Hvad vil 2021 bringe?

Det bliver svært at overgå hundeåret 2020!

Max og jeg havde det mest fantastisk samarbejde. Vi har været oppe sammen 22 gange, og det er gået meget, meget tilfredsstillende. Der var 2 IB’er, den ene fordi jeg ikke gik i mål, den anden fordi jeg dårligt kunne gå. Det har intet med vores samarbejde at gøre.

Derudover var der en masse skønne prøver, startende med en dobbeltprøve 4. januar, hvor Max og jeg med henholdsvis 95 og 96 point blev 2. vinder slået på point til begge prøver og sammenlagt vinder, og sluttende med en prøve på Bornholm 28. november, hvor vi vandt med 90 point.

Prøven i Sporup 12. september var noget ganske særligt. Jeg kunne næsten ikke gå, jeg havde fået smertestillende piller, og Max var med mig på allerbedste vis. Vi blev 5. vinder med 96 point i et megastærkt felt, og fik den mest fantastiske feedback af Helle Gadeberg. Den bane vi gik 30. oktober til finalen i Årets Hund var jeg også ret vild med, og der var flere af prøverne hos Anita hvor vi rigtigt gode, måske især 7. november? Den dag vender jeg tilbage til.

1. august

Otto debuterede i rally 1. august, fik RBM-titlen 9. august, kom til Årets Hund, hvor han blev nr. 8 på dagen med 96 point (!!!) og samlet nr. 6. Vi har gået ret stabilt.

Max har været oppe to gange i NW2, med ok resultater, uden at være prangende.

Otto har været oppe 1 gang i NW1 og fået sin titel, da han bestod med 100 point og 3 fejl.

Hvad skal der ske i 2021?

Max og jeg skal fortsætte det gode samarbejde. Det handler 90+ % om det mentale. De sidste cirka 10 % er teknik, og det arbejder vi naturligvis også med.

Min glæde ved at arbejde med Otto, og fornuften i at have besluttet at blive i begynderklasse i rally i hvert fald til efter DM 2021, er indiskutabel. Der er så meget vi skal arbejde med at udvikle, så vores samarbejde kan blive endnu bedre, og vores teknik udvikles betydeligt, for vi har en masse vi skal lære.

Rallytræningen hos Johanna fortsætter, primært med Otto, og derudover er jeg kommet på to hold hos Camilla Schapel (Absolut Hund), øvet med Otto og ekspert med Max. Lonni har anbefalet hende varmt (og skal i øvrigt gå på de samme hold med LeeLoo og Morgan), og jeg kender da også godt Camilla, hun gennemførte Rallyinstruktøruddannelsen hos Sydkystens Hundeskole 2019, og er meget dygtig; jeg glæder mig ret meget til at starte hos hende!

Jeg har brugt noget af juleferien på at genopfriske/gennemgå et par af de online-kurser, som jeg har tilmeldt i år. Dels Nina Steinbachs Fullt fokus grund, dels Solveig Zetterstrøms Bakpartskontroll og rygging på fot. Jeg går materialet detaljeret igennem pt., og det resulterer i en større opdatering af træningsplanerne for både Max og Otto.

På NW-fronten fortsætter jeg med begge hunde hos Merete.

Endelig træning jeg lidt tricks med Otto med henblik på at gå i FP1 med ham, når der bliver mulighed for det. Lige nu påstår jeg, at det er hvor det ender, men Amanda og Anita mener jeg nemt kan lokkes til at gå FS/HTM med ham, og de kender mig tit bedre end jeg selv gør 😉

Hvad ender det så med i 2021? Ja, nu har du mulighed for selv at gætte med, idet min Quiz 2021 er offentliggjort, tillige med det endelige resultat for Quiz 2020.

Til sidst lidt om nogle magiske prøver. Der er nogle prøver jeg tænker tilbage på, og tror jeg vil huske også om nogle år, som nogle ganske særlige prøver. Det var ikke nødvendigvis prøver med nogle ekstraordinære resultater, men der var noget ved dem, som gjorde dem til noget særligt, måske at oplevelsen blev delt med andre på en unik måde?

• Der var Ottos debut 1. august, som mange hjalp mig med, men specielt Livs opbakning og coaching vil jeg aldrig glemme.
• Der var rallydagen på Bornholm 8. august, hvor jeg under middagen med Anita og Amanda sagde, at jeg ikke havde noget at være utilfreds med efter sådan en dag.
• Der var DM den 6. september, hvor en masse mennesker bidrog til, at den blev noget ganske særligt, som et DM skal være; det var mit første DM som arrangør, og jeg har masser af gode minder fra dagen.
• Der var Årets Hund finalen 10. oktober, hvor jeg var ansvarlig for arrangementet, skulle dømme, og op med begge hundene, og hvor det hele gik op i en højere enhed og Amanda og jeg havde en skøn, lang ud- og hjemtur oveni.

7. november

• Der var Anitas afskedsprøve 7. november, hvor hun dømte og tog tid, jeg sørgede for alt andet, og det hele kørte som smurt. Jeg fik også fine resultater med begge hundene, og der var superhyggelig middag bagefter, det er ved nærmere eftertanke en god kandidat til årets rallyprøve/rallydag for mig …
• Og der var årets sidste prøve 28. november, hvor Lonni og jeg lige smuttede til Bornholm og havde en dejlig og hyggelig dag, og også fik nogle pæne resultater.

Magien har været en del af alle prøverne, så ja, det bliver svært at overgå hundeåret 2020, men jeg skal gøre mit allerbedste, for at 2021 bliver endnu bedre!

Til allersidst vil jeg ønske alle læserne af min blog et fantastisk nytår.

Den gamle mand …

Jeg fik ikke taget fotos i går, men for 4 år siden blæste det også gevaldigt 😊

Julen er veloverstået, men heldigvis ikke juleferien.

I går havde Liv og jeg aftalt at mødes fra morgenstunden i Roskilde for at træne lidt rally. Jeg havde forberedt en champion++ bane og Liv en begynderbane.

Mens Liv arbejdede på championbanen med Choice startede jeg med at varme Otto først med en masse leg, derefter med kontakt/øvelser. Det var tydeligt at han ikke var helt stolt ved situationen: det blæste meget kraftigt, og sådan et vejr, har vi ikke trænet i før og han kunne ikke lide det. Jeg endte med at gå nogle passager fri ved fod på venstre og højre side og belønne for kontakten, og så legede vi lidt mere.

Meget lærerig træning.

Så blev Max varmet op, ikke så meget, men lidt leg for at tage toppen af gassen. Så gik vi championbanen udelukkende med fokus på motivation, og det gik fantastisk. Max var supertændt, med fuld kontakt og med så meget energi, at han var lidt for langt fremme i nogle situationer 😉 En herlig runde!!!

Vi sluttede med at gå en skøn tur i det kolde og blæsende vejr og fik talt om alt muligt. Virkelig dejlig træning 😊 Og en perfekt afslutning på årets arrangerede træning.

Kirsten og jeg havde droppet julegaverne i år, men jeg havde fået to på forskud … Den ene var Yngre med årene, som jeg læste i fredags og har skrevet om her Yngre med årene.

Den anden var den nye udgave af Ernest Hemingways Den gamle mand og havet (1952), den sidst udgivne roman mens han levede (1899-1961). Det er en nyoversættelse med ekstra materiale bl.a. originalmanuskriptet med de sidste rettelser, fotos og en hidtil ikke udgivet novelle. Virkelig guf.

Jeg må med skam indrømme, at jeg ikke har læst romanen før, men den skade blev gjort god i går. Jeg råslugte den fascinerende fortælling om den gamle cubanske fisker Santiago, hans tre døgn lange kamp med en kæmpestor marlin, som han ender med at dræbe og surre til båden, og den nådesløse hjemtur, hvor hajer æder mere og mere af marlinen, så Santiago kun vender tilbage med skelettet.

Jeg læser snart bogen igen i ro og mag, for rigtigt at nyde sproget, de detaljerede beskrivelser af Santiagos liv som fisker, hans venskab med den unge Manolin, sejlturen, kampen med marlinen, Santiagos mylder af tanker.

Det er naturligvis ikke tilfældigt, at bogen er lovprist i mange sammenhænge. Den er vidunderlig, sørgmodig, livsbekræftende og en fantastisk mental renselse. Jeg glæder mig til at genlæse den!

Jeg trængte til at læse noget helt andet i går aftes, og fandt Nikoline Werdelins Café 1. Hun vandt Politikens tegneseriekonkurrence i 1984 med denne serie, og jeg læste dem dengang. Det første album dækker 1984-1985 og er skøn genlæsning. Nikoline Werdelin er fantastisk til kærligt og spidst at fange situationer og mennesker, altid med et humoristisk twist og altid med lidt alvor bag, og man mærker ømheden bagved. 1984-1985, det var en helt anden tid, men menneskene er ikke anderledes, og det føles på ingen måde som gammelt materiale. Jeg har heldigvis også de andre albums i serien (5 stk.).

