Viser opslag med etiketten Vinøst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vinøst. Vis alle opslag

søndag den 5. december 2021

Lærerig weekend på Bornholm

 
Otto øvet klasse 4. december 2021 (video: Lonni)

Jeg skal afvikle 11 feriedage i løbet af december, og det er da et luksusproblem 😉

De to første var i fredags og i morgen. Fra ferien startede torsdag kl. 15 har jeg bl.a. fået min influenzavaccination, er blev PCR-testet (negativ!), har haft bilen til service herunder fået skiftet til vinterdæk, haft både Max og Otto til det rutinemæssige dyrlægetjek (alt ok!), og fredag aften havde vi et effektivt og konstruktivt 2-timers Rallyudvalgsmøde på Skype. Så helbredstilstanden over en bred front er, som den skal være, og det er jo rart. 

Weekenden var ren drengetur til Bornholm, hvor jeg havde tilmeldt rallyprøver lørdag og søndag. Det er ingen hemmelighed at jeg er kæmpefan af DKK Kreds 8, og nyder at tage til prøver hos dem. 

Denne weekend var som sædvanlig fint arrangeret, og som noget nyt var det med ren bornholmerbesætning som dommere: Ditte Wolsted lørdag og Annette Olesen søndag, det var Annettes debut som officiel rallydommer. 

Jeg synes det er en fornøjelse at gå hos dem begge. Jeg fik noget fin feedback og som bonus nogle gode iagttagelser om specielt Max, som har en klar tendens til at live op, når vi først er kommet i gang på banen (mere om det om lidt). 

De fire prøver var meget lærerige, meget mere end jeg havde regnet med på forhånd, men det er i sig selv et godt tegn synes jeg nu, hvor jeg skriver dette blogindlæg. Jeg har tænkt meget over alle fire prøver, og også dissekeret dem med Lonni og Henriette, som jeg havde fornøjelsen at følges med på færgeturen ud og hjem og var sammen med under en del af prøverne. 

Hvorfor er det et godt tegn? Fordi der skete forskelligt som jeg ikke havde regnet med og ikke var forberedt på, og i forhold til Otto ikke havde en strategi for at håndtere. Så det er rigtigt godt, at jeg har fået en masse ting at tænke over og være forberedt på til kommende træning og prøver. 

Lørdag startede med championklasse, hvor Max var oppe som nr. 5. En lækker bane, som passede os rigtigt godt. Max var ret interesseret i underlaget, et nyt, brugt kunstgræs, men det fik jeg håndteret godt synes jeg, og vi mistede 2x1 på den konto. 

 
Max championklasse (video: Henriette)

Et af de sidste skilte var stå gå fra, den mistede vi 13 på. Jeg kan ikke se det på videon, men jeg tror jeg kan beskrive præcis, hvad der skete: det gik godt; selvom jeg forsøgte at fastholde det mentale fokus på det næste moment, så var der en lille djævel, der poppede op, og fik mig til at tænke på, at det gik godt, og jeg fik sagt min stå kommando i en lidt for hård tone (= Max dæmper ved at sætte sig). I ommeren, af gammel dårlig vane, blev der skruet lidt op for kommandoen (= endnu dummere). 

Så Max gik en fremragende bane, vi var i boblen, og hans fører smed 13 point ved ikke at have det rette fokus. 

Championklassepodiet lørdag

Jeg bringer et foto fra præmieoverrækkelsen, for det var da lækkert at opleve Lonni og Morgan øverst, selv om de ”kun” fik 93 point, som Lonni sagde 😊 

Sose Strand

Der var over to timer til Otto skulle op, så kørte til Sose Strand, hvor hundene kunne løbe løs, og vi nød det blæsende vejr. 

Frokost :-)

Derefter gik turen til Snogebæk, som er meget lukket i forhold til hvordan jeg en vant til at opleve byen, men heldigvis var der mulighed for at handle i Kjærstrup Chokolade, hvor jeg købte varm chokolade og en lakridsflødebolle, dagens frokost, ikke helsekost, men for hulen det smagte godt. 

Otto skulle starte i øvet klasse, og han var lidt træt – og det må man godt være efter et hårdt dagsprogram. Jeg havde jo annonceret, at jeg ville stoppe og belønne med leg på et passende tidspunkt, men det skete alligevel ikke, altså det med legen. Han var så flot på lige fra start, at jeg ikke havde lyst til at afbryde! Vi var i boblen og blev i den. Han var hos mig, han var glad og jeg nød det … 

Så derfor gennemførte vi på trods af, hvad jeg havde skrevet på forhånd, fordi situationen var en anden, end jeg havde troet denne ville være. 

