2023 – omvæltninger og perspektiver

Grafiko.dk ©

2023 har været et meget spændende år for mig, på nogle punkter lidt for spændende. Men sådan er livet, heldigvis er det ikke forudsigeligt, og det er vilkårene på godt og ondt.

De ydre rammer for Kirsten og mig er ændret. Vi er flyttet fra Solrød til Præstø, til et mindre hus, vi er gældfrie og har et fornuftigt økonomisk råderum.

Jeg er med udgangen af november gået på pension efter 47 år på arbejdsmarkedet, senest efter præcis 9½ gode år i Nets.

Jeg havde og har en masse planer for pensionstiden, men der har været lidt bump på vejen. Der var en planlagt operation for spinalstenose 23. februar og den deraf følgende genoptræning. 

Og så var der en absolut ikke planlagt periode på indtil nu over tre måneder, hvor jeg har været mere eller mindre sat ud af spillet, faktisk lidt tættere på døden, end jeg havde forestillet mig muligt.

Det har ikke været en behagelig tid, uvished er ikke så nem at håndtere for mig; omvendt har det givet anledning til en masse gode tanker og handlinger om det vigtige i livet. Samt ekstra værdsættelse af mennesker, der holder af mig og har hjulpet i en svær periode.

I dag var jeg til konsultation på Dermatologisk Afdeling i Roskilde og mit største ønske blev opfyldt: diagnosen blev stillet. Jeg lider af pustuløs psoriasis. Det betyder en mere målrettet behandling i forhold til selve sygdommen og fortsat aftrapning af medicinering for at afhjælpe konsekvenserne af fejlmedicineringen. 

Og så ikke mere om sygdom 😊

I løbet af året har jeg trukket mig ud af alt i forhold til rally og DKK, og alligevel ikke. Jeg er ud af alt det formelle, dvs. ude af udvalg, men jeg har været så heldig, at jeg fortsat har fået mulighed for at være ”ekstern konsulent” for udvalget og arbejde med nogle opgaver i forbindelse med finalen i Årets Hund 2023, landsholdskvalifikationsprøver i januar 2024, DM 2024 samt opgaver i forbindelse med udrulning af visionen for rally i DKK. Det sætter jeg meget stor pris på.

På dommersiden gjorde sygdommen desværre, at jeg ikke kom til at dømme NM 2023, men der var heldigvis mange andre fede oplevelser, bl.a. DM 2023, og ikke mindst en ganske særlig prøve for Hornsherred HTM Klub.

På rallyudøverfronten har det været et mærkeligt år. Det startede 7. januar med en årets hund finale, hvor både Max og Otto var kvalificeret, samt to landsholdskvalifikationer med Max. Jeg har aldrig haft det så fysisk dårligt til en prøve (spinalstenosen), den allersidste prøve havde jeg så ondt, at jeg dårligt kunne gå én banegennemgang, og jeg gættede på nogle af skiltene da jeg gik prøven, fordi jeg ikke kunne fokusere på dem. Max var klinet til mig, og et øjeblik som stadig fylder meget, var at Helle Damkjær kom hen til mig lige efter prøven, og fortalte hvordan Max bare havde været der hele tiden … Max, med fuld respekt for mange andre dejlige hunde, er min once in a lifetime hund …

Og bare rolig, Otto er ikke glemt!!!!

Jeg ser frem mod 2024+++ og overskriften er Livsnydelse: Familie, venner, hunde, rallykonsulent (DM, vision), træning, konkurrencer, vin (sommelieruddannelse!), film (quizzer?!), bøger, god mad, sprede glæde (lykkekonto) … ingen grænser.

Drømmene er der, rammerne er der, jeg krydser for at helbredet også er der.

Thank you!

My wife and I recently moved from our home for 38 years in Solrød Strand to a smaller house in Præstø. The main criteria were: one floor (we are both 70+), close to water, easy to maintain, and with a price label enabling the longest living to stay without having to worry about the economy.

I have been working with project management all my professional life, so I of course was fully aware, that with those rather strict limitations, all the secondary and tertiary criteria could not necessarily be fulfilled. 

We ended at Vibevej 1 in Præstø, a few hundred meters from my wife’s childhood home (where her brother and sister-in-law reside today), close to the water, close to the forest, close to central city with a wide range of shops. 

It has been possible to collect an unimaginable number of things for 38 years, things you don’t notice in everyday life, but become very visible when you must move, and make countless binary choices: should it be kept, or should it be discarded? And if the latter: how can we get rid of it? A hard process, but also, I think a mentally healthy process. 

The picture at the top is used with the permission of Camilla, who works as a teacher in a youth club. She received a lot of frames and art supplies, from us, and some days ago sent us some pictures showing how the things were used. The frames have been painted and the children encouraged to continue painting on the old paintings. Stickers have been placed with questions for the children, to stimulate curiosity and creativity. I was very happy receiving this unexpected thank you; it felt good that something we just wanted to throw away could be used in a meaningful way. 

There is a lot going on in Præstø, I look forward to becoming part of the local community. Even before the move, I had contact with Anker, chairman of Bio Bernhard, which is a cinema and culture centre very centrally located on Adelgade. We met Monday, and my ideas have been received very positively; today I have sent a draft of a film quiz, which will hopefully end up being a recurring event in Bio Bernhard. 

2023 has indeed been a year with lots of changes in my life, to mention some major ones:

• A successful surgery for spinal stenosis
• Resigning from being chairman of the DKK Rally Committee and later leaving the committee, and leaving the FCI and the NKU rally committees
• Moving from Solrød to Præstø
• Finally, being pensioned. 

