville ellers illustrere et blogindlæg med champagne???

Så idéen var oplagt, da først Anja nævnte den: Jeg skal fange den negative tanke i flugten, beslutte hvad jeg vil tænke i stedet for – noget positivt, noget med livsnydelse måske, noget som kan bruges til at forstærke mig selv. Det bliver helt metaagtigt: Jeg tænker noget negativt, lærer mig selv at vende det til noget positivt (1. klik/godbid) og roser mig selv = styrker mit selvværd (2. klik/godbid). Hvis jeg fanger situationerne inden ”det går galt”, så rykker jeg endnu en gang.

Så hjemmeopgaverne var lige til højrebenet:

1. Beskrive mindst 3 typer situationer, hvor jeg reagerer negativt, og skal beskrive hvad jeg vil gøre i stedet for.

2. Komme med mindst tre konkrete eksempler på, hvad jeg vil gøre mere af (mere af det samme er for tyndt 😉)

Vildt spændende!!!

Jeg talte meget om Max og mig, men kom også ind på Otto og mig, og den anden tilgang til træning med ham, livsnydertilgangen, hvor jeg kan finde på at droppe noget træning, for at sidde og hygge med ham.

Meget apropos fortalte jeg om et hold, Otto og jeg skulle starte på i dag, Hverdagslydighed og basistræning for voksne hunde, ren livsnydelse for os begge. Julie Kræmmer er instruktør, et helt nyt bekendtskab, og meget positivt!

Dagens fire øvelser var: kontakt, targetplade, håndtarget og spin foran fører. Til alle fire fik jeg virkelig god feedback, og fine tips til det videre arbejde, bl.a. vedrørende variation af kriterier, variation af energiniveau (fordi Otto og jeg spejler hinanden) og timing af verbalt signal vs. håndtegn.

Otto var meget oplagt og virkelig fokuseret, som altid, og en fornøjelse at arbejde med.

Julie kommenterede Ottos og min kemi, og det var skønt at én, der slet ikke har set os før, kommenterer Ottos og mit samspil.

Han er en nydelse at arbejde, og det er ren livsnydelse med sådan en træningstime.

Jeg glæder mig til fortsættelsen.

Perfekt træning og genial coaching

Aftenens træning på Amandas rallykonkurrencehold fik et fantastisk lærerigt forløb for mig, men på en helt bagvendt baggrund.

Jeg springer detaljerne over, men under banegennemgangen skete der forskellige ting, som gjorde at jeg blev irriteret, hvad jeg absolut ikke burde være blevet, og så blev jeg irriteret på mig selv, over at jeg blev irriteret.

Da jeg var sidst af de fire ekvipager besluttede jeg at gå en tur i Jersie med Max for at dampe af.

Det var jeg så ikke helt, da vi skulle gå bane, og efter en meget ufokuseret start på banen stoppede jeg.

Så greb Amanda ind, vi fik talt om situationen, dvs. hun gennemførte en fremragende coachingsession, og jeg fik sat ord på mine frustrationer, og gik derefter en fantastisk bane med Max. Jeg fik stor ros af Amanda, fordi det var så tydeligt, at min vrede var 100 % kanaliseret mod mig selv, Max blev støttet fremragende og han gik virkeligt godt.

Jeg havde ikke en superfølelse bagefter, men det var selvfølgelig – da jeg fik talt med Amanda om det – en kæmpesucces, at jeg med en ikke-optimal indre følelse kunne gå så flot med Max.

Til den individuelle runde havde jeg den helt rigtige følelse, og jeg bad om en banegennemgang, hvor jeg forsøgte at gå normalt, det havde været lidt hektisk og sammenbidt i første runde. Og jeg tog imod Amandas forslag om forstyrrelser. Og at gå banen, hvor der var 4-5 skilte, der var vendt.

Det gik fremragende! Trods massive forstyrrelser var Max næsten ikke til at bringe ud af kurs, og jeg var præcis den fremragende fører, som jeg stræber efter at være, og grinede undervejs af Amandas påfund. Fed, fed følelse.

Derefter fik vi en snak om hvad der sker lige inden vi går ind, Max’ reaktion på at få linen af, og der kom ord på. Amanda talte om navlestrengen, der blev klippet, når jeg tog linen af, og vi testede, hvor godt Max bevarede fokus, hvis jeg erstattede linen men masser af positiv støtte.

Enden på det hele blev, at det er præcis starterne vi skal arbejde med til de kommende træninger, og der kom ideer fra de andre på holdet, til at skabe det rettet pres i starten.

Så det, der startede som noget frustrerende irritation, endte som en genial træningsaften, og Amanda lavede sin bedste coaching af mig ever! Hun er en superstjerne 😉

Magisk aften – om energi i makkerskabet

For 4 år siden var jeg til min første coachingsession hos Anja, jeg skrev et blogindlæg om det Magisk aften

Jeg har skrevet blogindlæg om alle coachingsessionerne og i går, præcis på 4-års dagen (der VAR et tilfælde), havde jeg den 16. session.

Det blev igen den bedste nogensinde. Hold da op, hvor har jeg udviklet mig vildt mentalt i den periode, og sessionerne foregår på et ret højt niveau.

I går fortalte jeg om de sidste tre måneders forløb, ikke mindst talte jeg en del om Roskilde. Der var nogle dårlige oplevelser og noget selvkritik jeg skulle af med. Anja synes jeg var for hård ved mig selv, hvilket jeg ikke sådan havde tænkt over, men det er da rigtigt.

Men jeg har reflekteret over forløbet og har gjort de nødvendige korrektioner i forhold til de kommende prøver.

Jeg havde også brug for at nævne nogle andre dårlige oplevelser, jeg tror det mentalt fik dem helt ud af systemet.

