Blog som i 2008-2024 især handlede om aktiviteter med mine hunde Megan, engelsk springer spaniel (2003-2017), Lille Bjørn, Norwich terrier (2007-2020), Max (f. 2011) og Otto (f. 2019) begge border terriere. Nu handler den også om vin, mental træning, bøger og anden livsnydelse.
Jeg gik forbi den altid spændende franske vinhandel.
Tour de France 2022 starter her :-)
Jeg nød morgensolen på Stændertorvet.
Besøget hos lægen i Solrød var ganske opløftende. Formodet diagnose Spinalstenose, det passer på en prik med symptomerne. Jeg har fået øvelser, som kan afhjælpe.
Efter konsultationen hos ortopædkirurgen 27.4 taler vi om det videre.
Aftensmaden: Moules frites.
I dag slapper dag.
Dagens minde var præcis 10 år gammelt, taget af Trine Rafn, vidunderligt foto af Lille Bjørn.
Et andet minde var 5 år gammelt, fra en rallyprøve med Megan, Lille Bjørn og Max.
Midt på dagen en tur i Karlslunde Mose, på fotoet anes talrige Bramgæs.
'
Jeg gik i gang med oprydning i garagen, som altid tiltrængt, masser at smide ud, masser at gemme, minderne vælter frem.
Hengemte pokaler og rosetter, næseprøvepinde, felter, apporter, kegler, legetøj mv.
Et sæt rallyskilteholdere, de bliver solgt til fordel for HMC.
Et intakt sæt skilte version 2014, de burde på rallymuseum.
Mellem alt det andet: Megans line fra talløse prøver.
Søndag startede med den skønneste morgentur på stranden. Vi havde den for os selv, og var ude på den lange badebro og fik nogle fotos og jeg nød at være til.
Kirsten og jeg var for første gang længe i Roskilde, og hold da op hvor var det hyggeligt. Formiddagskaffe og kanelbolle på Emmerys og hyggelig shopping, bl.a. kom vi forbi Kjærstrups butik og så at de havde Svaneke Bryghus Sweet Mary, der røg lige 6 flasker i kurven 😉
Arnager Røgeri har også for nylig åbnet i Roskilde, vi købte en bakke med lidt blandet. lidt til frokosten og resten til aftensmaden.
Om eftermiddagen var vi forbi Bradleighs grav og gik en tur i Solrød Landsby.
Søndag aften stod den på Bornholmske lækkerier fra Arnager røgeri, Svaneke Bryghus og Bornholms Akvavitfabrikker.
Så blev det tid til opdatering af regnearket med status på rallyøvelserne. Jeg fik færdiggjort krydsreferencerne mellem danske og nordiske øvelser, og fik noteret de specifikke forskelle mellem udførelsen (der er egentlig ikke så mange), og så er det klar til opdatering af status i takt med den kommende træning.
Den startede allerede mandag formiddag, hvor Liv og jeg havde en aftale i Roskilde. Tema nordisk og øvelser med tight turns og turns on the spot, 15 skilte, som kunne gås i flow – eller noget, når det kun er stationære skilte.
Er du vild hvor var det fedt at gå med Max! Han har det skønneste fokus og er SÅ fokuseret.
Vi nørdede verbale kommandoer og placering af fødder, og ja, tissetrængende og Lucky Luke er stort set på plads. Dvs. at de kommer pr. automatik.
Otto skulle jeg bare arbejde med motivation med, og hold da op en energi. Han var eksplosiv, og han fik nogle ordentlige løbeture inden vi kom i gang for alvor, og jeg fik trænet fokus i fri ved fod. Hans attitude er uovertruffen, og det bliver så godt.
Jeg havde tilmeldt en rallyprøve på Garbogaard med Max, overvejede et øjeblik at droppe den, men jeg havde alligevel brug for at træne netop dér.
Vi gik op som nr. 3 af 4 i championklasse, på en fantastisk dejlig bane designet af Annette Dalgaard. Det fedeste flow og stort set ingen stop (som jeg husker det). Max var på i udpræget grad, bortset fra at underlaget lige var lidt for spændende. Vi fik lidt fratræk for snus og to øvelser måtte laves om, fordi han var optaget af underlaget og ikke hørte kommandoerne … Derudover blev vi trukket 1 point for en langsom reaktion.
