Viser opslag med etiketten Debut i rally. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Debut i rally. Vis alle opslag

torsdag den 6. august 2020

Flying High

Dæk gå rundt (foto: Mette)
At sige, at jeg svæver på en lyserød sky efter Ottos og min debut i rally i lørdags, ville være en underdrivelse. Jeg har ikke ord for den fantastiske følelse, jeg havde og har indeni. Inden jeg kommer ind på, hvad jeg gør, for at bygge videre på det, skal jeg da lige nævne lidt andet fra hundefronten.

I lørdags var Max også oppe i rally. Der er flere, der har spurgt, fordi han ikke var nævnt i blogindlægget fra lørdag, og det var altså kun fordi det kun skulle handle om Ottos første officielle prøve 😊

Max gik fint, vi fik en 10’er (der var en næsten sit, som jeg chancede på kun var næsten, og men det var en sit), et par ommere og en håndfuld 1’ere. 77 point og en godkendt prøve.

Championklasse Lyderslev
Søndag gik turen til Lyderslev, hvor jeg skulle dømme rally for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, som altid et veltilrettelagt arrangement, og i skønne, rolige omgivelser.

Mandag havde jeg en træningsaftale med Mathilde og Mette. Jeg havde lavet nogle mindre ændringer til Anitas begynderbane fra lørdag. Jeg gik selv banen med Otto, og Mathilde gik den fire gange med Max – og det var virkelig flot hver eneste gang. Mathilde skal op i juniorklasse med ham 16. og 29. august, og de er helt klar!

Begynderklasse Hvidovre
Mandag aften havde jeg en aftale med Schæferhundeklubben i Hvidovre, om at dømme et rally begynderhold ved en uofficiel prøve, og jeg havde taget samme bane som ved træningen med Mathilde og Mette med.

Det var en fornøjelse at se det flotte arbejde alle ekvipagerne udførte! Alle bestod med fine point, og der var sket en voldsom udvikling siden jeg så dem i juni. De er så klar til at gå til officiel prøve alle sammen!

Max til NW i Jersie
Tirsdag gik Nose Work træningen hos Merete i gang igen. Otto var i topform fra start, mens Max lige skulle varmes lidt op. Det var dejligt at komme i gang igen.

Jeg skal også nævne, at jeg har tilmeldt Max FS2 den 5. september på Vilhelmsborg. Det er dagen før DM i rally samme sted, og jeg skulle alligevel over lørdag, og jeg håber det kommer til at passe sammen tidsmæssigt.

Hvis Max består, får han mulighed for at tilmelde til DM i FS2 den 6. september. Det vil være lidt problematisk i forhold til at jeg både er ansvarlig for DM i rally og skal dømme, men hvis og hvis, det må jeg se på, hvis vi når dertil.

Mathilde og Max havde kvalificeret sig til DM i rally for tredje år i træk, men desværre kommer de ikke med. Mathildes storebror skal konfirmeres lørdag, og naturligvis skal det prioriteres. I går var jeg igennem en første opdatering af Ottos træningsplan. Mit fokus frem til 1. august har været 95 % motivation, 5 % præcision. Nu skal der arbejdes mere med præcision. Træningsplanen er baseret på den røde tråd i øvelserne, så vi kommer til at arbejde med øvelserne på tværs af begynder, øvet og ekspert, og naturligvis både på venstre og højre side.

I går var jeg også til coaching hos Anja. Anja skrev om morgenen og spurgte om jeg virkelig havde brug for den, og det havde jeg 😊 Jeg havde i så meget behov for at fortælle, hvordan det vi har aftalt, er blevet brugt og har fungeret i den grad. Både i forhold til Ottos debut, og i forhold til Max’ og min prøve, hvor jeg ikke gik i mål. Jeg fik sagt, at hvis jeg for godt 5 år siden, da jeg havde den famøse nedsmeltning med Lille Bjørn, havde vidst, hvad jeg vidste i dag, ville jeg aldrig have drømt om at opsøge Anja som coach, for så havde jeg bare kunne håndtere situationen.

Det var godt det skete den gang, det var godt, at jeg opsøgte Anja, og de nu 19 coachingsessioner over mere end 5 år har været helt afgørende for min mentale udvikling både på hundefronten og i det hele taget!!!

Hvordan skal jeg arbejde videre herfra, hvor jeg er nu?

Jeg synes jeg gjorde alt rigtigt i lørdags i forhold til Otto, og det skal jeg nu arbejde på kunne gøre igen og igen:
  • Fx skrev jeg nogle stikord om morgenen til mig selv, for at minde mig selv om det rette fokus: ”Varm op. Det er træning. Fokus på nuet: Logrende hale, støtte til alt, rose meget. Husk at trække vejret”. 
  • Hvis jeg oveni kan koble et stykke musik til ovenstående, har jeg et anker, som kan skabe yderligere fokus.
  • Jeg varmede op, som jeg havde planlagt. Jeg har aftalt at få filmet vores opvarmning til begge prøver på Bornholm, så jeg kan se hvad jeg gør, og gøre de stærke sider endnu stærkere.
  • Det jeg gjorde bagefter, bare ligge i græsset og kæle med Otto sammen nyde den oplevelse vi havde haft sammen.
Nøgleordet: Flow!!!