Jeg er begyndt at gøre materiale klar til rallydommermødet 23. januar 2021, og der er tradition for lidt statistik. Jeg kan nævne at jeg har dømt 13 rallyprøver i år, 391 resultater er registreret, 20 har fået 100 point. Jeg er nr. 5 på listen over førere, der har været oppe flest gange (36), og Max er den hund, der har været oppe flest gange i år (36). Det er tilfældigt, at de to tal er ens: Jeg har været oppe 10 gange med Otto, og Mathilde har været oppe 10 gange med Max.

Jeg har gået en del i ferien indtil nu, Kirsten minder mig om at tage hensyn til hundene, de behøver ikke være med hele tiden …, og jeg får virkelig tænkt over alt muligt plus renset hovedet indeni.

Noget af det, som har fyldt og fylder meget er, at jeg har så meget at være glad for, for ikke at sige taknemmelig. Jeg vil ikke gentage hvad jeg har skrevet for nylig bl.a. i Et fantastisk 2020 og Juleferie og Quiz 2020.

Men jeg går og pønser på en passende afslutning af blogåret på torsdag …

August 2020 – rally en masse

August 2020 har været en måned, der i den grad stod i rallyens tegn, både som arrangør, dommer, udøver og tilskuer.

Hvis jeg starter med det sidste, må jeg indrømme at det er sjældent, at jeg sidder på sidelinjen, og bare nyder at se på rallyen. Men det havde jeg mulighed for i dag til DKK Kreds 1’s prøver i Ølstykke, hvor jeg skulle op fra morgenstunden i begynderklasse og ud på eftermiddagen i championklasse.

Efter championklasse var der seniorklasse med to deltagere: Amanda og Dumle samt Tina og Jay. Der var en masse følelser med, for Amanda skulle jo have gået med Osseau, som døde for en uge siden. Vi, der oplevede prøven, fik en vidunderlig oplevelse: Jeg har ALDRIG oplevet Amanda og Dumle med så magisk kontakt, de gik fantastisk. Bagefter spurgte jeg Anita, hvornår hun begyndte at holde vejret, jeg gjorde det da de gik ud af slalom med rundtur … Anita gjorde det, da de gik ind i den 😉 De satte ikke en pote eller en fod forkert, der blev trukket for én langsom sit, de fik 99 point og deres første seniorcertifikat, og vi var flere, der ikke havde helt styr på tårerne. Det var så smukt. 💓💓💓

Som arrangør har der været en masse i forbindelse med DM, som afholdes næste søndag. Jeg tror, der er styr på det meste, og resten kommer der styr på. Det eneste jeg, og mange andre, er kede af, er at der ikke må komme tilskuere. DM er noget ganske særligt, og det er ikke det samme, hvis man ikke må have en ledsager med, mange gange en ægtefælle eller en anden, som plejer at være med.

Jeg har haft fornøjelsen at dømme ved fire prøver i august: Den 2. for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, den 9. for DKK Kreds 2, den 16. for Hundesport mod Cancer og den 29. for DKK Kreds 2. Jeg elsker at dømme, men jeg har ikke været så god til at skille rollen som dommer og rollen som udøver. Det var kun prøven 2. august, hvor jeg ikke selv skulle op …

Og det leder så til det, jeg egentlig ville skrive om: Otto og Max i rally i august 2020.

Jeg har haft dem begge med til 6 prøver.

Otto debuterede 1. august i Osted med en fed prøve, flot attitude og 96 point. Siden er det blevet til 5 fine prøver. I går, efter den 5. af månedens prøver, ”kom jeg til” at nævne for Liv, som var dommerelev, den negative pointtendens. Jeg fik lige nogle velfortjente verbale øretæver, som Anita bakkede op lidt efter, da hun hørte om det, og som Amanda ville have været endnu skarpere med, hvis hun havde hørt det, fortalte hun mig i dag.

Så her er den ærlige historie. Jeg har lovet, at jeg ikke vil gå til prøver med hundene, når jeg selv skal dømme og/eller er arrangør. Derfor var jeg almindelig deltager 1. august, så jeg kunne have fuldt fokus på Otto og Max.

Prøve 2. og 3. var på Bornholm 8.-9. august. Otto var for første gang på tur for alvor, overnattede et fremmed sted. Det var en meget varm weekend, Anita, Amanda, Dumle og Osseau overnattede hos os lørdag til søndag, der var mange forhold, der kunne være svære at håndtere for en hund på knap 14 måneder … Jeg skulle også dømme midt på dagen 9. august. Hvad gjorde Otto? Bestod med 96 og 92 point, var totalt fokuseret, og fik sin RBM-titel.

Hvad tænker den snu fører så? Hundesport mod Cancer. Tre dommere i tre ringe, igen en varm weekend, jeg skulle op med Max først på dagen og med Otto sidst på dagen. Mette og Mathilde luftede ham indimellem, men det var bestemt ikke helt normale forhold. Og hvad sagde Otto? Han gik som normalt, med skønt fokus og logrende hale og vi fik 92 point, og 6 points til årets hund.

Det blev endnu værre i går i Løserup. Vi ankom 7:45 og tog afsted ved 16-tiden, og Mette og Mathilde luftede hundene. Men det var en lang dag i bilen for Otto, og han skulle op som allersidste hund på dagen hos Anita, efter at jeg havde dømt øvet klasse færdig.

Nej, det var bestemt ikke fair betingelser, men Otto var ligeglad og gik en flot prøve, som man kan se på Mettes film ovenfor. Vi fik 90 point, og – for at citere Anita - erfaring i at håndtere en ommer, for det oplevede vi for første gang.

I dag var vi kun os selv. Otto var varmet perfekt op. Vi fik en ommer på dæk (som i går), og jeg har gennemanalyseret hvad der skete, og det er mit håndtegn der er helt forkert. Bortset fra det var der 5 1’ere, og vi fik nydelige 92 point.

Så, hvis jeg forestillede mig et krydsforhør med Amanda, Anita og Liv, og de spurgte mig, hvad jeg var utilfreds med, ville jeg nok komme ret meget til kort. En hund på 14 måneder, der går 6 rallyprøver på en måned, under fra ok til helt unfair betingelser, og performer stabilt med 90-96 point og ikke mindst med top god attitude, hvad hulen kan jeg forlange mere??? Intet, intet som helst.

Max har været oppe i championklasse til de samme 6 prøver. Vi går godt hver gang, men der har været nogle ærgerlige misforståelser, typisk fordi jeg bliver anspændt, selvom det er blevet meget bedre. 1.8 og 8.8 blev det til 77 point, men 8.8 var alligevel til en 7.v. og 4 point til ÅH. 9.8 gik det rigtigt godt i Østerlars, og vi fik 93 point, blev 4 vinder og fik 7 ÅH point. 16. august i Roskilde (HMC) gik vi supergodt, men der var en dum 13’er og dermed kun 80 point.

I denne weekend var der ingen ”dumme” 10’ere eller 3’ere. I går hos Anita i Løserup gik vi virkeligt godt, og med 7 1’ere endte vi på 93 point og en 6.v. ud af 23.

I dag i Ølstykke hos Conni, gik jeg nok vores livs følelsesmæssigt bedste bane. Max og jeg var i fuld kontakt hele vejen, og alt lykkedes. Da jeg skulle have feedback, sagde jeg, at Conni og Liv ikke skulle tage sig af, hvis jeg græd, for jeg havde det bare så fantastisk indeni. Der var 6 1’ere, fik vi 94 point og blev 2. vinder. Tak til Louise, som filmede, I kan se videoen for oven.

Hvor er jeg ualmindeligt heldig. Jeg har to fantastiske hunde, Max på toppen af sin karriere, Otto i starten af sin. Og jeg har gode venner, som sparker til mig – på en kærlig måde – når jeg ikke værdsætter, hvilke enestående hunde jeg har. 💓💓💓

Fokus-træning

Det har træningsmæssigt været nogle stille dage efter vi kom hjem fra Bornholm, det trængte både hundene og jeg vist til.

Tirsdag havde vi NW-træning hos Merete ved Jersie Hallen. Både Otto og Max gik virkelig godt, og Otto fik lejlighed til at arbejde med høje søg, bl.a. ét, hvor han skulle løftes, det tog han ret cool.

I eftermiddags trænede Liv og jeg rally i Roskilde. Vi havde aftalt at jeg tog Anitas begynderbane fra Østerlars med. Jeg har nævnt, at jeg havde den rigtige følelse under og efter banen, men der var noget fra Anitas feedback, som nagede, og blev bekræftet af flere gennemsyn af videoen: der er FOR meget stram line.

Så mit træningsfokus, i dag og generelt, er at få mere vedholdende fokus fra Otto. Det er rigtigt fint meget af tiden, så der er bestemt et godt udgangspunkt 😊

Der skete en masse på ganske kort tid.

Først gik vi banen med line, helt prøvemæssigt (men med belønning undervejs), og det gik rigtigt godt. Noget bedre end til prøven.