Max gik superflot og vi var i boble, skønt! Vi blev som bonus 2. vinder og jeg kørte hjem med en dejlig følelse indeni.
Tirsdag aften havde jeg tilmeldt drop ind træning hos Johanna med begge hunde.
Otto gik en ret lang bane med skilte fra alle klasser, bl.a. de nye skilte pr. 1. januar 2022 og hold da op et fokus og er arbejdsvilje. Han var væk et par gange, men han kom tilbage og knoklede løs. Også på den korte selvtræningsbane kunne jeg mærke, at der er begyndt at ske noget, det føltes ret godt. Den individuelle tid blev brugt på bagpartskontrol, som er mit primære nørdeområde med ham lige nu.
Max gik en meget lang bane, med nogle ”bonusrunder” – jeg tænkte skiskydning, hvor en forbier koster en strafrunde – og alle fejl skyldtes (naturligvis) at jeg kom i tvivl, enten om, hvor vi skulle gå hen, eller hvilken side han skulle samles op på eller … Der hvor jeg havde fuldt fokus var han helt med.
I går mødtes Otto og jeg til endnu en runde sparring/træning med Anita og Girah i forbindelse med Anjas online fri ved fod kursus. Vi fik bl.a. talt stærke og svage sider, og skelnen mellem svage sider og udviklingsområder. I virkeligheden véd jeg selvfølgelig godt hvor jeg skal sætte ind, men det er noget andet at sætte ord på, og bliver udfordret inden det bliver nedfældet og dokumenteret på video. Og igen synes jeg at jeg er ganske privilegeret, for Otto er topmotiveret, ekstremt fokuseret og meget hurtigt opfattende og lærenem, bare jeg træner ham fornuftigt – og giver ham en chance for at forstå, hvad jeg vil – så hvis jeg har tænkt og planlagt fornuftigt, så rykker han helt vildt.
I går aftes havde Otto og jeg sidste runde i år på Karinas øvet hold. Der var en del afbud, så udover os var der kun Lonni og LeeLoo og ren luksustræning. Da Otto først var varmet op, gik han med fed kontakt i et noget hurtigere tempo end normalt, med fede belønninger undervejs.
Vi fik også set på detaljer i nogle øvelser, jeg ville have fokus på, og big surprise (NOT!) selvfølgelig lavede han en superflot sit stå, og vi kom rigtigt godt i gang med sidestep ind mod hunden.
Da jeg kom hjem, var der hurtig aftensmad inden et kort møde i NKU’s rallyudvalg, hvor vi evaluerede NM 2021 og talte om nogle specifikke situationer/bedømmelser.
I dag var der dømt træningsfri for hundene, til gengæld fik Kirsten og jeg 80 minutters herlig julefitness-træning hos Tina og Kim, skøn træning, og sørme om det ikke begyndte at sne mens vi trænede.
På fotoet en af Kims øvelser: der skal fyldes sand i spanden, man skal løbe med den fyldte spand op ad en bakke, give spanden til en anden fra holdet, som skal løbe den med den, tømme den og næste skal fylde osv. Det var ikke en konkurrence, og mit hold vandt 😉
Fra turen før aftensmaden, dette kunne jeg ikke stå for 😊
I år skal Kirsten og jeg holde juleaften alene, nå nej, med Max og Otto 😉
Det ændrer ikke på traditionerne, vi skal have and, flæskesteg, rødkål, glaserede kartofler, kartoffelpinde, risalamande og lækker vin. Resterne bliver nydt de kommende dage.
Lillejuleaften var lidt præget af forberedelser til i morgen, men de tog ikke overhånd.
Jeg sov længe (klokken blev over 7, før jeg stod op), og hundene snorkboblede mens jeg var i bad.
Morgenturen blev den nye standard ned til badebroen ved Jersie Strandpark langs vandet og retur i klitterne.
Kirsten og jeg havde tilmeldt en fitness-runde hos Tina (denfittecoach) 10-11, superhyggelig juleafslutning.
Jeg fik en hurtig frokost da vi kom hjem, og besluttede ret spontant at eftermiddagslufteturen skulle være i Roskilde, med start på Poppelgårdsvej.