 I became an engineer in 1976. My first job was at Sparekassen SDS (now part of Nordea). My last job is with Nets, where I have my last working day Monday 6 November, after 47 years on the labour market. I have written some details about the 47 years in this blog post (in Danish). 

13 years as an employee, 10 years employed in consulting companies, 15 years with my own company and the last 9 years employed in PBS/Nets/Nexi. Always jobs with focus on project management. 

I have had the pleasure of working with a lot of fantastic people on a wide range of exciting projects. The easiest would be to write none mentioned, none forgotten. 

But why choose the easy solution! Some projects have impressed me in ways, so I still recall them very clearly, not least because of the people I worked together with. 

In 1991, I was working as a consultant at PBS, and Kenneth Bjerregaard showed Jimmy Rose, Martin Kristensen, and me enormous trust - which we acknowledged with a brilliantly executed project OPUS. Where, in addition to a successful process and outcome, I was the “bad guy” who made it necessary to introduce a flag regulation; I had asked the flag to be raised to celebrate one of our deliveries; it was, but someone had complained, the flag should be reserved for more important occasions … 

I remember a project in 2010-2011 where, with reference to Henrik Slagslunde, I was given responsibility for a major moving project, with many special memories. Among other thing visiting the new location with baby Max, who joined me for work one day, and was looked after by Rikke. A terrific storm with a flooded basement. A very strenuous kitchen project, with a very expensive stainless steel table top that was measured incorrectly. I also remember that we found a Norwegian flag and marked the Utøya massacre with 1 minute of silence. And and … 

I remember a project in 2017 where I very suddenly had to assist Maria Liljenberg with some project management tasks and where we had a very successful go live. Maria felt bad about being on holiday during the go live period, but prioritized correctly, and on the day, she got the above picture on Facebook. 

I remember several projects where I, together with Claus Nielsen, Charlotte Massé and Annette Vraa Jensen helped bring about major changes. 

I remember one project that I very suddenly got involved in end 2019, getting to work with Lisa Reinhardt from AlixPartners, one of the very best consultants I've worked with. 

I am very thankful having a wonderful working life, with many highly qualified colleagues and customers. 

What now? 

In terms of work, well, if a good offer comes along, I certainly won't turn down an assignment with a clear horizon. 

But I feel very well prepared for retirement. 

I have mentioned that something is starting to happen on the film front, an old love that has not rusted. 

Although I have resigned from three committees in rally context, I still have been asked to support the DKK Rally committee on consultant basis. 

Because of the move, I am now in another district (Kreds) in DKK, and Sydkystens Hundeskole has formally moved from Solrød to Vordingborg municipality. I have launched several activities in the southern part of Zealand and Lolland. 

The dog training has been severely reduced, but I must tell you about the process Otto, and I have been through. I have previously written about a Nose Work one-hour session at PowerDog, where, based on Otto's licking behaviour when finding sources, we identified areas that could be worked on. 

Lise Sørensen, during three one-on-one lessons and a lot of training in between, has guided me and Otto, this has resulted in a dramatic development. Otto’s stress level has reduced dramatically when we work, due to a controlled start-up process. Various exercises where he must use his nose to push/mark, with the one criterion that the tongue must not lick. He has developed exceptionally well. We are continuing the good work, working to generalize his touch markings, and gradually introducing NW sources into the work. 

I am very happy and thankful that Lise gave us this opportunity, and I look forward to having her assist in the further development. The aim is to be able to debut in NW2 without having to worry about licking behaviour. 

And a lot of other things will happen as well, I'm sure. 

I am looking forward to becoming a pensioner. I am well prepared and have lots of energy, ambitions, and dreams.

Pensionen nærmer sig …

Mosede Fort

Jeg går jo på pension ved årets udgang, og på formiddagens cykeltur tænkte jeg på min erhvervskarriere. Jeg har opsummeret den i det følgende, hvis du ikke synes det er interessant, så gå til slutningen 😉 

Jeg blev færdig som civilingeniør i 1976, bygningsretningen med speciale i by og trafikplanlægning, operationsanalyse og planlægningsmetoder. 

Mit første job var som konsulent i Organisations- og Rationaliseringsafdelingen i Sparekassen SDS. Et par spændende år, inden jeg, primært på grund af lønnen, rykkede videre til et job som projektleder i Finansbanken i 1979. Teknologisk langt efter SDS, men jeg mødte Kirsten fra marketing og vi blev gift. Alex Brask Thomsen solgte i 1981 til Jyske Bank, og jeg fandt et nyt job i HK, hvor jeg arbejde som projektleder indtil 1984. Efter et kort intermezzo i Regionalsparekassernes sekretariat, blev jeg synlig for min tidligere chef i SDS og vendte i 1985 tilbage til en række opgaver indenfor udlands-og fondsområdet.

I 1989 kom der vigtigt jobskifte, jeg blev ansat i Programator, som kort tid efter blev opkøbt af Cap Gemini, og havde otte lærerige år som konsulent med en lang række spændende opgaver hos kunder som SAS Data, SAS, PBS, Topdanmark, Postvæsnet, Codan, DSB og BRFkredit. I 1997 blev jeg ansat hos ALKA forsikring, et job som jeg var nødt til at søge, og lærte mig en masse, men allerede et år efter var jeg tilbage i Cap Gemini, og fik igen en stribe spændende kunder: FDB Data, ALKA forsikring (!), Danisco Pack og PFA Pension. 