Otto blev RØM, og var vist ret ligeglad ...

En meget fed prøve. Når det nu skulle være, var det også en passende prøve at få den sidste pind til RØM-titlen. Jeg havde ikke drømt om at få den i weekenden, men som Otto gik var det ikke så tosset bonus. 

Vi tog efter præmieoverrækkelsen til Bornholms Julemarked i Nexø, stort og flot, og jeg kunne have undt arrangørerne lidt mere juleagtigt vejr (det småregnede). 

Derefter tog vi til Svaneke Savværk, hvor jeg havde booket overnatning, hundene fik aftensmad og blev luftet og jeg gik til Svaneke Torv og Vinøst, hvor jeg havde booket bord. 

Restaurantchef Balder Enegaard sørgede for mig på allerbedste vis. Jeg kender ham fra tidligere besøg, og det er trygt at kunne bestille en 5-retters menu med tilhørende vine, forvente den ene storslåede oplevelse efter den anden og så opleve at det alligevel bliver endnu bedre end jeg havde drømt om. 

I får lige nogle få billeder fra middagen her 😊 


Markreltartar, knoldselleri med sennep og saltsyltet gulerod

Sandart med rosenkål og baconskum


Andebryst, persillerod, pommes Anna, andesauce

Chokoladefondant med brombær

Søndag var Otto oppe som nr. 3 i øvet klasse. Da vi kom ind i hallen, kunne jeg mærke en meget mere afslappet Otto end lørdag, jeg tolkede det som en kombination af lidt træthed og at han havde været i hallen dagen før. 

Da vi varmede op, var alt som det skulle være, indtil vi kom ind på kunstgræsset, og han låste nogle steder. Der var definitivt noget i underlaget, som var meget tiltrækkende. Jeg havde ændret strategien efter prøven lørdag, fordi han virkede så fokuseret på mig … og jeg var ikke forberedt på, at det var han ikke. 

 

Det er tydeligt på videoen, hvad der sker. Jeg går over kantbåndet, han er på vej væk, og jeg gør forskelligt for at få hans opmærksomhed, og laver en øvelse før jeg giver starttegn. 

Som jeg fortalte Lonni, havde jeg en mental samtale med Helle Damkjær om dette, og hun fortalte mig meget kontant, at det IKKE var det hun havde lært mig. Jeg skulle være begyndt at gå banen uden ham, han ville (forhåbentlig) på et tidspunkt finde ud af, at han intet fik ud af at søge væk, og komme tilbage til mig, og nogle sekunder efter kunne jeg havde afbrudt og leget med ham. 

Nu gik vi en bane, hvor det mest positive der kan siges er, at jeg bevarede roen, men det var jo absurd at gennemføre på den måde. Som Amanda så sødt skrev, jeg manglede en strategi for at håndtere situationer som den, så den har jeg klar til næste gang. 

Max var oppe som nr. 3 i championklasse, en virkelig skøn bane Annette havde designet. Jeg har noteret det som faresignal ved min egen efterkritik. Min ”fornemmelse” af banen og den flow er fuldstændigt ligegyldigt: Paul: du skal tænke på kontakt med din hund og på næste moment, ikke om du synes om banen eller ej. Har du ikke selv skrevet, at I kan alt det tekniske? Så det er fuldstændig ligegyldigt hvordan banen i øvrigt hænger sammen. 

Max var helt klar, men også påvirket af underlaget, han var i snus et par steder, som jeg kunne genkende fra Ottos banegennemgang, men hans fokus var fint og vi gik en fed bane. Der var to ommere, som jeg har analyseret forfra og bagfra. 
  • Dæk under gang, den kiksede under opvarmningen, og jeg begik den fejl, at jeg overdrev kommandoen (= se under prøven lørdag). 
  • Og så var der begynder stå som næstsidste skilt (= se under prøven lørdag). 
Nogle hurtige konklusioner efter weekenden:
  1. Max går som en drøm. Paul, tro 100 % på ham, slap af og hold det fokus, som du er lykkedes med i en længere periode. Og sørg lige for, at Max’ hale er oppe fra start 😉 
  2. Otto går også som en drøm, men kan nemt miste fokus. Paul, det er fint at gennemføre en prøve, som den lørdag, hvor det hele fungerer, men du SKAL have en plan for, hvad du vil gøre, hvis det ikke fungerer, og du véd, at sådan er det, det meste af tiden.
  3. Vinøst kan anbefales på det allervarmeste 😊

mandag den 27. september 2021

En magisk weekend

En lykkelig fører efter to vidunderlige prøver søndag (foto: Liv)