Derefter arbejdede jeg med Otto, mens Liv varmede op og derefter gik banen. Jeg arbejdede kun med Ottos fokus, og det var fantastisk! Han blev distraheret lidt indimellem, og ganske naturligt, men hans fokus var lynhurtigt tilbage, klik-godbid, og så fuldt fokus, så vi kunne arbejde videre. Det var virkelig lækkert.

Til sidst gik jeg banen uden line på Otto. Det var magisk 💖💖💖

Otto gik som en drøm, der var en enkelt fejl – den vender jeg tilbage til – som blev håndteret med smil og grin, og ellers et fantastisk fokus og fuld kontakt hele vejen igennem. Helt klart den bedste bane, jeg nogensinde har gået med Otto.

Hvad lærte jeg af det: jeg gør mig ubevidst lidt mere umage for at fastholde Ottos fokus, når jeg ikke har line på. Så det gør det jo nemt: fortsæt træning uden line, og kun linetræning op til en prøve.

Så var der fejlen … Jeg har trænet for lidt højrehandling, og jeg har nok undervurderet synkron venstre på højre side, og synkron højre på venstre side, altså de skifter hvor Otto skal vende mod mig mens jeg vender væk fra ham. Så der kommer på højre side helt uprovokerede twister (dreje til højre), så der skal vi have fokus på, at han holder fokus på mig, og lytter til min kommando, i stedet for at gætte. Det er også nu, vi generelt har meget mere fokus på højrehandling.

Max var naturligvis også ude, vi tog en superflot bane på højre side, med lidt championøvelser indimellem. Fed træning også med ham, hans fokus var eminent.

Jeg blev i dag også mindet om, at FS2-programmet med Max skal genopfriskes, vi har ikke gået det i 8 måneder, så det står på planen i morgen. Jeg tror på, at den udvikling Max og jeg har haft i rally vil få en gavnlig indflydelse på FS2-programmet, jeg glæder mig meget til at gå det igen 😊

Ottos rallydebut i Osted

I dag debuterede Otto i rally ved Sydkystens Hundeskoles prøver i Osted. Anita var dommer og Mia filmede.

Det kan siges kort: Det gik præcis, som jeg havde håbet på og drømt om. Der var lidt uro før starttegnet, Otto begyndte at snuse voldsomt, og pludselig gik det op for mig, at der havde været løbsk tæve sidst i øvet klasse. Der var hurtigt kontakt igen, og så gik vi med fin kontakt hele vejen.

Jeg kan ikke mindes, at jeg har haft den ro og det fokus under en banegennemgang før. Vi har trænet mange starter og mange kortere og enkelte længere baner den sidste 1-1½ måned, og dette var mentalt en gang træning som alle de andre.

Feedbacken var kun til at blive glad af: 2 x snus, 2 x stram line = 96 point.

Bagefter hyggede Otto og jeg et stykke fra ringen, og jeg kunne mærke hvor glad, stolt og tilfreds jeg var med VORES indsats. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre debut på Ottos og min karriere i rallysporten.

Tak til Mia for at filme, tak til mange for støtte på forskellig vis, og ikke mindst tak til Liv, som med en fed gave og med den rette coaching fik mig i den perfekte mentale balance.

Som bonus blev Otto 3. vinder på dagen 😊

Vidunderlig rallytræning … og om at gå til månen

Efter prøverne i weekenden, hvor jeg glemte at gå i mål på den sidste bane, og noterede nogle læringspunkter, har jeg haft to forrygende træningssessioner.

I mandags trænede jeg mig Mette ved Rishøjhallen. Jeg gik banen, som er vist sidst i ovenstående indlæg, med Max, først den fulde bane (en seniorbane + 5 championskilte), derefter den samme bane uden sideskift ved skilt 16, så den sidste del af banen skulle venstrehandles. Mine fokusområder nævnte jeg for Mette inden: roligt førerarbejde, rolige kommandoer, ro ved alle stationære øvelser.

Det blev to meget fine baner, specielt den anden, som er vist ovenfor, var jeg ekstraordinært tilfreds med. Jeg har helt styr på de tekniske fejl, men samarbejdet er 110 %, og Liv sendte noget skøn feedback, da jeg delte videoen med hende efter træningen: ”Den følelse jeg får når jeg ser dem begge er, at I kan gå derfra og til månen - I to er fuldstændig sammen.”

Otto og jeg gik en bane, som Mette havde designet, en af de længere, så der kom en del belønninger. Ottos fokus var rigtigt godt, motivationen som den skulle være, men der manglede nok en lille smule opvarmning.

I dag mødtes Liv og jeg i Osted, og det var en mindst lige så skøn træningsomgang.

Jeg havde gjort ekspertbane 1 fra i søndags klar, og Liv havde gjort en begynderbane klar.

For første gang i meget lang tid oplevede jeg decideret snus fra Max’ side i starten – det var en fin anledning til at tale strategi i den forbindelse bagefter – men han var hurtigt på igen, og resten af banen kørte bare. Efter at have fået feedback tog jeg den igen, med højre start, og Max var 100 % på og vidunderlig at arbejde med. Jeg kunne næsten fysisk mærke min indre ro, og glæden ved at gå med Max.

Den kunne kun overgås af én ting: at gå begynderbanen med Otto. Fint varmet op, og vi gik en skøn bane. Det samarbejde vi har, hans intense og fokuserede blik, det er usigeligt smukt, og jeg var helt klar til at tude af glæde bagefter. Liv fremhævede kontakten mellem øvelsen, Otto er kun fokuseret på mig under transporten, og det bliver bare ikke skønnere.

Min plan er at blive med ham i begynderklasse rigtigt længe, vi skal have en masse dejlige oplevelser sammen på banen, og det er en helt anden tilgang end jeg har haft tidligere, hvor point, titler og oprykning også kunne komme i spil. Det giver en skøn ro inden vi skal debutere, for jeg har nu flere gange sat ord på, hvordan Otto og jeg skal have det sammen, hvordan jeg vil have han skal se ud, og det handler om 100 % motivation og glæde.

En træningsformiddag som denne er ren magi.

Boblende rallytræning

I dag havde Liv og jeg en rallytræningsaftale i Roskilde.

Jeg havde lovet at gøre min championbane fra Rødovre i lørdags klar, og Liv havde lovet en kort begynderbane til Otto.

Jeg ankom en anelse stresset. Det blev klaret ved at tale med Liv, mens jeg luftede hundene. Jeg fik sat ord på stressen, og den forsvandt helt ud af kroppen, ellers havde det også været ret kikset at træne med hundene.

Vi stillede banerne op, lavede banegennemgange af hinandens baner, og aftalte, hvordan vi hver især ville gribe træningen an.

Jeg gik først min egen bane, hentede Max og varmede ham op. Et par minutter før vi skulle ind tog jeg linen af, og lavede øvelser med ham lige op ad ringen, helt som til en prøve, vi gik ind, jeg gav klartegn og vi gik i gang.

Kontakten var magisk! Vi var virkelig i boblen 😊

Indgangen og starten var lige i øjet, og bortset fra nogle små skvulp, kørte det snorlige. I mål og lege med Max, og jeg var totalt forpustet på den gode måde, når jeg véd, at vi har gjort det så godt vi kunne. To fejlkommandoer = to ommere, og to små detaljer (godt set Liv!), og jeg kunne ikke være mere tilfreds. ALT det vi i øvrigt har trænet på var lige i skabet 💗

Max var helt på toppen hele vejen.

 

Da det blev Ottos tur blev han luftet lidt, vi gik lidt opvarmning, lavede nogle øvelser, og så gik jeg til start-skiltet og gav klartegn.

Der var lidt manglende fokus ved første skilt, hvor Otto var på vej hen mod skiltet inden han satte sig. Da vi gik videre var der 100 % kontakt: spin, bakke, langsom gang, alm. gang, tysker, spiral – midt i spiralen kom jeg pludselig i tanker om, at jeg havde sagt jeg ville belønne undervejs, og det blev så dér!!! Sit, dæk, gå rundt, lige i skabet, og et par stramme liner ved de to synkroner, mål og jeg svævede ud og belønnede Otto 💗

ALT lykkedes: hans fokus, hans glæde, hans attitude, hans motivation var 100 % +++

Otto synes vi skulle fortsætte, men der var ikke mere træning i denne omgang.

To fede baner, to gange den helt rigtige følelse, i boblen først med Max, siden med Otto.

I dag gik det hele op i en højere enhed for mig, Max og Otto.

Tak for den allerfedeste træning Liv 💗

Endnu en dejlig dag

Otto er så klar, foran min begynderbane

Jeg var inviteret til at dømme rallyprøver hos Dansk Collie Klub ved Rishøj Idrætscenter i dag, og det blev en fantastisk dag. Der var rigtigt meget flot førerarbejde og det var en fornøjelse at dømme.

Jeg bliver altså nødt til at fremhæve Liv og Mia. Det er er skønt, som de har kastet sig over rally, og de spreder den skønneste og gladeste stemning med deres sprudlende humør, uanset hvordan det går.

I dag kastede de bl.a. glans over øvet klasse.

