De sidste feriedage

Det har været en rigtig god ferie. Jeg har, modsat hvad jeg havde forventet, næsten ikke trænet med hundene, til gengæld har jeg trænet meget med mig selv, og det kommer helt sikkert også hundene til gode, at have en mere fit far  I torsdags var vi hos svenskerne. Hold da op, hvor Leah vokser. Hun er bestemt ikke typen der vil ligge ned, hun vil sidde og følge med. Så jeg holdt hende under det meste af frokosten, mens jeg brugte den anden hånd til at spise en burger og en hotdog.

Leo er blevet rigtig skarp til puslespil, vi brugte en del tid på at lægge mindst 6 forskellige puslespil, og som man kan se af fotoet kræver det koncentration som var det et skakspil!

I går havde jeg min fjerde time hos Tina (det fitte coach), der er yderligere 5 runder med enetimer i første omgang, og jeg har bestilt yderligere 8 til udgangen af februar. Jeg kommer hver gang igennem et varieret program, jeg bliver udfordret og får en masse opmuntringer undervejs. Det føles godt at træne og det føles godt bagefter, og jeg har det allerede meget bedre end før jeg startede ferien for over tre uger siden.

Afslutningen på dagens træning blev filmet:

Bolden vejer 3 kg., og det ser meget let ud, men det fik virkelig pulsen op!

 

Til aften havde vi inviteret Bo på Bistroen i Køge, og vi fik snakket en masse og nød fire retter og lækker vin til.

I dag nød vi endnu engang morgenturen mens solen stod op. Der har været forskelligt administrativt der skulle klares i dag, men naturligvis blev middagsturen ikke sprunget over. Jeg fandt også hundenes HTM/FS-programmer frem og tænkt over lidt 6+ med de to, og fik trænet lidt.

Med Max generaliseres af handsup, så han kan gøre det op ad mig, mens jeg står stille og mens jeg drejer rundt, og ligger på knæ, og med Lille Bjørn forskellige positioner og lidt med kufferten.

Jeg er bestemt i syv sind med hensyn til Lille Bjørn og HTM. I Nose Work og rally er hørelsens ikke noget problem, men det er den i HTM. Det er gået brat ned ad bakke med hans hørelse på det sidste, og han kan ikke høre, når vi smider guffer, selv på hårdt underlag. Så han er helt afhængig af at jeg er ualmindeligt specifik i mit kropssprog. Jeg fandt fx i dag ud af, den måde jeg står på, for at få ham ind i P10 åbenbart er den samme, som jeg bruger til bakke væk fra i rally ...

Jeg har besluttet at jeg går op i HTM3 den 17.2 med det vi har, og så må jeg tage bestik af situationen og vurdere om det er værd at bygge videre på.

Til 6+ fik vi en øvelse forærende, Lille Bjørn kom ud, da jeg trænede handsup med Max, og pludselig stod Lille Bjørn i P9 mens jeg fik Max op foran mig, og det kan jeg hurtigt udvikle til noget sjovt 

Endelig kom jeg i gang med Stacy Barnetts kursus NW340: The Four Cornerstones of Trial Preparation (udbudt af Fenzi Dog Sports Academy), som Louise har anbefalet varmt.

Den første opgave gav godt stof til eftertanke, her er den

Please rate yourself a 1 through 5 (1 being “Really needs work” and 5 being “We don’t need to focus here”) on each of the following. Please provide a little commentary on each.

1. My dog is confident in new locations. 2 Nej, bestemt ikke.
2. My dog does not need to acclimate before searching. 3 Det er forskelligt. Nogle gang går han direkte i gang, andre gang ikke.
3. My dog finds odor to be motivational. 4 Ja
4. My dog leaves the start line with purpose. 4 Ja, han er ivrig for at komme i gang
5. My dog searches without becoming distracted. 2-3 Nej, han kan let blive distraheret
6. My dog can source a difficult hide for his level in a new environment. 3-4 nogen gange, med positive tendens.
7. My dog can source hides without being hyper or over aroused. 4-5 Ja.
8. My dog can stay quietly in the car all day. 2-3 Hvis bilen er lukket, men han har det bestmet bedre ved at være hos mig.
9. My dog has the physical stamina that needs for his level. 3-4 Ja, men kan også bliver frustreret, hvis der går for lang tid.
10. My dog has the mental stamina that needs for his level. 3-4 Det tror jeg.
11. My dog is trial ready. 4-5 Det mener jeg bestmet, men når ser på ovenstående, kan jeg da godt komme i tvivl!

Næste opgave er at beskrive hvilken type cast ens hund er. Og jeg er allerede spundet ind i en masse konkrete vurderinger af Max både i relation til NW og i relation til andre konkurrencediscipliner.

Ærgerligt at sidste feriedag allerede er i morgen 

Flow

Grøn rute i dag

 

I ferien er den daglige rytme kommet ind i et godt flow. Det er kun 10 dage siden jeg fik bekræftet, at jeg ligger på kanten af diabetes 2, det er også 10 dage siden jeg startede hos fitness coach. Men de ændringer i livsstil, som jeg satte mig for er nu allerede næsten ubevidste. Morgenturen på ½ time, en længere (størrelsesorden 1 time) midt på dagen tur, og ½ times eftermiddagstur. Træningsprogram hver anden dag, i dag med 3 gange hvert af de 5 momenter (som indeholder 10 gentagelser hver), dvs. + 50 % i forhold til det program, jeg fik.

Lagunen set fra strandsiden

Bevidstheden om hvad jeg spiser og drikke er stor, så slik er stort set bandlyst, øl og vin næsten væk og alt det småspiseri indimellem væk. Jeg elsker god mad, øl og vin, og jeg bliver bestemt ikke asketisk, men lige nu har jeg brug for at gå planken ud, og viser overfor mig selv at jeg vil og kan.

Turene midt på dagen bliver planlagt spontant. I morges havde jeg været hos Camilla og hente gavekort, og i SuperBrugsen i Havdrup og købe Champagne, og så kørte jeg med Kirsten op og handle i Solrød Centret, hun overtog bilen og jeg gik den grønne tur med Max.

Vi fulgte stadig den grønne her :-)

Jeg troede jeg kunne turen udenad, men da vi kom til det korte stræk langs volden mod motorvejen begyndte det bare at flyde, tankerne kørte og jeg slappede helt af, og pludselig opdagede jeg, at vi var kommet alt for langt.

Uglegårdsskolen, ikke en del af grøn rute!

Vi kringlede os tilbage til vi ramte turen igen, men det endte med en noget længere tur end de 2½ km på selve ruten og turen hjem.

Dagens administrative opgaver:

• Overføre penge fra indsamlingen i Pias navn til HMC, fantastisk flotte 25.330 kr. Jeg er sikker på at det ville glæde Pia, at pengene bliver brugt til bekæmpelse af kræft i stedet for buketter og kranse.
• Lave det sidste papirarbejde til 31.12.

• Rydde op i rallyskilteholdere i garagen, og heldigvis er to af tre sæt afsat internt i Sydkystens Hundeskole.
• Tjekke mulige svenske rallyprøver, og forsøge at lokke Amanda med. To datoer er i spil.

Jeg fik også gået HTM3- og FS2-programmet ved skrivebordet (med musik, papir og kuglepen) og lavet nogle justeringer. I morgen skal de begge gennemføres med musik uden hund, træningsplanerne bliver opdaterede – der er bl.a. nye momenter i begge programmer – og så klør vi på med træningen.

Jeg har besluttet at skippe den defensive tilgang (ja, der er stadig lidt mentalt at kæmpe imod), så 17. februar i Ringsted skal jeg både debutere med Max i FS2 og med Lille Bjørn i HTM3 – Lille Bjørn har gået HTM3, så det bliver debut med nyt program, ingen Paddington men en kuffert 😉

Aftensmaden var delvis baseret på noget vi havde, delvis nogle helt friske muslinger Kirsten fandt i SuperBrugsen i Solrød. Så klassisk rejecocktail i vores version og dampede muslinger, noget af det bedste jeg kan forestille mig. Dertil Kirstens nybagte foccacia brød.

Babylon Berlin, næstsidste afsnit, vildt spændende, og vi har besluttet at nære os, så vi gemmer det sidste afsnit til i morgen aften.

Motion og minder

Blå rute ...

Jeg vågnede først lidt over 8, meget usædvanlig og ganske rart. Hundene protesterede ikke, så morgenturen lå usædvanligt sent. Efter morgenmaden læste jeg Politiken, bl.a. et interview med Anders Matthesen om arbejdsmoral og arbejdspas på 33 minutter og 33 sekunder. Interessant, han planlægger simpelthen det kreative arbejde i perioder på præcis 33:33.

Jeg ville i dag gå den blå tur (5 km) på Kløverstierne, som starter på stranden lige ned for Fuglesangsvej. Solen skinnede og det blev om formiddagen, Kirsten og Lille Bjørn var med noget af turen. Jeg besluttede ikke at tænke på HTM-programmer, som ellers kunne være fristende at arbejde med på turen, men mindes.