Den opgave jeg fik sidst 100 %: ”Men som altid kom vi over i den svære fase, hvor jeg skulle sætte ord på følelserne og tale om, hvordan jeg kunne betinge dem, med henblik på at kunne genskabe dem, når der var brug for det. Det lød enkelt og det er meget sværere – at bevidstgøre følelserne. Der er virkelig noget at arbejde videre med: at konkretisere det, jeg føler indeni; give det form, farve, sjæl …” har jeg arbejdet meget bevidst med, og jeg har fået en masse fantastiske oplevelser genkaldt og skabt et signal, der kan genskabe dem, når jeg har brug for det. Noget med min højre øreflip …

Vi sluttede af med, at Anja tegnede stjernen for oven, og jeg skulle sætte ord på takkerne. Toppen, blev til en større hjemmeopgave, hver af stregerne ved makkerpar skal jeg sætte ord på …

Som bonusopgave fik min højre øreflip til opgave at skrive et blogindlæg – der tog Anja ganske fusen på mig. Men både Megan, Lille Bjørn og Max har skrevet blogindlæg, og selvfølgelig kan min højre øreflip også gøre det!

I aften var jeg til rallykonkurrencetræning på Amandas hold i Jersie og jeg fik to magiske træningstimer.

Efter banegennemgangen trænede jeg med Max. Magic cirkel med tre skilteholdere, 2 kegler, noget legetøj og en masse godbidder. Der var nogle øvelser, vi skulle arbejde med, men primært skulle vi udbygge makkerskabet og have det sjovt.

Derefter kom Max i bilen og kom ud igen lidt før vi skulle på banen. Vi gik meget prøvelignende i gang med prøven, og jeg var meget tilfreds med vores samarbejde. Dæk under gang lavede jeg om to gange, fuldstændig roligt, fordi Max skulle finde ud af, at det ikke var farligt, og der var lidt snuseri her og der. Men der var flere nye øvelser, som vi klarede uden problemer, og banen var bestemt ikke nem.

Jeg gik kontrolleret ud, og så legede vi – hvis det havde været en rigtig prøve, ville jeg have fået en anden til at få feedback for mig. Nu var det træning og jeg fik feedbacken et stykke tid efter, da vi var færdige med at lege og Max tilbage i bilen.

Nogle iagttagelser fra Amanda:

• Det ser ud til at være et fast mønster, at Max skal snuse, når vi har gået et par skridt på banen
• Han viser tydeligt, at han ikke har det godt med de andre hunde
• Han skal forstærkes i udgangspositionen i øvelser, hvor jeg forlader ham – han kan ikke lide at blive efterladt
• Han slår fra efter godbidder, så jeg skal passe på med dem under træningsprøver
• Han slår lidt fra nogle gange, måske fordi er det er nye øvelser, og jeg gør anderledes, fx cirkel rundt om fører med 90 graders vending

Vi trænede lidt selv bagefter, holdt en pause, og så var tilbage og træne lidt med de andre som forstyrrelser, inden den individuelle tid, hvor vi arbejdede med starter, nu med de andre på holdet som forstyrrelser – og de havde nu fået det at vide! Vi fik lavet en intens udgave af Bianca-cirklen med starter lige op ad de andre inkl. Rose.

Det hele handlede om, at jeg slappede totalt af, selv om det var svært, fordi jeg stolede på Max, og jeg var præcis, som jeg gerne vil have jeg skulle være indeni, når jeg går til prøver, afslappet, grinende, med fuld tillid til Max.

Så jeg hyrede mentalt alle de andre til at stå ved ringkanten næste gang jeg skulle til prøve 😊

Fed oplevelse, fed stemning, en perfekt anledning til at prøve både noget af fra HTM-træningen hos Anja sidste uge, og noget af det vil talte om, ved coachingsessionen i går. Det er ikke ritualer jeg har brug for, som at tage linen af på en bestemt måde, gå ind på en bestemt måde, lære banen udenad eller andet i den dur.

Mit ritual skal være at gøre det nødvendige for at skabe den indre stemning, som fortæller Max, at han og jeg er verdens bedste makkere, og her kommer vi og klarer det hele 😊

Livsstilsomlægning

Så meget har jeg tabt mig :-)

Som alle faste læsere af min blog véd, har jeg gennem de sidste godt tre måneder gennemført en livsstilsomlægning. Jeg har jævnlig skrevet om elementer af processen i denne blog. Men jeg har fået lyst til, mest for min egen skyld, men også for andre, der måske kunne finde på at kaste sig ud i et lignende forløb, at skrive sammenhængende om forløbet.

Det hele begyndte i efteråret 2018, hvor jeg mærkede forskellige tegn på, at jeg ikke havde det helt, som jeg burde have det, med mit arbejde. Det var ikke noget, jeg selv var rigtigt bevidst om, men bagefter har jeg hørt, at det var tydeligt for flere kolleger, at jeg ikke var, som jeg plejede at være. At jeg virkede lidt stresset.

I midten af november blev det klart for mig selv, at der var noget helt galt. Der var situationer, hvor jeg var ved at eksplodere af raseri pga. nogle små irritationsmomenter på arbejde, og jeg besluttede, at jeg var nødt til at blive tjekket. Jeg kontaktede mit lokale lægehus og fik en tid tre uger senere…

Dagen efter spurgte en kollega, som sad lige overfor mig, om jeg var stresset. Helt uventet. Jeg spurgte, hvorfor hun spurgte om det, og hun sagde, at hun syntes, jeg var usædvanligt stille. Jeg fortalte, at hun havde ret, og at jeg havde fået tid hos min egen læge. Hvorpå hun spurgte, hvorfor jeg ikke brugte firmaets sundhedsforsikring? Den havde jeg slet ikke tænkt på! Jeg skrev straks til den og dagen efter havde jeg kontakt til en psykolog.

Parallelt med dette forløb, hvor jeg prøvede at finde ud af, om jeg var stresset, og hvad der kunne gøres ved det, havde jeg erkendt, at jeg havde brug for at have det bedre fysisk. Jeg var blevet 66 år den 3. november 2018, jeg vejede omkring 89 kg., og var tydeligt overvægtig. Jeg synes ikke, jeg var meget påvirket af det, men jeg ville helt bestemt gerne tabe mig samt komme i bedre form - være mere smidig og have bedre balance. Den 4. december skrev jeg derfor til Tina Jørgensen (Den fitte coach), fordi jeg ville starte et forløb hos hende, for at opnå de to mål.

