Viser opslag med etiketten Rallyprøve 2. december 2017. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rallyprøve 2. december 2017. Vis alle opslag

lørdag den 2. december 2017

Rally: 2x93, 100, Sverige. HMC: 13.515


I dag stod Sydkystens Hundeskole for en stor rallyprøve i Niløse til støtte for Hundesport mod Cancer (HMC). Med 78 tilmeldte var det en meget stor prøve. Der var 3 dommere (Anita, Conni, Paul), 2 sekretærer (Amanda, Conni), 2 tidtagere (Conni, Paul). Der var en supergod stemning. Der var mange flotte resultater. Der var et meget flot overskud til HMC. Det er fantastisk at være en del af sådan en dag!!!

Championklasse


Lille Bjørn og Max var tilmeldt i Championklasse, som Conni havde designet en fin bane til, i den lidt svære ende ville nogle nok sige, med masser af sitter og med to gange bakke på højre side.

Jeg synes det var en fed bane, og det syntes Max og Lille Bjørn også. Max gik en vidunderlig bane, han var bare med, og vi udførte alt som det skulle. Vi fik 93 point, trukket 7 x 1 for snus.

Lille Bjørn gik også fantastisk. Vi fik en ommer (manglende kommando fra fører) og derudover 4 x 1. Også 93 point til ham. Det rakte i en flot klasse med 8 deltagere til en 2. og 3. plads og dermed fine præmier fra Barks N’ Bones, flotte rosetter og præmier fra Mias fletteri.

De gik fantastisk begge to, og jeg er supertilfreds med dem.

Ekspertklasse

Derefter havde jeg fornøjelsen at dømme en stor ekspertklasse, med et meget flot topniveau med 5 ekvipager, der fik certifikater.

Jeg havde fornøjelsen at give en ekvipage 100 point, at det var Amanda og Dumle var en ekstrastor fornøjelse. Jeg tyvstjæler fra hendes Facebook opslag inden hendes mor gør det: ”Min aller bedste Dumle fik i dag 100 point og blev 1. Vinder og ikke mindst 2. Cert i ekspert hos Sydkystens Hundeskole arrangement til fordel for Hundesport mod Cancer! 🌟 🌟 🌟 jeg er meget stolt af min sorte diamant!!! 😍 😍 😍”

Sverige

Det er ikke nogen hemmelighed at Amanda og jeg skal til Sverige 10. december og debutere i svensk rally. Så er det skønt at have svenske hundevenner, som vil hjælpe os på vej. Ingrid og Margaretha, som begge var til rallyprøven i dag, havde lavet et sæt svenske skilte i visitkortformat til os samt et sæt øvelsesbeskrivelser af de svenske Nybörjarskilte med fremhævelse af afvigelser fra de danske regler. Jeg læste dem og under banegennemgangen for øvet klasse gennemgik jeg dem med Ingrid og Margaretha. Tusind tak for interesse og hjælpen!

HMC


Og så handlede det hele jo om at skaffe penge til HMC. Så her er et foreløbigt kommenteret regnskab.

Indtægter:
  1. 14.720 kr. Det er tilmeldingsgebyrerne.
Udgifter
  • Halleje 0 kr. Stor tak til Helle Palm, Hund hos Helle
  • Dommerhonorar/kørsel 0 kr. Stor tak til Anita, Conni og Paul
  • Sekretærhonorar/kørsel 0 kr. Stor tak til Amanda og Conni.
  • Mad mv. til dommere og sekretærer 0 kr. Der var ingen, der ville have penge :-)
  • Rosetter 625 kr. Der er uddelt 25 rosetter på dagen, og vi køber af Sydkystens Hundeskole for 25 kr. pr. stk.
  • DKK. Vi skal betale 300 kr. + 20 kr. pr. registreret resultat, det bliver 1.380 kr. med 54 beståede.
  • Præmier. 2.600 kr. Vi købte præmier til alle, som var med i dag, i alt 70 deltagere fra Mias fletteri. Det koster 2.600 kr., som Mia giver til HMC!
  • Sydkystens Hundeskole købte liner for 300 kr., som gaver til de fire dommere/sekretærer.
Tak til Barks N’ Bones for at sponsorere præmier til nr. 1-.3 i alle klasser.

Endelig havde Petshoppen, som havde stand i hallen lovet at donere 5 % af dagens salg til HMC. 5 % var 255,80 som blev rundet op til 500 kr. Kæmpestort tak til Gitte Jacobsen for det!

Summa summarum:

Selve rallyprøven: Indtægter 14.720, udgifter 625 + 1.380 + 2.600. Netto: 10.115. Sydkystens Hundeskole har købt for 300 kr. og købt præmier for 2.600 hos Mia. Petshoppen har givet 500 kr., i alt 3.400 kr. til HMC.

Så i alt 13.515 kr. ender hos HMC affødt af dette arrangement, 10.615 fra Sydkystens Hundeskole og 2.900 kr. fra Mia.

Tusind tak til alle, der har bidraget!

torsdag den 30. november 2017

Mere HTM/FS, et godt minde og klar til HMC-rally


Jeg har arbejdet videre med alle tre HTM/FS-programmer i hovedet, og jeg kan mærke at jeg har meget stort behov for at prøve dem af i virkeligheden igen! Så Lonni og jeg har en aftale i morgen i Viby, det er længe siden vi har trænet sammen og da slet ikke HTM/FS.