Den tur er virkelig gennem vores nærmeste nabolag. Vi har boet i Solrød over 39 år, og der er naturligvis utallige minder. Selve stranden, hvor jeg går tur med hundene stort set hver dag året rundt, forbi rækkehusene, hvor Strandkroen lå før – Strandkroen hvor vi har fejret så meget, bl.a. min 40 års og 60 års fødselsdag, da Christian blev færdig som ingeniør og receptionen, da ja startede som selvstændig. Videre op til Solrød Centret, turen gik lige forbi Mellemvang, hvor vi boede 1979-1984. Biblioteket, som vi har brugt rigtigt meget, de senere år dog mest mig i forbindelse med arrangementer i Sydkystens Hundeskole. Svømmehallen, den brugte jeg meget for år tilbage. Uglegårdsskolen, hvor Christian har gået og jeg har siddet i skolebestyrelsen. SFO’en. Videre til Parkvej, hvor DKK ligger. Det sidste stykke af strandstien, der kan jeg bl.a. mindes skattelege fra børnefødselsdage i 1980’erne. Turen tog 75 minutter og jeg fik genopfrisket en masse af mit liv.

En hurtig frokost og så en disciplineret periode med tre punkter: 1. Lille Bjørns HTM3-program, 2. Træningspas. 3. Max’ FS2-program.

Jeg havde en masse noter til Lille Bjørns program, nu er de skrevet sammen, og jeg har noget der ligner et sammenhængende program. Det skal afprøves i praksis, uden ham, så jeg kan afpasse mine bevægelser til kufferten. Der skal tænkes en del over links ved kufferten, men jeg er kommet et helt afgørende skridt videre.

Det samme med Max’ FS-program. Jeg fandt en beskrivelse – meget gammel - af klasse 2-programmet med stok, og det var bare at erstatte den højre del med mine bevægelser og kommandoer og Max’ adfærd. Der er nogle enkelte nye momenter, der skal indlæres. Men for første gang står jeg med noget, som jeg tænker ligner et færdigt FS2-program. Ja, jeg véd, der kommer til at ske mange justeringer, men det LIGNER noget 😊

Aftensmaden: Mandefavoritten, igen fra Salattøsen.

Ferie, HTM, verdenskunst og quiz 😊

Sidste år i august holdt vi en dejlig ferie på Bornholm med svenskerne, det ville vi også have gjort i år, men Leah kom lige i vejen 😉 Men nu har vi aftalt at gentage successen i 2019, så vi har skrevet og forhåbentlig booket 5 feriedage i uge 33. Det skal nok blive godt!

Jeg ved, jeg er i en god proces med Lille Bjørns HTM3-program. Jeg vågnede flere gange i nat, og programmet blev ved med at køre i hovedet. Så til morgen måtte jeg notere og notere, og det fortsætter og fortsætter véd jeg af erfaring, for et program bliver jo aldrig rigtigt færdigt. Men det har alt i sig til at blive et fantastisk nummer! Jeg holder mig selv til ilden ved at tage Lille Bjørn med når Max skal til Nose Work-træning, så vi kan træne inden.

Vi har et stykke tid talt om at tage på Arken for at se Van Gogh-udstillingen og det blev så i dag.

Ensomhedens sprog 2014. Ugo Rondinone

Vi kom først igennem Ugo Rondinone udstillingen med bl.a. Ensomhedens sprog fra 2014 med de 45 klovner. Kirsten skulle naturligvis fotografere mig.

Stilleben med en tallerken løg, 1890. Coll. Kröller-Müller Museum, Otterlo

Van Gogh-udstillingen er fantastisk. I samarbejde med Kröller-Müller Museum vises 28 malerier og 11 tegninger, og det er fascinerende at se værkerne, læse om hans korte og ikke særligt lykkelige liv, og hvor produktiv han trods alt var.

Kongesønnens Bryllup, 1888-1949 (detalje). Tilhører J.F. Willumsens Museum.

Som bonus er der også en J.F. Willumsen-udstilling på arken, med masser værker fra en ualmindeligt lang karriere, hvor han har udviklet sig bestandigt, provokeret, fornyet osv.

Tiden er kommet til at offentliggøre resultatet af min Quiz 2018. Svarene og spørgsmålene kan læses her Quiz 2018. Det er 11. år i træk jeg har lavet sådan en quiz, jeg overvejer kraftigt at stoppe, fordi 2019 ser så usikkert ud, men det er måske netop anledningen til at lave en quiz?!

I teorien er quizzen for 2018 ikke afgjort, for jeg kunne jo få en hund i 2018, men det er absolut ikke sandsynligt, og det vil ikke ændre på topstillingen.

Resultatet er opgjort således: Rigtige svar giver 1 point. I spørgsmål, hvor man skal gætte et antal er der 2 point til dem, der har gættet rigtigt. Hvis ingen har det rigtige svar er der 1 point til, den, der er tættest på.

Top 5
1 Amanda 21 point
2 Conni 18 point
3 Anita 17 point
3 Gitte Freytag 17 point
5 Annie 16 point

Præmier bliver organiseret.

Minder, alder, 6+, tricks og rally

For præcis to år siden var jeg på mit første Nose Work hold, det var med Megan, som var godt 13 år på det tidspunkt. Jeg bliver sgu i så godt humør og smiler, når jeg læser de gamle indlæg om Megan. Jeg savner hende, men på en god måde. Hun bestod sin sidste rallyprøve da hun var 13 ¾ år, og det minder mig om, at alderen intet har med dåbsattesten at gøre.

Lille Bjørn skal debutere i HTM3 i en alder af 11½ år, og selvom det er tydeligt at hørelsen ikke er ret god, og han ikke kan arbejde i så lange stræk længere, så glæder jeg mig rigtigt meget til at debutere. Og derefter må jeg så tage stilling til fortsættelsen. Jeg har studeret de kommende HTM-prøver på Hundeweb, og jeg kan ikke rigtigt finde ud, om og hvad jeg skal tilmelde. Heldigvis kan jeg vente til efter Samsø, men jeg melder nok til Hornsherreds HTM Klubs prøve 10. november, og så ???

I eftermiddags var der den fjerde runde på Johannas tricks hold. Vi var kun 3 ud af 6, så det var ren luksus. Louise og jeg fik talt lidt om vores 6+ program til Samsø, uha, ja det var vi aftalt. Vi kan være ganske ærlige og sige at det ikke er det gamle 6+-program, vi skal gå, og bortset fra musikken har vi kun på papiret styr på vores program. Vi har en træningssession to dage inden vi skal til Samsø, og så mener vi at vi er rutinerede nok til at lave et godt program 😊

Jeg arbejdede dels med tricks, dels (og mest) med rally.

Jeg havde ikke fået arbejder overhovedet med sidste uges challenge (hund frigøre sig fra line mellem benene), men kastede mig over dagens to nye tricks. Det ene var hund bakke rundt om fører, det andet hund rulle.

Det med at hunden skal bakke rundt om fører har jeg arbejdet lidt med ved forskellige lejligheder, uden at det rigtigt blev til noget. Vi kløede på, og pludselig skete der et eller andet … Da vi skulle vise det for Johanna startede vi hjørnet, men blev hurtigt dirigeret væg fra hjørnet, og Max bakkede rundt om mig! Jeg var oprigtigt forbløffet, hold da op hvor gik det hurtigt. Jeg fik lige en konstruktiv formaning om ikke at arbejde for meget med den øvelse, den har en tendens til at poppe op på uønskede tidspunkter.

Hund rulle rundt, vi kom godt i gang. Og da vi havde lidt ekstra tid testede vi lige hands-up fra sidst. Max gjorde det rigtigt med håndtegn, da det ikke var det tilbød han move-on. Johanna fik os ind i hjørnet, så han ikke kunne lave move-on og så lavede han den fineste hands-up! Sejt!!!

Ellers stod den på diverse rallyøvelser, både i egen tid og tiden med Johanna. Der var noget stationær højrehandling som var lidt kikset (noteret til træning), og ellers en masse superflot arbejde fra Max. Og jeg kunne endnu engang konstatere, at hvis jeg siger, hvad han skal, så gør han det. Hvis jeg sjusker – fx kom og håndtegn i stedet for kom og højre – så bliver han usikker.

Vi tester formen i morgen og på søndag 😊

Minder og planer

Dagens allerbedste minde, og et af de bedste fra min hundekarriere, var ovenstående. Præcis for 4 år siden vandt Max rally ekspertklasse med 96 point, fik sit sidste certifikat og blev DKRLCH.

Det er dejligt at dvæle ved de gode minder, og så kigge fremad – for der skal fremtidens gode minder skabes. Lørdagens rallyprøve i Høng er ren træning med Max.

