Godt begyndt …

Banegennemgang i nordisk rally 9. marts 2019

Jeg har haft fire forrygende rallytimer tirsdag hos Johanna og onsdag hos Karina. 

Med Max har jeg fået bekræftet en masse positivt: hans formidable fokus, når jeg er afbalanceret, rolig og har fokus på ham, hans præcision og arbejdsglæde mv. Fedt at få bekræftet gang efter gang. 

Vores fokusområde er starterne, og de blev trænet hos både Johanna og Karina. Mønsteret er, at der er en lidt/meget anspændt start, Max’ hale er nede, og når vi er forbi skilt 1, kommer den op. Jeg har prøvet forskellige strategier, og nu har jeg en konkret plan for, hvordan vi gør til træning de næste gange: øvelser lige før vi går ind, som gør at halen kommer op, og en fører der IKKE må gå ind i ringen medmindre halen er oppe. 

Med Otto har jeg også fået bekræftet en masse positivt og fået lækker feedback om en meget tydelig udvikling, bl.a. med bagpartskontrol til begge sider. Og hans fokus når har en 100 % på er uimodståeligt!!! 

Jeg arbejder med flere fokusområder. På startsiden at have ham i det helt rigtige mode, når vi går på banen, og der har jeg nu en plan om, at den sidste opvarmning inden vi går i ringen er med belønning med legetøj, 3-4 øvelser, og så direkte ind. Generelt arbejder jeg med – og er blevet meget bedre til – at holde styr på kriterier, og kun belønne for det jeg vil have, og afbryde hvis det er nødvendigt. Specielt hopperiet er blevet reduceret, men der er stadig noget af arbejde med 😉 

Ovenstående vedrørende starter er i forbindelse med træning/prøver med fulde baner et tillæg til det jeg har skrevet om tidligere om mål til prøverne. 

Jeg er så heldig at jeg allerede får mulighed for at prøve det af i weekenden på Bornholm. Jeg skal dømme søndag, og har fået mulighed for lørdag at træne henholdsvis en øvet bane og en championbane. 

I går poppede et 3 år gammelt minde op om en weekend for tre år siden, hvor Amanda og jeg mødtes med de andre nordiske landes dommere og dommersekretærer i Hadeland Hundeklubb for at træne bedømmelser i nordisk rally. 

På fotoet ses: Maria (N, sekretær 2019, dommer 2021), Solveig (N, dommer 2019), Iiris (F, dommer 2019), Taru (F, sekretær 2019, dommer 2021), Ida (S, sekretær 2019, dommer 2021), Beatrice (dommer 2019), Amanda (sekretær 2019) og Paul (dommer 2019, 2021). 

Der er sket en dramatisk udvikling i international rally siden da. 

På mandag deltager jeg i et møde i NKU’s Rallyudvalg, hvor vi skal opdatere/finpudse beskrivelsen af fratræk. 

Den 30. april og 1. maj deltager jeg i et møde i FCI’s Rallyudvalg, hvor vi skal fortsætte arbejdet med det internationale regelsæt, som vi allerede er kommet meget langt med, ikke mindst fordi vi i meget betydelig grad har taget afsæt i det nordiske materiale. 

FCI-mødet afvikles i Wien, og jeg har været nødt til at tage af sted fredag den 29. april, det ser jeg som en glimrende mulighed for at opleve lidt af Wien og få noget lækker mad 😊

Rally for alle & noget om alder

Rally fylder en del hos mig pt., jeg har illustreret resten af 1. halvår 2022 i denne rallykalender:

   

Der sker en del internationalt og det er efter min bedste overbevisning en overordentlig positiv udvikling der er i gang.

I NKU-regi har vi naturligvis evalueret NM 2021 grundigt og vi har talt om, hvor vi ser behov for at ændre noget. Det er fuldstændigt transparent, hvad vi aftaler, referater af møderne kan findes her.

I referatet fra 22. december 2021 kan man læse nogle kommentarer til NM 2021. I referatet fra 30. januar 2022, kan man læse om nogle af de ændringer i bedømmelser, som er besluttet, og som gerne skulle blive officielle og gældende fra NM 2022. Uden at gå i detaljer, dem kan interesserede selv læse, lægger vi op til, at der dømmes mindre stramt på en række områder: Vi ønsker at rally også på topniveau skal være en sport for alle.

I FCI’s rallyudvalg har vi haft møde tirsdag og torsdag i denne uge. Referater herfra er ikke officielle endnu, men jeg afslører ingen hemmeligheder ved at sige, at vi fra nordisk side er meget interesserede i at FCI-rally kommer til at ligge meget tæt op ad NKU-rally. Da vi i Norden er langt fremme i rally i forhold til de andre medlemslande, bliver der også lyttet til os, og samlet set er der en meget spændende fremtid for international rally.

Mødet i torsdags startede meget følelsesladet, da vores ukrainske medlem meldte afbud, pga. skyderier i forbindelse med den russiske invasion. Så bliver rally pludselig meget ubetydelig.

I går afholdt Sydkystens Hundeskole dobbeltprøve for championklasse og seniorklasse i Sjællands Agilitycenter.

Mine kriterier for prøverne ligger her, og de blev fuldt ud opfyldt. Jeg var, og skal være, ekstremt fokuseret ved starten af begge prøver, og det gik godt. Det kan ses på Max at jeg er anspændt, og halen kommer op lige efter skilt 1, når jeg trækker vejret lidt friere, har jeg fået at vide 😊

I går var prøverne helt normale prøver, med en væsentlig ændring: Liv, som dømte, havde Amanda som dommersekretær, og skulle under prøven diktere fratræk til Amanda. Der blev ikke givet feedback, i stedet kunne man fotografere sin dommerseddel efter præmieoverrækkelsen. Det vender jeg tilbage til.

 

Max fik sin 1. sølvpind til prøve 1

Prøve 1. Jeg synes jeg skulle arbejde hårdt for at holde Max’ opmærksomhed, men det lykkedes. Jeg fornemmede en anelse snus, men kunne i bund og grund ikke afgøre om det var snus eller han bare sænkede hovedet. Jeg kom ud med en fed følelse og skyndte mig ud og lege.

Bonus: Vi fik 97 point, og dermed vores 1. sølvpind, og blev 2. vinder.

 

Championklasse prøve 2

Ved prøve 2 havde jeg samme følelse som til prøve 1, men der var noget kludder ved to øvelser, fremsending til kegle og bakke væk fra fører, som måtte laves om.

Bonus: Vi fik 89 point og blev igen 2. vinder.

 

Seniorklasse prøve 2

Der var 6 deltagere i championklasse og 10/11 i seniorklasse, og det var en fornøjelse at opleve begge klasser. Seniorklasse er i sagens natur for ældre hunde, i går mellem 7½ og 14½ år, men også hundene i championklasse er oppe i årene, fra 7½ til 10½ år.

Ovenstående foto er fra seniorklasse ved den anden prøve. Signe & Sitka debuterede i klassen i går og vandt med 100 point; fantastisk flot efter en rallypause på 2½ år; Sitka er 11½ år og dermed præcis midt i seniorfeltet aldersmæssigt. Tina & Woody blev nr. 2 med 99 point, han er en årsunge i seniorklasse med sine kun 8½ år. Nr. 3 blev Christina & Tempo, som gik til 97 og 99 point, og dermed fik to certer., og har en championtitel i snarlig udsigt til Tempo på 12 år. 11 hunde i klassen, en gennemsnitsalder på 10 år og 9 måneder, det er fantastisk at se førere og hunde stråle, selvom hundene ikke er helt unge længere.

Max er med sine 10½ år overhovedet ikke klar til seniorklasse, vi bliver i championklasse, så længe det fungerer for os, og det gør det da i den grad i øjeblikket 😊

Så er der det med dommersekretær.

Det var en afprøvning af et koncept, som vi kender fra svensk rally og nordisk rally, og det bliver også modellen i FCI-rally. Deltagerne og officials i går er blevet bedt om at evaluere, og jeg er spændt på at læse kommentarerne.

For mig er der tre væsentlige synsvinkler på det: arrangørens, dommerens og deltagernes.

For arrangøren betyder det umiddelbart en ekstra omkostning, og det kræver en sekretær med kendskab til dommersedlens udformning. For dommeren betyder det, at de kan holde 100 % fokus på at iagttage ekvipagen, men de skal også løbende kunne fortælle præcis hvad der skal trækkes i hvilken øvelse, så sekretæren ikke er i tvivl. For deltagerne betyder det, at de kan sammenholde dommersedlen med banen, og dermed se præcis hvor de er trukket for hvad.

Her er det illustreret med vores anden bane i går:

 

Af dommersedlen kan man se, at der er trukket for: En berøring af kegle i øvelse 2, en mindre førerfejl i øvelse 5, en gentagelse i øvelse 7, en gentagelse i øvelse 18 og en skæv position i øvelse 18. Netto 11 point i fradrag og 89 point.

Som sagt, det er KUN en afprøvning af konceptet! Min oplevelse i går, som udøver, var at det fungerede perfekt 😊 Jeg synes ikke det er fedt at få feedback lige når man går ud af banen. Jeg vil gerne gå ud med en (forhåbentlig) god følelse, og lege med Max; for essensen af rally – og al anden hundesport, jeg dyrker med mine hunde – er at opleve den fede samhørighed med hundene, glæde mig over følelsen og feste med den følelse indeni. Hunden er bedøvende ligeglade med feedbacken, og hvorfor skal de mærke min skuffelse, hvis jeg får feedback, som gør mig mindre glad? Nu måtte jeg afvente præmieoverrækkelsen, som i sig selv var mere spændende, fordi ingen anede hvordan det var gået, for at få pointene. Først derefter kunne man fotografere dommersedlen, og se hvad der var trukket. Det kunne jeg bruge til nøgternt konstatere, hvad der var trukket hvor, uden de følelser, som kører rundt, når man lige er kommet ud fra banen.

Jeg synes i øvrigt der var en supergod stemning ved prøven i går. Det synes jeg generelt der er ved rallyprøver, men der var lidt ekstra i går, så jeg tog meget glad hjem – naturligvis først efter at Dumle og Max var blevet luftet, mens Liv, Amanda og jeg foretog en første evaluering af dagen 😊

PS: Jeg vil da også lige nævne, at Livs baner var skønne at gå; fedt flow og god plads!

Masser af træning

Søndag startede med den skønneste morgentur på stranden. Vi havde den for os selv, og var ude på den lange badebro og fik nogle fotos og jeg nød at være til.

Kirsten og jeg var for første gang længe i Roskilde, og hold da op hvor var det hyggeligt. Formiddagskaffe og kanelbolle på Emmerys og hyggelig shopping, bl.a. kom vi forbi Kjærstrups butik og så at de havde Svaneke Bryghus Sweet Mary, der røg lige 6 flasker i kurven 😉

Arnager Røgeri har også for nylig åbnet i Roskilde, vi købte en bakke med lidt blandet. lidt til frokosten og resten til aftensmaden.

Om eftermiddagen var vi forbi Bradleighs grav og gik en tur i Solrød Landsby.

Søndag aften stod den på Bornholmske lækkerier fra Arnager røgeri, Svaneke Bryghus og Bornholms Akvavitfabrikker.

Så blev det tid til opdatering af regnearket med status på rallyøvelserne. Jeg fik færdiggjort krydsreferencerne mellem danske og nordiske øvelser, og fik noteret de specifikke forskelle mellem udførelsen (der er egentlig ikke så mange), og så er det klar til opdatering af status i takt med den kommende træning.

Den startede allerede mandag formiddag, hvor Liv og jeg havde en aftale i Roskilde. Tema nordisk og øvelser med tight turns og turns on the spot, 15 skilte, som kunne gås i flow – eller noget, når det kun er stationære skilte.

Er du vild hvor var det fedt at gå med Max! Han har det skønneste fokus og er SÅ fokuseret.

Vi nørdede verbale kommandoer og placering af fødder, og ja, tissetrængende og Lucky Luke er stort set på plads. Dvs. at de kommer pr. automatik.

Otto skulle jeg bare arbejde med motivation med, og hold da op en energi. Han var eksplosiv, og han fik nogle ordentlige løbeture inden vi kom i gang for alvor, og jeg fik trænet fokus i fri ved fod. Hans attitude er uovertruffen, og det bliver så godt.

Jeg havde tilmeldt en rallyprøve på Garbogaard med Max, overvejede et øjeblik at droppe den, men jeg havde alligevel brug for at træne netop dér.

Vi gik op som nr. 3 af 4 i championklasse, på en fantastisk dejlig bane designet af Annette Dalgaard. Det fedeste flow og stort set ingen stop (som jeg husker det). Max var på i udpræget grad, bortset fra at underlaget lige var lidt for spændende. Vi fik lidt fratræk for snus og to øvelser måtte laves om, fordi han var optaget af underlaget og ikke hørte kommandoerne … Derudover blev vi trukket 1 point for en langsom reaktion.

Max gik superflot og vi var i boble, skønt! Vi blev som bonus 2. vinder og jeg kørte hjem med en dejlig følelse indeni.

Tirsdag aften havde jeg tilmeldt drop ind træning hos Johanna med begge hunde.