Da vi kom, så jeg godt at Lonni var der, midt i noget fotooptagelse, så jeg gik bare den planlagte tur.
Lonni skrev på et tidspunkt og spurgte, hvor vi var, og vi fik hurtigt aftalt at mødes, så hundene kunne lege.
Det er en fornøjelse at opleve LeeLoo, Otto og Max lege sammen, ja, Max ville bestemt gerne lege med. Til sidst kunne Otto følge med LeeLoo, hun var sørme blevet træt 😊
Da jeg kom hjem, blev der snittet rødkål osv., inden vi gik en kort sidst på eftermiddagsturen og så nogle af de mere markante juleudsmykkede huse i nabolaget.
Jeg fik en lækker øl som aperitif.
Aftensmaden var kogt skinke med smørbraiserede hvidkål, savojkål og minispidskål, chips af grønkål samt friske urter (gourmet kål fra Freshland – Michael).
Jeg havde som vin valgt Alban Michels Les sabots d’Hélène Pif Not Dead 2019, købt hos ogvinbonden. Et fantastisk match til maden!!!
I morgen er det eneste planlagte at mødes med Lonni til noget træning/gå tur, og så sørge for at afvikle juleaften på en nogenlunde traditionel måde 😉
Morgenturen var igen fantastisk. På badebroen er Otto blevet helt fortrolig med bænken, og jeg fik mulighed for at tage et foto, hvor begge hunde sad på bænken uden line 😊
Jeg havde en træningsaftale med Mette i Roskilde, i Byparken tæt på Pipers Hus. Et fedt område med gode forstyrrelser, perfekt til noget rallytræning.
Skønt område til rallytræning
Jeg havde medbragt en bane med masser af vendinger og ståer, egnet til at fare vild i, som Mette havde ønsket 😉
Max gik nogle fantastiske baner (venstre- og højrehandlet); der er detaljer som kan forbedres (det er der altid), men vi er oprigtigt talt i vores livs form, og er SÅ klar til at gå til prøve!
Cirkel rundt om fører (foto: Mette Thomsen)
Otto og jeg udvikler os også. Jeg kan se det fra gang til gang (og det kan Mette også): vores samarbejde bliver bedre og bedre. Jeg er blevet rigtig god til at læse ham og til at nære mig. Så det meste af hans ”træningstid” er miljøtræning, leg og hygge.
Verdens bedste Otto (foto: Mette Thomsen)
Og så se lige videoen for oven, som var rallytræningspasset … Jeg havde fortalt Mette at jeg ville gå den som en rigtig bane, med start, stå, sit, twist og mål, uden belønning. Og se hvad der skete ❤️
Jeg cyklede en tur i eftermiddags, nyt område i Karlslunde/Greve, perfekt til at klare hjernen.
Aftensmaden blev en gammel kending, salat med Bresaola fra Jamie Oliver, en hurtig og lækker ret.
I morges mødtes jeg med Mette ved Byparken i Roskilde til rallytræning. Jeg havde gjort min begynderbane fra 25. maj 2019 i DKK Kreds 3 klar, den med alle kegleøvelserne.
En begynderbane i flotte omgivelser
Vi filmede som sædvanlig hinanden, jeg har fået Mettes umiddelbare feedback, jeg har nøje gennemset endevendt filmen med Otto, og også fået Anitas kommentarer til den.
Max fik lov at snuse til banen, før vi skulle gå den (foto: Mette Thomsen)
Flot arbejde Otto :-) (foto: Mette Thomsen)
Der er en masse positivt at opleve/se, ikke mindst Ottos glade attitude hele vejen. Der er også en masse flotte øvelser, og fint førerarbejde.
Punkter til overvejelse:
Hvordan håndterer jeg, når jeg mister ham?
Belønner jeg FOR at få fokus?
Mister jeg kontakt, lige efter belønning?
Rigtigt gode tilbagemeldinger, og noget at tænke over og arbejde videre med.
Max gik banen 100 % højrehandlet og gik som en drøm. Jeg huskede at time rosen ordentligt, et par belønninger, og det var en fed oplevelse.
Til aften var der nordisk træning i Dansk Hundeskole i Roskilde.
