Sommelieruddannelse – Mental træning – Max & Otto

Aftenens træning Uva Mira Shiraz 2018 (Stellenbosch) og
Eberle Steinbeck Vineyard Syrah 2020 (Californien)

Sommelieruddannelse 

Den 12. marts i år gik jeg i gang med sommelieruddannelsen på Vinakademiet. I går gennemførte jeg den tiende af de i alt 21 undervisningsgange, hvor den sidste er eksamen den 25. februar 2025. 

Vi får en omfattende, detaljeret og inspirerende gennemgang af alt muligt i relation til det, at være sommelier. Fokus er på vin i meget bred forstand:

• fremstilling af vin generelt, herunder det botaniske, vindruens udviklingsfaser, sygdomme, opbinding, beskæring osv. osv.
• vinfremstilling, vindistrikter, druer og vintyper i de klassiske lande og en række nye lande,
• særskilte dage om Champagne og andre mousserende vine, søde vine, hedvine, øl, spirituosa
• mad og vin, herunder tilberedningsmetoder og råvarers betydning for vinvalget
• defekter i vin
• dekantering af vin
• og ikke mindst analyse af vin og bedømmelse af vin 

Alt sammen med de allerbedste undervisere, man kan tænke sig. 

Det har for mig været en drøm at komme i gang med uddannelsen, og mine forventninger er allerede indfriet i høj grad, og vi er kun halvvejs. Jeg havde ønsket at få et dyberegående kendskab til vin i bred forstand og ikke mindst lære at smage på vin og kunne sætte ord på, hvordan vinen smager og hvordan jeg vurderer den. 

Jeg har meget at lære endnu, men hele fundamentet er der, og i det videre forløb er det ”bare” at lytte og lære, og ikke mindst læse, repetere … og træne det at bedømme vin. 

Jeg anvender herhjemme Coravin, som muliggør at drikke vine glasvis uden at trække proppen op af flasken. Vinen der tappes erstattes med argon, så vinen i flasken kan gemmes uden at blive påvirket af ilt. Det er perfekt for mig, der gerne vil smage ét eller to glas forskellige vine, uden at skulle åbne en flaske hver gang. 

Rent praktisk betyder det at jeg i mit regneark med vinlager har en kolonne, hvor jeg noterer dato for tapning af første glas, og nu har mulighed for at smage den samme vin 5 gange (med et typisk glas på 15 cl.). 

Jeg bruger det strukturerede skema, som vi skal bruge i forbindelse med uddannelsen, og bliver i sagens natur bedre og bedre og hurtigere og hurtigere til at kunne gennemføre analysen:

• Udseende: klarhed, farveintensitet, farvenuance
• Duft: renhed, duftintensitet, aromaudvikling, aromakategorier og aromaeksempler
• Smag: Sødmegrad, syre, tannin, krop, smagsintensitet, aromakategorier, aromaeksempler, alkohol, eftersmag
• Konklusion: 
• kvalitet
• potentiale 
• druesort
• alder/årgang
• oprindelse
• serveringstemperatur
• mad/råvarer 

Det lyder omfattende og det er omfattende, vi skal kunne gennemføre 4 analyser på 30 minutter, så det gør vi 😉 

Det er for mig en fantastisk gave at have lært at arbejde så systematisk med det at smage en vin. Jeg har smagt mange vine i mit liv, men jeg har aldrig prøvet på en så struktureret måde at været tvunget til at analysere en vin, kunne argumentere for analysen og omsætte analysen til en kvalitativ vurdering.

Kvalitetsvurderingen er baseret på en vurdering af vinens Balance, Længde, Intensitet og Kompleksitet, og munder ud i en bedømmelse på en 6-trins skala: Defekt, Dårlig, Acceptabel, God, Meget god, Fremragende. 

Bemærk at det ikke handler om, hvor vidt jeg kan lide vinen eller ej, det er om ikke en 100 % objektiv bedømmelse, så dog en bedømmelse, hvor det subjektive element er ret begrænset. Så det er ikke et spørgsmål – ikke i første omgang i det mindste 😊 – om vinen falder i min smag.

En flot og værdsat vingave

En uventet men kærkommen bieffekt af sommelieruddannelsen er, at jeg af omsorgsfulde gavegivere får vingaver, hvor der virkelig er tænkt over indholdet. Med få dages mellemrum fik jeg gaver, med flere flasker, hvor giverne havde talt med vinhandleren om hvem der skulle modtage den, og hvor det er tydeligt at der er tænkt over sammensætningen. Det sætter jeg kæmpestor pris på, og det giver et ekstra element af glæde, når jeg skal smage vinene.