I fredags skrev jeg om den kommende weekend på Bornholm: ”Jeg glæder mig som altid. For det eneste sikre er, at jeg er kommet til Bornholm for dels at gå fire fede baner med hundene (og Kreds 8 kan bare det, med at skabe rammerne), dels at nyde naturen og forhåbentlig få noget godt at spise og drikke 😊”. 

Weekenden er forbi og jeg kan konstatere, at alle mine drømme blev opfyldt … og mere til. 

Det blev en magisk weekend 💓

Vi var i god tid på Østerlars Stadion lørdag, hundene blev luftet og Max varmet op. Livs bane var lige noget for os og vores opvarmning var lige i øjet. 

Championklassen lørdag (foto; Birgitte Lous)

Jeg havde den dejligste følelse under hele prøven; intet kunne ændre på det, selv en ærgerlig 13’er på begynderøvelsen stå. Vi var i boblen og det var en af vores bedste prøver nogensinde. 

Jeg talte om 13’eren med Pernille bagefter; jeg er sikker på, at hvis jeg havde elektroder monteret, ville de afsløre at der må ske noget inden i mig, siden Max satte sig begge gange. Det var næstsidste skilt og jeg må have været anspændt; det er at min fokusområder, nu hvor vi har fået de allerbedste starter, skal vi altså også have afslutningerne til at blive fantastiske ;-) 

Men følelsen da jeg gik ud betyder alt, og den var uovertruffen. 

Liv fortalte mig senere, at jeg udstrålede ro på banen, og man kunne bare se, hvor kontrolleret jeg gik og havde fokus på Max, fed feedback at få!

Gule Hald

Da der var ekspert og øvet før begynder tog jeg afsted med hundene til Listed, og vi var ude ved Gule Hald, hvor de kunne løbe løs. 

Vinøst

Derefter var vi igennem Svaneke, og jeg fandt en parkeringsplads tæt på torvet, og fik en lækker frokost på Vinøst: rødkålsslat med blå kartofler, croutoner og røget laks. Jeg ville gerne have et glas rødvin til, smagte tre og valgte Svoltacarrozze Rossi Toscana til, årgangen fik jeg ikke fat i. Meget lækker vin (Sangiovese og Cabernet Sauvignon) og fint match til den lækre salat.

Begynderklasse lørdag (foto: Birgitte Lous)

Turen gik tilbage til Østerlars og begynderklasse. Otto blev varmet perfekt op, og vi gik en fin bane. Jeg har vist trænet dæk lidt rigeligt på det sidste, for der kom en dæk i sit foran, så vi måtte lave den om. Følelsen var som den skulle være, og jeg bevarede roen :-) 

Provianten

Jeg havde en aftale med Liv, Jacob og Aura om at spise middag sammen, det blev på Provianten  i Gudhjem Havn. Det er primært vin de gør sig i, men de kan også noget med mad og ragouten og pien var superlækre og med en Svaneke Stout og en mousserende vin (jeg fik ikke noteret navnet) til, var den kulinariske side af sagen i orden.

Selskabet var det allerbedste og det blev en dejlig afrunding af en vidunderlig dag. 

Den mest vidunderlige og magiske morgentur med hundene

Søndag startede med en tur ved strandstien og en magisk solopgang. Jeg overvejede seriøst at sige røv til rallyprøverne og bare hygge med drengene på Bornholm. 

Men, der var forskelligt jeg skulle prøve af, så naturligvis var vi klar i Østerlars i god tid, 8:20 med prøve start 9:00. Hundene blev luftet og Otto perfekt varmet op. 

Jeg blev under banegennemgangen opmærksom på, at jeg plejer at gå banegennemgange fra start til mål, ikke fra "fiktiv" start til "fiktivt" mål, det blev ændret med øjeblikkelig virkning; det gav en helt anden mental ro.

Vi gik en vidunderlig bane, jeg nød hvert øjeblik i fulde mål; da vi havde lavede øvelsen uden for ringen tænkte jeg bare : Det er vores mest fantastiske bane nogensinde.
 
Begynderklasse søndag (foto: Birgitte Lous)

Der var to 1’re, who cares når følelserne er som at være i en rus, og de 98 point var bare ren bonus. Som ovenikøbet gjorde os til 1. vinder. 

”Pausen” til championklasse blev udnyttet effektivt. Først var jeg omkring Gudhjem røgeri for at købe to kg. store pilselvrejer – og ja, jeg havde køletaske og køleelementer med. 

Helligdomsklipperne

Vi var ved Helligdomsklipperne for at hundene kunne få snuset, og vi fik et foto. Nej, hundene er ikke løse der!

Flødebolle Softice i Banken

Jeg synes bestemt jeg fortjente en softice, så turen gik til Banken i Allinge, hvor jeg fik en Kjærstrup Flødebolle Softice. 

Vi var på Østerlars Stadion i god tid og Max og jeg havde den allerbedste banegennemgang . Der var nogle passager, hvor jeg synes jeg selv var udfordret, men Max var på hele tiden. 

Næstsidste øvelse (cirkel omkring fører) valgte jeg at lave som bakke 3 skridt væk (sidste øvelse), men opdagede fejlen, og vi fik afsluttet rigtigt. 

At ommeren lykkedes og at bakningen lykkedes også anden gang, er for mig et afgørende bevis på, at Max og jeg spiller optimalt sammen. Jeg var helt cool indeni, og ommeren var væk mentalt på et splitsekund.
 
Championklasse søndag (foto: Birgitte Lous)

Vi endte med 96 point og 1. vinder. Jeg har tjekket, det er første gang jeg bliver 1. vinder med 2 hunde samme dag, det er ikke vigtigt, men det er dejligt. 

Fiskefrikadeller, kartoffelsalat og en Svaneke IPA, mums

Jeg fortjente frokost på Hasle Røgeri og hundene en tur langs Kyststien ved røgeriet, og sådan blev det.

Jeg ringede til Amanda for at dele dagens oplevelser med hende, jeg havde sådan brug for at tale om dem. Jeg havde tårer i øjnene, da jeg fortalte om alt det skønne, der var sket. Jeg kunne skrive en masse ord, men i bund og grund kan det siges så kort: Jeg var (og er) lykkelig 💓 

På hjemturen var jeg så heldig at møde Mia med Shiva og Halo på færgen, og vi fik talt hund hele turen. Det var ikke planlagt, men det var genialt at vende weekendens prøver og få sat ord på de gode følelser og ting, der skulle arbejdes med. Tiden fløj afsted og pludselig var vi Ystad. 


Hjemme skulle Kirsten og jeg naturligvis fejre: Rejer og champagne og mon ikke hundene (som er HELT færdige) får et kødben i morgen?!

Det var for at gentage mig selv en ganske vidunderligt fantastisk weekend. Jeg havde det helt rigtige fokus hele tiden, hundene havde deres allerbedste fører med sig hele vejen. Det er forhåbentlig ikke sidste gang det sker, men hvis søndagens prøver blev den allersidste dans med Otto og Max kunne jeg ikke ønske mig nogen bedre afslutning. 💓💓💓

mandag den 29. juni 2020

Ferie på Bornholm del 2 - og masser af succes






Fredag aften fik den skønne picnickurv fra Vinøst: dejlig salat med æg og kylling, rosé og muffins.

Ny Kirke

Nylars Kirke
Lørdag var vi først omkring Ny Kirke, som desværre var lukket, og tog til Nylars Kirke i stedet (det havde vi nok gjort under alle omstændigheder).

I Torvehal Bornholm købte jeg lidt blandet Small Batch på tilbud, og vi fik en let frokost. Og fik købt lidt pølse, skinke, ost, oliven og snacks til aftensmad.

Vi var omkring bager Mortensen i Nexø og købe kager.

Vi var et smut i Svaneke, hvor jeg skulle aflevere et patentglas fra picnickurven, takke for den fantastiske mad og købe lidt vin.

Eftermiddagsturen med hundene var varm, og det var tydeligt at de var trætte, det var vi sådan set også.

En meget koncentreret Leo
Aftensmaden var tapas og vin; Sandra og Christian havde også købt rejer, muslinger, bøffer mv., så det blev igen et ret vildt måltid.

Søndag tog jeg den helt korte morgentur, ikke mindre anstrengende, men med de højdeforskelle kan det godt mærkes i benene.