Mia og Molly debuterede i klassen og gik blændende. Molly satte ikke en pote forkert, men Mia fik desværre overset en sit i næstsidste skilt, og det kostede 10 point, så de endte med 90 point. Det affødt et forslag til et nyt skilt, se ovenfor 😉

Liv og Choice gik også fantastisk, og der var kun en enkelt lille detalje at trække for, så de endte med 99 point.

Mathilde og Boogie var også oppe, og de gik meget rutineret en ikke helt nem bane, og fik også 99 point.

Der var 11 i klassen, og de 6 fik IB, det var bestemt både et udfordrende areal og en udfordrende bane.

Liv og Choice vandt, Mathilde og Boogie blev nr. 2.

I championklasse var der 8 deltagere, og en relativt svær bane, med bl.a. en krævende afslutning. Feltet var tæt, med 2 IB og de 6 beståede havde fra 81-89 point. Poul og Rosa vandt meget fortjent, og sørme om ikke Amanda og Dumle blev nr. 2 med 85 point, efter en usædvanlig flot og disciplineret banegennemgang. Meget, meget flot arbejde af Amanda og Dumle.

Dumle og Osseau

I seniorklasse var der kun en enkelt deltager, Amanda og Osseau, de gik superflot, og der var kun to ommere at trække for. 94 point, og tæt på den første pind. Det er en fornøjelse at se samarbejdet mellem de to funkle.

Kirsten skulle til Sverige til Leahs fødselsdag, så vi havde aftalt at jeg tog Otto med, og fik arrangeret noget luftning i løbet af dagen.

Det var et reelt ikke-problem. Maria og Christian (Mathildes forældre) gik med ham om formiddagen, og jeg kunne forstå på deres tilbagemelding, at jeg vaf heldig at de ikke beholdt ham 😊

Mia og Otto

Det samme sagde Liv og Mia, som luftede ham om eftermiddagen, og socialiserede ham på sand og kunstgræs.

Jeg fik også gået med ham fra morgenstunden, efter at have stillet begynderbanen op, og han fik hilst på en mange dejlige hunde og mennesker, og fik en masse supergode oplevelser.

Til aften var der dømt luksushygge, med noget så klassisk som en bøf med tilbehør. Inden fik vi champagne, og til bøffen en vidunderlig Pinot Noir fra Anthill Farms.

Det har virkelig været en dejlig dag.

I morgen står den på rally i Ølstykke. Max er tilmeldt i championklasse, og Otto får lov at komme med.

Mere NM –en masse om 2018 og lidt om 2019

 

I weekenden har der været NM i HTM og FS i Helsinki. Jeg besluttede at se det hele denne gang, så lørdag stod den på 11 HTM- og 13 FS-programmer og i dag 6 HTM- og 7-FS-programmer i den individuelle finale.

Jeg håber ikke Lonnis og mine kommentarer i går på Messenger bliver offentliggjort, for vi var ret bramfrie i vores kommentarer til de enkelte programmer, det er sjovt at iagttage og ”dømme med”.

Det er svært at indvende noget mod kvalifikationerne til finalerne i dag, Anja og Queeny og Johanna og Soda var naturligvis oplagte, men jeg havde håbet på lidt mere dansk islæt. Men hold da op et højt niveau, ikke mindst i FS, så er der ikke råd til ikke at yde ret tæt på toppen af sin kapacitet.

Vi var vist rigtigt mange, der følte så meget med Liv, som bestemt ikke var enig med Mango, om hvad de skulle i ringen, men Liv var cool og fik så meget respekt. De skal nok komme igen, og den dag det hele fungerer for dem, bliver det ikke sjovt at konkurrere mod dem 😊

I dag havde jeg min debut som dommer, og man kan jo ligeså godt gøre det i stor skala ved et NM. Jeg dømte simpelthen med, og mine karakterer var da ikke helt ved siden af de officielle!

HVIS mine bedømmelser havde været de tællede i stedet for de officielle, ville rækkefølgen i HTM være uændret, i FS ville 1 og 2, 3 og 4 samt 5 og 6 have byttet plads.

Anja og Queeny nr. 2 og Johanna og Soda nr. 6, fuldstændig som jeg ville have dømt. Men det er altså noget ganske særligt at se netop de to stjerneekvipager stråle på den store scene: magi, showmanship, samhørighed og star quality, for at nævne nogle ord, der falder mig ind. Det var vidunderligt at opleve dem.

Jeg kunne ikke have brugt to formiddage på en bedre måde.

Som bonus fik jeg noteret en masse idéer til NM i rally og jeg fik idéer til Max’ FS-program.

* * *

Hvad har gjort 2018 til et særligt år? Jeg kunne snyde og bladre i mine hidtil 282 blogindlæg fra i år. Det orkede jeg ikke. Hvis jeg ikke kan pege det særlige ud, uden at kigge i noterne, så er det nok ikke vigtigt nok. Så her kommer det frit fra hjertet, og uden links eller andet 😊

Det allervigtigste var naturligvis at Kirsten og jeg blev bedsteforældre for tredje gang. Leah bliver 3 måneder i morgen, hun stortrives, ligesom Leo på 2½ år og Frasse på 4½ år. Vi glæder os til at fejre danske jul med hele familien på torsdag.

Arbejdsmæssigt vil jeg huske året for lidt godt, og lidt skidt, mest at jeg måtte søge professionel hjælp pga. mistanke om stress, hvilket også er blevet bekræftet, men heldigvis taget tidligt i opløbet. Jeg gider ikke slutte mit arbejdsliv med at blive stresset. Pt. har psykolog og læge været involveret, og en kontrolblodprøve får jeg resultatet i morgen – men der er mistanke om diabetes 2. Det gider jeg altså heller ikke, så jeg er allerede gået ind i en fase, hvor jeg tænker meget mere over hvad jeg spiser og drikker, og får motioneret meget mere, hvad Max synes er ganske fint! I morgen starter jeg hos fitness coach, for jeg vil gerne i bedre form og tabe mig, jeg vil helt enkelt gøre mere for forhåbentlig at leve længere og bedre. Jeg vil altså godt opleve mine børnebørn, når de vokser op og bliver voksne.

Rallymæssigt (i DKK regi) vil 2018 skille sig ud på mange måder. Den sørgelige først. Vi mistede Pia Hansen-Schwartz alt for tidligt pga. kræft, det er så sørgeligt og så aktuelt, at jeg stadig ikke bryder mig om at tænke på det og skrive om det, men hun ville om nogen have sagt – at vi skulle tænke fremad! Rallyudvalget måtte også tage afsked med Johanna, men heldigvis bare fordi hun har for travlt, og må prioritere – et problem, som ikke er ukendt. På den positive side har bevirket at rallyudvalget er blevet forynget med Amanda og Karina, og det er pragtfuldt med to unge mennesker, der brænder for rally, og forstår at holde den gamle formand til ilden på en konstruktiv måde 😉

Der har i 2018 i konstruktivt samarbejde med DcH været arbejdet på nye skilte i et skilteudvalg, og i januar offentliggøres resultatet af arbejdet og der kommer introduktionsmøder mv. Det glæder jeg mig meget til. Jeg glæder mig også meget til at NM i rally får lov at folde sig ud, men offentliggørelse af nye skilte, øvelsesbeskrivelser, regler mv. Der kommer kvalifikationsprøver og der bliver selve NM til oktober. Det er bare stort. 2018 blev også året hvor FCIs rallyudvalg blev etableret, og der drømmer vi så endnu større om EM i rally i 2021 måske … Jeg må erkende, at det er sådanne drømme der kan drive mig. Ambitiøse og realistiske mål, vi skal nok nå dem.

Jeg har dømt en hel del rallyprøver, og det var været gode oplevelser alle som en. Men at dømme finalen i Årets Hund på min fødselsdag 3. november og få to fødselsdagssange af deltagerne, det var altså noget ganske særligt, og betyder meget mere for mig, end jeg troede det kunne.

Så er der hundene. Hvordan er det gået med dem i 2018?

Først og fremmest kan jeg glæde mig over to friske og raske hunde.

Lille Bjørn er noget døv, men ikke helt, lidt stiv i kroppen, ok når man nærmer sig de 12 år, og selvom vi har droslet ned på træningen konkurrerer vi stadig på livet løs nu med fokus på HTM. Lille Bjørn har i år fået HTM1 og HTM2 titlen, er blevet Årets Hund i HTM2 i DKK og vundet Hund i Fokus titlen i HTM2. Og så har han i svensk rally opnået titlerne i både Nybörjarklass og Fortsättningsklass. Og er blevet Rally Juniormester, men det vender jeg tilbage til. Vi arbejder mod et HTM3-program med Paddington-musikken, men det ER et stort spring, så indtil videre holder vi konkurrenceformen ved lige i seniorklassen.