Det var i den periode Kirsten stillede det rasende gode spørgsmål: Vil du blive i Cap Gemini i resten af dit liv … 

Det endte med at jeg etablerede Lysholdt Consulting A/S i 1999 og det blev starten på en helt anden tilværelse, hvor jeg som selvstændig selv skulle skaffe kunder, forhandle kontrakter, gennemføre opgaver osv. Kundelisten synes jeg er imponerende, jeg vil kun nævne nogle enkelte: Københavns Fondsbørs, Landsarkivet for Sjælland mv., Novo Nordisk, Niveau Consulting, Maersk Sealand, Coop Danmark (Coop Data), Nycomed, Coop Danmark (Coop Norden IT), Topdanmark, PBS, PFA Pension, Nets Denmark Merchant Solutions A/S og Brødrene Hartmann. 

I 2014 fik jeg et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til, en fastansættelse i Nets. Jeg var 61 år, tæt på at blive farfar for første gang, og det føltes helt rigtigt. Det har affødt en stribe meget forskelligartede opgaver. Jeg kan ærligt sige, at jeg på intet tidspunkt har fortrudt, at jeg opgav tilværelsen som selvstændig for at blive fastansat. 

Jeg må også erkende, at det har været en endog meget turbulent periode i PBS/Nets/Nexi med mange organisationsændringer og mange chefskifter. Jeg har ikke altid følt at mit potentiale blev brugt optimalt, men jeg har gjort hvad jeg kunne for at omstille mig, og føler helt klart at jeg går på en ærefuld pension, når jeg slutter kort tid efter at jeg er fyldt 71 år. 

Jeg har planlagt afvikling af restferie mv. og hvis det hele flasker sig har jeg sidste arbejdsdag 8. december. 

Jeg nyder at arbejde med de opgaver jeg har, og jeg nyder at kunne trække på en imponerende pulje af online-kurser. Så sent som i denne uge har jeg gennemført et obligatorisk kursus i Business Continuity Management og to selvvalgte kurser: Manage Your Work-Life Balance og Improve Your Wellbeing. Målgruppen er nok primært yngre kolleger, men jeg vil ikke lægge skjul på at jeg glædede mig over, at jeg i flere år virkelig har formået at holde en god balance mellem arbejde og fritid, og jeg føler mig overbevist om at overgangen til pensionisttilværelsen ikke vil volde problemer … 

Nogle af ugens dejlige oplevelser, ikke prioriteret:

• En skøn tur med hundene i Karlstrup Skov/Karlstrup Mose, bål pladsen gav mig ideen til Alice HTM-nummeret med Otto, og det træner vi på 😉
• Jeg har fået planlagt det sidste i forbindelse med rallyprøver første del af 2024, der er søgt om i alt 5 dobbeltprøver, så er vi ligesom i gang.

Leg efter rallyprøven

• En hyggelig rallyprøve fredag eftermiddag/aften, hvor Max og jeg nærmest droppede ind og gik en bane og tog afsted igen. Max var en stjerne (som altid), jeg fik input til at stramme mig an, og erkendelse af at vi mangler konkurrencetræning …
• Det, der glædede mig allermest ved rallyprøven, var at tale med forskellige bekendtskaber om alt muligt: rallyskilte, flytning, helbred … og så var der lige den fedeste feedback om hvad mit foredrag om mental træning havde betydet for den pågældende. Det er sådan noget der glæder mig mere end næsten alt andet!!! 

• En fantastisk tapasanretning fra Den Lille Gourmande. En sjov historie i den forbindelse. Neel og jeg er cirka lige store fans af Cecilie, som ER den lille gourmande. Neel sendte en besked fredag ved 13-tiden med fotos af tapas, som hun netop havde afhentet. Jeg kunne kvittere med, at jeg skulle hente vores kl. 14!!! Cecilie vil jeg skrive særskilt om en anden gang, men hun er en glædesspreder af Guds nåde, altid smilende, altid serviceminded, opsat på at yde sit allerbedste. Hun kan en masse med mad, er topuddannet sommelier, og kan altid anbefale perfekte matches til maden. Jeg elsker at komme hos hende og mærke hendes overskud og engagement.
• Hundene og jeg gik ende dejlig tur i området ved Mosede Fort. Vi mødte en ældre dame (= på min alder) med en ruhåret foxterrier (vores første hund var en ruhåret foxterrier) og vi fulgtes og fik en lang, hyggelig snak om hunde og alt muligt andet.

• Jeg var omkring Det Ny Røgeri, hvor jeg havde bestilt to stjerneskud som takeaway. Jeg kørte direkte hjem med dem, og vi fik den mest fantastiske frokost – i øvrigt med en rest Champagne fra i går. Det er et rigtigt stjerneskud uden alt den overflødige pynt vi har oplevet andre steder.

 Livet er godt.

En stille og skøn uge

Søg under paraply

I fredags var to deltagere til et virtuelt møde i Nets lidt forsinkede, en engelsk kollega spurgte til min sommerferie, og jeg fortalte at den afholdes om et par uger (en kort tur til Bornholm) og ellers i forbindelse med flytningen. Pludselig talte vi om flytning, om at gå på pension, om at bruge tiden (endnu mere) på hundeaktiviteter derefter, og passe på at det ikke blev fuldtids. Sådan fløj fem minutter afsted, og jeg kunne mærke min begejstring over det hele.

