Viser opslag med etiketten The Maltese Falcon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten The Maltese Falcon. Vis alle opslag

søndag den 19. november 2017

Det bliver rigtigt godt!


I morges skulle de første deltagere på Rallyinstruktøruddannelsen have tilsendt deres skriftlige eksamen. Jeg havde gjort den klar i går, og sørme om der ikke var brug for lidt tilretninger i forhold til sidste år, der er jo en æresplads der er udgået :-)

Hver eneste gang jeg er med til rallyinstruktøruddannelsen bliver jeg overrasket over de mange finurlige detaljer, der er i reglerne, og som bliver tydelige når nye kursister, nogle af dem med tæt på intet kendskab til rally på forhånd, læser dem. Ja, det bliver afsløret hvor meget der er indforstået og ikke let at forstå som ny. Så jeg har meget input til opdatering af regler og øvelsesbeskriveler efter hver runde.

Ved midnat udløb tilmeldingsfristen for rallyprøven 2. december til støtte for HMC (Hundesport mod Cancer). Det endte med superflotte 76 tilmeldinger, og derudover et par afmeldinger, som ikke ville have pengene igen, pga. det gode formål. PM og katalog er gjort klar og udsendt, og jeg glæder mig til en dejlig dag. Et løst overslag viser at vi skulle kunne overføre 11-12.000 kroner til HMC efter arrangementet, heri medregnet at vi køber præmier hos Mia til alle deltagere, og det er også bidrag til HMC.

Jeg blev selv lidt overrasket over tallet. Men vi har jo taget mange flere med end til almindelige rallyprøver, vi skal ikke betale for halleje, fordi Helle har stillet den gratis til rådighed, og Anita, Amanda, Conni og jeg skal ikke have honorarer eller kørsel.


Eftermiddagen var sat af til at tage på Cinemateket og se The Maltese Falcon i 1931-udgaven instrueret af Roy Del Ruth og med bl.a. danske Otto Matieson på rollelisten som Joel Cairo, Peter Lorres glansrolle i John Hustons filmatisering fra 1941.

Der kom en fin introduktion fra Christian Monggaard, som meget levende fortalte om Otto Matieson, tiden herunder the Hays Code, som var filmindustriens selvcensur. 1931-udgavcen var fra før the Hays Code tråde i gang for alvor, og dermed en meget dristigere film en 1941-udgaven. Der blev også fortalt noget om den DVD-udgave vi skulle, se baseret på den originale 35mm udgave. Forventningerne var helt i top og så blev filmen blev sat i gang.

Og så det store antiklimaks :-( Det var 1941-udgaven de havde fået tilsendt og de havde ikke 1931-udgaven. For hulen man kunne høre skuffelsen blandt os nørdede entusiaster. Ja, jeg fatter ikke at arrangørerne ikke har haft den tanke, at prøveafspille DVD’en inden den blev vist for et betalende publikum, men det havde man så ikke. Jeg håber det lykkes bedre næste gang ...


Jeg havde planlagt at få planlagt Lille Bjørns FS-program, og det gjorde jeg og det bliver rigtigt godt! Kirsten blev inddraget i processen, og vi har nogle konkrete planer for påklædningen.

Her er første bud på et sammenhængende program:

Tid Tekst/musik Positioner
0:00-0:06 Intro P9 med forpoter på mine sko
0:06-0:16 I may go out tomorrow if I can borrow a coat to wear Follow foran mig
  Oh, I'd step out in style with my sincere smile and my dancing bear Follow foran mig
0:16-0:22 Outrageous, alarming, courageous, charming Vende, bakke væk
0:22-0:31 Oh, who would think a boy and bear Komme mod mig
  Could be well accepted everywhere Komme mod mig
  It's just amazing how fair people can be Komme mod mig
0:31-0:36 Mellemspil 8-tal
0:36-0:47 Seen at the nicest places where well-fed faces all stop to stare P1 med spin
  Making the grandest entrance is Simon Smith and his dancing bear P1 med spin
0:47-0:53 They'll love us, won't they? 8-tal
  They feed us, don't they? 8-tal
0:53-1:02 Oh, who would think a boy and bear P5 med twist
  Could be well accepted everywhere  
  It's just amazing how fair people can be  
1:02-1:08 Mellemspil Move on, F står stille
1:08-1:20 Who needs money when you're funny? Slalom
  The big attraction everywhere  
1:20-1:27 Will be Simon Smith and his dancing bear Move on, F drejer modsat
  It's Simon Smith and the amazing dancing bear  
1:27-1:36 Afslutning P9 med forpoter på mine sko