Søndag var det meningen jeg skulle have været oppe i Ølstykke, men desværre er min mail blevet overset, så umiddelbart, har jeg ikke fået lov.

Men Mathilde skal op med begge hundene i juniorklasse, målet er at hun skal til DM med begge hundene igen.

Mentalt er tankerne ved weekenden 19.-21. oktober, en forlænget weekend på Samsø med en ren afslapningsdag, en HTM-dag og en rallydag.

Jeg har netop bestilt ”noget” til HTM-dagen, noget, som skal bruges til Max’ nummer og noget til Lille Bjørns. Det er helt sikkert, at det er Max’ sidste HTM-prøve indtil videre, det er samarbejde og fokus, vi skal arbejde med og det bliver i rally. Det er Lille Bjørns første HTM3-prøve og forhåbentlig ikke den sidste.

Søndagen står i rallyens tegn med fokus på Max. Lille Bjørn er tilmeldt begge prøver, men det bliver på dagen, jeg afgør om han skal op til 0, 1 eller 2 prøver. Uanset hvad, så bliver det afslutningen på hans danske rallykarriere, som startede den 27. april 2008, og hvor vi har været oppe til 101 officielle prøver … og DM og Årets Hund mv.

Jeg mangler i den grad at træne, hvilket ikke i sig selv behøver at være et problem i forhold til hundenes motivation. Men alligevel. Jeg har fået aftalt lidt træning med Christina og der er Amandas hold, som starter i næste uge.

HTM’en? Jeg må se at komme til Jersie og få trænet lidt.

Der skal nok komme nogle gode minder ud af denne måned også 😊

Rekvisitter

Jeg har haft et lidt blandet forhold til rekvisitter i HTM/FS. Ikke generelt, men i mine egne numre, fordi jeg synes de tilførte en kompleksitet, jeg havde svært ved at håndtere.

Der var en træstub og en stok i Max’ FS-nummer, der var et bord, en stol og en hat i Max’ første HTM3-nummer. Der var stokke i 6+.

Jeg synes det er lettere uden rekvisitter, men jeg er også klar over, at det giver en masse spændende muligheder at have rekvisitter.

Derfor er jeg nu gået ind i rekvisit-jagten, for at have den del på plads til Lille Bjørns og Max’ næste HTM3-numre.

I dag kom Paddington-bamsen, som jeg bestilte i mandags. Enormt nuttet og nu skal Lille Bjørn lige finde ud af, at det er en ven 😊

Kufferten er det noget sværere at komme i nærheden af. Jeg viste et eksempel på den ønskede udgave i dette blogindlæg, men det er altså ikke nemt at skaffe den udgave.

Til Max’ nummer er der en bowler

og en stok

og noget mørkt tøj og et slips.

Jeg skal have historier/stemninger tænkt igennem, så det kan udmunde i koreografien til to dejlige programmer inkl. udnyttelse af rekvisitterne.

Det er præcis denne proces, der adskiller HTM/FS fra andre discipliner. Selv at skulle finde på hele programmet.

Jeg er vild med den del af det … også!

Og så har Max igen været "fræk" til aften :-)

Planer og træning

14. oktober 2017 på Samsø

Jeg har lovet at skrive lidt mere om dels de to halve enetimer i går, dels coachingsessionen.

Det første halve time handlede det om Lille Bjørns HTM3-program. Bare at skrive det er lidt vildt 😊

Lille Bjørn debuterede i HTM 14. oktober 2017 på Samsø, og jeg jokede med at han skulle gå i HTM3 året efter. Det er flere prøver siden, det ikke var en joke længere, og jeg begyndte at planlægge HTM3-programmet. Efter 4 x HTM1 og 5 x HTM2 (heraf 2 svenske) blev Dengang da jeg var lille udskiftet med Paddington, som jeg 30. juni gik i en HTM2-udgave. Ud fra bl.a. dommerkommentarerne har jeg revurderet min skitse til HTM3-versionen, og tænkt at det trængte til nogle nye, konstruktive øjne på, hvordan det kunne skrues sammen.

Det fik det bestemt, da Anja havde hørt musikken og vi fik talt om indholdet. Jeg har fået til opgave at se filmen (ideer til indhold/historie), nogle rekvisitter var totalt oplagte, da vi havde lagt os nogenlunde fast på en sød historie – Paddington-bamsen er på vej, kuffert er jeg på jagt efter – og en masse ideer er noteret.

Nogle oplagte overgange i musikken er som skabt til små tricks, og som jeg bl.a. noterede: Hvad kan Lille Bjørn med en Bjørn, og hvad kan han med en kuffert?

Der er masser af muligheder, og det er så spændende at skulle udvikle programmet fra grunden.

Derefter var Anita på med Osseau. Det er spændende at følge udviklingen af det program, og hvor godt der kan arbejdes med håndtegn med den ene hånd (til næsten døve Osseau), og laves flot og udtryksfuld koreografi med den anden. Det bliver så godt!

Derefter skulle der arbejdes med ideer til Max og mit program, og det fik jeg naturligvis i massevis. Stokken som rekvisit slipper jeg ikke for, og hat og slips kom også ind i nummeret. Der er ikke en egentlig historie, men stemningen oser i mit hoved af en stilig englænder i New York,

Coachingsessionen i går var virkelig fantastisk. Det har alle de tidligere også været, men denne udviklede sig på en måde, som jeg ikke var helt forberedt på. Jeg var i gang med at opsummere siden sidst (7. december) og det var en lang lovprisning af Lille Bjørns og mit samarbejde, hvordan jeg havde det med ham, hvad der gjorde, at vores relation var noget særligt og alt sådan noget.

Samtalen blev drejet over på Max, ved at Anja spurgte til min sprogbrug: jeg, han, Lille Bjørn, Max vs. VI. Jeg fortalte om Max og mig, og Anja kunne fortælle mig at mit kropssprog, min attitude, mine følelser, ALT afslører, hvor forskelligt jeg agerer overfor Lille Bjørn og Max.

Jeg brugte selv Mads Skjerns forhold til et par af sine børn: Lille Bjørn er Inger, som ikke kan gøre noget galt, Max er Daniel, som ikke lever op til fars forventninger, uanset hvad.

Jeg véd det, jeg har hørt det flere gange før. Men aldrig har det været så åbenlyst.

Jeg er i fuld gang med at blive bevidst om denne forskel og bearbejde den, så jeg kan bruge den konstruktivt. Som Anja udtrykte det: Jeg må acceptere begge hunde, som de er; hvis jeg holder af dem (og jeg elsker dem!), så må jeg tage hele pakken inkl. de dårlige sider.

Begge hundene spejler til hver en tid mig, og hvis Max skal være tryg ved mig, så vi får samme relation som jeg har til Lille Bjørn nu, så skal jeg bare have fat i og styr på VORES værdier, så vi er helt trygge sammen og stoler 100 % på hinanden.

Vi afsluttede uden at aftale, hvordan jeg kom videre, der var meget at tænke over, bl.a. fik jeg nævnt måske at vælge forskellige discipliner til de to hunde, så de ikke begge to er med hver gang til den samme træning og de samme konkurrencer.

Eftermiddagens træning med Anita var jeg nødt til at starte med at fortælle om coachingsessionen, og der var vist ikke de store overraskelser for Anita … Og hun kunne godt minde mig om, at de relationer jeg har til Lille Bjørn, ikke er kommet af sig selv, der har været lange perioder hvor vi havde et mere anstrengt forhold til hinanden 😉

Nå ja, jeg havde valgt kun at tage Max med, for jeg havde brug for at prøve at træne kun med ham, og mærke, hvordan jeg havde det. Jeg stillede et par spring, et felt og en kegle op, lavede nogle rallyøvelser og mærkede godt efter, hvordan jeg reagerede, når noget ikke gik, som det var tænkt. Fuldstændig ro indeni. Anita og jeg fik også talt om, hvordan jeg skulle håndtere det, hvis han forlader banen på lørdag, tjek.

Til sidst trænede vi P5 og den første sidebevægelse til venstre, der skal arbejdes mere med det, og foran et spejl, men det var en virkelig god træningssession, og Max var helt tilfreds.

Det er ham der håber ”I wanna be loved by you”, og det skal han nok blive, det lover jeg.

2 skønne HTM-prøver

Foto: Emmy Simonsen

Først en kæmpestor tak til Liv Elmark, Tine Gade og Sandie Højgaard Larsen (Hornsherred HTM Klub) for et fantastisk arrangement i går i LAZI-hallen. Det var en meget stor fornøjelse at være med til. Der var ovenikøbet taget hensyn til, at jeg var nødt til at gå tidligt, for et nå til fejringen af Frasse og Sandra i Oxie kl. 13! Og tak til Emmy, for nogle surprise-fotos fra begge prøverne i går 😊

Der var 5 færdighedsprøver, 5 FS2, 8 HTM3 med Max som start nr. 1 og 2 HTM2 med Lille Bjørn som start nr. 1.

