Feriedag 1

Efter påskeferie og overførsel af 7 feriedage til næste ferieår har jeg stadig 3 feriedage, der skal afholdes denne måned, og de er lagt i dag, i morgen og på mandag.

Den første af de tre var fantastisk!

Morgenturen med hundene var ½ time senere end til hverdag.

Efter morgenmaden røg en klage til Wupti afsted. Det er en lang, kedelig historie om en bestlling af Apple iPad mini Wi-Fi 256GB, som gik galt. Vi er trukket for betaling, mens varen var på vej retur. Men nu får vi heldigvis pengene igen, uden ar skulle gå den besværlige vej.

Kl. 8 havde jeg dagens første telefonmøde om projekt 1, og der affødte et par mails og en mødeindkaldelse.

Kirsten og jeg gjorde klar til fitness, hvor vi skulle træne sammen i dag,

På vejen klarede jeg dagens andet telefonmøde om projekt 2.

Det var igen en dejlig fitness time hos Tina, med afvekslende træning for os begge, og sved på panden efter en måske rigeligt afslappet påske …

Jeg fik aftalt den næste træningsrunde inden turen gik hjem, hurtigt brusebad, hurtig frokost og så til Jersie, hvor jeg havde en aftale med Birgitte og Linus, om at træne nordisk rally. Der gik godt 2 timer, og vi kom vidt omkring, og fik også talt om at miste de gamle hunde.

Da jeg kom hjem tog Kirsten og jeg op i centret for at handle og derefter gik vi tur med hundene. Kirsten en kort med Lille Bjørn, jeg en lidt længere med Max. Vi tjekkede vandet først på turen, og det så fristende ud …

Det var ret varmt, så både Kirsten og jeg var helt klar til at tage en dukkert efter lufteturene, og sådan blev det. Årets første havbad, meget forfriskende.

PM og katalog til Roskilde 11.-12. maj blev udsendt i dag. Det var bestemt ikke en overraskelse, for Lonni og jeg har kommunikeret en del om det i denne uge.

115 hunde med 94 førere skal til prøve i rally den weekend. Mange skal op både i officiel klasse og i nordisk klasse. Der er tre ringe begge dage og der er forsøgt at tage hensyn til alt muligt, men selvfølgelig vil der være umiddelbare sammenfald. Og det bliver klaret med et smil på dagen 😊

Lille Bjørn og Max er tilmeldt juniorklasse begge dage med Mathilde. Det er Lille Bjørns sidste officielle prøver. Jeg skal selv op med Max i championklasse begge dage og i nordisk klasse lørdag,.

Der er 29 tilmeldte i championklasse lørdag og 28 søndag. I Nordisk klasse er der 35 lørdag og 34 søndag. Det er kæmpestore klasser, og der kan tolkes alt muligt ud fra de tal. Men at komme i top 10, for enten at få point tik Årets Hunde eller til NM-landsholdt, det kræver altså en præstation helt i top.

Vi fik Prosecco og Aperol i haven, og derefter tarteletter med rejer, kylling og asparges, og et glas rosé til. Luksus på en hverdag.

I ”gamle” dage ville jeg have fortalt om, hvordan jeg ladede op til weekendens prøver i Nakskov (lørdag ) og Lund (søndag). Men ikke nu. Jeg har helt styr på, hvordan de prøver skal håndteres; der er dukket forskellige skrækscenarier op under den mentale træning, og det har været rigtigt sundt at skulle håndtere dem. De har intet med Max at gøre, de har ALT med mig at gøre.

Den helt rigtige følelse

I dag er det Kirstens fødselsdag, og jeg havde egentlig planlagt at bruge en omsorgsdag, men et nødvendigt møde skulle ligge til formiddag, og dermed blev planerne ændret lidt.

Først lidt arbejde, derefter var jeg omkring LêLê og hente noget mad, som Kirsten havde valgt, så vi fik en hyggelig frokost med noget af vores yndlingsmad. Derefter lidt mere arbejde, en god tur med hundene, hvor Max og jeg gik en lidt længere udgave end Kirsten og Lille Bjørn.

Amandas Rallykonkurrencetræningshold startede til aften, og det ville jeg meget nødigt gå glip af. Jeg fik arrangeret, at jeg var først i den individuelle tid og dermed var hjemme inden 20. Vi fik, igen efter Kirstens ønske, en let kålsalat og derefter sidder vi netop nu og nyder et glas rosé.