lørdag den 18. november 2017

Visualisering, planer, prioritering og en særlig film

Lørdag morgen på stranden

En weekend med NUL hundeaktiviteter i kalenderen. Et svagt øjeblik overvejede jeg at booke en hal en time, men nej, det er bestemt ikke det, jeg har brug for lige nu.

Jeg har haft en stribe visualiseringer af Max’ HTM3 samt Lille Bjørns HTM1 FS1. Visualisering er et fantastisk værktøj, man kan arbejde med det fulde program, man kan arbejde med detaljer, uden at bekymre sig om den rigtige hund, og det har givet nogle ideer til alle tre programmer, som jeg skal arbejde med i ”virkeligheden”. Især starten og slutningen af HTM3’en har jeg fået flere idéer til.

Jeg har også endeligt besluttet, som det kan se af min kalender, at fokus i 2018 bliver på HTM og FS. Ikke at Rally bliver gemt væk, men det har ikke samme prioritet. Hvis jeg kvalificerer mig til DM i Rally bliver jeg glad, men jeg vil ikke som i år gå til en masse konkurrencer, for at opnå kvalifikationen. Amanda kan naturligvis sagtens lokke mig til prøver overalt, så der kommer uden tvivl flere rallyprøver i kalenderen alligevel!

Jeg har også besluttet at FS2 med Max ikke bliver noget, jeg sætter et specifikt mål for. Jeg vil meget hellere arbejde med HTM med ham. Vi er nået så langt allerede, og fokus bliver nu – som det har været længe – at styrke positionerne og styrke overgangene. Jeg synes P1, P9, P10 og P5 er ved at være rigtigt gode, og der skal bare bygges videre på dem, og arbejdes med at styrke P2 og måske 1-2 andre positioner.

Lille Bjørn har nu også lagt navn til en vodka
 
Lille Bjørn har haft en ganske flot start i HTM1, og selvfølgelig har jeg tænkt videre. Med 7 Q point til 2 prøver tror jeg naturligvis på at vi kan få HTM1-titlen, men hvad så? Jeg vil på den ene side gerne arbejde videre i HTM2, men FS1, som vi arbejder lidt med, er også spændende. Lige nu satser jeg lidt på begge dele, og så må vi se på hvordan verden ser ud når konkurrencerne i 2018 starter. Selvom jeg ikke tænker på det i det daglige, minder Kirsten mig af og til om at Lille Bjørn snart bliver 11 år … Men som altid, hunden er svaret, og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at Lille Bjørn rigtigt gerne vil alt det vi laver!

Og nu til noget helt andet, sådan da.

Som jeg har skrevet om ved forskellige lejligheder er jeg gammel filmnørd, og i mit tidligere liv har jeg brugt rigtigt mange timer på at se film, læse om film, skrive om film og diskutere film. En af mine yndlingsfilm er John Hustons The Maltese Falcon (1941) en filmatisering af Dashiell Hammetts roman, med Humphrey Bogart som Sam Spade, Mary Astor som Brigid og Peter Lorre som Joel Cairo.


Som enhver filmnørd véd, blev romanen filmatiseret allerede i 1931 med Roy Del Ruth som Instruktør, Bebe Daniels som Ruth Wonderly, Ricardo Cortez som Sam Spade, Thelma Todd som Iva Archer og danske Otto Matieson som Joel Cairo. Cinemateket viser den i morgen eftermiddag, og jeg har købt billet! Jeg glæder mig rigtigt meget over at vende tilbage til filmnørdetiden for nogle timer :-)