Foto: Emmy Simonsen

Jeg havde planlagt indgang i hallen og opvarmning med hver hund ret omhyggeligt, og med få justeringer holdt jeg mig til planen. Jeg gik ud og klædte om til Max’ nummer da næstsidste ekvipage i FS var oppe. Max fik tisset og fik vand over sig, og så gik vi ind i hallen. Der var 10 minutters pause mellem FS2 og HTM3, og jeg gik først ind i opvarmningsområdet, da der var tre minutter til planlagt start.

Foto: Emmy Simonsen

Netop da dukkede Jørgen Hindse op, for at overrække Johanna DKKs hæderstegn i guld – yderst fortjent, meget poulært og helt tydeligt noget Johanna ikke havde forventet 😊 Max og jeg gjorde klar til at gå ind igen, gik ind og gav klartegn, klartegn, klartegn – og løb ud, fordi der var problemer med musikken. Ny indgang, og så gik vi i gang.

Max i HTM3 (video: Amanda Haue Jakobsson)

Jeg havde en rigtig fin følelse indeni, følte mig afslappet en del af tiden, fik nogle gode tilbagemeldinger umiddelbart efter, og så er det alvor: det var vores debut med Englishman in New York i Danmark, og det nummer kommer vi til at gå rigtigt mange gange. Det ligger lige til os, og jeg har masser af ideer til udviklingen.

Det allerbedste at høre – og gense – var at Max var på hele tiden, lidt tøvende, men dog på, halen var oppe, og der var ingen snus!!!

Her er dommerkommentarerne (Mette, Lizza, Johanna), samlet 20,90 og ikke bestået.

Udførelse
5,4 Savner skarphed i mange positioner. Mange håndtegn
5,0 En del skæve positioner
5,5 Mega flot åbningssekvens. Lidt tøven i enkelte positioner periodevis. Sidste hjælpere kan fjernes for at høje udførelse. Superflot førerarbejde (det får du et flot 9,00 for).

Sværhedsgrad/indhold
6,0 Ok variation
4,5 Jeg kunne godt tænke mig noget mere ”jazzy”, fx i dine bevægelser til den musik
7,5 Godt for klassen. God variation og sammensætning.

Musik og fortolkning
6,0
6,0
7,8 Godt valg af musik til ekvipagen. God variation af tempo, skift, fortolkning.

Sikkerhed og velfærd
3,0
3,0
3,0

Jeg synes det er fine og anvendelige dommerkommentarer, og jeg arbejder glad videre med nummeret 😊

Foto: Emmy Simonsen

Lille Bjørn kræver tæt på ingen opvarmning. Jeg klædte om et stykke tid inden vi skulle op, hentede ham da sidste ekvipage i HTM3 var i gang, og med hjælp fra Amanda, som holdt ham lige uden for døren til hallen, fik jeg gjort klar indenfor. Da vi fik klartegn gik vi direkte udefra ind i opvarmningsområdet, han fik tre godbidder og så gik vi i ringen.

Videoen kan ses i mit blogindlæg i går Lille Bjørn HTM2.

Præmieoverrækkelse i HTM2, Anita er stand-in for mig :-) (foto: Amanda)

Det føltes rigtigt godt. Nogle små kiks, som lynhurtigt blev reddet, og en fantastisk attitude fra Lille Bjørn, fed fornemmelse. Her er dommerkommentarerne (Lizza, Sonja, Johanna), samlet 24,33, bestået, 1. vinder og 5 Q-point. Dermed har han i alt 13 Q-point og titlen HTM2.

Udførelse
7,0 Super charmerende og ”på” det meste af tiden
6,2 Han er mega charmerende. Lidt uopmærksomhed enkelte gange og indimellem lidt ”skæv” i retninger, mens ellers pænt
8,0 Fed attitude hos hund hele vejen igennem. Enkelte hop og en enkelt lang ventepause, ellers superflot.

Sværhedsgrad/indhold
7,0
7,1
7,5 Fint for klassen med mulighed for udvikling.

Musik og fortolkning
7,0 Du står lidt for stille i musikkens skift – kunne være mere flow
6,2
8,0 God musik til F/H tempo.

Sikkerhed og velfærd
3,0
3,0
3,0

Jeg takker og bukker 😉

Jeg holder Lille Bjørn i klasse 2 lidt endnu (30. juni og 9. september), for jeg vil da gerne prøve at gøre ham til Årets HTM2-hund i DKK. 20. oktober er begge hundene tilmeldt i klasse 3 på Samsø; det er min vilde drøm fra Samsø 14. oktober sidste år, der går i opfyldelse. Den dag debuterede Lille Bjørn i HTM og at han allerede er kvalificeret til klasse 3 er bare fantastisk skønt.

3. juni er en dag med mange minder. Det er Frasses fødselsdag, som vi fejrede i går. Det er Megans fødselsdag, og der dukkede rigtigt mange minder op, da jeg tænkte på det. Så var der noget med en rallyprøve i Osted 3. juni 2012 , hvor jeg for første gang var oppe med alle tre hunde til en rallyprøve. Max debuterede, og Lille Bjørn fik sit championat. Og der er meget andet …

Minderne er gode og er en del af fundamentet, som fremtiden bygger på.

Fokus er nu HTM3 med begge hundene. Englishman har et gigantisk potentiale, og det samme har Paddington, som er Lille Bjørns nye musik. Jeg håber at have en HTM2-udgave klar til 30. juni, da jeg regner med at både 30. juni og 9. september er fine anledninger til at prøve det nye nummer i en kortere udgave, inden HTM3-debuten 20. oktober.

Mexicansk brunch – og mere om Englishman in New York

I går aftes bookede vi bord til brunch på Sanchez i Istedgade i dag. Vi havde forberedt os lidt og glædede os til en utraditionel brunch.

Det blev en oplevelse, som slog benene væk under os, og hold da op, der kommer vi helt sikkert igen, igen, igen.

Hvis du ikke kender stedet, eller ikke har hørt om Rosio Sanchez, så prøv at Google hende, og du vil forstå, hvorfor hun er noget særligt.

Vi startede med Salmon Tostada (Crispy tortilla, cream, smoked salmon, red onion and jalapeno) og Two oysters (With habanero and sea buckthorn).

Derefter Huevos Rancheros (Corn tortilla, Beans, 2 eggs, tomato salsa and fresh cheese) og Rice Bowl (Eggs, avocado, kale with spicy macha salsa).

Vi fik vand med brus til, Kirsten Hibiscus Tea (Floral, concentrated and juicy) og jeg Pollo Sin Cabeza (en mexicansk udgave af Bloody Mary).

Kirsten ville gerne have en kop kaffe til afslutning (Filter coffee from Prolog), jeg ville hellere have den sidste forret Flautas (Three crispy tortillas filled with papas al pastor, lettuce and salsas), så den delte vi.

Maden var fantastisk. Enkel, fuld af smag og styrke (på den gode måde) og hver eneste mundfuld en nydelse. Jeg kan garantere for, at vi aldrig har fået en brunch som denne, og vi drømmer bare om at komme igen og få alt det andet på kortet, og komme en aften, og få en tasting menu med tilhørende drikkevarer

Vi sad ved disken, så vi kunne se arbejdet i køkkenet, det er altid en fornøjelse at se, når noget kører topprofessionelt. Max’ og mit nye HTM-program har været i fokus i dag. Det er vildt fantastisk at skabe et nyt program, og virkelig føle, at jeg har en god ballast til at skabe et rigtigt godt program.

Englishman in New York er et fund af et nummer til os, jeg har gået programmet en del gange på papiret, jeg har justeret, jeg har gået det i haven uden hund endnu nogle gange, og jeg har gået hele programmet med Max uden musik. Og nogle passager med musik. Og helt ærligt, det passer så godt til os, det er lige os at gå til den musik.

Jeg har arbejdet med programmet før brunch, i toget både til og fra København, jeg synes allerede jeg kan det ret godt. Det er ligesom en af Johannas rallytimer, hvor vi skal lære en bane på 20 skilte, og bare gør det. Der er måske lidt mere i et cirka 3½ minutter langt HTM-nummer, men så alligevel ikke.

Nu har jeg grundlaget for at kunne visualisere det – og de – relativt få – nye links og nye retninger, dem arbejder jeg særskilt med.

Jeg har tænkt meget over, hvad der gør dette nummer anderledes end Que reste-t-il de nos amours, som jeg har arbejdet med meget længere, og også synes er godt. Jeg kan ikke sætte præcis ord på, men det FØLES bedre, programmet hænger bedre sammen, og jeg kan mærke den rigtigt fede fornemmelse, når jeg går til musikken.

Hvad med Lille Bjørns program? Vi er totalt skarpe med vores HTM2-program, og der sker ingen ændringer til 12.5. 20.5 i Sverige bliver det igen det samme (til begge prøver), og med Max det nye program til begge prøver.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at gå det nye program ved træningen med Anita på lørdag – det var jo også hende der fandt musikken 😊 – og jeg glæder mig vildt meget til at debutere med det nye program den 20. maj.