Mentaltræning 

Jeg skrev i mit forrige blogblogindlæg Mig, Hunden, Opgaven om et spændende webinar med Rasmus Bagger. Jeg har i forlængelse af det søgt om at komme på Mental Trainer Practitioner™, og i går fik jeg at vide at jeg er optaget. 

Hvad omfatter uddannelsen? 

”Mental Trainer Practitioner™ er den perfekte grunduddannelse for dig, der er nysgerrig på det mentale univers' ubegrænsede muligheder. Dette certificeringsprogram er designet til at give dig både den teoretiske viden og de praktiske færdigheder, der er nødvendige for at arbejde professionelt som mentaltræner. Uanset om du arbejder med atleter, erhvervsfolk eller personlig udvikling, giver Mental Trainer Practitioner™ dig et solidt fundament i mentaltræningens kerneprincipper.”

Som flere har sagt til mig: Det er lige dig 😉 

Uddannelsen består af 4 moduler à 2 dage, som jeg regner med at gennemføre i perioden 7. november til 31. januar. 

Meget apropos publicerede jeg i søndags det seneste Podcast indlæg i Et hundeliv ❤️ Her fortæller Channie Elmestedt om Mentaltræning.

Hundetræning

Hvad nu med hundene? 

Bare rolig, de er ikke glemt! 

Max og jeg tager en sidste drengetur til Århus fredag-lørdag, for at deltage i finalen i Årets Hund i rally på lørdag på Vilhelmsborg. Vi har prøvet det en del gange før, og det en dejlig måde at slutte af på.

Jeg har trænet lidt med de langsomme, tydelige armbevægelser og håndtegn, og det ser ud til at fungere. Vi finpudser med lidt træning i morgen. 

Ellers bliver det er forhåbentlig superhyggelig tur med færge til Århus, middag på Møf, overnatning i centrum og stille og rolig start på dagen inden vi tager til Vilhelmsborg. 

Det er 10. år i træk Max er til finalen i Årets Hund. 

DM først på måneden, ÅH sidst på måneden. Det er en fornem afslutning på en meget lang karriere i mange forskellige discipliner, og det er dejligt at slutte i den disciplin, som ubetinget har fyldt mest. 

Flaget blev brug til rally i februar 2024 (foto: Liv)

Liv har opdateret Max’ mesterskabsflag, det kommer med i weekenden, så vi kan få taget nogle gode billeder 😊 

Træning hos Shandi, skønt fokus fra Otto (foto: Shandi)

Otto er kommet i centrum nu, både træningsmæssigt og konkurrencemæssigt. Vi er tilmeldt en del prøver i rally, vi har enetimer hos Karina og er i sidste uge startet på ugentlig holdtræning hos Shandi (Hund og Glæde Hundeskole), det er skønt at være i gang igen, og på et superhyggeligt hold med gode og alsidige træningsoplæg. 

Ulven Paul :-)

Desuden er jeg begyndt at træne Freestyle med Otto, som jeg nævnte i Nørderi. Det er hyggeligt at træne det ved siden af rallyen, og jeg glæder mig meget til at præsentere det i større sammenhæng. 

PS:

Jeg skal da også lige nævne til allersidst, at jeg i sidste uge var på mit allerkorteste besøg på Dermatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus. Jeg er nu helt stoppet med medicinering efter mit sygdomsforløb, så for første gang i over et år tager jeg ikke piller! Jeg skal naturligvis være opmærksom på eventuelle tilbagefald, men hvis der intet uventet sker, bliver jeg pr. 14. januar 2025 erklæret symptomfri.

Om at nyde livet

I mandags afholdt jeg del 2 af mit foredrag om Mentaltræning. Det 2 fordi det byggede videre på del 1, som jeg har afholdt tre gange tidligere på året. Foredraget var tilpasset, så de, der ikke var med på første del, også kunne følge med.

Jeg har fået en række meget flotte tilbagemeldinger efter foredraget, dem sætter jeg meget stor pris på!!

Det betyder rigtigt meget for mig, at noget, som for mig ”bare” er en beskrivelse af min egen udvikling som hundefører, kan være inspirerende for andre. Jeg siger tusind tak for interesse og kæmpestort engagement.