Otto gik en ret lang bane med skilte fra alle klasser, bl.a. de nye skilte pr. 1. januar 2022 og hold da op et fokus og er arbejdsvilje. Han var væk et par gange, men han kom tilbage og knoklede løs. Også på den korte selvtræningsbane kunne jeg mærke, at der er begyndt at ske noget, det føltes ret godt. Den individuelle tid blev brugt på bagpartskontrol, som er mit primære nørdeområde med ham lige nu.

Max gik en meget lang bane, med nogle ”bonusrunder” – jeg tænkte skiskydning, hvor en forbier koster en strafrunde – og alle fejl skyldtes (naturligvis) at jeg kom i tvivl, enten om, hvor vi skulle gå hen, eller hvilken side han skulle samles op på eller … Der hvor jeg havde fuldt fokus var han helt med.

I går mødtes Otto og jeg til endnu en runde sparring/træning med Anita og Girah i forbindelse med Anjas online fri ved fod kursus. Vi fik bl.a. talt stærke og svage sider, og skelnen mellem svage sider og udviklingsområder. I virkeligheden véd jeg selvfølgelig godt hvor jeg skal sætte ind, men det er noget andet at sætte ord på, og bliver udfordret inden det bliver nedfældet og dokumenteret på video. Og igen synes jeg at jeg er ganske privilegeret, for Otto er topmotiveret, ekstremt fokuseret og meget hurtigt opfattende og lærenem, bare jeg træner ham fornuftigt – og giver ham en chance for at forstå, hvad jeg vil – så hvis jeg har tænkt og planlagt fornuftigt, så rykker han helt vildt.

I går aftes havde Otto og jeg sidste runde i år på Karinas øvet hold. Der var en del afbud, så udover os var der kun Lonni og LeeLoo og ren luksustræning. Da Otto først var varmet op, gik han med fed kontakt i et noget hurtigere tempo end normalt, med fede belønninger undervejs.

Vi fik også set på detaljer i nogle øvelser, jeg ville have fokus på, og big surprise (NOT!) selvfølgelig lavede han en superflot sit stå, og vi kom rigtigt godt i gang med sidestep ind mod hunden.

Da jeg kom hjem, var der hurtig aftensmad inden et kort møde i NKU’s rallyudvalg, hvor vi evaluerede NM 2021 og talte om nogle specifikke situationer/bedømmelser.

I dag var der dømt træningsfri for hundene, til gengæld fik Kirsten og jeg 80 minutters herlig julefitness-træning hos Tina og Kim, skøn træning, og sørme om det ikke begyndte at sne mens vi trænede.

På fotoet en af Kims øvelser: der skal fyldes sand i spanden, man skal løbe med den fyldte spand op ad en bakke, give spanden til en anden fra holdet, som skal løbe den med den, tømme den og næste skal fylde osv. Det var ikke en konkurrence, og mit hold vandt 😉

Fra turen før aftensmaden, dette kunne jeg ikke stå for 😊

Detaljer, hjernens natteliv og Bornholm

Max og Lille Bjørn anno 2017

Tirsdag eftermiddag og aften blev brugt på bedste vis med først Nose Work i Solrød, derefter Rally i Ringsted. Jeg noterede mig specielt, hvordan en ændring af nogle små detaljer, pludselig fik momenter, der var gået lidt i stå, til at udvikle sig dramatisk til det bedre. Der var specielt et stillingsskifte med Otto, og en sidelæns bevægelse med Max. 

Jeg kom også til at tænke på en af Amandas forslag til min belønningsstrategi i slalom med Otto … hvor jeg svarede: det var også sådan jeg lærte høns at gå slalom. Det er virkelig godt at få andre til at se på træningen og blive gjort opmærksom på, at jeg måske komplicerer tingene, ikke bevidst, men i en god kombination af utålmodighed, ivrighed og alt muligt andet ikke er konsekvent, ikke er vedholdende nok, og sikkert også alt muligt andet her. Keep it simple, og pludselig rykker det. 

Jeg benyttede lejligheden til at træne afslutningsdelen af Ottos FS1, og sørme om han ikke med en fornuftig belønningsstrategi kunne omsætte move on til både at gælde når jeg står og når jeg ligger på knæ.

Onsdag aften hørte jeg et vildt spændende foredrag om Hjernens natteliv. Jeg fandt ved et tilfælde ud af at Folkeuniversitet udbyder en masse foredrag, og dette foredrag med hjerneforsker Maiken Nedergaard, var et must. Hun står bag opdagelsen og udforskningen af det glymfatiske system eller hjernens rengøringssystem, der via vandtransport får hjernen til at skaffe sig af med skadelige stoffer og dermed beskytter den mod demens, når vi bliver ældre. Hjernen hviler ikke, når vi sover, men varetager essentielle opgaver, der ikke kan forenes med at være vågen.

Torsdag aften havde vi igen en skøn bootcamp hos den fitte coach, og senere havde vi møde i NKU’s Rallyudvalg, hvor vi kom vidt omkring: NM 2021, NM 2022, næste FCI-møde, opdaterede regler, nye dommere mv. Der er virkelig grøde i rally også internationalt.

I dag gør jeg klar til en weekend på Bornholm, for femte gang i år går turen til mit foretrukne rejsemål i Danmark og for tredje gang er det noget med rally. Der er prøver lørdag og søndag, og jeg har helt styr på planerne med begge hunde. Med Max er målet at genskabe følelsen fra de seneste supergode rallyprøver, nu véd jeg præcis hvordan det skal føles, når det hele spiller. Med Otto har jeg nogle ting fra sidste Helle-kursus jeg skal afprøve (han skal vælge rally til).

Jeg glæder mig som altid. For det eneste sikre er, at jeg er kommet til Bornholm for dels at gå fire fede baner med hundene (og Kreds 8 kan bare det, med at skabe rammerne), dels at nyde naturen og forhåbentlig få noget godt at spise og drikke 😊

Dagens minde er et fire år gammelt foto. Max og Lille Bjørn blev nr. 10 og 11i championklassen ved finalen i Årets Hund 2017. I morgen afvikles i Sporup sidste kvalifikationskonkurrence til Årets Hund 2021, og forhåbentlig kan vi i næste uge udsende invitationer til finalen.

Rally her og der og allevegne

Fredag morgen

Tirsdag går jeg fast til NW-træning hos Merete, og det har jeg gjort længe. I tirsdags var træningen igen i Solrød området omkring Rådhuset og Biblioteket. Både Otto og Max gik fantastisk. Der er mange forskelle på de tos adfærd, men de er begge meget dygtige. Jeg kunne komme med nogen detaljer, men det hører ikke til i et indlæg med den overskrift 😊

Jeg hastede hjem til møde i FCI’s rallyudvalg, hvor vi er ved at have styr på øvelserne i FCI’s rallyprogram og skal til at arbejde med regler og bedømmelser.

Onsdag lagde Kirsten og jeg en krans på Bradleighs grav, det er ikke til at fatte at det er 11 år siden han døde.

Onsdag aftens Bootcamp var med kun 6 deltagere, men ikke mindre hyggeligt af den grund. Vi fik talt om mad og jul under træningen. Kirsten og jeg tog hjem til hjemmelavede burgere!

Torsdag gik turen omkring DKK fra morgenstunden, jeg skulle tale med Lonni om noget rally, hente noget, og mens vi talte, kunne LeeLoo og Otto lege 😉

Bagefter skulle jeg besøge Anita og Girah, superhyggeligt, og Girah fik hilst på Otto og Max. Max var ophøjet ligeglad med ham, Otto var overvældende, men efter en halv times tid kunne de gå pænt ved siden af hinanden.

Om aftenen var der møde i NKU’s rallyudvalg, hvor vi bl.a. talte om uddannelse af dommere til nordisk klasse og design af baner. Et andet af punkterne på dagsorden var gensidig orientering om rallysituationen i de respektive lande, og den er ikke opmuntrende … Jeg synes vi i DKK håndterer situationen fint under de givne omstændigheder.

Prøven 29.12 er fyldt, og dobbeltprøven 27.12 bliver det forhåbentlig også. Vi har åbnet for tilmelding i begynderklasse, fordi der ikke er kommet så mange tilmeldinger som håbet på i champion, senior og ekspert, så vi skal nok få fyldt.

I dag havde jeg fri.

En skøn morgentur.

Jeg havde en træningsaftale med Mette, Boogie og Eddie i Roskilde.

Vi startede med en luftetur med alle hundene. Derefter stillede vi en bane op, som jeg havde designet. En begynderbane med 18 skilte heraf 9 stationære mener jeg. Otto gik som en drøm! Jeg blev mindet om, hvor jeg skal holde hænderne, og om at fastholde hans fokus, når vi er færdige med en stationær øvelse.

Banen blev justeret en anelse, så det blev en championbane, og Max gik også som en drøm. Men jeg blev mindet om at STÅ ikke er generaliseret nok ☹

Eftermiddagsturen blev klaret lige inden solen gik ned.

En usædvanlig lækker IPA No. 13 fra Collective Arts Brewing i Canada inden aftensmaden.

Aftensmaden var teriyaki marineret laks med asiatisk salat, akkompagneret af Weingut Beck, Chardonnay Bambule! 2017, en fantastisk naturvin!!!

Jeg har gjort klar til en hyggelig rallylørdag på Bornholm sammen med Lonni. Vi (=jeg) har signaleret lidt usikkerhed omkring deltagelsen i prøverne, men først på ugen skar Lonni igennem, og vi tager naturligvis afsted 😊

Det er selvfølgelig en rallyprøve under Covid-19 omstændigheder, så når Lonni og jeg har været oppe i championklasse er der en lang pause inden vi skal tilbage, så jeg kan gå op med Otto. Den pause bliver udnyttet til dels frokost i Det Røde Pakhus, dels besøg i Torvehal Bornholm.

Det skal nok blive en dejlig dag!

Krisehåndtering

Stranden torsdag eftermiddag

Det har været nogle dage ud over det sædvanlige.

På internationalt plan med coronavirus/covid-19 situationen, som vender op og ned på alles hverdag. Jeg synes den danske regerings håndtering af krisen er vanvittigt dygtig. De kommunikerer forbilledligt og er totalt åbne om, hvad der skal ske og hvorfor, og hudløst ærlige om, at de ikke kan svare på alt. 100+ point på rallyskalaen 😉

Arbejdsmæssigt er konsekvensen, som for så mange andre i Danmark, at jeg skal arbejde hjemmefra indtil videre, og jeg er så privilegeret, at det ikke er det store problem.

Det har ikke været nogen hemmelighed, at Nets skulle igennem en større fyringsrunde, og de berørte i Danmark har fået besked i denne uge. Jeg fik i går at vide, at jeg ikke er en af dem. Jeg anså mig selv for at være i farezonen, og det er da ikke dumt at få at vide, at jeg er gået fri. 67 år og 4 måneder og fortsat fuldtids ansat i Nets 😉

På Rallyfronten har situationen også haft store konsekvenser.

I FCI-sammenhæng havde vi planlagt et 2-dages møde i Tallinn denne weekend, men det blev erstattet af et Skype-møde på 1 time og 16 minutter til aften. Godt og effektivt, og vi fortsætter med det mål at kunne afholde et første VM i rally indenfor en overskuelig årrække.

I nordisk sammenhæng afventer vi en officiel udmelding af, at NM 2020 er godkendt, men der kommer forhåbentlig noget i løbet af måneden.

I dansk sammenhæng er der sket aflysninger af næsten alt hunderelateret. For mit eget vedkommende er det i første omgang prøverne i Hønsehuset på Bornholm 21.-22. marts og i Løserup den 29. marts, hvor jeg både skulle dømme og op med Max, som er blevet ramt. Nå ja, det er bare nogle rallyprøver. Men …

Hvis vi løfter os lidt op, er det en landsholdskvalifikation samt tre prøver der tæller til Årets Hund og til DM 2020. Så arrangørerne har sammen med dommerne vurderet muligheden for at flytte prøverne i modsætning til at aflyse dem. Det har betydet at Rallyudvalget også har været inde over. Arrangørerne melder ud, hvad resultatet er blevet, men jeg håber og tror, at de berørte vil være forstående overfor beslutningerne.

Privat betyder det, at de tre næste weekender, som skulle have været brugt i Tallinn, på Bornholm og i Løserup, er blevet til tre friweekender. Det ville være oplagt at bruge dem til bl.a. at besøge svenskerne, men ak, det må vi ikke.

Så der bliver tid til at gøre en masse af det derhjemme, som ellers altid bliver udskudt, og hundetræningen bliver virkelig sat i system.

Og så vil jeg gerne have lov til at sige, at selvom vi skal vænne os til at hverdagen er ganske forandret et godt stykke tid, så er vi meget privilegerede og det skal vi huske at værdsætte.

Otto på toppen og nordisk rally

Iiris og jeg i gang med arbejdet (foto: Beatrice)

Otto og jeg var til næstsidste runde af træningen hos Julie i dag. Vi trænede i en time, med ganske få pauser, og Otto var virkelig en stjerne. Dagens øvelser var vinke, balje, du er død, slalom og bamse, nogle nye, andre gamle kendinge, og der blev rykket over hele linjen. Specielt de nye: vinke, du er død og bamse var både han og jeg ganske fokuserede, og så skete der en hel masse godt.