Den 5. december 2018 havde jeg den første konsultation hos psykologen. Det var en bemærkelsesværdig konsultation. Jeg blev spurgt om mit arbejde, og jeg fortalte en hel masse om mine forskellige opgaver. Da der var gået måske tre kvarter opsummerede psykologen situationen: Du skal tage tilbage på arbejde og fortælle din chef, at du skal tages af projekt x, og hvis du ikke bliver det, skal du sygemeldes. Jeg blev ganske paf over, at hun så hurtigt kunne være så specifik. Hun smilede og sagde, at det var hendes job, og forklarede meget præcist, hvad der havde fået hende til at stille diagnosen.

Jeg gjorde naturligvis, som jeg havde fået besked på, og min chef tog straks hånd om situationen.

Den 7. december var jeg hos min læge, som heller ikke var i tvivl om, at jeg var stresset, og der blev for en sikkerheds skyld tjekket hjerte og taget blodprøver.

Den 10. december fik jeg resultatet af prøverne, og alt så godt ud. Dog var langtidsblodsukkerværdien (HbA1c) 42, lige på kanten af diabetes 2. Det var den besked der gjorde, at jeg seriøst besluttede, at jeg skulle gøre noget aktivt og systematisk, for at håndtere min samlede situation, for jeg havde bestemt ikke lyst til at få diabetes 2.

Min læge ønskede en kontrolmåling, og den 17. december fik jeg at vide, at resultat uændret var 42.

Det jeg kunne gøre aktivt var to ting: at have fokus på motion og på kost.

På fitness-siden havde jeg min første time hos den fitte coach den 17. december, og jeg må indrømme, at jeg blev lidt grebet af det. Tina var og er meget inspirerende, hun pressede mig på en god måde, og jeg kunne mærke hvordan jeg både blev mere smidig, blev stærkere og kom i bedre form i al almindelighed.

Det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig. Begreber som squat, lunge, bulgarian split squat, intervaltræning osv. blev en del af det normale.

På kostsiden kan jeg nævne en række helt konkrete tiltag:

• Morgenmaden er nu fast havregryn med mælk, noget jeg sætter stor pris på, men aldrig havde tænkt på bare at gøre
• Ikke noget mellemmåltider
• Frokosten er primært en blanding af salater fra salatbaren på arbejde, gerne suppleret med lidt sild eller et æg, og hvis jeg er hjemme tager jeg et stykke rugbrød med fx sardiner
• Ikke noget med slik, kager eller småkager
• Aftensmaden er, som den plejer at være, vi lever generelt meget sundt, men der er endnu mere fokus på gode og nærende salater/kål, gerne fisk, ikke så meget kød, og meget mere bevidsthed om at stoppe, når jeg er ved at være mæt
• Øl har jeg stort set droppet
• Vin drikker vi fortsat, men næsten kun i weekenden, og der er pludselig blevet en mulighed at en flaske kan holde to dage – man behøver ikke drikke det hele, bare fordi flasken er åben
• Det søde er indskrænket til god chokolade

Det er stadig i orden at gå ud og spise af og til, og jeg lider bestemt ikke afsavn – så det er ikke sur kur, men en reel omlægning af mine vaner.

På motionssiden er der kommet meget mere struktur på, at jeg får rørt mig.

• Den korte morgentur med hundene er nu en fast tur på cirka ½ time
• Når jeg kommer hjem går jeg gerne mindst ½ time med en af hundene, i modsætning til før, hvor jeg kunne finde på at få en kop kaffe og nogle småkager i stedet
• I weekenden går jeg gerne en lang, daglig tur (mindst 1 time), samt to daglige ture på ½ time hver
• Jeg har i en periode haft to ugentlige enetimer hos den fitte coach, nu er det én ugentlig time, og der er hjemmetræning måske 15-20 minutter hver anden dag
• Korte ture i nabolaget, som jeg tidligere havde fundet på at tage bilen til, bliver nu til gåture i stedet

Hvad er der kommet ud af alt dette?

Stressen er helt væk, det skete allerede før jul. Jeg kom væk fra projekt x, og efter yderligere to konsultationer hos psykologen var jeg helt frikendt. Det var et fantastisk forløb, det var skønt at stressen blev konstateret i opløbet, og at den kunne løses på en enkel måde. Jeg er blevet meget bevidst om, hvilke signaler jeg skal være opmærksom på, og vil helt sikkert kunne reagere hurtigere en anden gang (som forhåbentlig ikke opstår).

På den fysiske side har den synlige effekt været, at jeg har tabt 12 kg. på 3½ måned, jeg er kommet fra 89 kg. til lige under 77 kg., som er det mål jeg satte fra starten. Nu har jeg sat et nyt på 75 kg., den sidste smule mave skal væk 😊 En sideeffekt har været, at jeg har skiftet buksestørrelse, og har måtte udskifte noget af garderoben.

Jeg har fået det meget bedre med mig selv. Jeg kan mærke at jeg er mere smidig, jeg bevæger mig mere adræt, jeg er i betydeligt bedre form, jeg kan mærke, at jeg har meget mere overskud.

Hvilket leder til den mentale del.

Jeg har i flere år haft en mental coach (Anja Christiansen, læs introduktion og om min seneste coachingsession 100 %), fordi jeg havde brug for at blive stærkere i konkurrencesituationer. Den proces jeg har været igennem på den front har været ganske fantastisk. Jeg er blevet meget mere bevidst om en masse forhold vedrørende min måde at agere på, herunder hvordan jeg kan styre, at jeg kommer præcis i den rette mentale stemning, for at kunne præstere bedst muligt til træning og konkurrencer.