Jeg gik en tur på arealet med begge hunde, lavede lidt øvelser med Otto, og så var vi klar til banegennemgang. Gitte havde brugt ALLE skilte, som endnu ikke havde været anvendt, så der var tre fine baner og en stump bane som nr. 4.
Jeg var på som nr. 1 hos Gitte, en lækker bane, som Max og jeg kom lidt træt i gang med. Gitte foreslog ret fornuftigt, nu jeg ikke selv gjorde det, at gå ud og lave en ny start, når jeg havde ordentligt fokus fra Max. SÅ gik vi ind og gik en rigtigt fin bane.
Gitte giver god og koncis feedback, og jeg har endnu ikke oplevet, at jeg ikke var enig. I dag om vigtigheden af at have det rette fokus fra starten, om variabel belønningsstrategi, om at afbryde og belønne, om at have fokus hele tiden …
Max gik virkelig godt, og de tre andre baner gennemførte vi også superflot.
Otto var også lidt på, men var meget påvirket af underlaget, så jeg trænede kun ganske lidt med ham. Det er åbenbart et ganske svært område for ham.
Ida, Beatrice og nr. 1-10 fra Nordisk klasse dag 1
Jeg havde en fantastisk dag i Roskilde. Jeg havde store forventninger til dagen, ikke mindst til verdenspremieren på Nordisk klasse, og de blev bestemt indfriet.
Jeg starter ubeskedent med mine egne hunde.
Max startede i championklasse med Lone Sommer som dommer (bemærk rimet!). Opvarmning perfekt, indgang perfekt, og så slog han fra lige før startskiltet, skulle ud og hilse på tidtageren og tilbage igen. Han var meget dæmpet på den første del af banen, og der var nogle typiske dæmpe-fejl: han ville ikke stå ved keglen (ommer lykkedes) og han ville ikke dække i dæk under gang (ommer lykkedes).
Jeg fik en superfin tilbagemelding fra Lone, som bl.a. noterede meget mindre snus fra Max end tidligere, og vi endte med 81 point. Ikke prangende, men ok, når Max ikke rigtigt var på. Jeg blev faktisk helt ked af det under banegennemgangen, fordi han ikke virkede så oplagt, men han var helt på dupperne den sidste del af banen.
Ida og Beatrice (hugget fra Idas Facebook)
Nordisk klasse var som sagt verdenspremiere, det var Beatrice Palm, den svenske dommer, som brugte denne vending. Hun og sekretær Ida Lindberg, også svensk dommer, var inviteret til at dømme den første danske NM-kvalifikationsprøve. Det er en prøve, som mange vil huske, for der blev naturligvis dømt helt konsekvent efter den nordiske regler, og det betød at mange detaljer, som ville koste lidt eller intet ved en dansk rallyprøve, pludselig kostede 10 point. Faktisk fik kun én ekvipage ud af 34 ikke mindst én 10’er …
Max gik væsentligt bedre end i championklassen, men der skete også forskellige underlige ting, og jeg glemte i kampens hede en vigtig detalje, som kostede 10 point. Vi fik 4 10'ere og 6 x 1. Vi endte dermed med 54 point, det lyder ikke af meget, men rakte til en 16. plads ud af 32, og det er jeg meget tilfreds med.
Max skulle direkte fra Nordisk klasse til juniorklasse, hvor Mathilde gik til 90 point med ham og fik en 3. plads. Lille Bjørn skulle ind næsten lige efter, og fik 70 point og en 4. plads. I den samlede ÅH-kvalifikation er Lille Bjørn nu nr. 4 og Max nr. 5.
Umiddelbart kan man studse over de lave point. Sammenlignet med en dansk championklasse er det ualmindeligt lave point. Under præmieoverrækkelsen kom Beatrice specielt ind på skridtlængden – rigtigt mange fik 10’ere fordi de ikke tog korrekte skridt. Det er en helt ny klasse, og deltagerne skal have mulighed for at vænne sig til den, og ikke mindst bedømmelserne, og jeg er sikker på, at det går meget bedre i morgen for alle.
Dér har jeg fornøjelsen at skulle dømme, og jeg glæder mig meget!
Mette har sendt videoer af Mathildes rallybaner med Lille Bjørn og Max.