Det, der har betydet allermest, er dog, at jeg er kommet så langt i min udvikling, at jeg kan se på den udefra, relativt nøgternt, men dog fortsat følelsesmæssigt involveret i allerhøjeste grad. Det er også noget af det, der er fremhævet mest i feedbacken: at jeg er hudløst ærlig og åbenlyst ikke pynter på noget. Jeg fortæller min oprigtige oplevelse af forløbet fra nedsmeltningen med Lille Bjørn til dato. Hvad der skete, hvorfor skete det, hvilke konsekvenser tog jeg, og hvad affødte det.

Jeg kunne let finde stof til en del 3, men først og fremmest har jeg lyst til at fortælle hvor jeg er lige nu.

 

Mit udgangspunkt er ovenstående grundsætninger, som et fundament for min mentaltræning i hundesammenhæng.

Nedsmeltningen skete for over 8 år siden. Jeg er rykket vildt siden, men det er først efter at jeg er startet i seniorklasse, mere specifikt den 4. juni 2023, da jeg var til dobbeltprøve i Islandsk Fårehundeklub, at jeg åbent kunne erkende, hvad der var sket.

Jeg er ikke nået endeligt i mål - det tror jeg aldrig jeg/man gør – men det er åbenlyst, at jeg er rykket så vildt som fører, at mine omgivelser tydeligt kan se det.

Det er en udvikling, der er kommet gradvis, og jeg har fået mange positive kommentarer undervejs. Men, den 4. juni var noget særligt. For første gang havde jeg åbent meldt ud, at jeg ikke længere kunne bruge fysiske skavanker som undskyldning, jeg var kommet mig helt over rygoperationen.

Samtidig var alt det mentale faldet på plads, så jeg kunne gå på banen og fokusere 100 % på at det handlede om Max og mig. Igen, der var været mange fantastiske prøver før, men i tilbageblik tror jeg, at det først var den 4. juni, jeg var klar til helhjertet at have det rette fokus på Max og mig.

Jeg har været igennem en genfødsel, med den vellykkede rygoperation, både fysisk og mentalt.

Jeg har i den grad arbejdet med det mentale fokus ved prøver, og er nået meget langt, men det sidste er først faldet på plads nu.

Forskellen er ikke mindst FLIP og Framestorm.

Jeg har anvendt Framestorm på en række oplevelser/situationer, som fyldte meget på en ikke konstruktiv måde. Ikke at jeg nu har accepteret situationerne, det er slet ikke det metoden handler om, men jeg har formålet at flippe min opfattelse af dem, og fået konstruktive måder at opfatte situationerne på.

Situationer, som jeg objektivt synes er urimelige, unfair og fjendtlige overfor mig. Men jeg har håndteret dem mentalt, så de ikke fylder længere og jeg er kommet videre

.

Det betyder, at jeg nu fx kan gå til rallyprøver på en helt anden måde - og nyde det. Og at jeg i en række andre situationer i processen kan vende en umiddelbart negativ reaktion til en accepterende og konstruktiv. Det skaber nogle helt nye perspektiver og har givet energi på en måde, som jeg ikke havde drømt om, i nogle aktuelle opgaver.

Det er det for mig ekstraordinært storslåede: at det ikke ”bare” handler om min adfærd i forbindelse med hundeverdenen, det handler om min adfærd som menneske generelt.

I gang igen

Anden påskedag startede med den skønneste besked fra Liv om at hun havde født sent søndag og at alle havde det godt 💓💙Morgenturen foregik i det dejligste vejr og med de allerbedste tanker i hovedet. 

Jeg skulle dømme rally for første gang siden operationen, det var hos Neel, og alt var timet og tilrettelagt, inkl. pauser, hvor jeg kunne sidde.

Jeg havde skrevet kriterier for prøven på forhånd, herunder bl.a. for hvordan jeg ville give feedback og det fungerede fantastisk. Jeg kunne se på mange af reaktionerne, at min meget præcise anerkendelse af flotte momenter og øvelser blev godt modtaget. Personligt føltes det virkelig godt at komme med den feedback.

 

Jeg havde lavet en ret lang bane, på fotoet ses championbanen. Ideen var, at jeg gerne ville se et langt stræk med højrehandling i begynder, øvet og ekspert, og det resulterede i denne start på champion og senior: start på højre side, løb, 3600 til højre, almindelig gang, bakke 2 skridt, synkron venstre og tulipan … tulipanen var på højde med startskiltet. Det var skønt at opleve en masse virkelig flotte højrepositioner på det ret lange stræk.