I december, samtidig med at ovenstående forløb med psykolog, læge og fitness coach var i gang, opstod der en situation, hvor jeg reagerede på en uhensigtsmæssig måde, som jeg kunne genkende fra mange andre lignende situationer. Det, der gjorde det anderledes denne gang, var at jeg blev gjort opmærksom på det, og fik en meget præcis beskrivelse af, hvordan jeg IKKE skulle agere.

Pludselig var der en hel masse brikker der faldt på plads i mit verdensbillede. Jeg véd meget præcist, at jeg siden da, har været meget bevidst om, ikke at reagere på den måde, og gradvis – faktisk ret hurtigt – begyndte ubevidst at agere, som jeg burde gøre i tilsvarende situationer. Der har været ganske få "tilbagefald", men de er blevet analyseret og håndteret.

Summen af det hele er en mere fit Paul, en Paul i bedre form, en Paul med et udseende, som han selv synes er meget mere passende, og som hans omgivelser også synes om, og sidst men ikke mindst, en Paul i balance med sig selv, en Paul med overskud.

Jeg talte selv om den nye Paul, men Anja, min mentale coach, kaldte det ved det rette navn: Paul 100 %!!!

Jeg kan ikke love, at andre vil opleve det samme resultat af en proces, som den beskrevne. Men jeg kan garantere for, at det for mig har været den mest fantastiske rejse, at komme igennem et forløb som ovenstående, og jeg føler mig i den grad som en vinder.

At vinde, det er at nå nogle mål. Nogle af dem kan måles:

• Jeg håbede at kunne fortælle, at min langtidsblodsukkerværdi var faldet; den blev målt i mandags, men resultatet er stadig ikke kommet (jeg følger op daglig!). 
• Min vægt var 76,8 kg. i morges, jeg har nået det første mål på det område
• Min metaboliske alder blev målt til 51 år midt i januar, og formentlig er den faldet yderligere, det skal jeg have målt ved lejlighed

I processen har Max og jeg den 9. februar opnået vores bedste resultater nogensinde, læs om det her. For mig er der ingen tvivl: Jeg er blevet en meget bedre fører for Max, som resultatet af ovenstående PLUS en masse andet, som man har kunnet læse om i min blog :-)

Mine kommende mål er at få vægten ned på 75 kg., at holde vægten, at fortsætte med træning og motion, så jeg bliver ved med at være fit, og ikke mindst at lytte til mig selv og mine omgivelser, så jeg sikrer, at uhensigtsmæssig adfærd bliver fanget i opløbet.

I virkeligheden er det en livslang rejse, men det lyder lidt kedeligt synes jeg. Det handler i bund og grund om at leve i balance med sig selv.

100 %

Den 9. februar gik Max og jeg vores livs 2 bedste rallyprøver. Den 10. februar skrev jeg til Anja, for at aftale en coachingsession. Den 11. februar skrev jeg Fly Me to the Moon og på Facebook skrev jeg i forbindelse med opslaget: ”Når noget jeg ikke har drømt om kunne ske, hvad kan det så ikke blive til, når jeg sætter ord på drømmene, planlægger og gør drømmene til virkelighed? Max og jeg kan flyve hvorhen det skal være!!!”

Coachingsessionen fandt sted i går aftes, det var den femtende over en periode på næsten fire år, den seneste var 9. juli 2018 omtalt i Planer og træning.

Jeg er altid velforberedt til coachingsessionerne, men i går var jeg ekstra velforberedt. Der var så meget, jeg skulle fortælle: tanker, oplevelser, resultater, følelser og jeg var nødt til at skrive det ned på forhånd dels for at få det hele med, dels for at få kronologien på plads, fordi den var vigtig for mig. Jeg blev helt høj af at forberede mig.

Jeg tog udgangspunkt i den forrige session, hvor jeg bl.a. noterede: ”Samtalen blev drejet over på Max, ved at Anja spurgte til min sprogbrug: jeg, han, Lille Bjørn, Max vs. VI. Jeg fortalte om Max og mig, og Anja kunne fortælle mig at mit kropssprog, min attitude, mine følelser, ALT afslører, hvor forskelligt jeg agerer overfor Lille Bjørn og Max.

Jeg brugte selv Mads Skjerns forhold til et par af sine børn: Lille Bjørn er Inger, som ikke kan gøre noget galt, Max er Daniel, som ikke lever op til fars forventninger, uanset hvad.” [PS: Citatet er korrekt, men pigen hedder Ellen, ikke Inger!].

Det har affødt en masse. Det samme har stress, psykologbesøg, konstatering af risiko for diabetes 2, kostomlægning, anvendelse af fitness coach, en besked der startede ”Jeg gad bare godt, hvis du ville lade være med …”. Summen har været noget, jeg kaldte den nye Paul, men som Anja mente skulle hedde Paul 100 %. Jeg er ikke blevet en anden, jeg er blevet meget mere mig selv!!!

Alt ved mig fortalte, at det var Paul 100 % der var til coaching: mit kropssprog, min begejstring, mit ordvalg.

Jeg fortalte om alt det, jeg havde nået med Lille Bjørn siden sidst, og hvordan jeg havde planlagt en ærefuld nedtrapning inden han skal pensioneres – han skal danse af i HTM, han skal til sine sidste danske og svenske rallyprøver, han skal til DM og Årets Hund i rally juniorklasse, og han skal arbejde videre i Nose Work.

Derefter fortalte jeg om det, jeg havde nået med Max, om prøverne 9. februar og 17. februar, om de sidste træninger, om hvilke fantastiske følelser de havde givet mig, og hvilke fantastiske følelser det gav at tænke tilbage på dem og at fortælle om dem.

Max og jeg har udviklet vores samarbejde i udtalt grad og mit hovedmål i 2019 er at udvikle det samarbejde yderligere. Vi skal til DM og Årets Hund i rally, vi skal kvalificere os til rallylandsholdet. Vi rækker ud efter stjernerne og vi når dem! På et tidspunkt i sessionen grinede Anja og sagde at jeg var i fuld gang med at coache mig selv (jeg ved det 😊).