Det er mærkeligt at skrive, men jeg gør det alligevel. Jeg er mentalt helt klar til at blive fyret i morgen. Jeg véd, at der er stor sandsynlighed for, at det bliver mig, jeg har stillet champagnen klar, og jeg er SÅ klar til at aktivere netværket. Det er nok det skub jeg har brug for, for at komme videre med mit professionelle liv, ligesom erkendelsen af, at der skulle ske noget med HTM-nummeret fik mig i gang med et helt nyt stykke musik.

Vent!

Otto, som blev født i dag for 20 år siden.

I dag havde jeg taget formiddagen fri for at kunne træne HTM med Sidsel med Wawe og Shadow i Undinehallen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er en meget stor fan af Sidsel, og jeg så meget frem til både at vise mine programmer, og at se hendes træning.

Jeg skrev i mandags ”Så ikke flere fulde programmer før næste prøve 24.3, bortset fra én gang, den 18.3, hvor Anita og jeg har aftalt fuld generalprøve i Ringsted.” Der gik så til onsdag morgen, før jeg justerede på den beslutning …

Men det gav rigtig god mening. Sidsel har ikke set mig til de sidste tre prøver, hvor jeg har været oppe, dvs. de tre gange Max har gået HTM3 og Lille Bjørn i HTM1, så hun så programmerne med helst friske øjne.

Det meste af tiden brugte jeg med Max, som lagde ud med at vise sit fulde program. Så drøftede Sidsel og jeg det, og vi gik engang til, hvor Sidsel styrede, hvornår der skulle belønnes med legetøj (Max havde en fest mange gange med julemændene). Og så talte vi deltaljer.

Jeg labbede rosen i mig og jeg lyttede til tilbagemeldingerne og mentalt faldt hele min strategi på plads, eller blev bekræftet. Den korte opsummering:

• På plussiden hæftede jeg mig især ved, at Sidsel bemærkede en stor udvikling i Max’ og mit samarbejde. Det synes jeg også selv, men det er dejligt at få bekræftet 😊
• På udviklingssiden noterede jeg først og fremmest ordet ”Vent!”. De gange, der gik kludder i samarbejdet, var det fordi jeg ikke ventede på Max, eller fordi jeg ikke gav et signal, så han havde en chance for at følge med. Når jeg ventede og gav signal, var han knivskarp!
• På strategisiden vil jeg opsummere det sådan: Der er masser af tid til at udvikle programmet. Tag det i små skridt. Få endnu større sikkerhed i samarbejdet. Og byg koreografien gradvis på, så Max kan følge med.

Det er egentlig meget betryggende, at der ikke kom noget epokegørende nyt frem. Det er det samme jeg har hørt fra andre sider, måske med andre nuancer, men substansen er den samme.

Fokus ved næste prøve 24. marts: Sidsel vil holde øje med at jeg venter på Max, Liv vil holde øje med at jeg smiler, og hvis jeg husker begge dele er jeg kommet langt og Max og jeg vil have det rigtigt godt i ringen!

Så kunne jeg nyde Sidsels træning med Shadow på 9 måneder, og hendes arbejde med Wawes nye HTM-nummer. Meget spændende og imponerende.

Til sidst kom Lille Bjørn ind og vi gennemførte det fulde HTM2-nummer. Lille Bjørn var top oplagt, og bortset fra to små udfald (noget ved gulvtæppet) gik vi tæt på det bedste vi kan. Slutningen med P9 bakke og P9 forlæns var lige i øjet. Jeg huskede at få ham ud i plads og gå ud i P1, ud til julemanden og belønning.

Jeg fik nogle tips, specielt koreografien ved P2 og P6 – og efter den performance glæder jeg mig bare endnu mere til forhåbentlig at debutere i HTM2 7. april.

Og jeg skal da nævne, at Sidsel var vildt imponeret af Lille Bjørns attitude: Totalt fokuseret på mig og med vildt logrende hale hele tiden!!!

Tak til Sidsel for to skønne og inspirerende træningstimer, og hvor var det skønt at tale om drømme, ambitioner, mål og den tredje hund 😉

Koreografi, HTM og en masse gode spørgsmål

Max og jeg debuterede i HTM3 til en uofficiel prøve den 23. juni 2017, det var som start på Summer Camp 2017. En af dommerne var Lina (Karolina Hasselroth), som jeg traf første gang på Summer Camp 2016, og som jeg længe har drømt om at få en enetime hos, så hun kunne se på koreografien i programmet. I går aftes havde vi så den første aftale, via Skype.

Lina havde set prøven 17. december 2017 (video foroven), og udgangspunktet var enkelt: Jeg ville have feedback, input, inspiration specielt til koreografien. Det fik jeg i rigt mål 😊

”Koreografi (græsk danseskrift) var oprindeligt en notation af dansebevægelser. I dag menes med koreografi først og fremmest rækkefølge af bevægelserne i dans.” (Wikipedia)

Der er masser at arbejde med og tænke over. Som jeg sagde til Lina: Dette er min debut i HTM3, jeg skal bare lære så meget som muligt i processen med at udvikle dette program. Jeg tog en masse noter, og de kommer her i en kun lettere redigeret form.

• Det er fint at sætte stemningen før musikken går i gang, og det skal jeg også gøre når musikken går i gang, så det er tydeligt, at det er en del af nummeret.
• Hvad er det for en historie, jeg vil fortælle? Det kan være en nærtstående person, jeg mindes. Eller det kan være, som jeg havde i tankerne, at jeg tænker tilbage på en hund, som ikke er mere.
• Hvis det er historien med den døde hund, så skal Max være mere død i starten – fx ligge på siden, eller under stolen, som jeg kunne overveje at tage tilbage.
• Den passage, hvor jeg spoler tiden tilbage ved at spille musikken baglæns, må godt være meget tydeligere. Den kan vare længere, spille hurtige, jeg kan gå hurtigere eller det alt sammen. Måske noget helt anden musik.
• Det skal være endnu tydeligere, at vi er kommet væk fra hinanden, det kan fx understreges ved at jeg først ser på Max, når musikken er spolet helt tilbage.
• Stolen vil være fin rekvisit til at skabe fysisk barriere/afstand, det kunne være en pensioniststol, for at vise at jeg er gammel.
• Derefter skal jeg gøre det tydeligt, at nu er vi tæt sammen.
• Positions- og retningsskifter skal være begrundede: Hvorfor skifter jeg retninger, hvorfor skifter jeg tempo? Der skal være en historie. Jeg skal gå hele programmet igennem, tænke over hvad der skal ske, hvorfor der skiftes positioner, hvad historien er. Og hvilke overgange, der kan være.
• Det kan være at hilse på imaginær person, det kan være at hilse samtidig med at Max gør noget, fx et skifte, så han viser markeringerne i musikken.
• Hvad lavede Max og jeg da vi var sammen (da han levede), det skal illustreres, fx lade som om jeg kaster en bold. Hvis jeg selv tror på det, vil publikum også tro på det.
• Hvorfor går han ind mellem benene på mig? Er han bange for at blive koblet, møder vi en, Max bliver bange for?
• Jeg kan fx lave en piruet på stedet og hilse på en, der kommer bagfra og hilser.
• Jeg kan fx gå i en anden retning for at plukke en blomst, dufte til den. Det gør nummeret mere interessant, så sker der noget. Blomsten kan jeg lægge på hatten til sidst.
• Løbestrækkene. Jeg kan lade som om jeg danser; hvordan gør jeg det til en naturlig del af programmet, at karakteren løber? Ældre mennesker danser, valsetrin?
• Hvorfor er dét en del af historien?
• Løbet/dansen skal være mere fyldt med glæde end nummeret indtil da, og begrundes i noget der er sket før i nummeret. Jeg er mere indadvendt i programmet inden da.
• Noget, der viser at karakteren bliver mere åben, fx løsne slipset.
• I afslutningen skal Max forsvinde, ligge på siden igen? Han lægger sig, jeg går væk fra graven?
• Max kan gå rundt om mig, når jeg lægger hatten, skabe forbindelse til starten.
• Skal jeg være mere indelukket i starten, gladere i midten, og så dø til sidst?
• Det er min koreografi og min karakter, de skal passe sammen.

Hold da op, hvor er der meget at tage stilling til! Det bliver fantastisk sjovt.

Videoer af Lille Bjørn i HTM1 og Max i HTM3

Jeg har skrevet om HTM-prøverne i Hangar 17 den 17. december i blogindlægget Tidlig jul. Her er videoer (optaget af Anita) af først Lille Bjørn i HTM1, dernæst Max i HTM3.