Efter præmieoverrækkelsen i championklasse blev der lavet en lille video, hvor der sagt til lykke til Liv og hendes familie 💓

Om eftermiddagen kunne jeg godt mærke at det var lidt hårdt for benene, men banen var heldigvis med god afstand mellem skiltene så jeg kunne uden problemer dømme siddende og ”se det hele”.

Tirsdag holdt jeg for anden gang foredraget om Mentaltræning, det var et lukket hold – jeg kunne kun få et lokale til 10, så vi var 12! – med fælles spisning inden (sushi & pizza) og Heidis hjemmelavede romkugler til ”dessert”, og engagementet var i top. Cirka halvdelen havde været til prøve hos Neel dagen inden så der var også dugfriske situationer at referere til.

Jeg fik nogle fantastiske tilbagemeldinger og opfordringer til at arrangere en fortsættelse, så nu er der både mulighed for at deltage i det første foredrag, som holdes igen 1. maj, og del 2, som holdes 10. juli tilmelding via dette link.

Torsdag var jeg til holdtræning hos fysioterapeuten, er du vild hvor det føltes godt, det er fantastisk at mærke udviklingen dag for dag. Selvom mine nærmeste kan skrive under på, at tempoet stadig ikke passer mig helt, så har jeg affundet mig med, at det tager tid at komme tilbage i nogenlunde form. Og under alle omstændigheder er jeg langt bedre stillet end før operationen.

 

Fredag aften havde Lonni og jeg aftalt at spise afskedsmiddag på Odd-fellowgaardens bistro i Køge. Afsked lyder så dramatisk, men vi synes det var værd at få en hyggelig afslutning på 7 års topdejligt samarbejde i Rallyudvalget. Det fik vi i den grad! Vi forstod den fine hentydning, da vi klokken 22:50 fik at vide at de lukkede kl. 23:00!!!

Lørdag fik Kirsten og jeg optaget de sidste to videoer til Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge. 

De blev godkendt superhurtigt og både Max og Otto fik nye titler på CV’et. Jeg har noteret manglende titler for begge, jeg skal huske at have registreret RLCHS og SE RallyCh som mangler hos Max.

   

Den organiserede træning går i gang igen, hos Merete, Karina og Johanna. Jeg har stået over en runde hos dem alle, og har skiftet fra tirsdag til mandag på Meretes NW-hold. I mandags gik vi så i gang igen og det var dejligt. Mine noter fra bagefter: ”Jeg fik ikke skrevet kriterier i går men hurtig evaluering: fed følelse at være i gang, Otto arbejder fantastisk. Hans slikkeadfærd SKAL jeg arbejde med, havde det været en prøve ville 4 ud af 5 hos Merete give fejl for slik, det ene uden var utilgængeligt.”

Så det er en klar tilbagemelding til mig om hvad vi skal træne.

 

Jeg havde Max med, han fik lov at søge lidt til sidst, og han har bestemt ikke glemt noget 😉

Senere i dag skal Max og jeg til rally hos Karina. Det er jeg meget spændt på. Jeg har noteret mine kriterier: ”Max og jeg skal connecte, jeg skal være meget obs på at vores samarbejde er der. Massiv belønning. Leg med bold ikke så godt, hans tænder/tandkød er et problem, det bløder let. Og så obs på mine ben, de snævre vendinger og skridt bagud: hvor meget fokus koster det at skulle tænke på det?” Kort men fint for mig selv, jeg véd præcis hvordan jeg skal mærke efter og evaluere.

Motivation – træning – støtte til rallylandsholdet

Motivationen er i den grad vendt tilbage.

Jeg kan dag for dag mærke øget styrke i venstre ben. Jeg kan gå mere sikkert. I dag cyklede jeg for første gang siden 22. februar, dagen før operationen. På Kirstens cykel, så jeg ikke laver dumme vrid, når jeg skal af og på og kun 10 kilometer her første gang, men nøj hvor det føltes godt.

Det betyder også at jeg har skruet op for hundetræningen, både lidt i haven, selvfølgelig det ugentlige Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge, denne gang med tema påskehygge, i dag for første gang længe i Jersie med begge hunde. Lidt rally med Max, lidt fri ved fod med Otto, masser af leg og vi hyggede rigtigt.

 

En efterladt bold var perfekt til fremsending 😉

Jeg er også tilmeldt de hold hos Merete, Johanna og Karina, som jeg meget mod min vilje har måttet holde pause fra.

I fredags havde vi påskegæster, seniorerne jokede vi med – jeg var den yngste 😉 – og maden var overdådig, påskefrokost takeaway fra Henrik Ravnemose, Strøby Egede Forsamlingshus anno 1942. Som altid fantastisk lækker mad og i store, flotte portioner. Jeg fik de sidste sild (der var tre slags) til frokost i går og i dag!