Otto bliver 8 måneder om 4 dage, og han er en kæmpestor fornøjelse at arbejde med. Hans fokus er på at udføre øvelserne og hos mig. Han ville ikke drømme om at smutte, og hvorfor skulle han også det, når vi har det så sjovt sammen?

Indimellem fik vi arbejdet med plads, højre, dæk samt det løse og der sker virkelig gode fremskridt også.

Jeg har skrevet det før og jeg skriver det igen: Otto er en drøm at arbejde med 😊

I går var jeg til NKU Rallyudvalgsmøde i SKK i Stockholm sammen med Beatrice og Iiris, og syge Solveig var på via Skype.

Vi havde en omfattende dagsorden og kom det hele igennem på fornem vis. Vi fik opdateret reglement, guidelines, aftalt ændringer af skilte og øvelsesbeskrivelser, klassificeret øvelserne, og det bliver rigtigt godt.

Vi regner med at have noget klar til offentliggørelse i løbet af marts.

Vi havde også aftalt re-konstituering, da jeg havde bedt om valg af formand, da jeg ikke ønskede at fortsætte. Beatrice er nu officielt formand, og jeg menigt medlem, og det har jeg det rigtigt godt med!

Hamilton Salen (fra SKK's hjemmeside)

Efter frokost var der arrangeret en rundvisning i SKK's fornemme museum, som bestemt er et besøg værd, hvis man er på de kanter! På fotoet ses Hamilton salen, som er indrettet som Adolf Patrik Hamiltons arbejdsværelse så ud. Han var stifter af SKK og formand de første 20 år.

Nose Work x 2 og masser af rally

Ferien er desværre slut – jeg kunne virkelig godt bruge noget mere 😊

De nye morgenritualer bliver indarbejdet og det indebærer bl.a. en kortere morgentur i afstand, men ikke i tid. Jeg går med alle tre hunde, og det har været et syn for guder at se mig jonglere med to flexliner og en almindelig line og tre hunde, der vil afsted i hver deres tempo.

Vi når ikke til badebroen, men vi har været heldige med vejret, så i stedet er de to første morgenfotos blevet af solopgangen, og det er bestemt ikke så tosset.

Heldigvis er træningen også kommet godt i gang igen.

Lille Bjørn startede i går på Meretes Nose Work hold, som han gik på for snart længe siden. Jeg behøvede ikke bekymre mig for, om han var blevet lidt rusten, for det var han bestemt ikke. Til gengæld skulle jeg mindes om hans hurtige markeringer og så kig op på mig, helt anderledes end Max’ markeringer, men ligeså usvigeligt sikre.

Vi startede med et beholdersøg, hvor jeg fik lavet en begynderfejl, han søgte boks 1-3 i første række og skråede så over mod 4. boks i anden række, hvor jeg gerne ville have han gjorde første række færdig først … Nå, men Lille Bjørn havde naturligvis fået fært af den rigtige, og jeg skulle naturligvis ikke have blandet mig.

Derefter lavede vi en stribe forskellige udesøg, og selvom Lille Bjørn ikke er den store fan af varme, gjorde han det supergodt. Det blev også til et flot køretøjssøg.

Merete synes bestemt jeg skal melde ham til en officiel prøve, og det har jeg også meget lyst til!

Jeg nåede hjem til noget hurtig aftensmad og derefter gik jeg i drivhuset med Max og Otto, og havde to timers telefonmøde i NKUs rallyudvalg, hvor vi drøftede en masse detaljer vedrørende bedømmelser, og talte om forløbet frem til og afviklingen af det nordiske mesterskab, som forhåbentlig er vel afsluttet om præcis to måneder.

I dag var det Max’ tur til at komme til Nose Work. Han startede med at blive luftet, vi fandt en kegle, og trænede lidt rally :-)

Til Nose Work varmede jeg ham op med 3 udesøg med henholdsvis 1, 1 og 2 kilder, og han var superskarp.

Hos Merete startede vi med beholdersøget, 2 kilder og forstyrrelsesdufte, og der var jeg igen slap. Han snusede lidt før start, og jeg fik ikke ordentlig kontakt med ham, før han selv gik i gang med ”søget”, og resultat blev en noget lallet omgang, hvor han gik lige over en beholder med fært uden at reagere, og hvor han trådte på beholdere (det plejer han aldrig at gøre) og lavede en mærkelig markering, som jeg godkendte, men ikke var korrekt. Nå, vi kom efter det og han fik markeret de to rette beholdere fint.

Derefter var vi med Merete på et Nose Work 1-2 udesøg med 5 kilder. Max lavede sit speciale, gik igennem hele området som efter et spor, og da jeg så vendte ham, kom næsen i gang og han arbejdede eksemplarisk med flere ikke helt nemme søg.

Jeg kørte hjem med samme gode følelse, som efter træningen i går. To seje hunde, som arbejder fantastisk med deres næser, og som jeg elsker at træne med. Kan man forlange mere???

Min kalender de kommende par måneder er spækket med aktiviteter, ikke mindst med rally. Der er introduktionskurser i rally, der er flere dommeropgaver, der er en Nose Work prøve og flere rallyprøver, DKK-arrangementet i Ballerup, en weekend på Samsø, der er NM i rally, der er FCI rallymøde, der er finale i Årets Hund i rally. Og alt sammen inden for mindre end 2½ måned.

Masser af gode oplevelser i vente og masser af opgaver, der skal løses. Det bliver skønt og bestemt ikke kedeligt 😉

Nordisk rally – dommertræning mv.

Maria, Solveig, Iiris, Taru, Ida, Beatrice, Amanda og Paul

Weekenden stod endnu engang i rallyens tegn, denne gang udelukkende i den nordiske rallys tegn. Amanda og jeg mødes i Kastrup tidligt lørdag for at flyve til Oslo og mødes med de andre nordiske dommere og sekretærer i Hadeland Hundeklubb, som ligger i Gran cirka 50 kilometer fra Gardermoen, Vi har så heldige at lande ganske kort tid efter Iiris og Taru fra Finland, så vi kunne køre med dem. Vi mødtes med Beatrice og Ida fra Sverige samt Solveig og Maria fra Norge, for at dømme i alt 8 inviterede ekvipager, heriblandt flere norske topekvipager.