Men som altid kom vi over i den svære fase, hvor jeg skulle sætte ord på følelserne og tale om, hvordan jeg kunne betinge dem, med henblik på at kunne genskabe dem, når der var brug for det. Det lød enkelt og det er meget sværere – at bevidstgøre følelserne. Der er virkelig noget at arbejde videre med: at konkretisere det, jeg føler indeni; give det form, farve, sjæl …

Max og min rejse mod stjernerne er kun lige startet …

Planer og træning

14. oktober 2017 på Samsø

Jeg har lovet at skrive lidt mere om dels de to halve enetimer i går, dels coachingsessionen.

Det første halve time handlede det om Lille Bjørns HTM3-program. Bare at skrive det er lidt vildt 😊

Lille Bjørn debuterede i HTM 14. oktober 2017 på Samsø, og jeg jokede med at han skulle gå i HTM3 året efter. Det er flere prøver siden, det ikke var en joke længere, og jeg begyndte at planlægge HTM3-programmet. Efter 4 x HTM1 og 5 x HTM2 (heraf 2 svenske) blev Dengang da jeg var lille udskiftet med Paddington, som jeg 30. juni gik i en HTM2-udgave. Ud fra bl.a. dommerkommentarerne har jeg revurderet min skitse til HTM3-versionen, og tænkt at det trængte til nogle nye, konstruktive øjne på, hvordan det kunne skrues sammen.

Det fik det bestemt, da Anja havde hørt musikken og vi fik talt om indholdet. Jeg har fået til opgave at se filmen (ideer til indhold/historie), nogle rekvisitter var totalt oplagte, da vi havde lagt os nogenlunde fast på en sød historie – Paddington-bamsen er på vej, kuffert er jeg på jagt efter – og en masse ideer er noteret.

Nogle oplagte overgange i musikken er som skabt til små tricks, og som jeg bl.a. noterede: Hvad kan Lille Bjørn med en Bjørn, og hvad kan han med en kuffert?

Der er masser af muligheder, og det er så spændende at skulle udvikle programmet fra grunden.

Derefter var Anita på med Osseau. Det er spændende at følge udviklingen af det program, og hvor godt der kan arbejdes med håndtegn med den ene hånd (til næsten døve Osseau), og laves flot og udtryksfuld koreografi med den anden. Det bliver så godt!

Derefter skulle der arbejdes med ideer til Max og mit program, og det fik jeg naturligvis i massevis. Stokken som rekvisit slipper jeg ikke for, og hat og slips kom også ind i nummeret. Der er ikke en egentlig historie, men stemningen oser i mit hoved af en stilig englænder i New York,

Coachingsessionen i går var virkelig fantastisk. Det har alle de tidligere også været, men denne udviklede sig på en måde, som jeg ikke var helt forberedt på. Jeg var i gang med at opsummere siden sidst (7. december) og det var en lang lovprisning af Lille Bjørns og mit samarbejde, hvordan jeg havde det med ham, hvad der gjorde, at vores relation var noget særligt og alt sådan noget.

Samtalen blev drejet over på Max, ved at Anja spurgte til min sprogbrug: jeg, han, Lille Bjørn, Max vs. VI. Jeg fortalte om Max og mig, og Anja kunne fortælle mig at mit kropssprog, min attitude, mine følelser, ALT afslører, hvor forskelligt jeg agerer overfor Lille Bjørn og Max.

Jeg brugte selv Mads Skjerns forhold til et par af sine børn: Lille Bjørn er Inger, som ikke kan gøre noget galt, Max er Daniel, som ikke lever op til fars forventninger, uanset hvad.

Jeg véd det, jeg har hørt det flere gange før. Men aldrig har det været så åbenlyst.

Jeg er i fuld gang med at blive bevidst om denne forskel og bearbejde den, så jeg kan bruge den konstruktivt. Som Anja udtrykte det: Jeg må acceptere begge hunde, som de er; hvis jeg holder af dem (og jeg elsker dem!), så må jeg tage hele pakken inkl. de dårlige sider.

Begge hundene spejler til hver en tid mig, og hvis Max skal være tryg ved mig, så vi får samme relation som jeg har til Lille Bjørn nu, så skal jeg bare have fat i og styr på VORES værdier, så vi er helt trygge sammen og stoler 100 % på hinanden.

Vi afsluttede uden at aftale, hvordan jeg kom videre, der var meget at tænke over, bl.a. fik jeg nævnt måske at vælge forskellige discipliner til de to hunde, så de ikke begge to er med hver gang til den samme træning og de samme konkurrencer.

Eftermiddagens træning med Anita var jeg nødt til at starte med at fortælle om coachingsessionen, og der var vist ikke de store overraskelser for Anita … Og hun kunne godt minde mig om, at de relationer jeg har til Lille Bjørn, ikke er kommet af sig selv, der har været lange perioder hvor vi havde et mere anstrengt forhold til hinanden 😉

Nå ja, jeg havde valgt kun at tage Max med, for jeg havde brug for at prøve at træne kun med ham, og mærke, hvordan jeg havde det. Jeg stillede et par spring, et felt og en kegle op, lavede nogle rallyøvelser og mærkede godt efter, hvordan jeg reagerede, når noget ikke gik, som det var tænkt. Fuldstændig ro indeni. Anita og jeg fik også talt om, hvordan jeg skulle håndtere det, hvis han forlader banen på lørdag, tjek.

Til sidst trænede vi P5 og den første sidebevægelse til venstre, der skal arbejdes mere med det, og foran et spejl, men det var en virkelig god træningssession, og Max var helt tilfreds.

Det er ham der håber ”I wanna be loved by you”, og det skal han nok blive, det lover jeg.

DM i rally, input til HTM og coaching

Sikken en dag!