Lørdag formiddag gik turen omkring Solgaardsparken i Strøby Egede.

 

Jeg har også fået lyst at arrangere nogle rallyprøver igen. Der var flere, der havde efterlyst nogle kvalifikationsprøver til Årets Hund, jeg var nem at lokke og så gik jeg i gang. Først havde jeg planlagt med prøver, måske dobbelte, fra tirsdag den 4. til fredag den 7. juli. Jeg blev mødt af en uventet forhindring: rallydommere har et arbejde ved siden af deres hundeliv, og der kom pæne afslag på mine invitationer med arbejde som begrundelse.

Der blev ændret lidt på datoer og tidspunkter, og vi er endt med tre dobbeltprøver torsdag den 6., fredag den 7. og lørdag den 8. juli.

Onsdag aften blev det danske landshold til NM i Norge til november offentliggjort. Der er tradition for at Sydkystens Hundeskole støtter landsholdet med et arrangement. Jeg foreslog i bestyrelsen, at vi gjorde de seks prøver til støttearrangement for landsholdet, det var der fuld opbakning til.

Liv, som er formand for landsholdsudvalget i DKK, og jeg fik afstemt forskellige ting vedrørende arrangementerne, jeg har fået en kontaktperson hos landsholdet og vi klør på.

   

Følgende ligger fast:

• Der afholdes seks prøver i perioden 6.-8. juli 2023 som anført her. Alle prøver er åbnet for tilmelding
• Vi har booket græsarealer hos DKK Ringsted, Ejlstrupvej 121, 4100 Ringsted
• Der er to dommere pr. prøve og mulighed for tre lørdag
• Der er i dag efter et opslag i Sydkystens Hundeskoles Facebook-side skaffet to sekretærer pr. prøve

Nu skal vi bare have en masse tilmeldinger – der er netop nu 116 tilmeldinger – og håber, at vi kan skaffe sponsorer til mange af præmierne. Sydkystens Hundeskole har givet et tilskud på 3.000 kr. til rosetter de tre dage, og alle bidrag i øvrigt er velkomne, det er bare at kontakte mig.

Når prøverne er gennemført bliver regnskabet gjort op og overskuddet går ubeskåret til landsholdet.

I morgen skal jeg for første efter operationen dømme, det er hos Neel, og jeg glæder mig meget. Banerne er klar, jeg har skrevet mine kriterier for dagen, og det bliver så fedt at være i gang igen også på den front.

Tirsdag skal jeg for anden gang holde mit foredrag om Mentaltræning. Det bliver en lettere opdateret udgave, og det er sat op som et superhyggeligt arrangement hvor vi starter med at spise sammen, sushi og pizza. Tredje gang er planlagt til 1. maj, og der kan tilmeldes via dette link.

Motivationen er i den grad vendt tilbage.

Hænderne over hovedet

I torsdags, præcis 4 uger efter operationen, måtte jeg starte hos fysioterapeut og det glædede jeg mig vildt til. De 4 uger er selvfølgelig for at give ryggen tid til at hele, men det føles som uendelig lang tid, når det bare kribler for at komme i gang. Jeg går hos A-Fys, har fået Anders som fysioterapeut og ham er jeg særdeles tilfreds med. Jeg var til det indledende tjek i torsdags og det var fedt – jeg har ingen smerter, jeg går lige. Jeg halter lidt, fordi mit venstre ben er svagt, men det er helt som forventet, det er normalt og det er bare et spørgsmål om træning, før det er helt fint igen.

I mandages var jeg til konsultation og fik introduceret en stribe øvelser, primært med sigte på at styrke venstre læg og fod. De fleste velkendte øvelser og alle sammen nogen der giver rigtigt god mening for mig. Jeg er meget bevidst om hvor svage muskler jeg har i venstre ben, og hold da op hvor jeg er træt selv efter et kort træningspas, men det mentale betyder utroligt meget. Det går den rigtige vej, jeg må en hel masse (bare med fornuft), jeg må cykle igen osv.

