Dagen derpå – planer!

Akrobatik i FS1 i går :-)

Først resultaterne fra prøven i går.

Max FS1 23,63 point, bestået, 6.v./12. Dommere: Elisabeth Lizza Fabricius, Camilla Kikkenborg, Annette Klink Dalgaard

Udførelse
6,8 Fint, dog lidt tøven
6,6 Rigtigt fint arbejde, Der er lidt tøven undervejs, men ellers får du ham rigtigt fint med,
7,9 Fin udførelse uden håndtegn og med god sikkerhed i øvelserne

Indhold og sværhedsgrad
6,1 Ok
6,8 Fint for klassen. Dejligt med afstandsarbejde, og flot at du viser at han kan ”lytte” til sidste i programmet.
7,8 Meget fint for klassen

Fortolkning og kunstnerisk indtryk
7,0 Sødt lille program, med du kan godt udfolde enten temaet eller musikkens detaljer lidt mere.
6,7 Ok for klassen
6,2 Jeg er ikke sikker på historien/fortolkningen, da jeg føler at det var tricks til musik, da jeg ikke rigtigt fangede sammenhængen med musikken.

Hundens velfærd
3,0
3,0 Ok
3,0

Lille Bjørn Seniorklasse 23,37 point, bestået, 1.v./1. Dommere: Raiku Sarvijoki, Elisabeth Lizza Fabricius, Annette Klink Dalgaard

Udførelse
7,1 Dejlig glad og opmærksom hund! Velgennemført program.
7,0 Man bliver bare i godt humør af den lille logrende hale. Pas på afstand i P5. Hænger lidt i P3 og P10 – og bakke i P9 passede ham ikke! 😊
7,9 Meget fine positioner som udgangspunkt med dejlig attitude fra hunden. Hunden holder ikke positionen i P9 (bakke) og lidt for lang afstand i P1. Selvstændige skift i de fleste positioner.

Indhold og sværhedsgrad
7,0 Udnyttelse af ringen kunne være bedre
6,2 Ok
6,2 Ok

Fortolkning og kunstnerisk indtryk
7,2 Fin fortolkning af musikken
6,0 Der er meget mere i den musik end I viser – det er lidt synd
6,5 Fin idé. Ok understregning af musikken, på nær den del med P9.

Hundens velfærd
3,0
3,0
3,0

Jeg var supertilfreds – overordentlig tilfreds! - med begge prøverne i går, og alligevel blev jeg, selvom jeg havde lovet mig selv ikke at tage mig af det, dybt skuffet over Max’ point. Jeg synes vi gik vores bedste prøver ever, og vi fik beskedne point. Det tog ret lang tid at komme af med den skuffelse, selvom der ikke manglede opbakning fra flere andre deltagere. Det er legitimt at blive skuffet, og det er bare at komme hurtigt videre.

Step 1 var at nærlæse dommerkommentarerne. Ja, de har selvfølgelig ret. Der mangler en historie til Max’ nummer. Og ja, der mangler noget historie (og noget præcision) i Lille Bjørns program.

I dag kom jeg op på hesten igen. Jeg har besluttet, at næste prøve bliver den 17. februar i Ringsted, og samme klasser som i dag, men hvordan skulle jeg konkret komme videre? Jeg talte med Lonni i helt anden sammenhæng (nye rallyskilte), og så spurgte hun til mine planer!

Inden jeg havde set mig om var der en masse idéer til Max’ FS-program, og senere kom der en stribe musikforslag 😊 Jeg har næsten lagt mig fast på et nyt nummer, med en masse muligheder.

Med Lille Bjørn skal jeg arbejde med præcision, og så er der lige den kuffert, Kirsten så videoen, og spurgte, hvor kufferten var henne … Den skal nok komme med!

Det har været en intensiv periode på rallyfronten, parallelt arbejder vi i Danmark på at få øvelsesbeskrivelser til de nye rallyskilte på plads, i samarbejde mellem DcH og DKK, og på nordisk plan med rallyskilte, beskrivelser, regler, videoer mv. i samarbejde mellem Finland, Norge, Sverige og Danmark. Det er dødspændende, og en fantastisk mulighed for folde rallysporten ud på den store scene.

Så var der den meget, meget sørgelige nyhed om at Pia Hansen-Schwartz sov stille ind den 5. december. Jeg har flere gange taget tilløb til et blogindlæg om Pia, men jeg kommer til at græde hver gang jeg skal til det, så det venter lidt endnu. Jeg har været til mange rallyprøver hos Pia, det var aldrig kedeligt; vi har arbejdet tæt sammen i Rallyudvalget i DKK. Jeg vidste j godt hun var alvorligt syg af kræft, men prøvede alligevel at læse noget positivt ind i de meldinger, der kom, selvom jeg godt vidste, at der ikke kom nogle mirakler. Pia var næsten 5 år yngre end mig, og det er stadig uvirkeligt at hun ikke er mere.

I en meget mindre skala har jeg haft nogle problemer. Der er uden tvivl personer, som har opdaget det før jeg selv bemærkede det, men jeg er/var ved at blive stresset.

Da jeg blev opmærksom på det skete der pludselig en hel masse. Jeg har været til psykolog, hos læge, talt med chef, kolleger og venner, og heldigvis har jeg fået taget det i opløbet, og der er aftalt nogle konkrete aktiviteter, så der, når jeg vender tilbage på arbejde efter ferien 14.12-6.1 skulle være afklaring omkring mine arbejdsopgaver.

Psykologen var imponerende, og jeg roste hende for hendes fantastiske måde at omsætte alt det, jeg sagde, til en meget præcis diagnose. Hun svarede, at det var hendes job 😊 Tjek!

Livet går videre og jeg kan tillade mig den luksus, at se frem til at arbejde videre med Lille Bjørn og Max, i noget der forhåbentlig ender som henholdsvis et HTM3-program og et FS2-program. Det glæder jeg mig ekstra meget til efter den sidste tid. Jeg har også nogle meget konkrete ting på min private tjekliste, det er bare så vigtigt at huske at nå nogen ting, mens det stadig er muligt.

Og så glemte jeg da at nævne, at jeg også snart skal til den første time hos en fitness coach. Jeg vil godt være mere fit, og tabe mig, og nu skal det være alvor.