Jeg er glad for mit arbejde, jeg glæder mig til at gå på pension. Jeg bruger meget tid på alt muligt med hunde, og det bliver nok lidt mere, når jeg er pensionist, men der er andet, og jeg skal nok holde balancen. Det vigtige er, at jeg synes jeg har det sjovt med det, nyder det og ikke føler noget af det, jeg beskæftiger mig med som en pligt.

Hvad er ugen gået med?

Mandag fik vi afleveret 6 malerier hos Bruun Rasmussen. 2 af dem kommer med på Northern Light at Bruun Rasmussen, 18.-22. september, en P. S. Krøyer og en Anthonore Christensen, vi er meget spændte på hvordan det udvikler sig.

Vi fik også styr på de sidste søg til Sirius Marathon Sniffs Challenge 2023. De to videoer blev sammensat og indsendt mandag aften.

Tirsdag har jeg noteret, at vi fik de mest fantastisk kyllingelår.

Onsdag fik jeg lavet en oversigt over 10 malerier, som vi vil forsøge at sælge gennem Auktionshuset, Hørsholm. Jo der bliver virkelig ryddet op inden flytningen 😉

Jeg får skam også trænet med hundene, onsdag også med et par fotos. Efter afleveringen af Marathon er det Ottos Alice HTM-nummer der er kommet fokus på.

Torsdag var jeg omkring Klausen Import for at hente nogle sponsorpræmier til DM i rally.

Derefter gik turen til Frokost MALT i Køge, Kirsten og jeg markerede at det er 44 år siden vi mødte hinanden. I øvrigt en restaurant med virkelig godt smørrebrød og de får en kæmpeanbefaling herfra!

Nu, hvor vi flytter til Præstø, bliver jeg medlem af DKK Kreds 10, og jeg har (naturligvis) haft kontakt til bestyrelsen om at sætte rallyaktiviteter i gang. Så planlægningen af nogle rallyprøver til foråret er i fuld gang, bl.a. tre dobbeltprøver med kvalifikation til DM og titler på spil.

Fredag var jeg til den ugentlige Styrke og funktionstræning hos A-Fys, en del af genoptræningen efter operationen. Det går fantastisk og jeg nyder at være i ret god form.

Til aften fik vi totalt luksus: rejer og Champagne, for mig bliver det ikke meget bedre!

Lørdag var Max og jeg tilmeldt rallyprøve i Hund360-hallen i Vipperød, det årlige arrangement til fordel for HMC, som Pernille Thelin og Gitte Fischer med mange flere står for, og det var som altid velorganiseret og med et væld af præmier. Max og jeg skulle op som nr. 2 af 8 i seniorklasse, derefter kom 17 champions og præmieoverrækkelse.

Da Liv hørte om den tidsplan blev jeg straks inviteret på frokost. Jeg kørte lige efter at Max og jeg havde været oppe, og havde et par superhyggelige timer med Liv, Aura og Milton. Jeg nåede præcis tilbage til præmieoverrækkelsen!

Prøven gik i øvrigt fint. En fed indgang, da der var start midt på banen. Jeg elsker de lange fri ved fod starter. Der var nogle superflotte passager, og jeg var meget tilfreds Til læringskontoen: husk at bruge de sociale belønninger MEGET mere undervejs: man må og det virker i den grad på Max.

I dag gik Kirsten og jeg en skøn morgentur, inden jeg cyklede en god times tid over Lille Skensved, Kirke Skensved og Jersie. Jeg elsker at cykle og det er altid en perfekt anledning til at lade tankerne flyve.

Om eftermiddagen kørte vi til Køge Marina med hundene. Der er spændende planer med at realisere et badehotel ved Nordstranden, byggeriet er i fuld gang og vi har allerede talt om at det vil vi gerne overnatte på, når det engang er færdigt. Den flotteste beliggenhed og tæt på Køge Centrum.

Vi fik lyst til en is, Kirsten insisterede på en Kjærstrup, så vi tog ind på Brogade og nød at stå i kø for få isene. Jeg fik en sommervariant af flødebollesofticen med Orange.

Jeg fik i øvrigt lavet en ganske uden for planen opdatering af kvalifikationslisten for Årets Hund i rally, og offentliggjorde en udgave, med dem der ville være kvalificerede, hvis kvalifikationsperioden sluttede nu. Max ligger nr. 1 på seniorlisen, og jeg regner bestemt med at vi kvalificerer os 😊

Sikken en skøn uge 💓

Dommerjubilæum – flytning – pension

Dommer NM 2019 med Amanda som sekretær (foto: Lone Sommer)

Den 21. juni 2013 debuterede jeg som rallydommer, jeg dømte begynderklasse og øvet klasse i DKK Kreds 1, beskrevet i denne blog. For 10 dage siden dømte jeg for DKK Kreds 2 i Ringsted, det var min prøve nr. 184. Jeg har fra dag 1 ført regnskab med prøverne, der ligger en samlet oversigt over de 184 prøver, herunder mine egne baner, på denne side. 

Jeg har dømt 1.411 begynderklasse, 38 juniorklasse, 1.132 øvet klasse, 1.346 ekspertklasse, 909 championklasse, 269 seniorklasse, 74 mästerklass (Sverige) og 280 Nordisk klasse, i alt 5.459 gennemløb. 