Der kom to invitationer til DM i Rally, en til Mathilde og Lille Bjørn og en til Mathilde og Max. Det var jo ikke den store overraskelse, men det er nu en rar fornemmelse at modtage invitationerne. Begge hunde blev straks tilmeldt, og Facebook blev endnu nogle blæreopslag rigere 😊 Det hører med, når man modtager sådanne invitationer.

Til aften havde Anita og jeg booket 3 x ½ enetime hos Anja og derefter skulle jeg have min coachingsessionen nr. 14, den første i år.

Jeg skriver mere om det hele i morgen, så her er den ganske korte udgave.

Mine to halve enetimer blev brugt til at arbejde med ideer til at udvikle HTM-programmernes historier, stemning og koreografi. Til Paddington er der udviklet en sjov lille historie, som med sikkerhed indebærer én ny rekvisit, som jeg netop har bestilt:

Derudover muligvis en lille kuffert, det skal jeg lige tænke nærmere over. Men det skal være denne type:

Vi kom også omkring kostume til Lille Bjørn, Paddington og mig.

Til Englishman in New York kom der en stribe stemninger frem, ikke en historie, men en fantastisk idé er udviklet. Det indebærer også kostume til mig, og rekvisitter i form af en hat og ikke mindst den stok, som direkte nævnes i teksten, må siges at være uundgåelige.

Coachingsessionen var uovertruffen og tog en ganske anden drejning end jeg havde forestillet mig fra start, men også den var uundgåelig.

Den sidste note jeg skrev var ”I wanna be loved by you” … For ikke at give anledning til underlige gisninger kan jeg afsløre, at det har noget med hundene og mig at gøre! Jeg har seriøst fået noget at tænke over.

Coachingsession nr. 13 & Indsamling til maleri af Anja & Queeny

I dag var jeg til min 13. coachingsession hos Anja. Det er godt 2½ år siden jeg havde den første og næsten præcis ½ år siden den seneste.

Fotoet ovenfor er mine noter til mødet. Som sædvanlig startede jeg med at tale og tale, for der var jo meget vigtigt at fortælle om siden sidst, ikke mindst Samsø, som har givet mig årets hidtil bedste oplevelse med hver af hundene, Max’ debut i HTM3 og Lille Bjørns debut i HTM1.

Jeg skulle fortælle hvorfor det var større end NM, DM og Årets Hund. Hvorfor HTM for første gang står øverst for begge hundene, det plejer at være Rally. Jeg skulle fortælle hvilken følelse jeg havde indeni under de fantastiske prøver, hvorfor jeg havde dem og rammerne for dem.

Vi talte om forandringen siden mine første coachingsessioner, om min bevidsthed om at være cool, glad, smilende og boblende, og bevidstheden om, hvordan jeg kommer i den sindsstemning til konkurrencerne.

Helt konkret hvordan jeg skaber de rette følelser under prøverne i Hangar 17, under mindre gunstige rammer end på Samsø – fordi jeg skal ud og hjem samme dag.

Fantastisk at tale igennem og skulle argumentere for. Jeg kan virkelig mærke at jeg fortsat udvikler mig og véd, hvad jeg skal gøre i forbindelse med konkurrencer – og før og efter.

Efter coachingssessionen talte jeg med Anja om mindet fra VM. Her er hvad det endte med (opslag på Facebook):

Det uforlignelige makkerpar Anja Christiansen og Queeny vandt i år Verdensmesterskabet i HTM for anden gang. Anja slog følgende op på Facebook: ”Ideer søges :-) Hvis du skulle mindes en stor oplevelse/resultat.... hvad ville du så få lavet/købe som minde? TAK”

Jeg svarede i en tråd med mange andre gode forslag: ”Jeg ville få malet et portræt af min hund og mig selv – jeg går ud fra at det er dit og Queenys VM, der skal mindes :-) En dygtig maler, et oliemaleri, et fantastisk minde! Og så ville jeg få en god supporter, fx undertegnede, til at starte en indsamling aka crowdfunding, for det ville øge værdien af maleriet uendeligt, hvis jeg vidste at en masse hundevenner havde været med til at give deres bidrag til det. Vi er RET mange der er MEGET stolte af dig!!!”

Jeg har i dag fået Anjas accept til at få denne idé realiseret! Jeg er ved at finde ud af hvem, der skal stå for maleriet, og jeg klarer alt det praktiske.

Hvis der er nogen, der har lyst til at bidrage til betalingen, er det meget velkomment. Jeg står for indsamlingen og sørger for at indkomne beløb går til maleriet – og eventuelt andet til Anja, hvis der bliver indsamlet mere end maleriet koster.

Alle beløb er velkomne, store som små, og jeg udarbejder en liste med alle bidragsydere (uden beløb), som Anja vil få sammen med det færdige maleri.

Betaling via Mobile Pay til 21 29 08 86. Mærk betalingen Anja.

Jeg håber at mange vil være med til at give Anja et minde for livet, om nogle fantastiske præstationer i HTM, som har begejstret og rørt rigtigt mange af os.

Stairway to Heaven

Dagens coachingsession hos Anja var aftalt for længe side, og som altid oplevede jeg den som perfekt timet. Forrige session lå før rallyprøverne på Bornholm og der var to hjemmeopgaver, som man kan se af En ordentlig fører.

Jeg kan slet ikke finde ord der dækker dagens session, det var igen den bedste. Jeg fik fortalt om reflekteret over en masse væsentlige begivenheder siden sidst herunder:

• Min oplevelse af Anja og Queenys HTM-nummer i mandags
• Forløbet i forbindelse med Megans farvel, og min anvendelse af mentale teknikker i den forbindelse
• Prøverne på Bornholm 11.-12. marts, mine forberedelser til hver prøve, mine starter, min måde at modtage feedback på
• Hattene (den anden hjemmeopgave fra sidst), som jeg havde gjort mig nogen tanker om og udviklede betydeligt under sessionen. Skal jeg være som min svigerfar, når jeg går med Max og som min klasselærere fra første klasse, når jeg går med Lille Bjørn?!
• Nose Work prøverne og HTM-prøverne sidste weekend i detaljer

Jeg kan bare mærke, at jeg har udviklet mig fantastisk siden sidst – og sådan føler jeg hver gang! – at jeg reflekterer og lærer af alle begivenhederne og kan mærke at mere og mere efterhånden bliver gjort ubevidst. Til sidst fik jeg fortalt om mine mål med begge hundene. Udover førsteprioriteten for begge – at se dem glade og tændte på banerne – er det – og prioriteringen var uden slinger:

Lille Bjørn: DM i rally og komme i finalen, Årets Hund i rally, hvor han kommer i top 10, og debuten i HTM 14. oktober, fordi det er sjovt.

