Livsnydelse

Otto og Max leger (foto: Hundefoto.nu)

Anja satte ordet livsnyder på mit liv, se dette blogindlæg . Det kunne og kan jeg godt lide, for det er jo så sandt 😉

I hundesammenhæng har det indvirket på min træning, så jeg er meget mere fokuseret på at have det sjovt med hundene (helt alvorligt ment), fremfor at træne direkte konkurrenceorienteret. Det perfekte, hvis man vil konkurrere, er at gøre de to dele identiske, så det at træne konkurrenceorienteret er det sjoveste i verden.

Fra morgenturen torsdag

Jeg har haft en rigtig slapperperiode i forhold til hundetræning. Der har været de ugentlige NW-hold, og ikke andet fast. På rallytræningsfronten er det ikke lykkedes mig at finde et ”passende” fast hold med Otto (jeg leder stadig), men han kommer med stort set hver gang jeg træner rally med Max, og det sker løbende med bl.a. Amanda, Mette, Lonni, Christina og Liv, og det er super god træning. Skræddersyet træning, hvor jeg på det sidste (to træninger med Lonni denne uge) har haft fokus på starttræning med Max.

Otto er som nævnt med næsten hver gang og vi træner lidt forskelligt. Men hvor er vi henne? Jeg fik i dag opdateret hans træningsplan, som omfatter en masse forskellige momenter, som samlet udgør grundlaget for rally og færdighedsprøver.

Vi fik også trænet lidt i haven, og ikke overraskende, har han rykket ret meget. De fleste af rallybegynderøvelserne er grønne, nogle få gule og en enkelt rød, men teknisk kan vi stort set alle øvelserne.

Er vi prøveklar? Jeg træner mod det, men jeg aner det ikke. Otto er tilmeldt en række prøver, faktisk otte i alt i perioden august – november 2020, og jeg er 110 % opmærksom på min kriterier, som jeg talte med Anja om ved sidste coachingsession: at vi har en fed oplevelse sammen. Så INTET fokus på resultater, og omvendt: hvis resultaterne skulle komme, så bliver vi i begynderklasse. Der er en masse, jeg skal have prøvet af konkurrencemæssigt, før vi så meget som overvejer at rykke videre.

Jeg har været i en bølgedal motivationsmæssigt med Max, jeg synes, vi gør præcis det, vi har planlagt, og der mangler alligevel det allersidste.

Heldigvis har jeg en masse kloge mennesker at konsultere. Anita og Amanda er verdensmestre i at håndtere mine negative følelser, og Lonni fik ved to fantastiske træningssessioner mandag og tirsdag virkelig boostet min selvtillid; når mit fokus er 100 % på Max er hans fokus 100 % + på mig, og intet går galt. Hvis jeg giver kommandoer, fremfor at sige hans navn, her, kom eller andet, så hører han efter og udfører.

Han er en stjerne, som bare har brug for en fører, der forstår ham og støtter ham. Og det er jeg blevet meget bedre til …

Summen af det hele: Jeg er topmotiveret både i forhold til Max og Otto. Max er lige blevet 9 år, vi er på toppen af vores karriere, og der kan vi godt holde os de næste 3-4-5 år.

Otto og jeg er stadig i den spæde start af vores samarbejde. Men de, der har oplevet det, er ikke i tvivl om, at det er fantastisk: Otto nyder at træne sammen med mig. Om vi er konkurrenceklar, får vi testet, ved at gå til konkurrence og med de nævnte otte prøver, er der rig mulighed for at træne og lære.

Til aften var vi for første gang siden Corona ude at spise indendørs (😊) skaldyrsfad på Bistroen i Køge. Fantastisk, dejligt og livsbekræftende.