På søndag skulle jeg have været til rally med Max i Ølstykke. Jeg meldte fra 8. januar, og tænkte ikke mere over det, før der kom PM og katalog, og Max og jeg fortsat stod i championklasse. Nogle dage gik jeg og fantaserede om at deltage alligevel, bare for træning; jeg havde sat kriterier op … og heldigvis kom jeg på bedre tanker (with a little help from my friends 😉). Jeg måtte erkende ved nogle ganske korte træningspas med Max, at jeg ikke kan fokusere på ham, som jeg vil og som jeg skal, fordi jeg er nødt til at tænke over hvordan jeg går, for at holde balancen. Så jeg skrev pænt til arrangørerne og fik bekræftelse på, at jeg er meldt fra. Jeg kommer selvfølgelig til Ølstykke alligevel, for Mathilde skal op med Max i juniorklasse, og det glæder jeg mig meget til at opleve.

Ellers er der meget roligt på hundetræningsfronten, dog har vi - Kirsten, hundene og jeg - haft den ugentlige Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge, som skulle filmes, altid en hyggelig udfordring. Denne gang var temaet gækkebrev, Kirsten fik ideen til hvordan rammerne sættes og filmede som altid. Hun er rigtigt rutineret, og spurgte bl.a.: skal den grønne dims ikke være med? Nej, det var til juleopgaverne. Godt!

Begge videoer er godkendt, her er link til den med Max.

 

Det mentale har fyldt meget i forbindelse med tiden efter operationen (genfødslen), både i forhold til mig selv og som tidligere nævnt har jeg også på opfordring lavet et lille foredrag om Mentaltræning. Det har været virkelig spændende at udvikle det; siden jeg skrev de første noter for godt to uger siden har jeg næsten dagligt justeret, finpudset og tilføjet nye stikord. Så sent som i grå eftermiddags, hvor jeg havde en cachingsession, kom der nye punkter til.

I går aftes havde jeg så fornøjelsen at holde foredraget for første gang, arrangeret af Jette fra HedelundHunde. Jeg havde (naturligvis!) skrevet mine succeskriterier: ”Jeg kører hjem med hænderne over hovedet, hvis jeg kan mærke, at det jeg siger "rammer" de fleste af deltagerne, får dem til at reflektere, tænke aha, stille spørgsmål mv. At jeg kan mærke at der er en god og positiv stemning, at der bliver spurgt ind til de forskellige udsagn. At jeg kan mærke den gode følelse, hvor jeg trækker gode eksempler frem. Det er svært at måle.”

Jeg kunne mærke at jeg virkelig brændte for at fortælle, ingen kunne være i tvivl om at jeg var engageret, at dette var nogen jeg havde lært på ”den hårde måde”, og kunne sætte ord på, som var anvendelige for andre. Jeg fik også italesat, at dette ikke bare handlede om en tilgang til hundetræning, det handlede om en tilgang til livet, og at jeg selv kunne mærke at jeg var blevet et bedre menneske i processen. Og jeg fik – spontant, men meget kontrolleret, da det blev oplagt i situationen - fortalt om NM 2022, hvordan jeg havde fået en god oplevelse ved at fokusere på det allervigtigste: Max og mig. Og hvordan jeg havde skrevet den hemmelige blog, hvor jeg fik afløb for alt det dårlige i forbindelse med NM, og derved fik det ud af krop og sind – en vigtig mental opgave.

Jeg glæder mig VILDT til at skulle holde det igen den 11. april – og jeg véd, at det det det ikke bliver det samme i detaljer, for at det handler i den grad om samspillet med deltagerne.

Jeg er i en meget fin afviklingsperiode i rally. Jeg stopper jo som formand for Rallyudvalget med udgangen af måneden, og formandsskrivebordet er pænt ryddet. Der har været en virkelig god proces hvor Lonni, Helle og jeg har kørt parallelt i flere måneder. Jeg glæder mig meget til at fortsætte som menigt medlem af udvalget. Det føles helt rigtigt.

En del af afviklingen er at jeg udtræder af FCI’s rallyudvalg. I weekenden havde jeg glæden at være vært for FCI’s rallyudvalg hos DKK i Solrød. Brian var med, så han fik den bedst mulige indføring i det igangværende arbejde og assisterede som sekretær. Lørdag aften fik vi en virkelig skøn middag hos Odd-fellowgaardens Bistro, og jeg kunne mærke at jeg virkelig nød at kunne tage afsked på en festlig måde.

På lørdag, den 1. april, har jeg fornøjelsen at skulle være sekretær ved de sidste kvalifikationsprøver til landsholdet i rally 2023. Jeg glæder mig til at opleve rally på allerhøjeste niveau, uden at deltage, uden at stå for noget, udover at have ansvaret for at registrere resultater. Jeg håber at komme i den bedste fysiske form i meget, meget lang tid og mentalt i topform.