Max: DM i rally og komme i finalen (efter 3 afbud blandt de kvalificerede), Årets Hund i rally, hvor han kommer i top 10, HTM3 udvikling af programmet i fred og ro, Nose Work, fordi han elsker det og er så god til det, FS1 med henblik på Årets Hund, FS2 måske samt 6+ for sjov med Louise.

Anja bemærkede, at jeg for første gang nævnte Lille Bjørn før Max …

Hjemmeopgaverne er, at arbejde videre med hattene = min mentale tilstand ved prøverne, samt at få tilbagemeldinger på, hvad jeg gør forskelligt med Max og Lille Bjørn til prøverne og i Vejen er det jo helt oplagt, så jeg håber at få nogen til at hjælpe med at holde øje med os :-)

Som ved alle foregående 11 coachingsessioner kørte jeg hjem helt høj, sprudlende af ideer, og bekræftet i at jeg udvikler mig mere og mere.

En ordentlig fører

Six Thinking Hats by Edward de Bono

Jeg har virkelig tænkt meget over konklusionerne og hjemmeopgaven fra sidste coachingsession, som jeg opsummerede således:

• Udfordring – jeg har brug for udfordringer, derfor sætter jeg nye mål, både for hundene og mig selv. Målene for Megan og Lille Bjørn står ovenfor.
• Prioritering – jeg er nødt til at prioritere. Selvom Max er dygtig til alt muligt, så skal jeg fokusere (= prioritere = vælge), hvis jeg vil nå rigtigt langt i en disciplin. Men hvis jeg vil noget tilstrækkeligt (fx HTM3), så kan jeg nå det.
• Værdier – for hvert mål for 2017, skal jeg til næste session lave en prioriteret list med mål pr. hund, og sætte ord på, hvad målet gør for mig. Hvorfor har Paul det mål?

Jeg startede dagens coachingsession hos Anja med at fortælle om nogle eksempler (både arbejdsmæssige og hunderelaterede situationer), som viser, hvordan jeg agerer meget mere hensigtsmæssigt, mentalt afbalanceret, foretager gode prioriteringer, og handler i overensstemmelse med mine værdier. Det føles RET godt.

Jeg talte også om det interessante i over kort tid at have observeret alle tre hunde til de samme prøver, og opleve min forskellige adfærd, herunder Anitas kommentar om min livscyklus med hundene.

De konkrete forberedelser til coachingsessionen har været i gang et stykke tid og et udkast har været vendt med Anita, som bl.a. kommenterede: ”Hvis der nu kunne komme til at stå noget med glæde og engagement i stedet for en masse forventning om at præstere fantastisk, så vil det godt nok være skønt....”

Jeg vil her nøjes med at vise det første af mine 9 prioriterede mål, fordi det er helt afgørende for 5 andre mål, som Max’ navn står ud for.

1. Max. Mål: Glæde og engagement. Det kan være i det hele taget. Og som en del af noget træning og noget konkurrence. Men det skal være hovedfokus hele tiden. Værdi: Glæden over at jeg anerkender og LANGT OM LÆNGE efterlever, at hunden er vigtigere end mine resultatforventninger.

Det nævnte jeg i forlængelse af at jeg beskrev nogle tanker og reaktioner under prøver med Lille Bjørn i championklasse, og også nogle med Megan. Situationer, hvor jeg instinktivt gør anderledes (og mere støttende) hos dem, end når det er Max, jeg går med.

Om min adfærd med Lille Bjørn brugte jeg ord som ”bare” (positivt), lethed, være afslappet, glad, erfaring. Med Max tænker jeg helt anderledes, er anspændt, synes det er svært (modsat ”bare”) og jeg stoler ikke på ham, hvorimod jeg stoler på Lille Bjørn.

Jeg skal ikke bruge to år på at gennemleve den sidste del af den cyklus, som Megan og Lille Bjørn har været udsat for!

Tidligt i coachingforløbet skulle jeg mærke efter, hvordan jeg havde det i konkurrencesituationer, sætte ord på det, og håndtere det bevidst, så det endte med at blive noget, jeg bare gjorde. Nu skal jeg gøre præcis det samme i forhold til at gå til prøver med Max. Mærke efter og være helt bevidst om MIN adfærd, når jeg tager ham ud af bilen osv. til vi har gennemført prøven. For Max’ adfærd er 100 % et spejl af min adfærd, ligesom Lille Bjørns (og Megans) positive adfærd, er et spejl af min adfærd overfor dem.

For at kunne agere – i sidste ende – som en ordentlig fører overfor Max, skal jeg forstå, hvad der sker med mig, når jeg går til prøver med ham.

Bornholm den kommende weekend er som skabt til at arbejde indledningsvis med dette. 3 prøver med både Max og Lille Bjørn = 6 muligheder for at registrere hvad jeg gør, og have et grundlag for at identificere forskelle og lære af dem. Og hvis jeg kan få filmet prøverne er det prikken over i’et.

Det er min ene hjemmeopgave.

Den anden opgave er at tegne tre hatte til næste gang. En for hver af hundene. Farve, form og indhold skal afspejle min adfærd overfor hundene i forbindelse med konkurrencer. Og det er netop vigtigt, at det er én pr. hund, for der er ikke en universal løsning, som duer for alle.