Dommernes kommentarer til HTM1 (link) (Mette, Anja, Mia):

Udførelse
8,2 Fine positioner uden håndtegn
8,1 Rigtigt fine positioner. Superflot fokus. Pas på at vende ryggen til dommerne :-)
8,1 Dejlig opmærksom hund og dejligt at du venter på ham

Sværhedsgrad
7,9 Ok
7,8 Meget fint for klassen
8,0 Fint for klassen

Musik og fortolkning
8,0 Super sødt program. Fik mig til at smile :-)
8,0 God stemning. God udnyttelse af musikken
7,9 Vidunderlig stemning :-)

Samlet 24,00, 2. vinder og 4 Q points.

Dommernes kommentarer til HTM3 (link) (Johanna, Mette, Mia):

Udførelse
6,8 Flot sidelæns i P1. P2 mangler pos sikkerhed. Superflot fører timing til musik. Roligt og støttende førerarbejde. Kunne tænke mig den sidste præcision i P1’erne – dvs. de er ens, lidt tøven i P1’erne.
7,3 Flere pæne afslappede positioner. Skal dog have lidt hjælp undervejs.
7,3 Lidt upræcise positioner og lidt snus, men I kom godt hjem. Pas på at du ikke kommer til at indtage position (i stedet for Max)

Sværhedsgrad
8,1 Sværhedsgrad passende for klassen og fint antal retninger/tempo og positioner.
7,5
7,2 Bliver bedre, når udførelse bliver bedre

Musik og fortolkning
8,6 Super fortolkning af musikken og udnyttelse af stemning.
7,7 Sødt nummer
8,2 Startposition sætter scenen og stemningen rigtigt fint, og slutposition understøtter og afslutter i samme triste stemning – dejligt

Samlet 22,90, 3. vinder uden at bestå.

Og her kommer lige en bonusvideo (optaget af Amanda) med Lille Bjørn i HTM1 fra juleafslutningen den 20. december hos Anja & Johanna. Lille Bjørn fik 24,7 point af Anja og blev nr. 2 ud af 14.

Tidlig jul

Juleaften

Lørdag skulle vi holde juleaften. Vores svenske familie: Leo, Frasse, Sandra og Christian kom til Solrød og det helt afgørende for Christian var at det var en dansk jul som det plejer at være … madmæssigt! Så der var ikke noget med juletræer eller julepynt, men and, flæskesteg, frikadeller, brunede kartofler, rødkål, sovs, kartoffelchips, kartoffelpinde, risalamande og kirsebærsovs. Kirsten havde klaret alt, hvad der kunne klares på forhånd, så vi kunne tage den nogenlunde med ro på dagen.

Morgenen startede perfekt med at vi på morgenturen mødte en engelsk springer og en golden retriever, begge hanner, og de fire hunde løb rundt og legede. Springeren fik Lille Bjørn til at lege, det er stort!

Vi fik ordnet kartofler, and, flæskesteg, smuttet mandler osv.

På turen midt på dagen mødte vi en meget skøn sort storpuddel på 4 måneder (allerede større end Max) og en westie, og igen legede alle hundene sammen. Perfekt!

Svenskerne kom, så juleaften kunne starte kl. 14, som vi havde aftalt, så var børnene (og de voksne!) friske, og det gik præcis lige så godt, som alle havde håbet på. Det bliver sikkert modellen de næste år, indtil de små er blevet noget større. Vi havde aftalt at Frasse, Max og jeg skulle ned til stranden før risalamanden, en win-win hvor de, der ikke skulle med, kunne rydde af og alt sådan noget :-)

Det var det fineste, stille vejr og alle hyggede sig, bortset fra at Max ikke kunne forstå at sandet, som Frasse smed i vandet, ikke kunne samles op …

Vi (øh Kirsten) havde fundet nogle virkeligt gode gaver til børnene (og de voksne) og det var bare en dejlig juleaften. Der blev også tid til at pakke ting til søndag, det meste kom i bilen, det sidste var lige klar til at komme ud. Jeg gik i seng allerede 21:45 og havde stillet vækkeuret til at ringe 4:45. Jeg visualiserede Lille Bjørns HTM1-program og gik i gang med Max’ HTM3, og faldt i søvn.

Jul i Hangar 17

Da vækkeuret ringede, var jeg helt frisk og huskede at visualisere hele Max’ nummer, inden jeg stod op.

Morgenturen var den normale korte rute, i nyfalden sne, og med masser af gode duftoplevelser. Den sædvanlige morgenmadsrutine både for hundene og mig, og så den sidste pakning af bilen.

Jeg var hos Anita og Osseau 6:20 (5 minutter efter planen, som heldigvis havde luft til det ;-)) og efter at have fået pakket bilen – udstyr mv. fylder altså en del, så det var ikke helt nemt – gik turen mod Hangar 17.

Jeg var i perfekt balance, og startede med at fortælle begejstret om juleaften (en del af mit ritual i går). Som altid en meget hyggelig tur, hvor vi talte om alt mellem himmel og jord, og naturligvis også om dages program, prioriteringer osv.

Vi landede ved Hangaren lidt i 9, 15 minutter før tidsplanen, og udpakning, luftning mv. var helt under kontrol.

6+ holdet fra NM (foto: Henrik Uth)

Hele holdet fra NM i 6+ var i hallen før 10, og mens den første FS’er gik på banen fik vi taget et foto med os og erindringsrosetterne.

Dages program for mit vedkommende omfattede fire prøver. HTM1 før frokost, HTM3, 6+ og For Sjov efter frokost, en ret perfekt rækkefølge, de to vigtigste prøver først!

HTM1

Lille Bjørn startede som nr. 3 ud af 9 og var perfekt varmet op og på. Det giver mig simpelthen så meget glæde at gå med ham, og mærke hans kontakt og totale fokus, og han er fuldstændigt upåvirket af omgivelserne. Vi gik et supergodt program, jeg havde den rigtige følelse hele vejen. Jeg havde lige fået fejlberegnet noget plads, så da han skulle fra P5 i P2 stod jeg med ryggen mod dommerne (uha!!!) og da jeg skulle have ham over i P9 måtte han lige en tur rundt om mig først, så vi i det mindste sluttede med front mod dommerne.

Jeg havde den fedeste fornemmelse, da jeg gik ud af ringen og legede med ham, og jeg smilede så jeg var ved at flække. Det er en god kandidat til den bedste fornemmelse efter en prøve nogensinde, og det er sgu en god fornemmelse!!!

Dommernes kommentarer (Mette, Anja, Mia):

Udførelse
8,2 Fine positioner uden håndtegn
8,1 Rigtigt fine positioner. Superflot fokus. Pas på at vende ryggen til dommerne :-)
8,1 Dejlig opmærksom hund og dejligt at du venter på ham

Sværhedsgrad
7,9 Ok
7,8 Meget fint for klassen
8,0 Fint for klassen

Musik og fortolkning
8,0 Super sødt program. Fik mig til at smile :-)
8,0 God stemning. God udnyttelse af musikken
7,9 Vidunderlig stemning :-)

Samlet 24,00, 2. vinder og 4 Q points. Nu har Lille Bjørn fået 11 Q points på sine første tre prøver, og 24,00 er hans bedste point hidtil. Og med mit kæmpesmil ud- og indvendigt, smileys fra alle tre dommere og fra mange tilskuere, var det bare en ubeskriveligt dejlig oplevelse.

HTM3

HTM3 var lige efter frokost, og jeg var på som nr. 3 ud af 4. Jeg må indrømme at jeg havde fejlvurderet tiden, så min omklædning var lidt hektisk mens Liv og Mango, som var nr. 1, gik på banen. Vi nåede det og varmede op, perfelt. Mit USB-stik kunne ikke læses, Liv kom og holdt Max, jeg tog en dyb indånding, gik ud og hentede backup CD i bilen, Tine og Viola kom på banen før os, så jeg kunne varme op igen, og alt var under kontrol, da vi gik på banen.

Max var ikke helt med i starten, jeg kunne ikke få dækket ham af første gang, og da jeg begyndte at gå, måtte han have nogle ekstra kommandoer. Men scenen var sat, han kom med, og da vi begyndte at bakke var han med. Der var nogle rigtigt fine overgange, han var pænt med hele tiden. Jeg fik lavet en passage lidt skævt, så vi i P9 gik mod dommerbordet, og kunne straks mærke på Max, at det ikke var godt. Da vi først kom over i passagen P1 --> P5 --> Løb i P2 kørte det fint. Lidt misforståelser i afslutningen, men en super god fornemmelse. Jeg vil vurdere den til at være på 90 % i forhold til vores aktuelle niveau, og min fornemmelse var absolut god bagefter.