Rallytræningen var intet mindre end fantastisk! Her kommer den korte udgave 😊

Jeg var mentalt sat op til at det var en rigtig prøve, den første siden 19. december, hvor jeg var en rigtig dårlig fører. Jeg havde Max i hallen med line, og havde ham med, da jeg hjalp med at stille banen op. Han snusede lidt, men var fokuseret, når jeg rejste mig op.

Amanda spurgte mig på et tidspunkt, om der var noget galt, hvad jeg absolut ikke synes, der var. Men jeg så sådan ud!!! Amanda fik sagt noget, så jeg kom til at grine, og pludselig kunne jeg mærke at jeg slappede helt af 😊

Max kom ud i bilen under banegennemgangen, jeg lærte banen udenad, hentede ham og varmede lidt op. Da de andre var færdige med banegennemgangen og Amanda annoncerede, at der var 5 minutter til jeg skulle på (jeg skulle starte), gik vi ind og gav klartegn, og gik banen. En ganske regulær bane, designet af Pia Johnsen. Jeg var fuldstændig cool, ignorerede nogle småfejl og stoppede, når der var mulighed for det, bl.a. ved en sit gå rundt om (det plejer jeg ellers aldrig at gøre) og ved næstsidste skilt (bakke 1 bakke 2 skridt). En virkelig fed fornemmelse og den helt rigtige følelse indeni hele vejen. Der var ikke tilløb til noget hektisk, jeg var helt i kontrol, og Max var naturligvis perfekt på.

Vi trænede nogle nye øvelser plus lidt FS under de to næste ekvipager, derefter kom Max i bilen, og jeg hentede ham igen da den femte og sidste ekvipage gik på banen.

Vi trænede lidt bare for at holde os i gang, og da Amanda var klar til den individuelle tid med os, havde jeg planen helt klar. Den samme bane, hvor jeg startede med Max på højre side, og Amanda skulle rundt omkring fortælle, hvad næste skilt var; dvs. når jeg afsluttede en øvelse, kunne Amanda fortælle, hvad jeg skulle udføre i stedet for det næste skilt.

Det var rigtigt interessant, for selvom jeg var rolig, var jeg ikke helt i balance, og der kom noget af den anspændthed, som kommer til konkurrencer. Jeg havde virkelig brug for de pauser, jeg kunne tage undervejs. Der kom også lidt forvirring, fordi jeg et sted kom i tvivl om højre/venstre ved en ommer. Det gjorde virkelig en stor forskel, at jeg ikke kunne banen udenad. Men træningen virkede helt efter hensigten, jeg bevarede roen ret godt, og Max var på hele tiden.

Der var mere tid, så vi tog banen endnu engang, dengang med start på venstre side, og Amanda dirigerede undervejs. Det gik rigtigt godt. Jeg havde vænnet mig til overraskelsesmomenterne, og kunne dermed igen havde næsten fuldt fokus på Max, og vi fik nogle nye øvelser flettet ind – fx 1 skridt stå/sit/dæk i bakkeversionen.

Det lyder egentlig ikke af meget, men tro mig, det var rigtigt meget. Kort opsummeret: 1) en befriende bemærkning, det fik mit til at smile, 2) lære banen udenad, bliv ved med det, 3) ro indeni fra start, 4) bruge mulighederne for at skabe ro ved de stationære skilte. Samlet gav det præcis den følelse jeg skal have indeni.

Det er bare at tage det med på lørdag, og prøve det af ved ”rigtige” prøver.

Tusind tak til Amanda for vidunderlig træning!!!

Ordbog 2017

Amanda. Dygtig hundefører med Dumle og Osseau, skarp træningsmakker, medinstruktør på rallyhold, fast følgesvend til rallyprøver i Jylland, på Fyn og i Sverige. Anitas datter.

Anita. Min allerbedste og allerskrappeste træningsmakker. Tankelæser. Fast følgesvend til at dømme rally på Bornholm og i Odder, og til at gå til HTM-prøver alle vegne. Amandas mor.

Anja. Verdensmester i HTM med Queeny. Min coach, som stadig efter 2½ år kan få mig til at reflektere over, hvorfor jeg gør, hvad jeg gør.