Jeg kan nemt finde anledninger til at fejre noget i forbindelse med prøverne, fx havde jeg en særlig præmie med til tre ekvipager, der var oppe 22. august 2022 hos Border Collie Klubben i Birkende: ekvipage nr. 1.300 i begynderklasse, nr. 800 i championklasse og nr. 5.000 i alt. 10-årsjubilæet fejrer jeg med lidt bonuspræmier til de tre prøver jeg dømmer i weekenden, dels for Spidshundeklubben, dels for Hundene på Bjerggaarden. 

Liv og Choice, Paul og Mia (foto: Emmy Simonsen)

Jeg elsker at dømme! Jeg synes, det er skønt at se en ekvipage gå en bane, nyde alt det flotte, og være skarp på, hvor der sker noget, som koster fradrag. Selvom jeg er fortaler for at feedback skal erstattes af, at der udleveres dommerseddel til deltagerne, synes jeg også, det vil være et tab for sporten (både for udøvere og for dommere), hvis der ikke også er en eller anden form for personlig feedback. Jeg synes det er et privilegium at kunne rose en fører efter banegennemgangen med konkrete eksempler. Mange gange er det førere jeg har set mange gange, og det at kunne følge udviklingen og anerkende den, synes jeg føles rigtigt godt, og bliver modtaget meget positivt. 

Jeg kan ikke lade være med at engagere mig, og jeg har mange gange holdt vejret, når det går rigtigt godt på banen og bare ønsket at det fortsatte, og det gør det heldigvis også mange gange … 

Hvad har været de bedste oplevelser som dommer? Der har været mange supergode. En af dem var den første gang jeg dømte DM. Det var i 2020, hvor jeg også var ansvarlig for arrangementet. Jeg synes specielt at dømme championbanen var noget ganske særligt, se blogindlæg her.

Men der er alligevel en dommeropgave som var exceptionel: at dømme det første NM i 2019 i Danmark, se blogindlæg her. 

Hvad bringer fremtiden? Kalenderen er pakket resten af året. Jeg når, hvis det hele flasker sig, op på prøve nr. 200 i år, og kommer tæt på at have dømt 6.000 ekvipager. Som sagt elsker jeg at dømme, og så længe jeg bliver inviteret, stiller jeg op, og jeg håber at få lov at dømme mange år endnu. 

* * * 

Jeg har tidligere skrevet lidt om processen med salg og køb af hus. Det er dejligt at kunne runde den af på en god måde. I fredags faldt det sidste på plads, og det er nu ganske officielt, at vi forlader huset i Solrød pr. 1. oktober 2023, efter at have boet her i over 38 år. Vi har købt et hus i Præstø, som lever op til vores hovedkriterier: ét plan, centralt og til en pris, så den længstlevende kan bo der alene uden økonomiske problemer. Vi overtager det 15. oktober, men disponerer over det fra 15. august. 

* * * 

Afslutningsvis et par ord om pension. Jeg har for længe siden sagt op i Nets/Nexi til fratrædelse 31. december 2023. I forbindelse med flytningen har Kirsten og jeg også prioriteret at få en lokal bank, valget faldt på Møns Bank og det valg har vi været meget tilfredse med. I mandags havde vi et godt halvanden timer langt møde med Jon, vores bankrådgiver og Michel, vores formuerådgiver. Jeg må indrømme at jeg havde svært ved at forestille mig, hvorfor der var sat så lang til at til at tale om vores, synes jeg, ret overskuelige økonomi. 

Vi blev klogere, meget klogere. Jon og Michel havde helt styr på vores økonomi, kunne fokusere på de vigtige punkter, stille de rigtige spørgsmål og guide os topprofessionelt; herunder kunne de specielt rådgive om, hvordan vi skulle forholde os til de nye regler pr. 1. juni om at få folkepension samtidig med at man arbejder. Vi fulgte op med et Teams møde med Michel i går morges, hvor jeg officielt fik søgt om at få folkepension 1. juli i år, samt få udbetalt min udskudte folkepension. 

Vi er ekstraordinært tilfredse med den fantastiske rådgivning og de positive konsekvenser for vores økonomi.

Dagbog for uge 9

Nordisk træningsbane

Kære dagbog,

Jeg har slet ikke haft tid til at fortælle dig om ugen endnu.

I mandags havde jeg flere spændende møder udover dem på arbejde. Der er mange spændende ting på beddingen på rallyfronten, visioner lyder stort, og det er det også. Jeg havde møde med en formuerådgiver i Nordea, det lyder flot 😊 Vi skulle tale om hvordan min situation ser ud, når jeg bliver pensionist; den ser fornuftigt ud uden at være vild. Vi kom til at tale om, hvor længe pensionen skal holde, og ud fra statistikker skal jeg forvente at leve til jeg bliver 86. Det lyder af meget, men når det er om 17 år lyder det pludselig ikke af så meget. Jeg kom da til at tænke på, at jeg snart skal have hund nr. 3, hvis jeg skal have hund resten af livet.

Jeg fik booket værelse til 20.-21. maj, Max og jeg skal overnatte i Århus i forbindelse med kvalifikationsprøverne til landsholdet 21.-22. maj. Jeg har ikke besluttet hvor vi skal spise, men jeg har nogle ideer udover Møf! Den weekend skal være en totaloplevelse!!!

Mandag aften var vi til sidste runde bootcamp i denne omgang, igen skøn træning, og det er lidt sjovere, når vejret er som det er nu.

Tirsdag fik jeg tjekket tænderne og heldigvis er alt ok.

Kirsten havde set af det var international pandekagedag, så jeg fik tre pandekager med is ud på eftermiddagen. Lækkert!