Jeg har for længe siden besluttet at blive i begynderklasse med Otto indtil videre. Vi træner naturligvis videre, men konkurrencerne bliver i begynderklasse, så vi kan udvikle os sammen og få en masse gode oplevelser dér. Mit mål er at komme til DM og Årets Hund i begynderklasse i 2021, og så rykke i øvet klasse derefter.

Jeg har overvejet FS med Otto, og det skal nok komme. Men jeg vil ikke forcere det, så tanken om at have et program klar til Samsø i oktober er droppet, vi arbejder med tricks og går op i FP1. Max og jeg skal have frisket vores FS2 op, så vi er klar til 5. september, og også hans træningsplan i rally er opdateret, for der er nogle øvelser, hvor vi skal være noget skarpere.

I morgen går turen til Bornholm, hvor jeg skal have fire feriedage med Max og Otto. De bliver krydret med rallyprøver lørdag og søndag, og jeg er så mentalt klar, som jeg overhovedet kan blive 😊

lørdag den 1. august 2020

Ottos rallydebut i Osted



I dag debuterede Otto i rally ved Sydkystens Hundeskoles prøver i Osted. Anita var dommer og Mia filmede.

Det kan siges kort: Det gik præcis, som jeg havde håbet på og drømt om. Der var lidt uro før starttegnet, Otto begyndte at snuse voldsomt, og pludselig gik det op for mig, at der havde været løbsk tæve sidst i øvet klasse. Der var hurtigt kontakt igen, og så gik vi med fin kontakt hele vejen.

Jeg kan ikke mindes, at jeg har haft den ro og det fokus under en banegennemgang før. Vi har trænet mange starter og mange kortere og enkelte længere baner den sidste 1-1½ måned, og dette var mentalt en gang træning som alle de andre.

Feedbacken var kun til at blive glad af: 2 x snus, 2 x stram line = 96 point.

Bagefter hyggede Otto og jeg et stykke fra ringen, og jeg kunne mærke hvor glad, stolt og tilfreds jeg var med VORES indsats. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre debut på Ottos og min karriere i rallysporten.

Tak til Mia for at filme, tak til mange for støtte på forskellig vis, og ikke mindst tak til Liv, som med en fed gave og med den rette coaching fik mig i den perfekte mentale balance.


Som bonus blev Otto 3. vinder på dagen 😊

søndag den 19. juli 2020

Mental træning


Det er fem år siden at jeg for alvor blev bevidst om, hvor vigtig den mentale del er af det, at performe på topplan: With Winning in Mind - en anmeldelse og en udmelding.

I dag er det ganske ubevidst, men når jeg taler om det, er det så åbenlyst hvor meget jeg gør, for at være mentalt klar til at håndtere alle mulige situationer til træning og prøver.

Jeg blev mindet om det, da jeg fik det seneste nyhedsbrev fra Lanny Bassham, hvor han har skrevet om ”Why is Mental Training so Neglected in Sports?” Mange er helt bevidste om, at "My game is 90% mental! Now, I ask the second question. "If your game is 90% mental, what percentage of your time and money have you spent learning mental skills?" The answer I receive most often is 5 to 10%. Now that just doesn't make sense. The most important thing is the one that they tend to ignore.

Jeg er helt bevidst om, at min træning primært er og skal være mental.


Det betyder ikke, at den tekniske træning skal negligeres. Selvfølgelig skal hund og fører kunne de forskellige elementer i øvelserne teknisk. Men, når det er på plads – og vedligeholdes på passende vis – er resten i høj grad mentalt.

Når jeg sammenligner min nedsmeltning (link i ovenstående blogindlæg) med andre dårlige dage, så er jeg blevet meget, meget bedre til at håndtere det og komme konstruktivt ud af det.

Jeg har gjort rigtigt meget på at forberede Ottos debut i rallyringen 1. august, og har planlagt mere endnu. Jeg føler mig meget mere klar, end jeg har gjort med de andre hunde, før vi debuterede, og jeg føler mig bestemt også klar til at håndtere mindre gode oplevelser. For naturligvis er jeg bevidst om, at der altid kan ske noget, som jeg ikke havde tænkt på at træne.


Jeg har planlagt at blive i begynderklasse en rum tid, uanset hvordan det går til den/de første prøve(r). Jeg har nævnt, at jeg har en coachingsession hos Anja den 5. august, og uanset hvordan det går den 1. august, vil jeg kunne fortælle, hvorfor det giver mening at fortsætte i begynderklasse længe endnu.

Jeg har en masse drømme med Otto, men en del af drømmen er, at vi har mange, mange år sammen, og der er intet, vi skal nå til en bestemt tid.

Time is on my side, yes it is.