ATP. Noget man får, når man bliver folkepensionist. Jeg får 849 kr. om måneden.

Blog. Et sted man skriver blogindlæg. Jeg har en ret død Filmblog, en mere aktiv blog om Mad og vin og en meget aktiv blog om Hundetræning.

Border terrier. Se Max.

Bornholm. Dansk ø kendt for ualmindeligt højt aktivitetsniveau på hundefronten både som arrangører og udøvere. Altid fede arrangementer, jeg kommer gerne som dommer, udøver eller begge dele. Også kendt for sine fantastisk dygtige udøvere, kærlige onde (!) tunger vil vide, at det er fordi de træner så meget, da der ikke er så meget andet at tage sig til på øen. Også fantastisk feriemål, og stedet for den skønneste ferie med hele familien.

Butterfly. Rekvisit som jeg ikke har anvendt siden mit bryllup tror jeg. Med 6+ blev det pludselig noget jeg skulle forholde mig til. Se påklædning.

Champagne. En gudedrik, som vi bruger herhjemme til at markere særlige lejligheder. Vi er også blevet gode til at dømme særlig lejlighed.

Charles Trenet. Fransk sangskriver, som pludselig er blevet kendt i HTM-verdenen, det er ham der synger, når Max og jeg går HTM.

Coach. Person der coacher. Se Anja.

Debut. Når man gør noget første gang. Fx HTM1 med Lille Bjørn, HTM3 med Max, svensk rally med Lille Bjørn og Max eller undervisning med Amanda.

Dengang da jeg var lille. Et af mange Kim Larsen numre man kan opleve, hvis man går til HTM/FS-konkurrence. Dette er Lille Bjørns og min sang.

DM = Danmarksmesterskab. Et mesterskab for de bedste, og noget jeg som rallyudøver kæmpede for at komme med til, og kom med til med begge hunde.

Drømme. En vigtig ingrediens og drivkraft i hundelivet og livet i øvrigt.

Dumle. Skøn, sort blandingshund med den mest logrende hale (se dig Lille Bjørn). Føres af Amanda.

Enetime. Time hos en af de bedste (fx Anja, Johanna, Sonja), typisk med Anita, for at få kompetent, direkte og konstruktiv feedback.

Farfar. En titel, som jeg bliver mere og mere stolt af. Frasse og Leo bliver bare skønnere og skønnere.

Flatcap. Se påklædning

Frasse. Ældste barnebarn og fantastisk på alle måder.

Frederiksminde. Gourmetrestaurant i Præstø med Michelinstjerne, måske årets bedste kulinariske oplevelse i konkurrence med KOKS.

Freestyle. Se FS.

FS. Disciplinen hvor hunden primært skal udføre tricks. Disciplinen hvor Max fik sin FS1-titel i år, og som Lille Bjørn har flirtet med i For Sjov klasse.

Færøerne. Øen vi besøgte i sommerferien, fordi vi ville på KOKS. Og vi har fået lyst til at komme igen.

Hangar 17. Hangar lige uden for Feldballe, hvor jeg elsker at gå til HTM-prøver. Afstanden kompenseres der rigeligt for med fantastisk hal og stor gæstfrihed.

Heelwork to Music. Se HTM.

HMC. Hundesport mod Cancer. Et initiativ hvor hundesportsfolk i Danmark laver arrangementer, hvor overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse. Sydkystens Hundeskole har i år haft en julemarch og en rallyprøve, som har skaffet pæne beløb til det gode formål.

Hotel Fredensborg. Vores foretrukne base på Bornholm, med rum til hunde og børn, luksus og service i top.

HTM. Heelwork to Music. Disciplinen hvor hundene primært er i en af de 10 definerede positioner, til daglig P1-P10. Disciplinen som i løbet af året blev til MIN disciplin.

HTM/FS Summer Camp. En årligt tilbagevendende begivenhed, som jeg deltog i for andet år. Den skal man deltage i som nørd indenfor HTM og FS. Desværre har jeg måtte melde afbud til næste år, der er en sommerferie, der skal prioriteres.

Hundepension Nyholmegård. Hundenes base da vi var i Præstø og på Færøerne. Den bruger vi gerne igen.

Hundesport mod Cancer. Se HMC.

Højrehandling. Det, der trådte i stedet for Ærespladsen, da den blev afskaffet i rally. Som konsekvens er springet til championklasse blevet meget mindre.