Sidst på eftermiddagen var Otto og jeg til Nose Work hos Merete, det var ved Karlsvognen, et skønt sted at træne. Otto var en superstjerne – det tror jeg, at jeg har skrevet mange gange. Jeg skal arbejde lidt med at få ham i gang indimellem, han kan være meget hanhund … men det meste af tiden arbejder han med sin næse, så jeg bliver totalt blød indeni.

Vi var hjemme og vende, jeg fik to hurtige stykker med spegepølse, og så gik turen med Otto og Max til Ringsted og træning hos Johanna.

Vi havde individuel tid, hvor jeg havde fokus på Ottos bagpartskontrol, og som det så ofte sker hos Johanna: han rykkede helt vildt. Både hans højreposition udviklede sig, og den skarpe ”smækplads”, på venstre side er kommet meget videre.

Max kom til at gå en af de ”sædvanlige” lange, kringlede baner. Han gik igen igen som en drøm. Jeg var vildt fokuseret på starten, og det var også det eneste vi talte om ved feedbacken (resten var tæt på lige i øjet, cirka 99,7 %). Jeg er så anspændt, fordi det er der, det ”plejer” at gå galt, Max dæmper, når øvelse 1 er overstået ånder jeg lidt op, og så kører det! Så jeg skal have styr på den sømløse start à la Helle Sejer.

Onsdag var der intet specielt i kalenderen.

Jeg kan godt mærke, at hofterne/benene ikke er helt som jeg vil have det, jeg kontaktede kiropraktoren, som Kirsten går hos, og fik en tid i torsdag.

 

Det har ikke været helt nemt at få arrangeret noget nordisk træning, men ret spontant var vi tre, der fik lavet en aftale fredag, og jeg designede en vild og vildt fed bane, når jeg selv skal sige det!

Torsdag, jeg kontaktede PFA fra morgenstunden og fik umiddelbart godkendt kiropraktorbehandlingen, godt med sundhedssikring.

Jeg gik til kiropraktoren, og på turen (hjemmefra og til Solrød Center, cirka 1,4 km.) fik jeg lidt af den gene, som jeg henvendte mig om. Jeg fortalte om mig selv, blev tjekket, fik noget indledende behandling, og specielt en øvelse til venstre ankel. Og desværre også besked om, at nogle af skavankerne er naturlige i min alder :-(

Om eftermiddagen skulle Kirsten til hjertescanning i Roskilde, jeg kørte, hundene var med, og vi gik en dejlig tur i det skønneste solskin i området omkring sygehuset. Kirsten fik meget positiv tilbagemelding, alt er ok!

Til aften var vi til første runde i den nye runde bootcamp. Ninna havde igen lavet et alsidigt program og med masser af rekvisitter, det sætter vi pris på! Der var tre nye på holdet, Tina har talt om dem længe. Det er tre seje piger, som kender hinanden fra kemobehandling, og nu beriger vores hold, tak for det!

Aftensmaden var bestilt hjemmefra, 2 x pizza fra Braunstein til afhentning, fed måde at afslutte dagen på.

I dag blev rallykalenderen opdateret med de seneste aftaler.

Jeg har opdateret de nordiske guidelines til vores næste møde 14.3.

Liv, Mette og jeg mødtes i Stestrup 13-15 for at træne den nordiske bane, jeg havde nævnt ovenfor. Det var en lidt mærkelig oplevelse for mig. Da Max og jeg gik banen gik det helt i skuddermudder, fordi jeg blev irriteret på ham. Han snusede, og gjorde meget mærkeligt. Diagnosen var nem at stille, dog ikke da jeg var midt i situationen. Men jeg kan bekræfte, at når jeg bliver anspændt, kan han ikke stå, bakke mv. Så jeg skal lade være med at blive anspændt, det bliver aldrig godt.

I anden runde gik det meget bedre 😊

Dagens bedste forstyrrelse var Aura på 1 år, som er helt vildt skøn.

 

Til aften fik vi årets første stenbiderrogn, mums!

Weekendplanerne? Træning med både Max og Otto hos Camilla i morgen. På søndag skal vi besøge svenskerne … det er naturligvis fordi de savner os vildt tænkte jeg, indtil Chris skrev: ”Tager I Otto med?” 😉 

Ja, vi ville ikke drømme om andet! 

 Det er tydeligt, at der er forår i luften og hvor er det bare skønt.

Stayin’ Alive

Jeg havde mulighed for at holde en feriedag i dag. Dvs., der var lige tre korte møder spredt hen over dagen, men kun det ene blev til noget, det kl. 8. De to andre blev aflyst/flyttet først på dagen. Så det endte med at blive en rigtig fin fridag.

Morgenturen lå ½ time senere end til hverdag, og hold da op hvor det gav bonus, med den allersmukkeste solopgang. Jeg gjorde et ophold for at tale med en morgenbader om den fantastiske morgen og giv endnu mere opløftet videre.

En del af tankerne gik ellers på det lidt vedmodige i at Lille Bjørns officielle karriere som konkurrencehund med mig som fører slutter på lørdag, men de blev hurtigt afløst af en masse fantastiske minder. Lille Bjørn og jeg har haft en masse spændende oplevelser sammen, og vi kan vist roligt uden at prale sige, at vi er årsag til, at mange udøvere indenfor LP, rally og HTM nu véd, hvad Norwich terrieren er for en størrelse.