Max og jeg har konkurrencemæssigt ikke haft det store år. Jeg kan ikke komme i tanke om et rigtigt godt rallyresultat i år med ham. Han fik titlerne i både Nybörjarklass og Fortsättningsklass, han blev nr. 2 i Sheltieklubben 27.5 (efter en skrækkelig dag hos IF’erne dagen før), og blev nr. 2 og 3 på de to prøver på Samsø – nå ja, det var da meget godt 😉 På HTM-fronten droppede vi HTM3, det gik ringere og ringere, og et år uden at bestå en prøve er ikke sjovt. Vi vendte tilbage i FS1 for nylig, og havde en fest, og det arbejder vi videre med. Vi bliver i FS1 til vi bliver smidt ud (vi har 19 Q-point) og så hedder det FS2. Og så er der jo også Nose Work. 4 prøver i år. Vi mangler den sidste skarphed, men i 2019 får vi førstepræmierne 😊

Det ligger lige til en glidende overgang, for der er traditionen tro nogle menneskenavne, der skal nævnes, nogle der har gjort 2018 ekstra fantastisk. De er taget top of the head, og der er mange andre, jeg kunne nævne, men nu blev det disse (i alfabetisk orden).

Amanda sprang i 2018 ud som eneinstruktør og jeg har været så heldig at komme på hendes rallykonkurrencetræningshold. Det kom lige i rette tid i forhold til mit og Max samarbejde. Ligesom andre kan hun fortælle mig, hvad jeg godt véd, at det er mig, der er problemet, men hun har sørme også fundet frem til en masse konkrete punkter, jeg kan iagttage/mærke – og hendes ”indre ro” karakter ramte midt i prik. I en periode med begyndende stress, som naturligt smittede af på mit hundearbejde, var Amanda en meget vigtig katalysator, der fik ændret noget fundamentalt i min måde at tænke samarbejde med Max på.

Anita. Vi har haft en masser dejlige træningstimer, som altid er fantastisk hyggelige. Vi har været til mange konkurrencer sammen, også altid hyggeligt. Anita er perfekt at sparre med om svære emner. Vi har igen, igen haft dejlige ture til Bornholm og Samsø – rigtigt gode traditioner, som Amanda også indgår i. Middagen lørdaq aften på Samsø var for mig en god kandidat til årets hyggelige middag!

Anja. En enkelt coachingsession er det blevet til, men en helt afgørende – sådan tror jeg, jeg har følt efter hver eneste i øvrigt 😊 – den kom til at handle om hvor forskelligt jeg havde det med Lille Bjørn og Max, og om at få styr på Max’ og mine relationer. Meget at tænke over og måske også lige det afgørende input, som Amanda kunne bygge videre på som nævnt ovenfor. Og så var jeg så heldig at kunne få lov at udføre den afsluttende del af indsamlingen til Anja, som resulterede i det skønneste maleri af hende og Queeny som minde om VM 2017.

Christina og jeg ser ikke så meget til hinanden, og vi træner sjældent sammen, men når vi gør, så er det også godt. Vi har udvekslet spændende idéer – nogle bliver måske til noget i 2019. Christina overkommer det mest utrolige og i år gik det hundemæssigt op i en højere enhed med Tempo. Først med et DM i rally championklasse og så med Årets Hund i championklasse. Det er stort og så fantastisk flot og fortjent! Amanda og jeg var efter DM enige om, at det var NÆSTEN lige så stort at Christina vandt, som at vi selv havde vundet.

Johanna. En fantastisk inspiration på så mange fronter. Som (nu tidligere) medlem af rallyudvalget, som underviser (i alt), som motivator, som hvad som helst. Og så kan hun give feedback og kommentarer, så man bare føler man er verdens bedste, selvom man måske ikke tænkte sådan lige inden 😊 Og så er Johanna fantastisk at sparre med om alt muligt.

Liv. Vi har haft nogle skønne træningstimer sammen – jeg håber der kommer flere. Vi har på mange områder de samme udfordringer med visse hunde (Mango og Max), som nogle gange har deres egen agenda til konkurrencer, og det er fantastisk at have en mental åndsfælle. Jeg er næsten sikker på at Liv kunne mærke, hvor meget jeg tænkte på hende i går, da Mango benytte HTM-ringen til at hoppe rundt med sit helt eget program …

Lonni. En fantastisk kollega som sekretær for rallyudvalget. En skøn træningspartner med så mange kreative idéer og så inspirerende at være sammen med. Og en forrygende HTM-/FS-fører med Morgan. De sætter barren højt, og det lykkes de fleste gange. Det er en fantastisk del af vores fælles træning, at se hvordan de rykker. Og så kender jeg ikke nogen som Lonni, som sætter sit lys under en skæppe, så vi kan altid få en god diskussion af, hvad der betyder noget i den store sammenhæng!

Louise. Vi burde træne mere sammen, hun kan godt holde mig til ilden kan jeg mærke, måske når jeg nu begynder at flirte med FS igen, det bliver til noget mere træning?! Louise som har gjort det så fantastisk, championtitel med både Rosie og Billie, på landsholdet med dem begge, og unge Cherie godt på vej, uha de bliver fantastiske. Deres FS2 forleden gav mig kuldegysninger, så godt var det. Og så nærlæser hun min blog, så jeg er sikker på at der ikke er væsentlige fejl 😊

Mathilde. Hov, et helt nyt navn i forhold til de tidligere år?! Ja, detaljerne må I altså finde i andre blogindlæg, men Mathilde dukkede op som hende på 10 år, som gik i fjerde klasse hos Anita og som trænede rally med farmors sheltie Boogie. Hun blev spurgt, og ville heldigvis gerne gå juniorklasse med først Max og siden Lille Bjørn. Og så gik det ellers stærkt 😊 2 rallyjuniortitler, 2 DM-kvalifikationer, nr. 6 og 7 ved DM, 2 Årets hund kvalifikationer og nr. 2 og 5 ved årets hund. Mathilde kan noget helt specielt med hundene, og det samarbejde hun har især med Max er virkelig blevet bemærket – vi var mange der havde tårer i øjnene over den fantastiske bane hun gik med Max til Årets hund-finalen. Jeg håber hun fortsætter med begge hundene i 2019!

Mia. Vi træner slet ikke sammen, men hun er i baggrunden, og når vi mødes til prøver (hvorfor er det altid Nose Work, der måde der komme noget rally også?), så får jeg altid noget input, jeg ikke havde regnet med. Jeg glemmer ikke den prøve i Ringsted, hvor jeg var stået helt af mentalt efter de to første (mislykkede) søg, og Mia fik mig meget effektivt tilbage igen. Og ikke at forglemme, da hun pludselig stod på Østerlars Stadion. Jeg dømte, og så stod hun bare der ved sidelinjen og smilede. Og hun kom ”bare” for at give mig Paddington-bogen!

For hulen, 2018 var det et dejligt år. Og det lægger perfelt op til et 2019, som bliver mindst lige så godt!!!

HTM-træning i Jersie

Liv og jeg mødtes sidst på eftermiddagen i Jersie til et par skønne træningstimer.

Vi startede med at evaluere weekendens rallyprøver. Jeg fortalte om min nedslående fredag, den fantastiske lørdag, hvor jeg dømte en masse flot rally (bl.a. Liv med Mango og Choice) og den mentale opladning til prøverne i Sverige i går. Det var fedt at kunne redegøre for, hvad der skete, og hvorfor det skete og hvordan det kunne korrigeres. Og så få tricky spørgsmål i bedste Anja-stil, da jeg fx sagde, at jeg var sikke på at Max ikke ville forlade banen i går. Hvorfor? Det skulle der tænkes over. Men jeg kan kunne se det på hans adfærd og mærke det.

Vi afstemte derefter planerne for dagens træning.

Jeg varmede Lille Bjørn op ved at lave mine lektier til Anjas HTM-detaljekursus den 17. maj. Liv filmede og fotograferede, vi diskuterede de enkelte elementer og jeg har netop kommenteret de forskellige positioner, positionsindtagelser og overgange kommenteret i kursusgruppen.

Videoen for oven viser P1 sidelæns og bak. Mine kommentarer: ”Jeg ser Lille Bjørn komme skævt ind i starten (læs: fører venter ikke på ham), jeg ser ham knokle for at holde begge positioner. I sidelæns har han en tendens til at være lidt skæv fordi han ser på mig, og jeg står lidt krumt, fordi jeg ser på ham. Godt; fokus, arbejdsiver, fortrolig med positionen. Ændres: førers holdning, Lille Bjørn lige i sidelæns.”

Efter opvarmningen viste jeg en fuld udgave af HTM2-nummeret, som vi skal vise på lørdag i Roskilde. Jeg blev revet lidt med, men blev heldigvis stoppet af Liv, så Lille Bjørn kunne blive belønnet. De svage punkter er udpeget og bliver trænet fokuseret de kommende dage. Der var specielt en overgang, som Liv spurgte interesseret til, og jeg fik ikke point for at den ikke havde et navn (!!!) Det har den nu, og det blev hurtigt en meget flot overgang. Og så skal jeg huske igen igen at vente på ham. Lille Bjørn arbejdede fantastisk, og når føreren kommer lidt mere på dupperne blive det fantastisk.

Efter Liv og Mangos træning blev det Max’ tur, ren motivationstræning med masser af leg.

Efter at Liv og Choice havde haft deres legesekvenser fik Choice og Max lov til at løbe sig trætte sammen.

Jeg kørte hjem i høj stemning, sådan skal det føles hver gang man har været til træning!!!