Jeg har nogle meget konkrete mål, først og fremmest skal jeg have arbejdet med Max’ motivation i hallen, så jeg kommer ud over snuseriet fra i går. Og så skal vi lave et superflot HTM3-program :-)

Med Lille Bjørn har jeg nu fået styr på afslutningen af HTM1, som jeg rodede lidt med i går. Og så skal jeg træne momenterne i FS1 uden musik, vi skal simpelthen have bygget de enkelte overgange sammen på systematisk vis i den kommende tid, dvs. de næste 17 dage frem til 17. december, hvor vi skal debutere.

Jeg kigger troligt dagens minder på Facebook igennem hver morgen, får nogen gang læst lidt i gamle blogindlæg, eller bare nydt et billede. I dag glædede jeg mig over ovenstående 7 år gamle foto af Megan i gang med en af hendes yndlingsbeskæftigelser: ligge i haven og gnave kødben. Vejret betød intet, og hun kunne få timer til at gå med det.


Til aften har Max og jeg pakket materiale til rallyprøverne på lørdag i Niløse, til støtte for Hundesport mod Cancer. Vi har gjort min ekspertbane klar, den ville Max rigtigt gerne prøve :-), papirerne er samlet og diverse udstyr gjort klar. Max studerede interesseret kassen med bl.a. præmierne fra Mia, men bare rolig, championbanen, som Conni skal dømme, har vi ikke modtaget, den ser vi til banegennemgangen på lørdag.

søndag den 19. november 2017

Det bliver rigtigt godt!


I morges skulle de første deltagere på Rallyinstruktøruddannelsen have tilsendt deres skriftlige eksamen. Jeg havde gjort den klar i går, og sørme om der ikke var brug for lidt tilretninger i forhold til sidste år, der er jo en æresplads der er udgået :-)

Hver eneste gang jeg er med til rallyinstruktøruddannelsen bliver jeg overrasket over de mange finurlige detaljer, der er i reglerne, og som bliver tydelige når nye kursister, nogle af dem med tæt på intet kendskab til rally på forhånd, læser dem. Ja, det bliver afsløret hvor meget der er indforstået og ikke let at forstå som ny. Så jeg har meget input til opdatering af regler og øvelsesbeskriveler efter hver runde.

Ved midnat udløb tilmeldingsfristen for rallyprøven 2. december til støtte for HMC (Hundesport mod Cancer). Det endte med superflotte 76 tilmeldinger, og derudover et par afmeldinger, som ikke ville have pengene igen, pga. det gode formål. PM og katalog er gjort klar og udsendt, og jeg glæder mig til en dejlig dag. Et løst overslag viser at vi skulle kunne overføre 11-12.000 kroner til HMC efter arrangementet, heri medregnet at vi køber præmier hos Mia til alle deltagere, og det er også bidrag til HMC.

Jeg blev selv lidt overrasket over tallet. Men vi har jo taget mange flere med end til almindelige rallyprøver, vi skal ikke betale for halleje, fordi Helle har stillet den gratis til rådighed, og Anita, Amanda, Conni og jeg skal ikke have honorarer eller kørsel.


Eftermiddagen var sat af til at tage på Cinemateket og se The Maltese Falcon i 1931-udgaven instrueret af Roy Del Ruth og med bl.a. danske Otto Matieson på rollelisten som Joel Cairo, Peter Lorres glansrolle i John Hustons filmatisering fra 1941.

Der kom en fin introduktion fra Christian Monggaard, som meget levende fortalte om Otto Matieson, tiden herunder the Hays Code, som var filmindustriens selvcensur. 1931-udgavcen var fra før the Hays Code tråde i gang for alvor, og dermed en meget dristigere film en 1941-udgaven. Der blev også fortalt noget om den DVD-udgave vi skulle, se baseret på den originale 35mm udgave. Forventningerne var helt i top og så blev filmen blev sat i gang.

Og så det store antiklimaks :-( Det var 1941-udgaven de havde fået tilsendt og de havde ikke 1931-udgaven. For hulen man kunne høre skuffelsen blandt os nørdede entusiaster. Ja, jeg fatter ikke at arrangørerne ikke har haft den tanke, at prøveafspille DVD’en inden den blev vist for et betalende publikum, men det havde man så ikke. Jeg håber det lykkes bedre næste gang ...


Jeg havde planlagt at få planlagt Lille Bjørns FS-program, og det gjorde jeg og det bliver rigtigt godt! Kirsten blev inddraget i processen, og vi har nogle konkrete planer for påklædningen.

Her er første bud på et sammenhængende program:

Tid Tekst/musik Positioner
0:00-0:06 Intro P9 med forpoter på mine sko
0:06-0:16 I may go out tomorrow if I can borrow a coat to wear Follow foran mig
  Oh, I'd step out in style with my sincere smile and my dancing bear Follow foran mig
0:16-0:22 Outrageous, alarming, courageous, charming Vende, bakke væk
0:22-0:31 Oh, who would think a boy and bear Komme mod mig
  Could be well accepted everywhere Komme mod mig
  It's just amazing how fair people can be Komme mod mig
0:31-0:36 Mellemspil 8-tal
0:36-0:47 Seen at the nicest places where well-fed faces all stop to stare P1 med spin
  Making the grandest entrance is Simon Smith and his dancing bear P1 med spin
0:47-0:53 They'll love us, won't they? 8-tal
  They feed us, don't they? 8-tal
0:53-1:02 Oh, who would think a boy and bear P5 med twist
  Could be well accepted everywhere  
  It's just amazing how fair people can be  
1:02-1:08 Mellemspil Move on, F står stille
1:08-1:20 Who needs money when you're funny? Slalom
  The big attraction everywhere  
1:20-1:27 Will be Simon Smith and his dancing bear Move on, F drejer modsat
  It's Simon Smith and the amazing dancing bear  
1:27-1:36 Afslutning P9 med forpoter på mine sko