Først Lille Bjørn og Mathilde. Hun får en fin start trods Lille Bjørns massiv snus lige før starten. Hun har supergod kontakt hele vejen, meget professionelt.
Så Max og Mathilde. Max er lidt træls, men Mathilde arbejder ufortrødent videre, og det er god læring for hende, at arbejde ned Max, når han er slået ret meget fra.
Mette og Mathilde træner videre, og mon ikke vi får lejlighed til at Mathilde også træner med Lille Bjørn og Max frem mod først DM i Vejen 25. august, siden Årets Hund i Herning 3. november. Prøver er der stadig en del af i kalenderen.
Hvad med min egen status med hundene?
Først Lille Bjørn. Jeg fik en fantastisk dejlig besked i går: ”Fik ikke sagt tillykke med lillebjørn. Det var virkelig super flot!! Han er født til HTM 🙂 Og du virker så rolig og overskudsagtig sammen med ham... Super flot.
Hvis du fortsætter med at hjælpe ham så fint ved at bevare roen og vente på ham (som du var mega god til i lørdags) så bliver I også klar til klasse 3 🙂”
Jeg har skrevet det før og bliver ikke træt af at gentage, hvor fantastisk det er at gå med Lille Bjørn i HTM. Han arbejder bare så flot, har lært de nye positioner på rekordtid og er bare på, når vi træner og konkurrerer, så det gør mig glad langt ind i hjertet. Jeg glæder mig rigtigt meget til at arbejde med et nyt program med ham, til ny musik. Helt underligt, når vi kun har været oppe 6 gange 😊
Så, hvis jeg skal sige det helt ærligt, så er det min Lille skønne fantastiske Bjørn som har givet mig mit livs største hundeoplevelser. Emmy, Megan og Max har også bidraget godt, men Lille Bjørn er altså noget ganske særligt.
Vi har ikke tiden for os, så jeg klør på med det hele: vi fortsætter i rally som ren hygge – og med juniorklasse som bonus! – vi træner Nose Work og satser på en officiel prøve på et tidspunkt, og i HTM klør vi bare på. Vi skal have HTM2-titlen og gå klasse 3.
I Hässleholm skal vi op to gange med det danske HTM2-nummer, bare det at gå op i Sverige i HTM er noget helt specielt. Det er fedt og jeg glæder mig vildt.
Hvad med Max?
Ja, i går smuttede han igen igen fra en prøve, og det var da fristende at sige, at det var det, og pensionere ham.
Men, nu simulerer jeg min skarpeste hundevenner:
Spørgsmål: Hvad har I opnået indtil nu?
Svar: Pæne LP-resultater., masser af flotte rallyresultater inkl. ok debut i Sverige, FS1, masser af flot HTM inkl. pæne optrædener i klasse 3, super Nose Work hund.
Spørgsmål: Hvad er du så utilfreds med?
Svar: Jamen, der er så langt mellem de gode resultater, det er pissefrustrerende, og når det virkelig gælder slår han fra.
Spørgsmål: Er det noget han styrer?
Svar: Møhhh, jeg plejer at sige at det altid er førerens skyld …
Spørgsmål: Du har trænet med ham i snart 7 år, du må du vide, hvornår der er sat op til succes, og hvornår der ikke er …
Svar: Jeg har ikke noget helt præcist svar. Måske er det noget med store områder, mange forstyrrelser og sådan noget.
Spørgsmål: Ikke godkendt. Du må da vide mere præcis, hvad der skal til for at sætte Max op til succes. Er det bare trial and error?
Svar: Øh, for hulen, jeg har ikke noget godt svar …
Spørgsmål: Så du vil pensionere en hund, der ikke er fyldt 7 år, uden at vide hvordan du har formået at få gode resultater med ham? Er der ikke noget med at både Megan og Lille Bjørn også skulle pensioneres flere gange og du alligevel fortsatte, og fik flotte resultater?
Svar: Jo, men ….
Spørgsmål: Jeg gider ikke høre mere. Hjemmeopgave til om 14 dage: kom med en konkret handlingsplan for hvad du vil gøre, for at du og Max forøger jeres chancer for succes til prøver fra 50 % til 75+ %. Er det ok?
Svar: Det kan jeg vist kun svare ja til …
Afsluttende kommentar: Ja, og tag dig nu sammen for hulen!