Det er vildt spændende og fascinerende, og jeg glæder mig ekstra meget til turen til Bornholm, og til forhåbentlig at få nye erkendelser af min egen adfærd, og hvad den gør af godt og mindre godt i forhold til mit samarbejde med hundene.

Lose your dreams and you will lose your mind

The Stuff that Dreams are made of

Jeg har det fantastisk! Det er banalt at skrive, men ikke desto mindre sandt.

I går var jeg til den mest fantastiske coachingsession hos Anja, den tiende siden jeg startede hos hende den 21. maj 2015, og endnu engang den bedste.

Den blev aftalt før kort inden weekenden 5.-6. november – med prøver på Garbogaard og Årets Hund i Herning – og jeg havde kun et ønske om placeringen: ”Mellem efter søndag og før Hangar 17.” Jeg tænkte at jeg nok fik brug for noget coaching …

Det gjorde jeg bestemt også, men formentlig slet ikke på den måde, som jeg havde tænkt dengang … uden at jeg kan sige det med sikkerhed.

Dagens i går startede med en fantastisk samtale i et konsulenthus efterfulgt af et ligeså fantastisk møde på arbejde. Det var møder, hvor jeg var totalt i balance, kunne mærke energi og glæde og følte mig på bølgelængde med dem, jeg var sammen med.

I forbindelse med det første møde kom vi ind på, hvad der var drivkræfterne, når jeg arbejdede I projekter, og uden at jeg bevidst havde planlagt det kom samtalen over på hunde, hundetræning, nedsmeltning, anvendelse af coach og hvad det, at træne og konkurrere med hunde, giver mig af energi.

Coachingsessionen startede med, at jeg fortalte om disse to møder, om hvordan de for mig viste en Paul, som var betydeligt forandret i forhold til Paul for ½-1 år siden, og at det har alt med coachingforløbet at gøre.

Jeg fortalte videre om en række dejlige hundeoplevelser på Samsø, på Garbogaard, i Herning og i Sorø, og kun en enkelt dårlig, som jeg fik korrigeret hurtigt. En vidunderlig weekend i Stockholm.

Om at jeg havde nået så mange af mine mål i 2016, 3 hunde til DM, 3 hunde til Årets Hund finale og Max HTM2 for bare at nævne nogle.

Og så arbejdet med de kommende mål, drømmene, som bare skal være der: ”Lose your dreams and you will lose your mind” synger Mick Jagger i Ruby Tuesday.

Målene for 2017 havde jeg tænkt over:

• Megan: debut i officiel Nose Work og lidt rally alligevel, hvorfor skal hun pensioneres når hun kan og vil?
• Lille Bjørn: Vi starter i championklasse, for der er ingen udfordring i at fortsætte i ekspertklasse, vi har nogle uofficielle prøver og springer ud 11. februar, og målet er at komme til Årets Hund finalen 2017.
• Max var det sværere med, jeg havde kun fået tænkt Nose Work, LP (!), Freestyle, HTM og rally, men hvad?
• 'Og endelig Paul, der stod slet ingen ting…

Jeg kan tale meget og hurtigt og det gjorde jeg bestemt; der var så meget jeg skulle sige og som det er så nemt at sige, når den rigtige sidder og lytter, noterer og reflekterer over det jeg siger, og stiller gode spørgsmål.

Det var et meget følelsesladet forløb, fordi Anja bl.a. stillede det uundgåelige spørgsmål, som jeg alligevel ikke var helt forberedt på: Hvorfor?

Hvorfor er målene vigtige? Hvorfor er det vigtigt for Paul at gøre netop dette?

Hvorfor står jeg op kl. meget tidligt på søndag, kører tre timer, for at konkurrere 2 x 2½ minut, til prøver der ikke ”betyder” noget, venter en halv dag på resultaterne og kører tre timer for at komme sent hjem?

Jeg har ikke ét ord for det, men det føles godt at være med, det er et dejligt netværk, der er det sociale, der er glæden på andres vegne og deres glæde over det, vi laver.

Og så er det jordbærret på toppen, hvis man klarer sig rigtigt godt.

Er det alt, kunne en udenforstående spørge. Og ja, det er alt. Det lyder enkelt, men det er det ikke.

Koblingen til morgenens samtaler var åbenlys, min glæde ved dem var den samme, der er ingen grænse mellem det arbejdsmæssige og private, for det handler i begge tilfælde om, at jeg agerer i overensstemmelse med mine grundlæggende værdier. Det giver indre ro, det giver afbalanceret adfærd og overskud, det gør livet værd ad leve

Den konklusion var ikke så åbenlys i min præ-coaching periode, nu er den bare så nem at se.

Det jeg havde fokus på i starten af coachingforløbet er noget, som jeg nu gør helt ubevidst, og hvor ”fejl” korrigeres næsten lige så ubevidst.

Hvor er jeg henne i mit coachingforløb?

Jeg vil sige, at jeg er i starten. Jeg er kommet igennem et forløb, som er hinsides, hvad jeg i min vildeste fantasi havde drømt om, og jeg drømmer om at komme videre endnu derfra, og det kommer jeg!

Anja sammenfatter altid med nogle nøgleord og ofte en hjemmeopgave. I går var nøgleordene:

• Udfordring – jeg har brug for udfordringer, derfor sætter jeg nye mål, både for hundene og mig selv. Målene for Megan og Lille Bjørn står ovenfor.
• Prioritering – jeg er nødt til at prioritere. Selvom Max er dygtig til alt muligt, så skal jeg fokusere (= prioritere = vælge), hvis jeg vil nå rigtigt langt i en disciplin. Men hvis jeg vil noget tilstrækkeligt (fx HTM3), så kan jeg nå det.
• Værdier – for hvert mål for 2017, skal jeg til næste session lave en prioriteret list med mål pr. hund, og sætte ord på, hvad målet gør for mig. Hvorfor har Paul det mål?

Det er lige så svært som det lyder og en fantastisk opgave at arbejde med.

Tak for endnu engang at bringe mig videre Anja!