Jalousi. Følelsen når noget, man selv gerne ville have, går til andre. Vigtig at kunne forholde sig til.

Johanna. Den mest kreative træner af alle de mange, jeg har gået til. Kan altid finde en ny vinkel, og man kommer altid videre på konstruktiv måde.

Kadeau. Årets kulinariske skuffelse, Bornholmsk restaurant med Michelinstjerne, som den ikke levede op til, og med den mest fedtede vinmenu vi har oplevet.

Kirsten. Min kone på 38. år og den fantastiske hjemmebase, der gør hundenørderiet muligt.

KOKS. Gourmetrestaurant på Færøerne med Michelinstjerne, måske årets bedste kulinariske oplevelse i konkurrence med Frederiksminde.

Landshold. For første gang repræsenterede jeg mit land! Sammen med Louise og Billie var Max og jeg på landsholdet i 6+ ved NM. Og fik en 3. plads individuelt og en 2. plads i holdkonkurrencen.

Leo. Næstældste barnebarn og fantastisk på alle måder.

Lille Bjørn. Norwich terrier der fik sin helt store genfødsel i år med debut i rally championklasse, deltagelse i DM og Årets Hund, samt debut i svensk rally og ikke mindst debut i HTM. Kendt for fantastisk udstråling, fokus og en logrende hale, som kan konkurrere med Dumles.

Liv. En af Danmarks bedste HTM’er og hende der gav mig nogle vigtige mentale skub på et meget vigtigt tidspunkt, og fik mig til at smile ordentligt.

Lonni. Den perfekt rallyudvalgssekretær, den superdygtige udøver og hende der stod for nogle fantastiske Nose Work hold, som Max og jeg var så heldige at komme på. Vi ønsker os flere!!!

Louise. Dygtig FS’er. Billies fører, på landsholdet i FS med Billie og Rosie. Og min makker i 6+.

Luksusproblemer. Ordet jeg tænker på, når jeg ikke helt kan træffe en beslutning. Se også prioritering.

Max. Border terrier, som når han er bedst (= hans fører er bedst), kan det mest utrolige inden for FS, HTM, Rally og Nose Work. En usleben stjerne, som stadig er på vej mod toppen.

Megan. Min første LP- og rallyhund, en meget stor hundepersonlighed, som vi havde glæde af til 4 dage efter hendes 14 års fødselsdag. Hun har lært mig ufatteligt meget og givet mig utallige store glæder, dejlige oplevelser og skønne minder. Og Amanda og Anita gav det mest uforglemmelige minde om hende (foto for oven).

Mental træning. Når jeg træner mig selv i at gøre det rigtigt til træning og prøve, inden jeg blander en hund ind i det.

Mia. En hundenørd som er på helt samme bølgelængde som mig, og konkurrerer med mig om flest blogindlæg. Vi har de samme luksusproblemer med prioritering, og breder os over alt muligt, og ændrer prioritering, dog aldrig uoverlagt, men fordi vi bliver klogere.

Michelinstjerne. En udmærkelse visse restauranter opnår, og som Kirsten og jeg i år forsøgte os med at fokusere på i en ferie med besøg på Frederiksminde, KOKS og Kadeau.

Millimeterdemokrati. Når lovgiverne med reference til en paragraf kan redegøre præcis for, hvorfor noget,  som for udenforstående ikke virker rimeligt, skal opfattes som rimeligt.

NM. Nordisk mesterskab. Se 6+.

Norwich terrier. Se Lille Bjørn.

Nose Work. Årets nye hundedisciplin, det nye sort. Max har været til uofficielle prøver og en officiel. Max har gået på hold, Lille Bjørn går på hold. Der sker noget i 2018!

Nybörjarklass. Den svenske begynderklasse i rally. Et nyt og spændende bekendtskab, som helt sikkert vil udvikle sig i 2018.

Osseau. En meget alsidig sheltie som træner/konkurrerer med Amanda i rally/LP og Anita i HTM/FS.

Pensionist. Ny titel jeg fik pr. automatik 3. november. Jeg er dog stadig fuldt erhvervsaktiv, og har ingen planer om at gå på pension.

Performancejournal. Kombinationen af et regneark med alle mulige fakta om mine hundeaktiviteter & Hundebloggen. Den løbende forstærkning af mit eget hundearbejde, og også ind imellem andres.

Plan B. Det jeg husker at have klar, når det indimellem ikke helt går, som jeg havde visualiseret.

Pokaler. Synlig påskønnelse af at en ekvipage har nået et resultat. Med tiden er jeg begyndt at foretrække rosetter, som ikke fylder så meget, og generelt er kønnere.

Prioritering. At vælge noget frem for noget andet. Erkendelsen af, at døgnets 24 timer ikke altid rækker til alt det, man gerne vil. Se også Mia.

Privaten. Restaurant i Køge, som lagde bord til mit første aftenmåltid som pensionist. Michelinniveau, og vi kommer igen!

Påklædning. Noget der kom meget mere i fokus med HTM1, HTM3, FS1 og 6+ til samme prøve, og der skulle holdes styr på skjorter, bukser, sko, hovedbeklædning (Stetson, Flatcap), jakke, vest, slips/butterfly, stok.

Que reste-t-il de nos amours? Charles Trenet sang, som bruges til Max’ HTM-nummer.

Rallyinstruktøruddannelsen. Blev gennemført for fjerde gang i år og jeg er på tredje medinstruktør (tidligere Merete x 1, Anita x 2 og nu Amanda).

Rekvisit. Se påklædning.

Rosetter. Synlig påskønnelse af at en ekvipage har nået et resultat. De findes i utallige udformninger, og de er altid sjove at modtage. Jeg har en vis svaghed for dem.

Samsø. I 1980’erne et fast feriemål, nu er fast mål til det årlige Samsø går i Hundene, som i år var det hundemæssige højdepunkt for mig, med HTM1-debut med Lille Bjørn, HTM3-debut med Max og Max’ første supercertifikat.

Skanör-Falsterbo Brukshundklubb. Stedet hvor Lille Bjørn, Max og jeg debuterede i svensk rally i Nybörjarklass. I øvrigt sammen med Amanda, Osseau og Dumle.

Slips. Se påklædning.

Smil. Det vigtigste at huske i ringen. Se også Liv.

Sommerferie. 23 fantastiske dage med Frederiksminde, Færøerne, KOKS samt Bornholm med svenskerne.

Sonja. Superskarp iagttager, instruktør og dommer i HTM/FS. Gav Louises og mit 6+-program et løft der ville noget inden NM.

Statistik. Grundlaget for en væsentlig gren af nørderiet.

Stetson. Se påklædning

Supercertifikat. Noget man kan opnå i rally. Se Samsø.

Svenskerne. Fællesbetegnelse for Christian (søn), Sandra (svigerdatter), Frasse (ældste barnebarn) og Leo (yngste barnebarn).

Sydkystens Hundeskole. Arrangør af rallyprøver og sådan noget. En nørdet bestyrelse med bl.a. Amanda, Lonni og mig, og Anita som revisor.

Teamwork to Music. En meget mere dækkende betegnelse for 6+.

The Silver Duo. Kunstnernavnet for team Louise og Paul til NM, måske pga. vores distingverede hår, måske pga. de sølvfarvede artistveste.

Visualisering. Når jeg træner uden hund, tit liggende. Jeg har gået det mest fantastiske prøver i sengen om aftenen eller om morgenen. Og virkelighedens prøver nærmere sig mere og mere drømmenes.

When I'm 64. Det Beatles-nummer Max og jeg brugte til FS1,

Æresplads. En øvelse i rally, som jeg var med til at afskaffe i år. Jeg har ikke hørt en klage over det. Se også Højrehandling.

Årets hund. En konkurrence for de bedste rallyhunde, og noget jeg som rallyudøver kæmpede for at komme med til, og jeg kom til finalen med begge hunde.

Hvad betyder noget?

Max og Frasse

 

Jeg synes virkelig min hjerne har arbejdet på højtryk de sidste par dage. Det kan man så grine af eller lade være, men jeg synes virkelig den har sendt mig på en masse underlige ture, som jeg ikke selv følte jeg havde kontrol over.

 

Kirsten havde fødselsdag i fredags, Sandra, Christian og Frasse kom først på eftermiddagen og vi fejrede Kirsten med en hyggelig middag.

Det er sjovt som fødselsdage kommer til at fylde mindre og mindre med årene. Kirsten fyldte ikke rundt, så vi fejrede det i en meget lille kreds. Selvom jeg synes 2 i 6te er et flot, rundt tal.

