mandag den 29. juni 2020

Ferie på Bornholm del 2 - og masser af succes






Fredag aften fik den skønne picnickurv fra Vinøst: dejlig salat med æg og kylling, rosé og muffins.

Ny Kirke

Nylars Kirke
Lørdag var vi først omkring Ny Kirke, som desværre var lukket, og tog til Nylars Kirke i stedet (det havde vi nok gjort under alle omstændigheder).

I Torvehal Bornholm købte jeg lidt blandet Small Batch på tilbud, og vi fik en let frokost. Og fik købt lidt pølse, skinke, ost, oliven og snacks til aftensmad.

Vi var omkring bager Mortensen i Nexø og købe kager.

Vi var et smut i Svaneke, hvor jeg skulle aflevere et patentglas fra picnickurven, takke for den fantastiske mad og købe lidt vin.

Eftermiddagsturen med hundene var varm, og det var tydeligt at de var trætte, det var vi sådan set også.

En meget koncentreret Leo
Aftensmaden var tapas og vin; Sandra og Christian havde også købt rejer, muslinger, bøffer mv., så det blev igen et ret vildt måltid.

Søndag tog jeg den helt korte morgentur, ikke mindre anstrengende, men med de højdeforskelle kan det godt mærkes i benene.

Efter at have tjekket ud var vi først forbi Baltic Sea, hvor vi traditionen tro købte noget årstalsstemplet glas.

Flødebolle softicr

Vi var omkring Snogebæk og fik softice.

Lemonkage og Cortado
Vi endte i Rønne og Cafe-Munter til en let frokost,

Hvorefter vi tog til Kanondalen og Galløkke Strand.


Svenskerne kom, så vi kunne sige pænt tak for denne gang, de skulle hjem via Ystad, vi via Køge.

Det var virkelig en skøn ferie. Masser af superlativer om dejligt samvær med familien, vejret var perfekt, og vi har haft en masse gode oplevelser, bl.a. kulinarisk.

I dag var det aftalt at jeg først skulle møde ved 12-tiden, men jeg kom til at tjekke ind tidligere og fik ryddet pænt op i indbakken inden jeg gjorde en rallybane klar og kørte til Jersie, hvor jeg havde en aftale med Lonni.


Jeg stillede banen op, Lonni havde masser af forstyrrelser med, og vi fik aftalt strategi for min træning med Max: Opvarmning inden indgang på banen og fastholdelse af fokus under banegennemgangen.

Lonni filmede banegennemgangen, og bortset fra lidt sløset arbejde ved skiltet, hvor vi lavede nogle ommere, var jeg supertilfreds.

Vi fik talt om mine problemer lige før indgangen, og jeg fortalte hvordan jeg gør, når jeg gør det bedst. Vi arbejdede derfor med at Lonni sørgede for max forstyrrelse af Max (og mig) inden vi gik på banen. Jeg havde 100 % fokus på Max, og jeg gav hele tiden kommandoer, så han vidste, hvad han skulle gøre … og han var hos mig hele vejen, og vi fik lavet en perfekt indgang.

Det føltes perfekt.

Derefter trænede jeg lidt med Otto, det var med myriader af forstyrrelser i form af legetøj og børn og Leeloo.

Det var den bedste træning jeg har haft længe.

Lonni og jeg mødes igen i morgen til forstyrrelsestræning, skønt!

Ingen kommentarer: