Den gamle mand …

Jeg fik ikke taget fotos i går, men for 4 år siden blæste det også gevaldigt 😊

Julen er veloverstået, men heldigvis ikke juleferien.

I går havde Liv og jeg aftalt at mødes fra morgenstunden i Roskilde for at træne lidt rally. Jeg havde forberedt en champion++ bane og Liv en begynderbane.

Mens Liv arbejdede på championbanen med Choice startede jeg med at varme Otto først med en masse leg, derefter med kontakt/øvelser. Det var tydeligt at han ikke var helt stolt ved situationen: det blæste meget kraftigt, og sådan et vejr, har vi ikke trænet i før og han kunne ikke lide det. Jeg endte med at gå nogle passager fri ved fod på venstre og højre side og belønne for kontakten, og så legede vi lidt mere.

Meget lærerig træning.

Så blev Max varmet op, ikke så meget, men lidt leg for at tage toppen af gassen. Så gik vi championbanen udelukkende med fokus på motivation, og det gik fantastisk. Max var supertændt, med fuld kontakt og med så meget energi, at han var lidt for langt fremme i nogle situationer 😉 En herlig runde!!!

Vi sluttede med at gå en skøn tur i det kolde og blæsende vejr og fik talt om alt muligt. Virkelig dejlig træning 😊 Og en perfekt afslutning på årets arrangerede træning.

Kirsten og jeg havde droppet julegaverne i år, men jeg havde fået to på forskud … Den ene var Yngre med årene, som jeg læste i fredags og har skrevet om her Yngre med årene.

Den anden var den nye udgave af Ernest Hemingways Den gamle mand og havet (1952), den sidst udgivne roman mens han levede (1899-1961). Det er en nyoversættelse med ekstra materiale bl.a. originalmanuskriptet med de sidste rettelser, fotos og en hidtil ikke udgivet novelle. Virkelig guf.

Jeg må med skam indrømme, at jeg ikke har læst romanen før, men den skade blev gjort god i går. Jeg råslugte den fascinerende fortælling om den gamle cubanske fisker Santiago, hans tre døgn lange kamp med en kæmpestor marlin, som han ender med at dræbe og surre til båden, og den nådesløse hjemtur, hvor hajer æder mere og mere af marlinen, så Santiago kun vender tilbage med skelettet.

Jeg læser snart bogen igen i ro og mag, for rigtigt at nyde sproget, de detaljerede beskrivelser af Santiagos liv som fisker, hans venskab med den unge Manolin, sejlturen, kampen med marlinen, Santiagos mylder af tanker.

Det er naturligvis ikke tilfældigt, at bogen er lovprist i mange sammenhænge. Den er vidunderlig, sørgmodig, livsbekræftende og en fantastisk mental renselse. Jeg glæder mig til at genlæse den!

Jeg trængte til at læse noget helt andet i går aftes, og fandt Nikoline Werdelins Café 1. Hun vandt Politikens tegneseriekonkurrence i 1984 med denne serie, og jeg læste dem dengang. Det første album dækker 1984-1985 og er skøn genlæsning. Nikoline Werdelin er fantastisk til kærligt og spidst at fange situationer og mennesker, altid med et humoristisk twist og altid med lidt alvor bag, og man mærker ømheden bagved. 1984-1985, det var en helt anden tid, men menneskene er ikke anderledes, og det føles på ingen måde som gammelt materiale. Jeg har heldigvis også de andre albums i serien (5 stk.).

Jeg er begyndt at gøre materiale klar til rallydommermødet 23. januar 2021, og der er tradition for lidt statistik. Jeg kan nævne at jeg har dømt 13 rallyprøver i år, 391 resultater er registreret, 20 har fået 100 point. Jeg er nr. 5 på listen over førere, der har været oppe flest gange (36), og Max er den hund, der har været oppe flest gange i år (36). Det er tilfældigt, at de to tal er ens: Jeg har været oppe 10 gange med Otto, og Mathilde har været oppe 10 gange med Max.

Jeg har gået en del i ferien indtil nu, Kirsten minder mig om at tage hensyn til hundene, de behøver ikke være med hele tiden …, og jeg får virkelig tænkt over alt muligt plus renset hovedet indeni.

Noget af det, som har fyldt og fylder meget er, at jeg har så meget at være glad for, for ikke at sige taknemmelig. Jeg vil ikke gentage hvad jeg har skrevet for nylig bl.a. i Et fantastisk 2020 og Juleferie og Quiz 2020.

Men jeg går og pønser på en passende afslutning af blogåret på torsdag …