fredag den 10. juli 2020

Boblende rallytræning


I dag havde Liv og jeg en rallytræningsaftale i Roskilde.

Jeg havde lovet at gøre min championbane fra Rødovre i lørdags klar, og Liv havde lovet en kort begynderbane til Otto.

Jeg ankom en anelse stresset. Det blev klaret ved at tale med Liv, mens jeg luftede hundene. Jeg fik sat ord på stressen, og den forsvandt helt ud af kroppen, ellers havde det også været ret kikset at træne med hundene.

Vi stillede banerne op, lavede banegennemgange af hinandens baner, og aftalte, hvordan vi hver især ville gribe træningen an.


Jeg gik først min egen bane, hentede Max og varmede ham op. Et par minutter før vi skulle ind tog jeg linen af, og lavede øvelser med ham lige op ad ringen, helt som til en prøve, vi gik ind, jeg gav klartegn og vi gik i gang.

Kontakten var magisk! Vi var virkelig i boblen 😊

Indgangen og starten var lige i øjet, og bortset fra nogle små skvulp, kørte det snorlige. I mål og lege med Max, og jeg var totalt forpustet på den gode måde, når jeg véd, at vi har gjort det så godt vi kunne. To fejlkommandoer = to ommere, og to små detaljer (godt set Liv!), og jeg kunne ikke være mere tilfreds. ALT det vi i øvrigt har trænet på var lige i skabet 💗

Max var helt på toppen hele vejen.

 

Da det blev Ottos tur blev han luftet lidt, vi gik lidt opvarmning, lavede nogle øvelser, og så gik jeg til start-skiltet og gav klartegn.

Der var lidt manglende fokus ved første skilt, hvor Otto var på vej hen mod skiltet inden han satte sig. Da vi gik videre var der 100 % kontakt: spin, bakke, langsom gang, alm. gang, tysker, spiral – midt i spiralen kom jeg pludselig i tanker om, at jeg havde sagt jeg ville belønne undervejs, og det blev så dér!!! Sit, dæk, gå rundt, lige i skabet, og et par stramme liner ved de to synkroner, mål og jeg svævede ud og belønnede Otto 💗

ALT lykkedes: hans fokus, hans glæde, hans attitude, hans motivation var 100 % +++

Otto synes vi skulle fortsætte, men der var ikke mere træning i denne omgang.

To fede baner, to gange den helt rigtige følelse, i boblen først med Max, siden med Otto.

I dag gik det hele op i en højere enhed for mig, Max og Otto.

Tak for den allerfedeste træning Liv 💗

Ingen kommentarer: