Fed rallytræning med spring

Max var en stjerne :-)

Det var et tilfælde at Tina og jeg kom til at tale om at træne sammen, og pludselig er det blevet en tradition at Betinna, Tina og jeg mødes cirka hver anden uge og træner i Jersie. 

Masser af spring!

Jeg havde spurgt, om der var nogen ønsker til banen i dag, og Tina kunne tænke sig noget med to spring, og så blev jeg revet med, og designede en bane med 4 dobbeltspring, 1 enkeltspring, 1 vending foran et spring, 1 snur rundt og 1 springvand mellem to spring. 

Vi var enige om, at det var en fed bane at gå, med gode udfordringer og lidt krævende, for der var ikke nummerskilte på, så man skulle holde tungen lige i munden for at gå rigtigt. 

Jeg kom i god tid, stillede banen om ekskl. spring, gik en luftetur med hundene, og trænede så med Otto. En lige dato, så det var primært på højre side, masser af følge på højre side. Og et kort pas med indtagelse af position på venstre side. Meget intensitet, masser af energi og masser af leg. 

Da Bettina kom, blev banen suppleret med de to spring, og så var vi klar til banegennemgang, og jeg gik den også et par gange, for den var altså lidt tricky … 

Tina under banegennemgangen

Jeg gik banen med Max to gange, først med venstrestart efter ganske lidt opvarmning; det gik supergodt, jeg tror der var en ommer, fordi jeg glemte en kommando, og lidt snus, men hans fokus fejlede intet og intensiteten var helt i top. Senere gik vi den med højre start og det var noget af det bedste vi har gået. Max’ topfokuseret og jeg topkoncentreret, så er vi sgu skrappe sammen 😉 Jeg havde også den gode, forpustede følelse bagefter, når jeg véd, jeg har gjort det så godt som jeg kunne, og legen var fed!!! 

Otto kom ud til sidst, og vi gik banen højrehandlet. Det var også ret fedt. Meget lækker kontakt, og masser af energi og intensitet. Jeg lavede nogle variationer af springene, det med at blive, når jeg går, træner vi separat, men spring ro spring var der ingen problemer hverken venstre eller højrehandlet, og det var samlet bare en skøn oplevelse. Igen fed leg bagefter! 

Afslutning med lidt hyggesnak og aftale om næste træning, tak Tina og Bettina for endnu en fed træningsomgang 😊

Jubilæer, debuter og andet nørderi

Tillykke til Bettina med en fantastisk præstation!

 

Dag 2 i Vejen blev også en dejlig dag.

Vi mødte tidligt og Max fin sin anden morgentur.

Max gik tre fine prøver.

Vinderne i nordisk klasse 23. juni

Vi startede med Nordisk klasse, hvor Amanda skulle dømme i alt 18 ekvipager. Max og jeg var på som nr. 1, fordi jeg bagefter skulle være sekretær i klassen. Han var lidt ufokuseret i starten, så vi mistede første skilt skift side foran. Jeg var meget ufokuseret ved en venstrevendingsskilt som vi mistede. Og så var der en dobbeltsit ved bakke 1, bakke 2 skridt, som jeg ikke opdagede og i øvrigt ikke kunne have gjort noget ved. 63 point endte vi med, det rakte til en 13. plads.

Stillingen i nordisk klasse efter 4 af 6 prøver

Niveauet er vokset betragteligt i Nordisk klasse, og der er nu i alt 16 ekvipager med kvalifikationspoint.

Juniorklasse 23. juni, 4 superdygtige førere

Mens jeg var sekretær var Mathilde oppe med Max i juniorklasse. De gik ret fint fik jeg at vide og de fik fine 93 point, som rakte til en 3. plads og en forbedring af pointene til Årets Hund. Superflot af Mathilde. Det var 45. gang hun var oppe med en af mine hunde, og i dag fik hun den 25. roset! Først på eftermiddagen nåede vi til championklassen, hvor jeg skulle op med Max. Det var vores officielle championklasseprøve nr. 100 (DM og Årets Hund ikke medregnet), og samtidig vores debut hos Irene Petersen.

Jeg var meget tilfreds med Max’ indsats! Han smuttede før vi gik i ringen, og var MEGET tæt på et område med jordbier, så jeg fik kaldt lidt hektisk på ham, og han kom heldigvis. Vi havde en lidt tøvende start, men ellers gik det ok pænt uden at være prangende. Den sidste halvdel fik vi gang i noget af det gode flow, og ingen tvivl om at Max ydede sit bedste, men han var træt – og med al mulig grund efter to hårde dage. Vi endte med 2 x 3, 6 x 1 og 2 i helhed, 86 point rakte til en 11. plads ud af 20 champions.

Og altså lige præcis uden for top 10, som tæller til Årets Hund. Vi har været til 8 af de hidtidige 9 kvalifikationsprøver og opnået følgende placeringer (nyeste først): 11, 7, 13, 12, 13, 17, 12 og 16. Vi mangler altså pt. den sidste skarphed så vi kan være med i toppen. 100 prøver i championklasse, det er ikke så lidt, men vi mangler lidt i at nå Megans 116 😉 Vi havde indtil i går haft 13 forskellige dommere, Majken i går var nr. 14 og Irene i dag nr. 15. Det var to gode oplevelser.

To meget forskellige baner, Majkens med en lidt højere sværhedsgrad på nogle punkter – fx mad som forstyrrelse, dobbeltspring mod madforstyrrelse, fremsending til kegle med fristelse på den anden side af keglen og cirkel om fører mod spring. Man kan diskutere om det er rimeligt at bruge en nyåbnet dåse hundemad som fristelse i 25 graders varme, og det blev det bestemt også!, men det var dommerens valg.

Irenes bane var mere ”traditionel”, men med et rigtigt godt flow (ligesom Majkens!), og med gode udfordringer, bl.a. med en del af de samme øvelser som i nordisk klasse i går, på højre side.

Jeg var på som nr. 5 i championklasse og fulgte resten af konkurrencen ved siden af Stine, som var tidtager. Der var rigtigt meget flot førerarbejde, og stjernerne over alle i dag var Bettina og Galaxy – jeg holdt vejret den sidste halvdel af banen og ønskede det bare ville fortsætte, og det gjorde det!!! De vandt med 99 point og det var bare så flot, at jeg blev helt blød indeni.

Bettina sendte fotoet øverst, taget da jeg lykønskede hende 😊.

Vi var færdige og havde pakket sammen lidt over 14:30, jeg skulle lige sige farvel og efterhyggesnakke, lufte Max lidt og så gik turen hjem og vi var i Solrød lidt i 17:00.

Jeg startede med en Svaneke Brown Ale, meget velfortjent synes jeg! Derefter blev bilen ryddet, for at vi i morgen tidlig kan pakke til ferien.

Det er altid førerens skyld

En dårlig fører (foto og idé: Kirsten)

I dag skulle Lille Bjørn, Max og jeg for første gang til rallyprøve i Rødovre Brugshundeklub. Jeg havde tilmeldt, fordi der manglede et par hunde for at supercertet kom i spil, og da championklassen lå først og der var præmieoverrækkelse lige efter klassen var det perfekt.

Alt det ydre var perfekt. Rammerne er fantastiske, Amanda – som var dommeraspirant på dagen – havde sin bil lige ved prøveområdet, så jeg kunne have hundene i hendes bure under banegennemgangen. Jeg kunne ikke forlange det bedre.

Annette var dommer. En bane som ikke var helt efter min smag (læs: Lille Bjørns). Jeg mener der var 14 sitter, men bestemt en ok bane.

Det gik ikke særlig godt. Begge hundene blev IB’et på hver deres måde.

Lille Bjørn, som var oppe som nr. 2 ud af 7, blev IB’et på point. Starten gik fint, men efter skilt 4 gik han i total snus (løbsk tæve?), og jeg måtte give en del kommandoer for at få ham med – jeg tænkte at han kunne finde på at lette ben …

Så kom der en fin passage igen, med lidt skævheder og langsomme reaktioner. Fremsending til kegle, han kom ikke helt ud, men havde bagbenene inden for 1 m radius vurderede jeg (det mente dommeren ikke), og ville ikke bakke væk fra mig.

En ikke alt for god banegennemgang, men mentalt ok under ikke helt nemme vilkår. Jeg blev pissesur, for at sige det rent ud, under tilbagemeldingen, fordi jeg synes det var helt unfair med en 10’er for keglen, men for hulen, det betød jo ikke noget.

Der var god tid til at varme Max op – han skulle op som den sidste i klassen - og han var ikke helt tryg ved området kunne jeg godt mærke, men ikke værre end jeg kan mindes i nyere tid. Han forlod banen inden startskiltet, ud og hilse på en ved ringside. Vi gik i gang og han forlod banen, ud til en anden, tisse. Jeg gik skilt 3 med line på, men Max ville intet, så jeg forlod banen i meget lidt tilfreds tilstand. Max var klar til at blive pensioneret for evigt.

Hvad skete der?

Banen var bare for svær for Lille Bjørn. Sitter i det omgang er ikke lige ham, og bla. bla. bla. Han er ikke blevet IB’et siden 24.9.2017 i Ballerup, det var også hos Annette, måske er hendes baner bare ikke noget for ham?

Max? Jeg aner det ikke. Vi skal et halvt år tilbage for at finde en prøve, hvor han har forladt banen. Men det var altså for svært i dag, og det kunne jeg ikke lige håndtere.

Heldigvis fulgtes jeg med Bettina til og fra parkeringspladsen, og specielt til sidst var det dejligt at kunne få talt det hele igennem. Det var ikke vinden, solen, underlaget, omgivelserne, dommeren, banen eller noget andet, der var problemet, det var føreren.

Lille Bjørn var ikke klar til at gå den bane, og Max var ikke klar til at gå på det areal. Føreren må træne at de kan håndtere det, eller vælge andre steder at gå til prøve.

Simple but not easy.