Efter at have tjekket ud var vi først forbi Baltic Sea, hvor vi traditionen tro købte noget årstalsstemplet glas.

Flødebolle softicr

Vi var omkring Snogebæk og fik softice.

Lemonkage og Cortado
Vi endte i Rønne og Cafe-Munter til en let frokost,

Hvorefter vi tog til Kanondalen og Galløkke Strand.


Svenskerne kom, så vi kunne sige pænt tak for denne gang, de skulle hjem via Ystad, vi via Køge.

Det var virkelig en skøn ferie. Masser af superlativer om dejligt samvær med familien, vejret var perfekt, og vi har haft en masse gode oplevelser, bl.a. kulinarisk.

I dag var det aftalt at jeg først skulle møde ved 12-tiden, men jeg kom til at tjekke ind tidligere og fik ryddet pænt op i indbakken inden jeg gjorde en rallybane klar og kørte til Jersie, hvor jeg havde en aftale med Lonni.


Jeg stillede banen op, Lonni havde masser af forstyrrelser med, og vi fik aftalt strategi for min træning med Max: Opvarmning inden indgang på banen og fastholdelse af fokus under banegennemgangen.

Lonni filmede banegennemgangen, og bortset fra lidt sløset arbejde ved skiltet, hvor vi lavede nogle ommere, var jeg supertilfreds.

Vi fik talt om mine problemer lige før indgangen, og jeg fortalte hvordan jeg gør, når jeg gør det bedst. Vi arbejdede derfor med at Lonni sørgede for max forstyrrelse af Max (og mig) inden vi gik på banen. Jeg havde 100 % fokus på Max, og jeg gav hele tiden kommandoer, så han vidste, hvad han skulle gøre … og han var hos mig hele vejen, og vi fik lavet en perfekt indgang.

Det føltes perfekt.

Derefter trænede jeg lidt med Otto, det var med myriader af forstyrrelser i form af legetøj og børn og Leeloo.

Det var den bedste træning jeg har haft længe.

Lonni og jeg mødes igen i morgen til forstyrrelsestræning, skønt!

fredag den 26. juni 2020

Ferie på Bornholm


Fredag morgen
I denne uge holder vi ferie på Bornholm. Den blev bestilt i november 2019, dels en ferielejlighed i Klintely i Allinge til Kirsten, Max, Otto og mig, dels et sommerhus til Sandra, Christian, Frasse, Leo og Leah.

Det er ikke 14 dage siden, vi stort set havde opgivet turen, og havde aflyst både lejlighed og sommerhus, pga. restriktionerne for svenske statsborgeres indrejse i Danmark i Corona-situationen.

Heldigvis faldt det hele alligevel på plads, og med dokumentation for, at der var det krævede antal overnatninger, mindst 6, kunne Sandra også få lov til at komme til Bornholm uden problemer.

Luksusplatte på Arnager Røgeri
Vi sejlede alle fra Ystad 10:30 i mandags, og efter ankomsten til Rønne mødtes vi på Arnager Røgeri, hvor vi fik en dejlig frokost. Der er en fin legeplads som en del af Røgeriet og Bornholms Lufthavn ligger lige ved siden af, så det var perfekt for børnebørnene.

Bornholms Ismejeri & Kaffebar
Næste stop for Kirsten og mig var Svaneke og Bornholms Ismejeri & Kaffebar, hvor vi fik feriens første isvaffel.

Inden aftensmaden - vi havde aftalt at grille et udvalg af pølser med diverse tilbehør – luftede jeg hundene sammen med Leo på 4 år. Jeg fortalte, at det var første gang Otto var på Bornholm, og spurgte, om Leo kunne huske, at han havde været her sidste år. Det kunne han, og han kunne også huske, at det sidste år var Lille Bjørn og Max, der var med 💓

Tirsdag morgen
Tirsdag stod hundene og jeg først op, og gik en tur til Sandkås Strand og et stykke nordpå ad kyststien mod Allinge, før vi gik ind over land og retur.

Vi kørte til Schweizerkonditoriet i Allinge og købte morgenbrød, fik morgenmad i sommerhuset og handlede til den store grillaften, i anledning af sankthans.

Flæskestegsburger
Vi fik frokost på Svaneke Bryghus, jeg en fantastisk flæskestegsburger, Kirsten en ret mislykket hønsesalat, jeg fik en dejlig Sorte Muld fra fad til.

Jeg gik i vandet på vores lokale Sandkås Strand, Max var med, Otto ville ikke i.

Vi havde en skøn grillaften, sankthansaften uden bål, med masser at spise og drikke og dejlig leg med alle børnebørnene.

Onsdag morgen
Onsdag havde vi udvidet morgenturen, selvom vi startede kl. 7, var det allerede ret lunt, og vi kom hjem godt varme efter 3 km. Kirsten og jeg fik let morgenmad udenfor Schweizerkonditoriet

Vi kørte til Svaneke, bl.a. fordi jeg skulle købe noget vin hos Vinøst. Vi var i Snogebæk, fordi vi naturligvis skulle have en flødebollesoftice hos Kjærstrup, og vi endte med en enkel og dejlig frokost hos Bech Chokolade i Snogebæk.

Eftermiddagsturen gik langs en gå-/cykelrute lige bag Klintely mod Tejn, og tilbage via kyststien til Sandkås Strand.

Aftensmaden bestilte vi som takeaway hos Restaurant Sommer i Allinge. De annoncerede med 10 forskellige småretter, som man kunne vælge som takeaway, og vi valgte følgende fem.

Ceviche af hvid fisk, line, chili, ærter, rødløg

Varmrøget laks, æble, agurk, rugbrød, wasabi


Perlebyg, svampe, spinat, sprød parmesan

Grillet cuvette, svampe, majs, timian sauce
Rørt tatar, sennep, svampe, sprød tapioca, estragonmayo
Kaffen fik vi hos svenskerne.

Torsdag morgen
I går torsdag var morgenturen næsten en gentagelse af i går, bortset fra en afstikker til vandet, så hundene kunne dyppe tæerne.


DGI-broen

Kirsten på DGI-broen
Vi havde planlagt en tur til Vang Granitbrud, hvor vi aldrig har været tidligere, og det var en stor oplevelse. Vi fik bl.a. prøvet at passere DGI-broen, designet af Peter Bonnén, dog uden hundene, da konstruktionen ikke er egnet til hundepoter.

Vi kørte derefter det korte stræk til Vang og gik en tur på havnen.

Lobster rolls
Frokosten havde vi besluttet skulle være hos Bay Frost i Listed, lobster rolls og et glas Sauvignon Blanc, det er svært at matche.

Max ved kunst på Listed Havn

Napoleonskage fra bager Mortensen
Vi tog omkring Nexø, fordi vi havde besluttet at købe nogle kager fra bager Mortensen. Deres Napoleonskage er fantastisk!!!

Vi havde ikke lyst til den store aftensmad, så vi var omkring SuperBrugsen i Allinge og købe skinke og melon.

Endnu en dejlig dag, total afslapning.

I dag var morgenrutinen næsten den samme. Kirsten undrede sig i går over, at jeg bruger vækkeur i ferien, så det var slået fra, jeg vågnede derfor først 6:40, 10 minutter senere end normalt 😉

Morgenturen blev modsat, med uret, og jeg kom til at gå lidt for langt, så vi fik set noget nyt og virkelig fik varmen.

Hammersø

Hammersø

Vi synes ikke vejret er til de store udskejelser, så vi valgte den korte tur til parkeringspladsen ved Hammersø og Opalsøen, og fik rundt om Hammersø.

Det vi trængte mest til bagefter, var en softice, og den fik vi hos Promenadekiosken i Sandvig.

Østerlars Kirke

Døbefonten

Udsnit af kalkmalerier
Ret spontant besluttede vi at besøge en rundkirke og kørte til Sankt Ols Kirke, som var lukket … Vi besøgte derfor i stedet Østerlars Kirke, som vi aldrig har besøgt tidligere. Det er den ældste af Bornholms fire rundkirker, bl.a. med nogle spændende kalkmalerier af Jesu liv. Jeg var både oppe på 1. og 2. stokværk, og nød den flotte udsigt. Den kirke er virkelig et besøg værd.

Det var høj frokosttid, og vi var ikke ret langt fra Listed, så vi gentog succesen fra i går, og fik lobster rolls og Sauvignon Blanc hos Bay Frost.

Derefter gik turen omkring Svaneke og Vinøst, hvor vi hentede en picnickurv, som vi skal have til aften.

Endnu en skøn feriedag.

Hundene synes vist det er lidt kedeligt, og glæder sig til at komme hjem i haven og slappe af!