Rallyprøver i Dansk Collie Klub 5. maj 2018

Liv og Choice, Paul og Mia (foto: Emmy Simonsen)

I dag havde jeg fornøjelsen at dømme rallyprøver ved Dansk Collie Klubs arrangement i Høng. Det var en meget stor fornøjelse. Jeg ankom præcis samtidig med Amanda, som skulle være sekretær i rallyringen, og alt var gjort klar, så banen var lige til at stille op.

Vejret kan arrangørerne (Conni, Marieanne mfl.) ikke helt tage ansvaret for, men det var også med os.

Det helt kørte efter en snor og næsten på minuttet efter tidsplanen med champion, ekspert, øvede, junior og begynder.

Der var 7 champions, et meget fint niveau og Nette og Donna vandt med imponerende 99 point og blev nr. 2 med Casey med 93 point.

Der var 5 eksperter, Lone og Suus vandt med 95 point og fik deres andet certifikat. Superflot arbejde, hvor de blev stresset inden starten af en fører med hund, der var ved at passere startområdet netop da de skulle på banen. Liv og Mango gik den smukkeste bane og endte med 94 point efter to ommere, det var så lækkert at se deres samarbejde. HTM i topklasse på rallybanen 😊

Marieanne (som var med til at arrangere) og Stella var tilmeldt i både rally øvede og LP2, og var ved at melde fra i rally pga. muligt sammenfald og andre bekymringer. Det blev klaret med et spark i bagen fra Conni og en særskilt banegennemgang før de øvrige og så gik de lige en bane til 97 point inden de gik over og vandt LP2!!!

Alle 9 i øvede klasse bestod, de 6 med oprykningspinde. Annie og Huni vandt med 99 point.

Juniorklasse bestod af Mathilde og Boogie. De fik deres egen banegennemgang, men var oppe sammen med begynderne. De gik en superflot bane og fik 97 point med en enkelt ommer. Mathilde mente også der havde været en stram line … den havde jeg ikke set og vi fik talt om, at man ikke behøver at fortælle dommeren, hvis man synes man er trukket for lidt 😉

Mia og Molly (Foto: Emmy Simonsen)

Begynderklassen med 11 deltagere blev vundet af Helle og Sally med 100 point, det var bare så smukt at opleve deres samarbejde! Liv og Choice blev nr. 2 med 98 point og Mia og Molly nr. 10 med 82 point. Liv og Mia satte en ny standard for banegennemgange med deres jublen efter hver gennemgang, og havde nogle kreative forslag om at fx glædestwister skulle give bonuspoint. Jeg tror ikke det har de store muligheder i praksis, men det var helt klart nogle glade hunde der var på banen 😊

Der var præmieoverrækkelse efter hver klasse, præmierne var linet op uden at jeg opdagede, hvad der skete, og bøgerne var klar umiddelbart efter hver klasse, så det var min ombygning (som ikke tog lang tid), der var det langsomste i flowet. Det var bare så skønt.

Vi sluttede med en hyggelig frokost og jeg var hjemme kl 15 efter en virkelig skøn dag. Masser af flot førerarbejde, helt tjekket arrangement og gennemført god stemning.

I morgen går turen til Falsterbo, hvor Lille Bjørn og Max skal op i Fortsättningsklass for tredje gang. Jeg har fået klare dessiner fra Amanda om, hvad jeg skal gøre og ikke mindst ikke gøre, det skal nok blive en fin dag!

Liv og glade hunde

Liv og jeg mødtes i Jersie sidst på eftermiddagen og fik nogle hyggelige timer med masser af snak om planer, ambitioner, problemer og udfordringer – god træning, og masser af inspiration til begge mine programmer.

Lille Bjørn var så klar, men blev lidt snydt, fordi vi skulle arbejde med forskellige udgaver af starten på Paddington, og det ikke var med hund hele tiden. Det er et spørgsmål om at jeg skal vælge, hvordan jeg ønsker starten og så få den trænet. Jeg kan mærke at lysten og motivationen til at udvikle nummeret er helt i top, han vil så gerne og vi kan udvikle det til et fantastisk nummer!

Max og jeg skulle vise vores nye HTM-nummer. Max blev ikke varmet ret meget op, han var meget veloplagt, og han skulle flere gange hen til Liv og op på bordet, da jeg forsøgte at gøre klar til start. Da musikken først gik i gang var han med mig, og i totalt hopla!

Jeg var slet ikke forberedt på al den power og energi, så jeg kom uvilkårligt til at sætte farten op, fordi jeg ikke kunne følge med i nogle passager 😊 Det føltes bare så fantastisk, vi havde nogle skønne positioner og lavede nogle herligt kraftfulde overgange, og han var så lækkert med hele vejen. Belønningen bagefter var en kæmpefest, hvor Max fik løbet rundt med Kongen i topfart på en stor del af arealet. Indimellem byttede han med en godbid, og så fortsatte løberiet.

Det er træning når det er allerbedst: en topmotiveret hund og en afslappet fører, der bare holdt humøret højt. Det betyder at motivationen for at arbejde videre med den musik er helt i top – den gør noget for os. Og jeg ved præcis hvilken stemning jeg skal genskabe, for at få det drive i Max.

Vi fik arbejdet med forskellige udgaver af starten, og der kom nogle rigtigt gode spørgsmål til historien (eller manglen på samme), og specielt starten. Masser af inspiration og ideer.

Det var også en stor fornøjelse at se Livs træning med Mango og Choice.

Jeg kørte ganske høj hjem, det er sådan en træningsrunde der virkelig giver et mentalt boost!

Ordbog 2017

Amanda. Dygtig hundefører med Dumle og Osseau, skarp træningsmakker, medinstruktør på rallyhold, fast følgesvend til rallyprøver i Jylland, på Fyn og i Sverige. Anitas datter.

Anita. Min allerbedste og allerskrappeste træningsmakker. Tankelæser. Fast følgesvend til at dømme rally på Bornholm og i Odder, og til at gå til HTM-prøver alle vegne. Amandas mor.

Anja. Verdensmester i HTM med Queeny. Min coach, som stadig efter 2½ år kan få mig til at reflektere over, hvorfor jeg gør, hvad jeg gør.

ATP. Noget man får, når man bliver folkepensionist. Jeg får 849 kr. om måneden.

Blog. Et sted man skriver blogindlæg. Jeg har en ret død Filmblog, en mere aktiv blog om Mad og vin og en meget aktiv blog om Hundetræning.

Border terrier. Se Max.

Bornholm. Dansk ø kendt for ualmindeligt højt aktivitetsniveau på hundefronten både som arrangører og udøvere. Altid fede arrangementer, jeg kommer gerne som dommer, udøver eller begge dele. Også kendt for sine fantastisk dygtige udøvere, kærlige onde (!) tunger vil vide, at det er fordi de træner så meget, da der ikke er så meget andet at tage sig til på øen. Også fantastisk feriemål, og stedet for den skønneste ferie med hele familien.

Butterfly. Rekvisit som jeg ikke har anvendt siden mit bryllup tror jeg. Med 6+ blev det pludselig noget jeg skulle forholde mig til. Se påklædning.

Champagne. En gudedrik, som vi bruger herhjemme til at markere særlige lejligheder. Vi er også blevet gode til at dømme særlig lejlighed.

Charles Trenet. Fransk sangskriver, som pludselig er blevet kendt i HTM-verdenen, det er ham der synger, når Max og jeg går HTM.

Coach. Person der coacher. Se Anja.

Debut. Når man gør noget første gang. Fx HTM1 med Lille Bjørn, HTM3 med Max, svensk rally med Lille Bjørn og Max eller undervisning med Amanda.

Dengang da jeg var lille. Et af mange Kim Larsen numre man kan opleve, hvis man går til HTM/FS-konkurrence. Dette er Lille Bjørns og min sang.

DM = Danmarksmesterskab. Et mesterskab for de bedste, og noget jeg som rallyudøver kæmpede for at komme med til, og kom med til med begge hunde.

Drømme. En vigtig ingrediens og drivkraft i hundelivet og livet i øvrigt.

Dumle. Skøn, sort blandingshund med den mest logrende hale (se dig Lille Bjørn). Føres af Amanda.

Enetime. Time hos en af de bedste (fx Anja, Johanna, Sonja), typisk med Anita, for at få kompetent, direkte og konstruktiv feedback.

Farfar. En titel, som jeg bliver mere og mere stolt af. Frasse og Leo bliver bare skønnere og skønnere.

Flatcap. Se påklædning

Frasse. Ældste barnebarn og fantastisk på alle måder.

Frederiksminde. Gourmetrestaurant i Præstø med Michelinstjerne, måske årets bedste kulinariske oplevelse i konkurrence med KOKS.

Freestyle. Se FS.

FS. Disciplinen hvor hunden primært skal udføre tricks. Disciplinen hvor Max fik sin FS1-titel i år, og som Lille Bjørn har flirtet med i For Sjov klasse.

Færøerne. Øen vi besøgte i sommerferien, fordi vi ville på KOKS. Og vi har fået lyst til at komme igen.