Titler som LP3, DKRLCH, HTM2, HTM2HIF18 og ÅHHTM218 er jeg meget, meget stolt af. Det er ikke alle forundt at få titler indenfor alle tre discipliner, og som jeg har fået at vide flere gange: og så med en terrier …

De bedste minder har i øvrigt intet med de prøver at gøre, hvor han opnåede titlerne. Der var et par prøver efter nedsmeltningen i 2015, hvor Lille Bjørn gik som en drøm, og vi var decideret uheldige med ikke at få 1. præmier. Der var et par rallyprøver på Bornholm i 2017, hvor han fik 98 og 97 point, og vi kunne alt.

Og så var der den HTM-prøve 17. december 2017. Jeg skrev dengang ”Jeg havde den fedeste fornemmelse, da jeg gik ud af ringen og legede med ham, og jeg smilede så jeg var ved at flække. Det er en god kandidat til den bedste fornemmelse efter en prøve nogensinde, og det er sgu en god fornemmelse!!!” Der var også noget med en specialroset fra Anja. Jo, jeg glemmer aldrig den dag, det var Lille Bjørn og far 120 %!!!

Jeg havde en aftale med Tina – den fitte coach – 10-11, og det var som altid en god oplevelse. Igen lidt nye momenter, igen lidt mere på nogle af de kendte øvelser, og lidt på det sædvanlige niveau. Og ikke rigtigt nogen pauser. Timen fløj afsted og jeg havde det fantastisk hele vejen og følte mig brugt på den gode måde.

Efter en hurtig frokost gik turen til Jersie Privatskole, hvor jeg skulle have tjekket nøgler og adgangskoder, alt var ok! Turen gik videre til Elgiganten i Køge, hvor både Kirsten og jeg skulle købe nye telefoner, virkelig tiltrængt for begges vedkommende.

Da vi kom hjem startede vi en eftermiddagstur sammen, men Max og jeg gik en lidt længere rute på godt 5 km.

En aftale med frisøren blev også klaret, inden telefonopsætningen kunne gå i gang, og den gik supernemt, så jeg er nu privat aktiv med en Samsung Galaxy S10e.

Hvad nu?

Med Lille Bjørn som praktisk talt pensionist har jeg kun Max som erhvervsaktiv hund. Vores fokus er helt klart rally, rally og rally. Nose Work og FS – i den rækkefølge - får bestemt også opmærksomhed, men det er ikke områder jeg vil satse på i nær samme udstrækning som rally.

Max og jeg har allerede en masse dejlige oplevelser i bagagen. En masse LP, rally, HTM, FS, Nose Work. Og tro mig, vi har fremtiden for os 😊

Med Lille Bjørns pensionering er en familieforøgelse på hundefronten helt sikkert kommet tættere på. Jeg håber på, at det allerede bliver til sommer.

Lille Bjørn på pension

Lille Bjørn med fuldt fokus (foto: Grafiko.dk)

Anita og jeg havde aftalt en times træning i morges, og jeg havde valgt at tage begge hundene med, dels for at træne lidt rally med Lille Bjørn inden prøverne næste weekend på Bornholm, dels for at træne lidt FS med Max.

De seneste officielle prøver jeg har gået med Lille Bjørn var på Samsø den 21. oktober sidste år. Dengang gik det nogenlunde, vi fik 81 og 87 point. Til juleafslutningen 19. december var det helt tydeligt, at han ikke kunne høre ret meget. Han fik 80 point med en masse ommere, jeg skød det lidt hen med, at der også var meget støj i hallen.

I dag skulle jeg så teste med fremsending til felt og kegle, samt dobbeltspring ro. Det kan siges kort: Han kan IKKE høre. Måske hørte han lidt, da jeg råbte meget højt for at få ham til at stoppe, men det giver jo ikke mening. Både kegle og felt er indarbejdet med verbale forkommandoer, og det var helt tydeligt at mine håndtegn ikke gav nogen mening, hvorfor skulle de også det, når vi aldrig har trænet det?

Så det var nemt at træffe beslutningen: Lille Bjørn stopper i rally championklasse og mästerklass med øjeblikkelig virkning. Han er meldt fra de prøver vi var tilmeldt, Bornholm i weekenden, Lund den 28. april og Tuse Næs den 16. juni.

Jeg gik derefter vores HTM-program, og det gik fint! Han er tæt på mig hele tiden, og vi har virkelig styr på positioner og overgange og halen kører :-) Men også her må vi konstatere, at der ikke er noget rigtigt at stræbe efter. Vi har bestået to gange i seniorklasse, vi skal op en tredje gang den 6. april. Det bliver definitivt Lille Bjørns og min afsked med HTM.

Det er bestemt vemodigt, men helt sikkert det eneste rigtige, Vi har opnået langt mere end jeg kunne have drømt om, og jeg har haft utallige fantastiske oplevelser sammen med Lille Bjørn. Vi skal afslutte vores karriere på konkurrenceniveau på en ordentlig måde, og det gør vi!

Hvad så? Nose Work er bestemt en overvejelse værd, men det behøver jeg ikke tage stilling til nu.

Og indtil videre går Mathilde stadig rally juniorklasse med ham, det giver bestemt stadig mening!!!

When I get older

En sjælden gang imellem tænker jeg på, at jeg er LIDT oppe i årene, Som da jeg forleden fik en opringning fra firmaets pensionsmægler, og bliver spurgt, om at jeg havde modtaget invitationen til deres arrangement, om at forberede sig på tiden som pensionist – noget om økonomi, om at have et aktivt liv som pensionist og sådan noget … Jo, det har jeg, jeg kunne desværre ikke den dag, svarede jeg, fordi det lød pænere end at sige, at jeg ikke lige var i målgruppen.