Dommernes kommentarer (Johanna, Mette, Mia):

Udførelse
6,8 Flot sidelæns i P1. P2 mangler pos sikkerhed. Superflot fører timing til musik. Roligt og støttende førerarbejde. Kunne tænke mig den sidste præcision i P1’erne – dvs. de er ens, lidt tøven i P1’erne.
7,3 Flere pæne afslappede positioner. Skal dog have lidt hjælp undervejs.
7,3 Lidt upræcise positioner og lidt snus, men I kom godt hjem. Pas på at du ikke kommer til at indtage position (i stedet for Max)

Sværhedsgrad
8,1 Sværhedsgrad passende for klassen og fint antal retninger/tempo og positioner.
7,5
7,2 Bliver bedre, når udførelse bliver bedre

Musik og fortolkning
8,6 Super fortolkning af musikken og udnyttelse af stemning.
7,7 Sødt nummer
8,2 Startposition sætter scenen og stemningen rigtigt fint, og slutposition understøtter og afslutter i samme triste stemning – dejligt

Samlet 22,90, 3. vinder uden at bestå. Jeg er ualmindeligt tilfreds, vi gik ikke optimalt, men det meste fungerede godt, vi fik vores bedste resultat i klassen endnu og jeg har bare så meget lyst til at arbejde videre med det nummer! PS: Også nogle super dommerkommentarer!

6+

Jeg var en rigtig dårlig fører for Max i 6+. Det startede kort tid inden skulle ind i opvarmningsringen, hvor det viste sig, at jeg havde misforstået aftalen med Louise om starten af nummeret, og vi begyndte at diskutere det. Jeg var der slet ikke for Max, og det er jo det dummeste, jeg kan gøre. Han snusede også vildt, da vi skulle gøre klar på banen – jeg tænkte ikke over det i situationen, men Anita sagde bagefter, at det var da typisk Max adfærd, når der havde været løbetidstæve på banen. Vi gik i gang på banen, og det gik helt i skuddermudder med Max, og jeg var lidt længe om at afbryde, men heldigvis gjorde jeg det og legede med Max resten af tiden. Vi fik Mettes dommerseddel hvor der stod ”Fedt at se dig vælge Hund til” og Mia kom hen til mig bagefter og roste mig for den beslutning.

For Sjov

Jeg havde fået Lille Bjørn flyttet fra FS1 til For Sjov, fordi nummeret slet ikke er færdigt. Her er Camillas dommerkommentarer:

Udførelse. 7,0 Sikken en sød lille dansebjørn. Han bliver af og til lidt i tvivl om, hvad han skal, men arbejder ellers fint.
Sværhedsgrad: 7,7 En del fine tricks til klasse 1. Ringen kunne evt. bruges lidt mere.
Musik og fortolkning 8,0: Dejlig, sød musik. Passer fint til jer.

Samlet 22,7 point og nr. 14 ud af 15. Som sædvanlig var han superglad og på, og forklaringen med vores problemer med slalom fik jeg af Anita bagefter. Når jeg kaster godbidder og han ikke lige finder dem, plejer jeg at pege med foden; da han ikke ville gå ind i slalom markerede jeg med foden, og han begyndte at søge :-) Nemt at se udefra, men jeg tænkte da ikke tanken en eneste gang på banen!

Præmieoverrækkelse

Præmieoverrækkelsen kom så hurtigt efter afslutningen, at jeg dårligt var nået ud til bilen med nogle ting, før jeg blev kaldt ind igen.

Mia kom – helt uden for præmieoverrækkelsen – med en meget personlig gave, to USB-stik-ringe, et til Lille Bjørn og et til Max, med små personlige detaljer og nøje udvalgte farver. Hold da op en overraskelse og hvor blev jeg bare glad. Tusind tak igen Mia!!!

Dommernes specialrosetter (foto: Johanna Allanach)

Hver af de 5 dommere havde fået en roset, som de skulle uddele efter egne kriterier. Anja kom med sin begrundelse som den sidste, og talte om en ældre hund, der var debuteret fornylig og jeg spidsede øren. Jo sørme så, der var en roset til Lille Bjørn og hans fører!!! Hold da op en overraskelse og igen blev jeg superglad. Tusind tak igen Anja!!!

HTM1, 9 hunde, Lille Bjørn nr. 2 (foto: Johanna Allanach)

.

HTM3, 3 hunde, Max nr. 3 (foto: Johanna Allanach)

.

Der skulle lige et foto på Facebook inden hjemturen, det blev ovenstående :-)

Og så skal jeg da naturligvis nævnte at Anita & Osseau vandt HTM2 og dermed også titlen HTM2, superflot program og yderst velfortjent. Tillykke igen igen ;-)

Der var et sandt præmieorgie og det affødte så lidt ekstra tid til pakning før vi kunne køre hjem med, men det lykkedes at få det hele med.

Der var en ekstra god stemning på hjemturen! Med en HTM2 nr. 1, en HTM1 nr. 2 og en HTM3 nr. 3 i de tre discipliner, som var de vigtige på dagen, og især gode følelser med de respektive programmer, det er altså julegaver på forskud!

Jeg har også efter min flirten med FS med Lille Bjørn besluttet, at det bliver ved det. Jeg vil meget hellere arbejde videre med HTM-programmet, og forhåbentlig debutere i HTM2 næste år.

I øvrigt var det et fantastisk HTM-arrangement på flere fronter. Rammerne var flotte og julepyntede, super service hele dagen igennem, veltilrettelagt program og tidsplanen holdt. Præmier i massevis. Dejlig hundesnak med en masse skønne mennesker. En masse flotte programmet at opleve. Den medbragte stol blev brugt meget lidt!

Så ingen nævnt ingen glemt: Tak til arrangører, dommere, hjælpere, deltagere og tilskuere for en helt igennem dejlig dag.

Visualisering, planer, prioritering og en særlig film

Lørdag morgen på stranden

En weekend med NUL hundeaktiviteter i kalenderen. Et svagt øjeblik overvejede jeg at booke en hal en time, men nej, det er bestemt ikke det, jeg har brug for lige nu.

Jeg har haft en stribe visualiseringer af Max’ HTM3 samt Lille Bjørns HTM1 FS1. Visualisering er et fantastisk værktøj, man kan arbejde med det fulde program, man kan arbejde med detaljer, uden at bekymre sig om den rigtige hund, og det har givet nogle ideer til alle tre programmer, som jeg skal arbejde med i ”virkeligheden”. Især starten og slutningen af HTM3’en har jeg fået flere idéer til.

Jeg har også endeligt besluttet, som det kan se af min kalender, at fokus i 2018 bliver på HTM og FS. Ikke at Rally bliver gemt væk, men det har ikke samme prioritet. Hvis jeg kvalificerer mig til DM i Rally bliver jeg glad, men jeg vil ikke som i år gå til en masse konkurrencer, for at opnå kvalifikationen. Amanda kan naturligvis sagtens lokke mig til prøver overalt, så der kommer uden tvivl flere rallyprøver i kalenderen alligevel!

Jeg har også besluttet at FS2 med Max ikke bliver noget, jeg sætter et specifikt mål for. Jeg vil meget hellere arbejde med HTM med ham. Vi er nået så langt allerede, og fokus bliver nu – som det har været længe – at styrke positionerne og styrke overgangene. Jeg synes P1, P9, P10 og P5 er ved at være rigtigt gode, og der skal bare bygges videre på dem, og arbejdes med at styrke P2 og måske 1-2 andre positioner.

Lille Bjørn har nu også lagt navn til en vodka

 

Lille Bjørn har haft en ganske flot start i HTM1, og selvfølgelig har jeg tænkt videre. Med 7 Q point til 2 prøver tror jeg naturligvis på at vi kan få HTM1-titlen, men hvad så? Jeg vil på den ene side gerne arbejde videre i HTM2, men FS1, som vi arbejder lidt med, er også spændende. Lige nu satser jeg lidt på begge dele, og så må vi se på hvordan verden ser ud når konkurrencerne i 2018 starter. Selvom jeg ikke tænker på det i det daglige, minder Kirsten mig af og til om at Lille Bjørn snart bliver 11 år … Men som altid, hunden er svaret, og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at Lille Bjørn rigtigt gerne vil alt det vi laver!

Og nu til noget helt andet, sådan da.

Som jeg har skrevet om ved forskellige lejligheder er jeg gammel filmnørd, og i mit tidligere liv har jeg brugt rigtigt mange timer på at se film, læse om film, skrive om film og diskutere film. En af mine yndlingsfilm er John Hustons The Maltese Falcon (1941) en filmatisering af Dashiell Hammetts roman, med Humphrey Bogart som Sam Spade, Mary Astor som Brigid og Peter Lorre som Joel Cairo.

Som enhver filmnørd véd, blev romanen filmatiseret allerede i 1931 med Roy Del Ruth som Instruktør, Bebe Daniels som Ruth Wonderly, Ricardo Cortez som Sam Spade, Thelma Todd som Iva Archer og danske Otto Matieson som Joel Cairo. Cinemateket viser den i morgen eftermiddag, og jeg har købt billet! Jeg glæder mig rigtigt meget over at vende tilbage til filmnørdetiden for nogle timer :-)

2017 – et særligt år!

