Detaljer, hjernens natteliv og Bornholm

Max og Lille Bjørn anno 2017

Tirsdag eftermiddag og aften blev brugt på bedste vis med først Nose Work i Solrød, derefter Rally i Ringsted. Jeg noterede mig specielt, hvordan en ændring af nogle små detaljer, pludselig fik momenter, der var gået lidt i stå, til at udvikle sig dramatisk til det bedre. Der var specielt et stillingsskifte med Otto, og en sidelæns bevægelse med Max. 

Jeg kom også til at tænke på en af Amandas forslag til min belønningsstrategi i slalom med Otto … hvor jeg svarede: det var også sådan jeg lærte høns at gå slalom. Det er virkelig godt at få andre til at se på træningen og blive gjort opmærksom på, at jeg måske komplicerer tingene, ikke bevidst, men i en god kombination af utålmodighed, ivrighed og alt muligt andet ikke er konsekvent, ikke er vedholdende nok, og sikkert også alt muligt andet her. Keep it simple, og pludselig rykker det. 

Jeg benyttede lejligheden til at træne afslutningsdelen af Ottos FS1, og sørme om han ikke med en fornuftig belønningsstrategi kunne omsætte move on til både at gælde når jeg står og når jeg ligger på knæ.

Onsdag aften hørte jeg et vildt spændende foredrag om Hjernens natteliv. Jeg fandt ved et tilfælde ud af at Folkeuniversitet udbyder en masse foredrag, og dette foredrag med hjerneforsker Maiken Nedergaard, var et must. Hun står bag opdagelsen og udforskningen af det glymfatiske system eller hjernens rengøringssystem, der via vandtransport får hjernen til at skaffe sig af med skadelige stoffer og dermed beskytter den mod demens, når vi bliver ældre. Hjernen hviler ikke, når vi sover, men varetager essentielle opgaver, der ikke kan forenes med at være vågen.

Torsdag aften havde vi igen en skøn bootcamp hos den fitte coach, og senere havde vi møde i NKU’s Rallyudvalg, hvor vi kom vidt omkring: NM 2021, NM 2022, næste FCI-møde, opdaterede regler, nye dommere mv. Der er virkelig grøde i rally også internationalt.

I dag gør jeg klar til en weekend på Bornholm, for femte gang i år går turen til mit foretrukne rejsemål i Danmark og for tredje gang er det noget med rally. Der er prøver lørdag og søndag, og jeg har helt styr på planerne med begge hunde. Med Max er målet at genskabe følelsen fra de seneste supergode rallyprøver, nu véd jeg præcis hvordan det skal føles, når det hele spiller. Med Otto har jeg nogle ting fra sidste Helle-kursus jeg skal afprøve (han skal vælge rally til).

Jeg glæder mig som altid. For det eneste sikre er, at jeg er kommet til Bornholm for dels at gå fire fede baner med hundene (og Kreds 8 kan bare det, med at skabe rammerne), dels at nyde naturen og forhåbentlig få noget godt at spise og drikke 😊

Dagens minde er et fire år gammelt foto. Max og Lille Bjørn blev nr. 10 og 11i championklassen ved finalen i Årets Hund 2017. I morgen afvikles i Sporup sidste kvalifikationskonkurrence til Årets Hund 2021, og forhåbentlig kan vi i næste uge udsende invitationer til finalen.

Keep It Simple

Anita og jeg havde aftalt træning til formiddag i Hallen i Viby. Vi har hver 20 minutters kørsel til hallen, og den er bare perfekt til vores HTM-træning.

Der er ret præcis en måned til vores konkurrencesæson i HTM går i gang i Ringsted 24. marts, og jeg traf en vigtig beslutning i går aftes. Jeg havde truffet den før: Lille Bjørn skal op i HTM1 med sit HTM1-program! Men vi har jo også et fuldt og velfungerende HTM2-program, som er et minut længere, og hvor der ”bare” er bygget på HTM1-programmet. 24. marts bliver forhåbentlig min sidste optræden i HTM1 med Lille Bjørn, og det skal bare blive en skøn oplevelse, og det er der bedre chancer for med det korte end med det lange program, så derfor.

Så mod mine principper hørte jeg musikken, HTM1-udgaven af ”Dengang da jeg var lille”, på vej til træningen, fik styr på afslutningen, som jeg ikke havde helt præsent, og efter opvarmningen, gik vi det fulde nummer to gange. Det sidder 95+ % i skabet, og jeg har en fed følelse når jeg går det med ham. Hvorfor lave om på det, når der ikke er grund til det? Vi skal tidsnok komme i klasse 2 og gå den fulde udgave af nummeret.

Vi fik talt om afslutningen, hvor Lille Bjørn helt klart en klar forventning om. at der kommer legetøj cirka når han går mellem mine ben til sidst, og nummeret ikke er helt slut endnu. Helt samme mønster som da vi gik LP, og han havde helt styr på at lige efter næseprøven skulle der leges.

Vi fik lavet afslutningen om, så han nu går mellem benene, jeg står roligt. når musikken slutter, får ham ud i højrepositionen, går stille ud af ringen, og når vi er kommet ud løber vi hen til legetøjet. Det virker, og skaber meget mere ro i afslutningen af selve HTM-nummeret.

Max’ opvarmning var en fuld udgave af HTM-nummeret uden musik, og med masser af belønning undervejs. Og derefter en fuld udgave med musik, hvor Anita styrede belønningen.

Vores nye start er bare blevet supergod og den kørte knivskarpt. Pludselig stoppede musikken og jeg troede der var noget galt, indtil jeg kom til at tænke på at jeg skulle belønne. Julemanden er et fantastisk hit, vi leger med den, bytter med en godbid og fortsætter. På et tidspunkt kom Kong Wubba på banen, og den fungerede fint 2 gange, så kom der et klart signal om Max ville have julemanden i stedet, så sådan blev det.

Han gik uden sammenligning det bedste program, vi har gået, og det føltes ret godt.

Jeg blev revet med, og glemte pauserne, som jeg ellers forsøger at have helt styr på, så Max er klar i alle overgange, inden vi går videre. Det får vi styr på!

Inden imellem fik vi set og kommenteret Anita og Osseau HTM3-program, som udvikler sig så flot.

Det er bare fantastisk som vi to LP-nørder er blevet totalt grebet af HTM. Det er en fed og fascinerende disciplin, og det er skønt at arbejde med utallige finurlige detaljer og se stumperne falde på plads og pludselig udgøre en sammenhængende historie.

Endnu en skøn træningsrunde, og jeg glæder mig så meget til at vise programmerne 24. marts.