I løbet af lørdagen fik vi opstillet to baner og bedømt alle ekvipager på begge baner, og ikke mindst talt rigtigt meget om bedømmelserne. Vi havde naturligvis forberedt os grundigt og have gennem en lang periode arbejdet på at beskrive fratræksregler, men det var noget ganske andet at stå foran ekvipagerne og opleve alt muligt, som vi på kort tid skulle forholde os til og omsætte til et fradrag. Vi er alle 8 dommere – det er os der skal dømme og være sekretærer til NM – og vi kommer alle med vores nationale baggrund, og skulle i en given situation diktere vores fradrag efter de foreløbige nordiske aftaler. Det lærte vi rigtigt meget af, og der blev løbende noteret forhold, der skulle drøftes nærmere.

Den første bane, som Beatrice havde designet, var virkelig udfordrende for nordmændene. Det var der en god grund til: i nordisk rally er der en hel masse man må, som man ikke må efter de nordiske regler (fx behøver man ikke vende lige foran et vendingsskilt), mange af øvelserne har de ikke, og højrehandling er ikke så omfattende som i nordisk klasse, hvor alt må højrehandles.

Derfor blev anden bane, som jeg havde designet, hurtigt ombygget. Der var en del højrehandling i den første, men ved at ombytte to par skilte blev det til en mere overkommelig opgave for nordmændene.

 

Efter dommertræningen tjekkede vi ind på Hotell Hadeland og så kom næste punkt på programmet. Iiris, Beatrice, Solveig og jeg havde NKU rallymøde, mens de øvrige udarbejdede en samlet liste med spørgsmål og kommentarer fra dommertræningen. Begge dele gik fantastisk – vi fik udarbejdet det materiale vi havde aftalt, herunder fik vi konstitueret os, hvad vi har glemt tidligere. Jeg fik formandsposten, frivilligt :-) Sekretærerne var også færdige, så vi nåede alle sammen at behandle en del af de åbenstående punkter inden middag, og efter en lækker middag fortsatte vi lidt endnu, efter at have aftalt at slutte kl. 21:00, for vi var godt brugte, ikke mindst finnerne som havde været op ved 3-tiden CET.

Næste morgen kunne vi glæde os over en ualmindeligt flot morgenmadsbuffet på hotellet. Det tog lidt tid at varme biler og skrabe ruderne fri, det var minus 12 grader, men vi nød det skønneste solskinsvejr.

Derefter gik turen igen gik til Hadeland Hundeklubb og de samme 8 ekvipager, som igen kom til at gå to baner, først en anden af mine og dernæst Beatrices anden.

Det var helt tydeligt, at vi var meget bedre til at dømme ens, men naturligvis stadig med forskelle, for når man står fire forskellige steder er der detaljer, som ikke alle kan se og dermed ikke kan trække for.

Vi sluttede først på eftermiddagen og så gik turen hjemad, stadig i flot vejr, og udsigten fra flyet var fantastisk, her et foto Amanda tog kort tid før vi ankom til København.

Væsentlige konklusioner fra de to dage?

Der er en masse vi fortsat skal afstemme i dommergruppen, så vi er nu alle 8 med i en Facebook-gruppe, hvor vi skal afklare alt udestående.

Vi er rigtigt glade for at der er 4 dommere til NM, for på trods af, at vi alle er relativt garvede dommere, så var der stor spredning i bedømmelserne. Selvfølgelig bliver vi bedre, når får trænet noget mere, men sportsligt får vi helt sikkert den mest fair afgørelse med 4 sæt dommerøjne på hver ekvipage.

Amanda og jeg har talt en del om, hvordan vi gør det bedst i forhold til de danske kvalifikationskonkurrencer og forberedelse til selve mesterskabet. Vi har besluttet, da vi to er de eneste i Danmark, der har mulighed for at gøre det , at vi må udarbejde en oversigt over de nordiske øvelser, og notere de steder, hvor udførelsen af øvelserne fraviger fra de tilsvarende danske, og hvordan de skal udføres. Jeg nævner bare nogle få eksempler:

• Line skal tages af lige inden man går ind i ringen på et markeret sted og skal bæres skjult at føreren
• Hunden kan starte på højre side og der er ingen begrænsning på antallet af højrehandlede skilte
• Ekvipager er under bedømmelse fra de går ind i ringen til de går ud, altså også før startskiltet og efter målskiltet
• Ved øvelser med gå rundt om skal man stoppe op, inden man tager hunden med
• 180 graders vendinger skal foregå meget snævert (på A4-areal)
• 90 graders vendinger skal foretages skarpt på stedet
• Osv.

Oversigten bliver naturligvis udarbejdet så alle tilmeldte i Nordisk klasse i Roskilde kan få oversigten i god tid inden prøverne.

Derudover vil vi helt sikkert arrangere noget træning for landsholdet, når det er udtaget.

Jeg skal helt sikkert selv i gang med træningen, for selvom jeg ikke kan deltage til NM som udøver, vil jeg da ikke forspilde muligheden for at gå til de kvalifikationsprøver, som jeg ikke selv skal dømme, den oplevelse vil jeg ikke snyde mig selv for.

Rundt om Nordiske mesterskaber i Rally 2019 og FS1 med Max

Præmieoverrækkelse 5. juni 2015, vores

debut i HTM (foto: Laila Stender Bonde)

Fredag den 13. juli 2018 var bestemt ikke en skæbnesvanger dag. Det var dagen hvor Beatrice Palm (Sverige), Iiris Harju (Finland), Solveig Therese Zetterstrøm (Norge) og jeg havde det første møde i NKUs rallyudvalg. Mødet blev afholdt hos DKK i Solrød Strand og må stå som en milepæl i rallysporten i Nordens historie.

Vi var meget på bølgelængde, og for at gøre en lang historie kort er det endt med at vi i dag – i alle fire lande – har kunnet annoncere at det første nordiske mesterskab (NM) i Rally nogensinde afholdes i Danmark den 26.-27. oktober 2019 i Sjællands Agility Center i Ringsted. Reglerne skal godkendes i NKUs bestyrelse i februar 2019, men vi håber, at det ikke giver anledning til problemer.

Jeg må indrømme, at de mange positive reaktioner i dag har overvældet mig. Jamen, det var lige præcis det vi drømte om! En overbygning på rally i alle de nordiske lande, noget at stræbe efter for topekvipagerne i alle lande, og forhåbentlig grundlaget for et endnu mere omfattende internationalt samarbejde i rallysporten.

I udvalget har vi været enige om, at de det var op til hver nation, at fastlægge sine egne udtagelsesregler. De tre andre lande har besluttet at bruge de nationale mesterskaber som udtagelseskonkurrencer.