Jeg plejer at gøre status på et skævt tidspunkt, så det vil jeg fortsætte med :-)

Hvad har gjort 2017 til et ganske særligt år? Først synes jeg det var nemt, så blev det svært, og så blev det nemt igen!

Det har været fantastisk ar være en del af Sydkystens Hundeskole, det har været fantastisk at træne hos Anja (også min coach), Johanna, Lonni, Merete, Sonja og vist ikke flere. Men har det gjort at 2017 var noget særligt?

Så her er et bud i alfabetisk orden og alt sammen noget, jeg vil huske 2017 for.

Amanda

Amanda er min datter i hundeverdenen, det har hun været i nogle år, men i år udviklede det sig. Vi har undervist på nogle rallykurser sammen. Vi har snart gennemført en runde af Rallyinstruktøruddannelsen sammen. Vi er til en masse konkurrencer sammen, herunder mange lange ture til Jylland og Fyn, som alle sammen har været enormt hyggelige, og med masser af hyggelig hundesnak, uanset hvordan det er gået. Nu skal vi også snart debutere i svensk rally sammen. Hvad skal jeg sige? Hun er en dygtig hundefører, hun er superdygtig til at undervise, og at opleve hende som underviser har været en ekstra dejlig oplevelse. Jeg fik også fornøjelsen at give hende og Osseau det 2. supercertifikat

Anita

Vi har kendt hinanden i over 10 år og trænet sammen i hele perioden. Hun vil helst ikke have, at jeg roser hende offentligt, så det vil jeg lade være med. Men hun er den, der kender mig absolut bedst, når hun giver feedback lytter jeg bare, for hun har ret cirka hver gang. Den sparring og inspiration jeg oplever, når vi træner, er uvurderlig. Vi kommer til rigtigt mange konkurrencer sammen, vi er rigtigt gode til at støtte og inspirere hinanden også i den sammenhæng.

Familie

Det har ikke ret meget med hunde at gøre, men i år blev noget ganske særligt, bl.a. fordi vi holdt ferie sammen med Sandra, Chris, Frasse og Leo på Bornholm, en uforglemmelig ferie, hvor vi kom meget tættere på vores børnebørn end tidligere. Der er flere blogindlæg om ferien, bl.a. dette 

Finaler

Jeg var meget opsat på at kvalificere mig til DM og ÅH i Rally med Lille Bjørn og Max, og det lykkedes også. Det var fantastisk at komme til finalerne, og det var dejligt at være med til finalerne, men nu jeg tænker tilbage var det nok ikke uforglemmeligt i forhold til nogen andre begivenheder, se længere nede. DM læs her, og ÅH læs her

Inspiratorer

Der er en del, der har inspireret mig meget i år, flere af dem er allerede nævnt, men der er to, jeg har specielt lyst til at nævne.

Mia har jeg ikke kendt ret længde, men vi er hurtigt kommet på bølgelængde, og vi konkurrerer i al fredsommelighed i nørdethed og de evindelige prioriteringer. Hun har et overskud, så man tror det er løgn, jeg bliver totalt forpustet af at læse hendes blog og opleve alt det, hun overkommer. Hun er gift, har 4 børn, har fuldtidsarbejde, har to hunde, træner og konkurrerer i alt der rimer på hund, er i år blevet uddannet HTM-dommer og Nose Work-dommer og er i gang med rallyinstruktøruddannelsen. Det er helt vildt.

Liv kan jeg huske fra jeg startede med at konkurrere i HTM, at opleve hende og Mango til Saint-Saëns’ Danse macabre var overvældende på flere måder. Først og fremmest var der samarbejde, og stærke positioner, så jeg måbede, og det gør jeg stadig, selvom musikken er skiftet ud for længst. Jeg er kæmpestor fan af Liv og hun har uden for enhver konkurrence givet mig årets bedste feedback i forhold til motivation og træning.

Lille Bjørn

Lille Bjørn har været min store stjerne i år. Han debuterede i championklasse i rally og har performet langt udover hvad jeg havde drømt om. Han har været så tæt på supercerter et par gange, han kvalificerede sig til DM og til finalen i ÅH. Ret flot af en 10½ år gammel hund.

Så fik jeg den tanke, at vi med vores ret gode plads- og højre-positioner godt kunne prøve at gå til en HTM-prøve. Med en 3. plads og en 2. plads og 7 Q-point til to prøver overgik han igen alt, hvad jeg havde drømt om. Jeg har fået de mest fantastiske dommerkommentarer og tilbagemeldinger i øvrigt, og det er bare en ren fornøjelse og evigt sjovt at træne og konkurrere med ham.

Han er også begyndt at gå til Nose Work, og i starten var jeg lidt skuffet (?) over, at han ikke gik så godt som Max, men træningen virker, og Lille Bjørn er bestemt ikke en dårlig Nose Work hund!

Louise

Louise og jeg har haft rigtigt mange dejlige timer sammen. Vi har talt om alt mellem himmel og jord, herunder også de rigtigt vigtige ting i livet, vi blev udtaget til landsholdet (se NM) og gik i skarp træning. To enetimer hos Sonja, og en del træning, og så var vi klar til NM. Vi skal arrangere nogle gode middage sammen, som i Århus til Summer camp 2016, så det er et mål for 2018.

Max

Max har på den ene side været mit smertensbarn, som har været så forsigtig, og har forladt banen både til finalen i rally DM og til ÅH. Da jeg stædigt fastholder, at det altid er førerens skyld, hvis tingene ikke fungerer, som de skal, har jeg arbejdet med motivation og glæde ikke mindst med ham. Grundformen er i orden, for at komme til DM og ÅH i rally championklasse er da bestemt godkendt :-)

At komme til NM (se NM) var ren bonus.

Han er også ret skarp til Nose Work, fik en 2. præmie ved den ene officielle prøve, vi har gået til, og har også fået pæne resultater til uofficielle NW1- og en enkelt NW2-prøve.

I FS fik vi det hele til at fungere i år, han fik FS1-titlen og blev ÅH i FS1 nr. 3 i DKK.

Det allerstørste var at debutere i HTM3, det var en drøm, der gik i opfyldelse, og jeg er bare blevet tændt så meget på den disciplin.

Megan

2017 var året, hvor vi måtte tage afsked med Megan, 4 dage efter hendes 14 års fødselsdag. Naturligvis var det meget sørgeligt, men når det er sagt, fik vi vendt det til noget rigtigt positivt. Vi sagde farvel på det rigtige tidspunkt, hun var aktiv til det allersidste, hun havde levet et aktivt og godt liv, og hun døde med værdighed. Jeg får tårer i øjnene, mens jeg skriver dette, for hold da op, hvor har Megan givet mig meget – jeg savner hende af og til på den rigtigt gode måde: minder, der popper op, og som jeg med glæde tænker tilbage på. Vi fik sagt farvel på den helt rigtige måde

Michelin

I august holdt jeg for første gange i umindelige tider 3 ugers ferie og de blev brugt til fulde med Præstø, Færøerne og Bornholm som de tre hoveddestinationer – og så Solrød indimellem. Vi havde valgt at have fokus på det kulinariske, så ferien omfattede besøg på tre Michelin-restauranter: Frederiksminde (Præstø) , KOKS (Færøerne)  og Kadeau (Bornholm) . Frederiksminde og KOKS var fantastiske, Kadeau ikke i nærheden af Michelin-niveau. Til min fødselsdag (se pensionist) var vi på Privaten i Køge , og det er til gengæld på Michelin-niveau …

NM

Louise, Billie, Max, og jeg kom til NM i 6+ i Viborg, og det var en meget stor oplevelse. Vi havde trænet en del (se Louise) og det var en virkelig skøn oplevelse at være en del af det danske landshold. Det var vildt hyggeligt at være sammen med holdet under NM, og som bonus fik vi en 3. plads individuelt og en 2. plads i holdkonkurrencen ud af det. Her er blogindlæg fra finaledagen 

Pensionist

3. november skete det: Jeg blev 65 år og er dermed officielt pensionist. Eller har nået pensionistalderen. For jeg har bestemt ikke planer om at gå på pension. Jeg er involveret i flere spændende projekter i Nets, og jeg håber at være aktiv på den front i mindst et par år endnu.

Samsø

Samsø ligger tilfældigvis sidst i den alfabetiske rækkefølge, men mentalt er det måske årets oplevelse. Det var dér, så meget gik op i en højere enhed. Jeg tog over fredag med begge hundene, spiste middag med Louise og Henrik, overnattede sammen med Anita og Amanda, var til HTM-prøver lørdag (Lille Bjørns debut i HTM1, Max’ debut i HTM3) og rally søndag (Max’ første supercertifikat) og hundene performede på absolut totalniveau. Alt gik op i en højere enhed den weekend og den står for mig som en milepæl i mit hundeliv. Et blogindlæg om weekenden