I dag havde jeg den mest fantastiske dag på Dyrskuepladsen i Roskilde, hvor DKK afholder et kæmpearrangement fredag-søndag. I dag stod den på HTM og rally for mit vedkommende.
Jeg mødtes med Anita og Amanda 7:45, vi havde diverse udstyr samt Lille Bjørn og Max ud til rallyarealet, stillede telt op, og fik styr på hundene. Min championbane blev stillet op (jeg skulle dømme champion- og ekspertklasse), det var rart at få styr på inden HTM’en. Jeg afleverede USB og resultatbog i HTM-ringen 8:50, og efter planen tog jeg – efter at slips og kasket var på plads - Lille Bjørn ud af buret kl. 9:00. Anita supportede, så jeg kunne komme af med line og træningsvest lige inden vi skulle i ringen.
Det var nok den fedeste oplevelse ever i HTM-ringen! Lille Bjørn var totalt på, de nye momenter fungerede bare (P5 til P10, P2 til P3), jeg ventede, som jeg skulle, jeg smilede, Lille Bjørn logrede igennem hele programmet. Det var FANTASTISK!
Anita sagde 100 %, jeg sagde 100 %. Det betyder at det var det allerbedste vi kunne gå, der hvor vi er træningsmæssigt lige nu, og jeg svævede ud af ringen med Lille Bjørn og belønnede ham.
Præmieoverrækkelsen var ud på eftermiddagen efter at rallyen var færdig, og her er dommerkommentarerne:
Dommere: Mette Andreassen, Emmy Marie Simonsen, Inge-Dorte Graakjær
Udførelse
7,0 Super fin fokus. Kan godt se lidt forskel på de ”gamle” trygge positioner og de nye, men rigtigt fint
7,8 Nydeligt og præcist arbejde
5,9
Indhold og sværhedsgrad
6,2 P1 og P5 dominerer en del, men helt ok
7,9 Fint for klassen
6,0
Fortolkning og kunstnerisk indtryk
7,2 Sødt nummer, som passer fint til jer
6,0 Du taber takten lidt – især i langsom gang på højre side. Ok.
5,5
Hundens velfærd
3
3
3
Samlet 22,83, 2.v. og 4 Q points. Vi har nu 8 Q points i klasse 2 efter to prøver, lækkert.
Video: Mette Thomsen
Juniorklassen i rally omfattede i dag 5 ekvipager, Mathilde som trippelfører og Kimmie som dobbeltfører. Så Mathilde skulle op som nr. 1 med Boogie, nr. 3 med Max og nr. 5 med Lille Bjørn. Et sejt program, men heldigvis var der god support, og det gik rigtigt godt.
Mathilde med sine tre rallyhunde (foto: Mette Thomsen)
Boogie blev 2. vinder med 97 point, Lille Bjørn 3. vinder med 94 point og Max 4. vinder med 87 point. Ydermere blev både Lille Bjørn og Max Rally Junior Mester (RJM). Lille Bjørn har klaret det 3 prøver, Max har brugt lidt flere, men fælles var at de manglede at bestå hos en dommer som ikke var Anita, og i dag var det Conni som dømte, så det var perfekt.
Video: Mette Thomsen
Jeg synes det helt ovenud vanvittigt flot, det Mathilde har præsteret. Der er ikke mange førere der kan gå med tre hunde med kun en enkelt anden mellem hver, og så præstere på det niveau. Ud over DM-kvalifikation skulle Max nu også være sikker på at komme i Årets Hund finalen, og Lille Bjørn er også godt på vej. Meget, meget imponerende.
I morgen står den kun på 2 x championklasse og 2 x juniorklasse. Ingen HTM og ikke dømme (”kun” være prøveleder), det bliver afslappende 😊
Jeg hedder Paul Lysholdt. Jeg er aktiv pensionist. Jeg nørder med vin (er uddannet sommelier). Jeg arbejder med mental træning (er i gang med Master of Mental Training™ hos Rasmus Bagger). Jeg beskæftiger mig med hunde: jeg er formand for www.sydkystenshundeskole.dk, arrangerer rallyprøver, rallydommer (DKK). Træner og konkurrerer med Otto, Max er gået på pension.