Hangar 17. Hangar lige uden for Feldballe, hvor jeg elsker at gå til HTM-prøver. Afstanden kompenseres der rigeligt for med fantastisk hal og stor gæstfrihed.

Heelwork to Music. Se HTM.

HMC. Hundesport mod Cancer. Et initiativ hvor hundesportsfolk i Danmark laver arrangementer, hvor overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse. Sydkystens Hundeskole har i år haft en julemarch og en rallyprøve, som har skaffet pæne beløb til det gode formål.

Hotel Fredensborg. Vores foretrukne base på Bornholm, med rum til hunde og børn, luksus og service i top.

HTM. Heelwork to Music. Disciplinen hvor hundene primært er i en af de 10 definerede positioner, til daglig P1-P10. Disciplinen som i løbet af året blev til MIN disciplin.

HTM/FS Summer Camp. En årligt tilbagevendende begivenhed, som jeg deltog i for andet år. Den skal man deltage i som nørd indenfor HTM og FS. Desværre har jeg måtte melde afbud til næste år, der er en sommerferie, der skal prioriteres.

Hundepension Nyholmegård. Hundenes base da vi var i Præstø og på Færøerne. Den bruger vi gerne igen.

Hundesport mod Cancer. Se HMC.

Højrehandling. Det, der trådte i stedet for Ærespladsen, da den blev afskaffet i rally. Som konsekvens er springet til championklasse blevet meget mindre.

Jalousi. Følelsen når noget, man selv gerne ville have, går til andre. Vigtig at kunne forholde sig til.

Johanna. Den mest kreative træner af alle de mange, jeg har gået til. Kan altid finde en ny vinkel, og man kommer altid videre på konstruktiv måde.

Kadeau. Årets kulinariske skuffelse, Bornholmsk restaurant med Michelinstjerne, som den ikke levede op til, og med den mest fedtede vinmenu vi har oplevet.

Kirsten. Min kone på 38. år og den fantastiske hjemmebase, der gør hundenørderiet muligt.

KOKS. Gourmetrestaurant på Færøerne med Michelinstjerne, måske årets bedste kulinariske oplevelse i konkurrence med Frederiksminde.

Landshold. For første gang repræsenterede jeg mit land! Sammen med Louise og Billie var Max og jeg på landsholdet i 6+ ved NM. Og fik en 3. plads individuelt og en 2. plads i holdkonkurrencen.

Leo. Næstældste barnebarn og fantastisk på alle måder.

Lille Bjørn. Norwich terrier der fik sin helt store genfødsel i år med debut i rally championklasse, deltagelse i DM og Årets Hund, samt debut i svensk rally og ikke mindst debut i HTM. Kendt for fantastisk udstråling, fokus og en logrende hale, som kan konkurrere med Dumles.

Liv. En af Danmarks bedste HTM’er og hende der gav mig nogle vigtige mentale skub på et meget vigtigt tidspunkt, og fik mig til at smile ordentligt.

Lonni. Den perfekt rallyudvalgssekretær, den superdygtige udøver og hende der stod for nogle fantastiske Nose Work hold, som Max og jeg var så heldige at komme på. Vi ønsker os flere!!!

Louise. Dygtig FS’er. Billies fører, på landsholdet i FS med Billie og Rosie. Og min makker i 6+.

Luksusproblemer. Ordet jeg tænker på, når jeg ikke helt kan træffe en beslutning. Se også prioritering.

Max. Border terrier, som når han er bedst (= hans fører er bedst), kan det mest utrolige inden for FS, HTM, Rally og Nose Work. En usleben stjerne, som stadig er på vej mod toppen.

Megan. Min første LP- og rallyhund, en meget stor hundepersonlighed, som vi havde glæde af til 4 dage efter hendes 14 års fødselsdag. Hun har lært mig ufatteligt meget og givet mig utallige store glæder, dejlige oplevelser og skønne minder. Og Amanda og Anita gav det mest uforglemmelige minde om hende (foto for oven).

Mental træning. Når jeg træner mig selv i at gøre det rigtigt til træning og prøve, inden jeg blander en hund ind i det.

Mia. En hundenørd som er på helt samme bølgelængde som mig, og konkurrerer med mig om flest blogindlæg. Vi har de samme luksusproblemer med prioritering, og breder os over alt muligt, og ændrer prioritering, dog aldrig uoverlagt, men fordi vi bliver klogere.

Michelinstjerne. En udmærkelse visse restauranter opnår, og som Kirsten og jeg i år forsøgte os med at fokusere på i en ferie med besøg på Frederiksminde, KOKS og Kadeau.

Millimeterdemokrati. Når lovgiverne med reference til en paragraf kan redegøre præcis for, hvorfor noget,  som for udenforstående ikke virker rimeligt, skal opfattes som rimeligt.

NM. Nordisk mesterskab. Se 6+.

Norwich terrier. Se Lille Bjørn.

Nose Work. Årets nye hundedisciplin, det nye sort. Max har været til uofficielle prøver og en officiel. Max har gået på hold, Lille Bjørn går på hold. Der sker noget i 2018!

Nybörjarklass. Den svenske begynderklasse i rally. Et nyt og spændende bekendtskab, som helt sikkert vil udvikle sig i 2018.

Osseau. En meget alsidig sheltie som træner/konkurrerer med Amanda i rally/LP og Anita i HTM/FS.

Pensionist. Ny titel jeg fik pr. automatik 3. november. Jeg er dog stadig fuldt erhvervsaktiv, og har ingen planer om at gå på pension.

Performancejournal. Kombinationen af et regneark med alle mulige fakta om mine hundeaktiviteter & Hundebloggen. Den løbende forstærkning af mit eget hundearbejde, og også ind imellem andres.

Plan B. Det jeg husker at have klar, når det indimellem ikke helt går, som jeg havde visualiseret.

Pokaler. Synlig påskønnelse af at en ekvipage har nået et resultat. Med tiden er jeg begyndt at foretrække rosetter, som ikke fylder så meget, og generelt er kønnere.

Prioritering. At vælge noget frem for noget andet. Erkendelsen af, at døgnets 24 timer ikke altid rækker til alt det, man gerne vil. Se også Mia.

Privaten. Restaurant i Køge, som lagde bord til mit første aftenmåltid som pensionist. Michelinniveau, og vi kommer igen!

Påklædning. Noget der kom meget mere i fokus med HTM1, HTM3, FS1 og 6+ til samme prøve, og der skulle holdes styr på skjorter, bukser, sko, hovedbeklædning (Stetson, Flatcap), jakke, vest, slips/butterfly, stok.

Que reste-t-il de nos amours? Charles Trenet sang, som bruges til Max’ HTM-nummer.

Rallyinstruktøruddannelsen. Blev gennemført for fjerde gang i år og jeg er på tredje medinstruktør (tidligere Merete x 1, Anita x 2 og nu Amanda).

Rekvisit. Se påklædning.

Rosetter. Synlig påskønnelse af at en ekvipage har nået et resultat. De findes i utallige udformninger, og de er altid sjove at modtage. Jeg har en vis svaghed for dem.

Samsø. I 1980’erne et fast feriemål, nu er fast mål til det årlige Samsø går i Hundene, som i år var det hundemæssige højdepunkt for mig, med HTM1-debut med Lille Bjørn, HTM3-debut med Max og Max’ første supercertifikat.

Skanör-Falsterbo Brukshundklubb. Stedet hvor Lille Bjørn, Max og jeg debuterede i svensk rally i Nybörjarklass. I øvrigt sammen med Amanda, Osseau og Dumle.

Slips. Se påklædning.

Smil. Det vigtigste at huske i ringen. Se også Liv.

Sommerferie. 23 fantastiske dage med Frederiksminde, Færøerne, KOKS samt Bornholm med svenskerne.

Sonja. Superskarp iagttager, instruktør og dommer i HTM/FS. Gav Louises og mit 6+-program et løft der ville noget inden NM.

Statistik. Grundlaget for en væsentlig gren af nørderiet.

Stetson. Se påklædning

Supercertifikat. Noget man kan opnå i rally. Se Samsø.

Svenskerne. Fællesbetegnelse for Christian (søn), Sandra (svigerdatter), Frasse (ældste barnebarn) og Leo (yngste barnebarn).

Sydkystens Hundeskole. Arrangør af rallyprøver og sådan noget. En nørdet bestyrelse med bl.a. Amanda, Lonni og mig, og Anita som revisor.

Teamwork to Music. En meget mere dækkende betegnelse for 6+.

The Silver Duo. Kunstnernavnet for team Louise og Paul til NM, måske pga. vores distingverede hår, måske pga. de sølvfarvede artistveste.

Visualisering. Når jeg træner uden hund, tit liggende. Jeg har gået det mest fantastiske prøver i sengen om aftenen eller om morgenen. Og virkelighedens prøver nærmere sig mere og mere drømmenes.

When I'm 64. Det Beatles-nummer Max og jeg brugte til FS1,

Æresplads. En øvelse i rally, som jeg var med til at afskaffe i år. Jeg har ikke hørt en klage over det. Se også Højrehandling.