Nu kommer der nogen afsløringer, som I endelig ikke må lade gå videre!!! Mit oplæg til det danske rallyudvalg var, at vi brugte DKKs 6 prøver i championklasse i 2019 som udtagelseskonkurrencer. Pointopgørelse som til Årets Hund, de bedste tre resultater, og ikke så meget pjat.

Amanda Haue Jakobsson og Karina Green – resten af udvalget - borede lidt i det oplæg. Nordisk klasse, som vi kalder den klasse, man skal gå i til NM, er ikke den samme som championklasse, hvorfor er der ikke kvalifikationsprøver i den samme klasse, som bruges ved NM? Jeg var ikke ret længde om at erkende, at de havde ret og at en nordisk klasse som udtagelseskonkurrence naturligvis var den bedste løsning – der er nogle praktiske udfordringer, men dem finder vi ud af at håndtere.

Det betyder, at ved de 6 DKK-prøver i 2019 bliver der UD OVER de officielle klasser, en uofficiel Nordisk Klasse, og det er den, og den alene, der kan give kvalifikationspoint til landsholdet.

Der er en masse praktiske opgave inden NM, men dem skal vi nok håndtere. Det er en vigtig milepæl at kunne annoncere, at der bliver et NM, og jeg er meget stolt af at være en del af det udvalg, som står bag.

* * *

Det er i dag min første feriedag af 24 😊

Dagen startede på Lægehuset, med en ekstra blodprøve. Jeg får resultatet mandag morgen, og dermed véd jeg, om jeg er i farezonen i forhold til diabetes 2.

Jeg var først på eftermiddagen omkring Nets for at hente min julegave, og derefter kørte jeg videre til Undinehallen, Lonni havde inviteret mig med til træning.

Vi startede med at tale arbejde: NM, hvad hvis der melder sig rigtigt mange til Nordisk Klasse??? Vi ser på det, og har skitseret nogle nødplaner.

Jeg fik fornøjelsen at se Lonni og Morgans FS2-program (hvor vi kun så starten på Garbogaard) og deres HTM3 i en ganske tidlig udgave.

Vi fik talt om Max’ næste musik til FS1, Goldfinger-temaet med Shirley Bassey, The Way You Look Tonight med Fred Astaire, Waterloo Sunset med Kinks og den fulde udgave af When I’m 64. Det endte med at valget faldt på det sidste. Vi fik talt om mulige historier, andre tricks Max kan og Lonni havde en del forbedringsforslag til den nuværende udgave.

Jeg kan godt se, at jeg er lidt for defensiv med Max i FS. Han kan en del mere, end jeg tror han kan, og hvis jeg træner nogle af de nye elementer, så bliver der en god og varieret sammenhæng i forløbet.

Jeg skal nedskrive et program inden min næste træning på tirsdag.

Nå ja, og hvorfor står der så Rundt om i overskriften?

Jeg skulle vise Lonni Max’ pole omkring en imaginær stang. Min kommando: Rundt

Så skulle jeg vise bakke rundt om fører, diskret (NOT!) kropssignal og Rundt.

Så skulle Max og jeg gå det fulde FS1 nummer, og pludselig kom vi til cirkel rundt om fører fra højre. Min kommando … Rundt Okay, endnu en grund til at Max kan virke lidt forvirret, med en fører der bruger samme signal til tre forskellige adfærd …


* * *
Fotoet er fra vores debut i HTM. Den fandt sted i Undinehallen. Der er sket ufatteligt meget siden da.
I dag bliver Max i øvrigt 7½ år :-)

Rally, rally, rally, must be funny

Angelika, Iiris, Paul

Jeg har tilbragt en dejlig weekend i Helsinki, med fokus på et fantastisk måltid på Gaijin, og ellers på rally på internationalt plan.

Det internationale arbejde er kommet rigtigt godt i gang. Vi var ud over de fire nordiske repræsentanter (Beatrice, Iiris, Solveig og mig) Angelika fra Tyskland, og vi fik en rigtig spændende introduktion til de tyske regler, og vi fik talt om hvordan vi får involveret og engageret de lande, som ikke var med i dag. Drømmen er et europæisk mesterskab 2021.

Risto Ojanperä fra den finske kennelklub var med de første timer i går, og holdt et kort inspirationsoplæg, hvor han bl.a. talte om at drømme stort, og måske tænke på rally som en olympisk disciplin!

I dag gik vi mit udkast til referat af mødet i går igennem, fik justeret på en række punkter, og endte med et færdigt referat. Derefter havde vi møde i det nordiske rallyudvalg, hvor vi gennemgik et udkast til regler for den nordiske klasse, og aftalte en detaljeret tidsplan for forløbet frem til det første mesterskab i Danmark til efteråret 2019.

Vi kom også til at tale om selve afviklingen af det nordiske mesterskab, og hvis jeg ikke har været klar over det før, så er jeg det nu: der er lige et nordiske mesterskab der skal arrangeres til afvikling i efteråret. I dansk regi!!! Da forslaget om at etablere et nordisk samarbejde blev fremsat for ikke så længe siden (det var i første halvdel af 2017) var det en drøm, men der er sket meget siden da. Et nordisk mesterskab er under meget konkret planlægning, de europæiske mesterskaber har vi lagt en seriøs plan for, og et verdensmesterskab bliver næste skridt.

Der er masser af arbejde at udføre: skilte, øvelsesbeskrivelser, regler for fradrag, dommerseddel, dommervejledning, rallyregler, videoer af øvelserne mv. Men med den energi, der er i udvalget skal det hele nok blive klar. Målet er at vi kan melde noget konkret ud inden jul i år.

Det er også dér, vi har en vigtig milepæl med de nye danske rallyskilte, så det er bestemt ikke kedeligt at være mig i øjeblikket. Risto skrev i et Facebook opslag i går: ”We made some dogsport history today. Take care ❤️”. Det er vi meget bevidste om, og hold da op, hvor er det spændende!!!

Hjemme igen, jeg er ikke sikke på om hundene har savnet mig, men Lille Bjørn indtog straks min kuffert, da den var tømt. Han har nok hørt, at vi skal bruge en kuffert i hans nye HTM-nummer 😉

Max har jeg tænkt ret meget på i weekenden. Om alt muligt, konstruktivt og ikke-konstruktivt i mellem hinanden, og uden nogen klar konklusion, udover at jeg er usikker på fremtiden og stresset. Ikke nogen særlig god kombination.

Rally her og der, rally med Max og et fantastisk måltid på Stammershalle Badehotel

 

 

I går var DKK vært for det første møde i NKUs (Nordisk Kennel Unions) rallyudvalg, hvor repræsentanter fra Sverige, Finland, Norge og Danmark skal arbejde for at fremme samarbejdet i Norden inden for rally.