Frasse er bare så lækker, glad, livlig og smilende. Han kan kravle og han vil så gerne tale og gå, og pludselig kan han det hele. Han er vildt interesseret i Max – og det er gensidigt – så de får forsigtigt lov at hilse på hinanden. Jeg er helt sikker på, at når Frasse bliver lidt større så bliver han og Max jordens bedste venner.

Så flyver tankerne tilbage til min kærlighedsløse barndom. Jeg har tit ville skrive ordet, men det blev altså i dag. Jeg kan ikke bruge det til noget – udover at erkende at sådan var det – men det er vigtigt for mig selv, for at forstå nogle af mine reaktioner.

Måske var det et indlæg af Christina Huebert på Facebook, der fik mig til at tænke tilbage. Hun skrev, at hun giver sin ene nyre til sin mor. Min reaktion lang tid efter – 1½ døgn er uendeligt i Facebook sammenhæng – var denne: ”Jeg kender dig jo slet ikke, vi er bare Facebook-venner. Men jeg synes du er fantastisk. Det er fantastisk dejligt, at du elsker din mor så meget, at du vil give noget af dig selv, bogstaveligt talt, for at hun kan få lov til at leve et godt liv. Det har virkelig fået mig – og sikkert mange andre – til at tænke over, hvem der virkelig betyder noget i ens liv. Det er stort af dig og jeg håber du og din mor får mange dejlige år sammen.”

Jeg ville ikke have drømt om at give min mor eller en far en nyre. Jeg kan kun komme i tanke om Kirsten eller Christian jeg ville give en nyre. Men jeg kunne forestille mig dilemmasituationer, hvor valget ville være rigtigt svært.

Jeg har også ofte tænkt på det i forhold til hunde. Jeg håber, ikke at nogen er i tvivl om, at jeg elsker mine hunde meget højt og at de betyder rigtigt meget for mig. Men i forhold til det andre gør for deres hunde, er jeg langt efter. Mine hunde er hunde, de er ikke mini-mennesker. Jeg håber ikke, at jeg kommer i situationen, men hvis fx Megan skulle komme til at fejle noget, og hun skulle igennem en behandling – som jeg ikke synes var værdig for hende – for at blive rask, så ville jeg ikke gøre det. Ja, der kan være grænsesituationer, men hun nærmer sig de 12 år, og hvad skulle formålet være?

Meget værre (aldersmæssigt), hvis det var Max. Jeg bilder mig selv ind, at jeg vil tænke ligesådan, er det værdigt for ham? Eller jeg håber, jeg vil tænke sådan. Jeg håber jeg vil tænke på alt det gode, vi har oplevet sammen, og seriøst ville tænke over om livsforlængelsen kun ville være for min skyld eller også være for hans skyld.

Når jeg tænker sådanne tanker bliver livets små trakasserier til småting ved siden af, luksusproblemer hed en blog om netop dette.

Der har været 2-3 situationer de sidste dage, som har irriteret mig rigtigt meget, men hvor jeg tror jeg har behersket mig tilstrækkeligt til at jeg ikke kammede over. Jeg har ikke fortrudt mine reaktioner og endnu mindre mine følelser i de pågældende situationer; men jeg har naturligvis tænkt over hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde.

Jeg kan ikke forhindre følelserne i at opstå. Kan jeg afværge reaktionerne? Næppe. Men jeg kan forsøge at arbejde med at styre, hvordan jeg handler bagefter – hvis modparten betyder tilstrækkeligt for mig. Jeg skrev om det i en blog om inkompatibilitet.

Min konklusion: Mine følelser og reaktioner opstår, fordi de er affødt af situationer og mennesker, der betyder noget for mig.

Hvis jeg var rigtigt fræk ville jeg perspektivere ovenstående i forhold til hundetræning. Men jeg er sikker på at du, kære læser, har fanget pointen.

* * *

Hvornår kommer mit blogindlæg nr. 1000. Her er de 8 bud:

Dato	Kl.	Dage til
22-06-2015	21:35	134
28-06-2015	22:10	140
19-07-2015	20:19	161
06-08-2015	21:30	179
09-08-2015	21:15	182
14-09-2015	18:54	218
10-11-2015	22:24	275
16-01-2016	16:00	342