Årets hund. En konkurrence for de bedste rallyhunde, og noget jeg som rallyudøver kæmpede for at komme med til, og jeg kom til finalen med begge hunde.

2017 – et særligt år!

Jeg plejer at gøre status på et skævt tidspunkt, så det vil jeg fortsætte med :-)

Hvad har gjort 2017 til et ganske særligt år? Først synes jeg det var nemt, så blev det svært, og så blev det nemt igen!

Det har været fantastisk ar være en del af Sydkystens Hundeskole, det har været fantastisk at træne hos Anja (også min coach), Johanna, Lonni, Merete, Sonja og vist ikke flere. Men har det gjort at 2017 var noget særligt?

Så her er et bud i alfabetisk orden og alt sammen noget, jeg vil huske 2017 for.

Amanda

Amanda er min datter i hundeverdenen, det har hun været i nogle år, men i år udviklede det sig. Vi har undervist på nogle rallykurser sammen. Vi har snart gennemført en runde af Rallyinstruktøruddannelsen sammen. Vi er til en masse konkurrencer sammen, herunder mange lange ture til Jylland og Fyn, som alle sammen har været enormt hyggelige, og med masser af hyggelig hundesnak, uanset hvordan det er gået. Nu skal vi også snart debutere i svensk rally sammen. Hvad skal jeg sige? Hun er en dygtig hundefører, hun er superdygtig til at undervise, og at opleve hende som underviser har været en ekstra dejlig oplevelse. Jeg fik også fornøjelsen at give hende og Osseau det 2. supercertifikat

Anita

Vi har kendt hinanden i over 10 år og trænet sammen i hele perioden. Hun vil helst ikke have, at jeg roser hende offentligt, så det vil jeg lade være med. Men hun er den, der kender mig absolut bedst, når hun giver feedback lytter jeg bare, for hun har ret cirka hver gang. Den sparring og inspiration jeg oplever, når vi træner, er uvurderlig. Vi kommer til rigtigt mange konkurrencer sammen, vi er rigtigt gode til at støtte og inspirere hinanden også i den sammenhæng.

Familie

Det har ikke ret meget med hunde at gøre, men i år blev noget ganske særligt, bl.a. fordi vi holdt ferie sammen med Sandra, Chris, Frasse og Leo på Bornholm, en uforglemmelig ferie, hvor vi kom meget tættere på vores børnebørn end tidligere. Der er flere blogindlæg om ferien, bl.a. dette 

Finaler

Jeg var meget opsat på at kvalificere mig til DM og ÅH i Rally med Lille Bjørn og Max, og det lykkedes også. Det var fantastisk at komme til finalerne, og det var dejligt at være med til finalerne, men nu jeg tænker tilbage var det nok ikke uforglemmeligt i forhold til nogen andre begivenheder, se længere nede. DM læs her, og ÅH læs her

Inspiratorer

Der er en del, der har inspireret mig meget i år, flere af dem er allerede nævnt, men der er to, jeg har specielt lyst til at nævne.

Mia har jeg ikke kendt ret længde, men vi er hurtigt kommet på bølgelængde, og vi konkurrerer i al fredsommelighed i nørdethed og de evindelige prioriteringer. Hun har et overskud, så man tror det er løgn, jeg bliver totalt forpustet af at læse hendes blog og opleve alt det, hun overkommer. Hun er gift, har 4 børn, har fuldtidsarbejde, har to hunde, træner og konkurrerer i alt der rimer på hund, er i år blevet uddannet HTM-dommer og Nose Work-dommer og er i gang med rallyinstruktøruddannelsen. Det er helt vildt.

Liv kan jeg huske fra jeg startede med at konkurrere i HTM, at opleve hende og Mango til Saint-Saëns’ Danse macabre var overvældende på flere måder. Først og fremmest var der samarbejde, og stærke positioner, så jeg måbede, og det gør jeg stadig, selvom musikken er skiftet ud for længst. Jeg er kæmpestor fan af Liv og hun har uden for enhver konkurrence givet mig årets bedste feedback i forhold til motivation og træning.

Lille Bjørn

Lille Bjørn har været min store stjerne i år. Han debuterede i championklasse i rally og har performet langt udover hvad jeg havde drømt om. Han har været så tæt på supercerter et par gange, han kvalificerede sig til DM og til finalen i ÅH. Ret flot af en 10½ år gammel hund.

Så fik jeg den tanke, at vi med vores ret gode plads- og højre-positioner godt kunne prøve at gå til en HTM-prøve. Med en 3. plads og en 2. plads og 7 Q-point til to prøver overgik han igen alt, hvad jeg havde drømt om. Jeg har fået de mest fantastiske dommerkommentarer og tilbagemeldinger i øvrigt, og det er bare en ren fornøjelse og evigt sjovt at træne og konkurrere med ham.

Han er også begyndt at gå til Nose Work, og i starten var jeg lidt skuffet (?) over, at han ikke gik så godt som Max, men træningen virker, og Lille Bjørn er bestemt ikke en dårlig Nose Work hund!

Louise

Louise og jeg har haft rigtigt mange dejlige timer sammen. Vi har talt om alt mellem himmel og jord, herunder også de rigtigt vigtige ting i livet, vi blev udtaget til landsholdet (se NM) og gik i skarp træning. To enetimer hos Sonja, og en del træning, og så var vi klar til NM. Vi skal arrangere nogle gode middage sammen, som i Århus til Summer camp 2016, så det er et mål for 2018.

Max

Max har på den ene side været mit smertensbarn, som har været så forsigtig, og har forladt banen både til finalen i rally DM og til ÅH. Da jeg stædigt fastholder, at det altid er førerens skyld, hvis tingene ikke fungerer, som de skal, har jeg arbejdet med motivation og glæde ikke mindst med ham. Grundformen er i orden, for at komme til DM og ÅH i rally championklasse er da bestemt godkendt :-)

At komme til NM (se NM) var ren bonus.

Han er også ret skarp til Nose Work, fik en 2. præmie ved den ene officielle prøve, vi har gået til, og har også fået pæne resultater til uofficielle NW1- og en enkelt NW2-prøve.

I FS fik vi det hele til at fungere i år, han fik FS1-titlen og blev ÅH i FS1 nr. 3 i DKK.

Det allerstørste var at debutere i HTM3, det var en drøm, der gik i opfyldelse, og jeg er bare blevet tændt så meget på den disciplin.

Megan

2017 var året, hvor vi måtte tage afsked med Megan, 4 dage efter hendes 14 års fødselsdag. Naturligvis var det meget sørgeligt, men når det er sagt, fik vi vendt det til noget rigtigt positivt. Vi sagde farvel på det rigtige tidspunkt, hun var aktiv til det allersidste, hun havde levet et aktivt og godt liv, og hun døde med værdighed. Jeg får tårer i øjnene, mens jeg skriver dette, for hold da op, hvor har Megan givet mig meget – jeg savner hende af og til på den rigtigt gode måde: minder, der popper op, og som jeg med glæde tænker tilbage på. Vi fik sagt farvel på den helt rigtige måde

Michelin

I august holdt jeg for første gange i umindelige tider 3 ugers ferie og de blev brugt til fulde med Præstø, Færøerne og Bornholm som de tre hoveddestinationer – og så Solrød indimellem. Vi havde valgt at have fokus på det kulinariske, så ferien omfattede besøg på tre Michelin-restauranter: Frederiksminde (Præstø) , KOKS (Færøerne)  og Kadeau (Bornholm) . Frederiksminde og KOKS var fantastiske, Kadeau ikke i nærheden af Michelin-niveau. Til min fødselsdag (se pensionist) var vi på Privaten i Køge , og det er til gengæld på Michelin-niveau …

NM

Louise, Billie, Max, og jeg kom til NM i 6+ i Viborg, og det var en meget stor oplevelse. Vi havde trænet en del (se Louise) og det var en virkelig skøn oplevelse at være en del af det danske landshold. Det var vildt hyggeligt at være sammen med holdet under NM, og som bonus fik vi en 3. plads individuelt og en 2. plads i holdkonkurrencen ud af det. Her er blogindlæg fra finaledagen 

Pensionist

3. november skete det: Jeg blev 65 år og er dermed officielt pensionist. Eller har nået pensionistalderen. For jeg har bestemt ikke planer om at gå på pension. Jeg er involveret i flere spændende projekter i Nets, og jeg håber at være aktiv på den front i mindst et par år endnu.

Samsø

Samsø ligger tilfældigvis sidst i den alfabetiske rækkefølge, men mentalt er det måske årets oplevelse. Det var dér, så meget gik op i en højere enhed. Jeg tog over fredag med begge hundene, spiste middag med Louise og Henrik, overnattede sammen med Anita og Amanda, var til HTM-prøver lørdag (Lille Bjørns debut i HTM1, Max’ debut i HTM3) og rally søndag (Max’ første supercertifikat) og hundene performede på absolut totalniveau. Alt gik op i en højere enhed den weekend og den står for mig som en milepæl i mit hundeliv. Et blogindlæg om weekenden