 Solveig Therese Zetterstrøm (Norge), Iiris Harju (Finland),

Beatrice Palm (Sverige), Paul Lysholdt (Danmark)

Der er sluppet lidt ud, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det vi anser for vores hovedopgave pt. er at skabe grundlag for nordiske mesterskaber i rally, ligesom i fx HTM/FS og LP.

Det er ikke så ligetil, for alle lande har egne skilte og regelsæt, og da vi gennemgik det hele i går kunne vi konstatere, at det var endnu mere forskellige end vi havde forestillet os.

Men vi er blevet enige om at lægge op til en ”Nordisk klasse” med et bredt udvalg af skilte fra alle de nordiske lande og med sit eget regelsæt – på engelsk.

Der er en større formel proces før ideen kan blive til virkelighed men vi drømmer alle fire om, at det første NM kan afholdes september/oktober 2019 med DKK som vært.

Det var en fed oplevelse at være med på mødet, for vi brænder alle for rally – selvom jeg fik nogle kommentarer til, at jeg mest gik op i HTM 😉 – og alle gerne vil have at NM skal blive en realitet.

Banegennemgang begynder/junior

I dag tog Max og jeg til Bornholm, dels fordi jeg skal dømme rally i dag og i morgen, dels fordi vi skulle op til en prøve selv. Ditte havde dømt begynderklasse, da jeg kom og var i gang med øvede klasse, jeg gjorde min begynder/juniorbane klar, og så kørte det ellers med øvede, ekspert og champion og samlet præmieoverrækkelse til sidst, med en lille overraskelse inden: Bettine Nordsejl overrakte DKKs ærestegn i sølv til Ditte, for hendes kæmpestore arbejde for kreds 8. Meget, meget velfortjent og meget populært.

Tusind tak Mia for bogen :-)

Dagens ”det havde jeg ikke set komme” var da en ung kvinde, der til forveksling lignende Mia, dukkede op midt under ekspertklassen og kom hen med en gave til mig. Jeg anede ikke Mia og familie holdt ferie på Bornholm, og så stod hun pludselig der med Paddington-bogen som gave! Hun skrev senere ”Der stod “PAUL” hele vejen hen over forsiden på den, da jeg så den ”. Jeg er begyndt at læse den, den tegner meget lovende, og de to DVD’er ankom i nat, så der bliver studeret Paddington til den store guldmedalje den kommende tid, og det munder naturligvis ud i idéer til Lille Bjørn HTM-program.

Max skulle op i championklasse hos Ditte, som blev afholdt, som dagens sidste klasse. Kun nogle få kendte forudsætningerne (Anja, Anita og lidt Margit), men det jeg havde lovet mig selv og Max, var at det var en VI-prøve. VI skulle have det sjovt, så ikke noget med at blive sur eller irriteret hvis noget gik ”galt”.

Det var en ret fed fornemmelse at tænke på det bevidst, mens jeg gik banen – og, med tiden bliver det jo ubevidst og det er jo det, der er meningen, så er jeg over for Max som jeg er overfor Lille Bjørn, og accepterer dem hver især som de er.

Nå tilbage til banen (fradrag i parentes):

1. Skift side foran (3 for ommer) 2. Stationært skift bagom 3. Fremsending til kegle (3 for dirigering) 4. Indkald 5. Venstre sving 6. slalom med rundtur (3 for ommer) 7. Bakke 3 skridt (3 for ommer) 8. Hund snur rundt 9. Synkron højre 10. (H) Sit, venstre sit, 11. (H) Hund rundt om fører (13 for ommer som ikke lykkedes) 12. Tulipan 13. Dobbeltspring ro tilbagespring 14. Fremsending til felt 15. Indkald 16. Springvand 17. (H) Dæk under gang 18. (H) Bakke 1, bakke 2 skridt

Jeg var totalt bevidst om, hvad jeg skulle gøre i alle fejlsituationerne, for at det blev en VI-oplevelse. Og sørme om ikke den sidste del af banen, de sidste 7 skilte, var blændende. Annette sagde hun havde fået tårer i øjnene at det flotte dobbeltspring, hvor Max kastede sig ind i plads til sidst. Faktisk tænkte jeg bagefter, at det forløb var fuldstændig som når vi træner allerbedst, totalt kontrolleret, afslappet og dejligt samarbejde. Hold da op en dæk under gang, der også kom. Vi endte med 74 point – der var en 1’er udover ovenstående – men det vigtigste var at jeg kunne mærke, at vi bare gjorde det rigtige sammen, og at det var SÅ fedt.

Skøn udsigt

Turen gik derefter til Hotel Klintely, hvor vi havde fået et skønt værelse med udsigt, Max fik aftensmad, jeg et brusebad, og så gik turen videre til Stammershalle Badehotel.

Det blev en fantastisk oplevelse. Først fik jeg hurtig hjælp til at finde en parkeringsplads i skygge, så Max kunne lige nogenlunde køligt i bilen med bagklappen åben.

Selvom jeg kom alene fik jeg et 4-personers bord, en skøn udsigt og en virkelig fornem betjening,

Jeg valgte den store menu (6 retter), den lille vinmenu (3 glas) og masser af vand.

Her fotos af retterne.

Appetizers

Brød og smør

 

Kammusling. Stegt, tomat& agurk.

 

Torsk. Stegt, kartoffel, porre & purløg.

 

Kalv. Gravad inderlår, salat& ræve sauce.

.

Kanin. Filet, fritteret rilette, malt & gulerod

.

Kokos. Ris, chips & stikkelsbær

Hindbær. Hindbær, te & hvid chokolade.

Det var alle ekstremt lækre retter, skarpe, velsmagende og en fryd for øjet og smagsløgene. Jeg tror ingen af personalet, der var ved mit bord, var i tvivl om min store og ægte begejstring. Jeg vil bare tilbage og spise der.

Derefter gik turen tilbage til Klintely og Max og jeg fik vores tur ned til vandet, Desværre kom Max ikke i vandet, selvom klokken var næsten 20:30 var der mange mennesker dernede, men han fik dyppet fødderne og vi fik en god tur. Den sidste del var hård, det gik kun opad, jeg var glad for at Lille Bjørn ikke var med, det havde han aldrig klaret, og jeg var godt nok også svedt til sidst. Max synes det var fantastisk, og han fortjente det bestemt også 😊

I morgen skal jeg igen dømme rally, og Max og jeg håber på at vi kan nå hen et sted hvor han dyppe sig og jeg få en is af en art.

Han har fortalt mig, at vi har været gode sammen i dag, og at hvis jeg fortsætter med at være som jeg var i dag, så bliver VI rigtigt gode sammen … Tak til Anja og Anita for igen at guide mig i den rigtige retning!