Eller i dag, hvor jeg var til møde med min banks formuerådgiver, for at gennemgå pensionsordninger og økonomien nu og når jeg engang blev pensionist. Indimellem trak jeg mig mentalt lidt væk og tænkte, at det ikke seriøst kunne være mig der sad der og talte om pensionsordninger, aldersopsparing, ratepension, kapitalpension osv.

Jeg synes, jeg lige nu har et liv, som er godt i balance. Det kan godt være jeg nærmer mig pensionsalderen, men jeg har bestemt ikke lyst til at gå på pension, så jeg håber at fortsætte med at arbejde som projektleder flere år endnu.

Jeg håber bestemt også, at min interesse for at træne og konkurrere med hunde kan fortsætte. Der er så meget jeg gerne vil prøve og det giver mig så meget, så det må gerne blive ved og ved.

I går aftes til Nose Work informationsmødet i DKK sad jeg og glædede mig over, at være med til at opleve, at være en del af en meget stor gruppe, der brændende interesserer sig for Nose Work, og glæder sig vildt til at træne (videre) og konkurrere med deres hunde, i en disciplin der om nogen er skabt til alle hunde.

Jeg synes, det var fantastisk i kaffe/kagepausen at møde nogle af de skønne HTM-/FS-piger og fortælle om mit nye HTM-nummer og opleve at de virkelig interesserede sig for det – det kræver vist nørder at forstå en nørd :-)

Jeg blev glad over at tjekke vejrudsigten til rallyprøverne på lørdag, lave aftaler om mødetid og om udstyr (læs: telt!). At finde PM og resultatbøger frem og gøre dem klar.

Ærgre sig over, at jeg alligevel ikke havde meldt Megan til, nu det er så tæt på, og alligevel være lidt fornuftig og tænke, at nu er hun pensionist – og så tænke videre, at sådan har jeg tænkt før og lavet det om igen og igen og igen …

Måske bliver tingene anderledes, når jeg bliver ældre, men indtil da fortsætter jeg, som jeg plejer.

The Last Time

Lørdag skal jeg endnu engang til prøve med alle tre hunde

I morgen drager jeg tidligt afsted med alle tre hunde for at deltage i Border Collie Klubben/DKK Kreds 2’s rally- og LP-prøver i Sorø Hallen.

Da jeg gjorde papirerne klar kunne jeg ikke dy mig for en optælling. Jo, den er god nok:

• Megan skal op for 88. gang i Rally (debut 23. juni 2007)
• Max skal op for 32. gang i rally (debut 3. juni 2012)
• Lille Bjørn skal op for 39. gang i LP (debut 18. oktober 2008)

Efter træningen i går kom Anita og jeg til at tale om, hvornår Osseau og Lille Bjørn skulle stoppe med LP. Tankerne kørte videre og til morgen kørte Rolling Stones klassiske (udsendt 26. februar 1965) The Last Time inde i mit hoved:

Well this could be the last time
This could be the last time
Maybe the last time
I don't know. Oh no. Oh no

Hvornår skal det være sidste gang og kan man selv styre det? Lone Sommer har flot beskrevet sin sidste rallyprøve med Panik i sin blog. Hun fik en drømmeafsked med sin stjernehund.

Heldigvis kan vi ikke time afskeden så præcist, som vi drømmer om, men jeg må indrømme, at jeg drømmer om Megans afsked med rally.

Jeg tænker ikke over det til daglig, men jo, hun sover rigtigt meget. Vores ugentlige træningspas på 20 minutter er perfekt. Efter aftensmaden stod jeg i køkkenet med en ende flutes, skar den ud, drengene fik deres del og Megan, hun sov videre inde i stuen.

Jeg har meldt hende til en masse prøver og hvis hvis hvis så bliver hendes prøve nr. 99 og 100 til Islandsk Fårehundeklubs prøver 6. juni (3 dage efter hendes 12 års fødselsdag), arrangeret af Annie og med Anita og Conni som dommere, det ville ikke være et tosset sted at fejre jubilæet.

Og måske pensionere hende.

Det kunne også være sjov at det blev Sydkystens Hundeskoles arrangement 6. September, som var det sidste.

Eller til DM eller til Årets Hund hvis vi kvalificerer os.

Hvis og hvis. Vi tager hver prøve som en gave.

Lille Bjørn bliver 8 år næste måned, og jeg synes han er i sit livs form. Men jeg véd også godt, at der ikke skal meget til, før der er et moment eller en hel øvelse der ikke fungerer, og med 30 LP3-prøver i resultatbogen, må jeg også på et tidspunkt erkende, at vi har gjort hvad vi kunne for at blive DKLPCH.

Tidspunktet for pensionering fra LP bliver nok i år, men jeg har ikke besluttet mig endeligt, der kan ske så meget.

Han skal ikke pensioners fra hundesport, han skal definitivt i championklasse i rally, og jeg er nok talt lidt varm på at tage FS op til "Simon Smith and the Amazing Dancing Bear" i Muppet Show versionen.

Max har forhåbentlig mange mange gode år i sig endnu. Så vi fortsætter i rally et godt stykke frem i tiden.

Hvad med føreren, kan nogen måske finde på at spørge. Jeg skal hilse og sige, at det kan godt være at der bliver droslet ned på nogle aktiviteter - også i hundesammenhæng - men jeg har INGEN planer om at holde op med at træne og gå til prøve.