10 more years

Dommergave 25. juni (foto: Neel)

Mit 10-års dommerjubilæum blev fejret på bedste vis ved at jeg var inviteret til at dømme rallyprøver både lørdag og søndag. To dejlige prøvedage, som mindede mig om al det bedste ved at være en del af rallysporten.

Lørdag havde Spidshundeklubben dobbelt rallyprøve i Jyllinge. Pernille Tørnblad har været drivkraften og sikken et flot arrangement det blev! Jeg havde for længe siden sagt ja til at dømme en prøve. Da den ikke blev udsolgt tilbød jeg at dømme en anden prøve også. Sådan blev det, og dermed kom jeg for første gang til at dømme to fulde prøver (samlet 50 deltagere) samme dag. 

Det indebærer to fulde baner og 10 banegennemgange. For at gøre det tiltrækkende for deltagerne var det arrangeret med to championbaner, præmieoverrækkelse, to seniorbaner, præmieoverrækkelse osv.

Det fungerede fint, men det tager tid med 10 banegennemgange. Jeg har derfor haft som designkriterie at banerne var kortest mulige i henhold til reglerne, og at de var supernemme at ombygge. Banerne kan ses her under 24. juni 2023.

Jeg havde i anledning af jubilæet medbragt legetøj til dommerens favorit i hver af de fem klasser, og i et par klasser blev det ovenikøbet til to favoritter. Mit kriterie var enkelt: præmien skulle gå til ekvipager, hvor jeg kunne mærke i hjertet, at det jeg så, var noget jeg oplevede som essensen af rally: det smukke samarbejde mellem hund og fører, hvor de smelter sammen, og jeg nød at se det, måske kneb en tåre. 

Dommergaven fik da også lige tårerne frem: en flot træfigur med knager til Max’ og Ottos liner. Jeg siger tusind tak til Pernille, alle hjælpere og alle deltagere for en skøn rallydag.

I dag havde Hundene på Bjerggaarden (Neel Smed) dobbelt rallyprøve, hvor Conni dømte i den ene ring, jeg i den anden. Her havde jeg ingen bindinger på banen, så jeg hyggede mig med en championbane med masser af vendinger, et par fremsendinger og så lidt indkald og langsom gang til afslutning. Banerne kan ses her. 

Ligesom lørdag havde jeg legetøj til dommerens favorit og kriteriet var præcis det samme. Og det var heldigvis nemt at finde kandidater i alle klasser. Jeg skal da lige nævne, at favorit intet havde med point at gøre. Faktisk var én af de fedeste oplevelser en selvvalgt IB, hvor en fører, som på det tidspunkt godt kunne være bestået, valgte at løbe nogle skilte og derefter gennemføre resten af banen i normalt tempo. Det handlede kun om at hunden skulle have en god oplevelse, og det var dejligt at opleve. 

Igen var dommergaven meget udover det sædvanlige: en flot gavekurv og en kæmperoset (Kirsten: Det er sådan en, en stor ko får på et dyrskue), i anledning af dommerjubilæet. Tusind tak til Neel for fantastiske rammer og et arrangement lige i øjet, og tak til alle hjælpere og deltagere. 

Begge dage var der dommerelev og/eller dommeraspirant med. Det synes jeg er en ekstra bonus. DKK har brug for flere dommere og det er skønt, når dygtige udøvere har budt ind på dommeruddannelsen, og man kan opleve på nærmeste hold hvor lærevillige og skarpe de er. 

Efter sådan en weekend kan jeg nemt fristes til at sige ja tak til 10 år mere 😊

Dommerjubilæum – flytning – pension

Dommer NM 2019 med Amanda som sekretær (foto: Lone Sommer)

Den 21. juni 2013 debuterede jeg som rallydommer, jeg dømte begynderklasse og øvet klasse i DKK Kreds 1, beskrevet i denne blog. For 10 dage siden dømte jeg for DKK Kreds 2 i Ringsted, det var min prøve nr. 184. Jeg har fra dag 1 ført regnskab med prøverne, der ligger en samlet oversigt over de 184 prøver, herunder mine egne baner, på denne side. 

Jeg har dømt 1.411 begynderklasse, 38 juniorklasse, 1.132 øvet klasse, 1.346 ekspertklasse, 909 championklasse, 269 seniorklasse, 74 mästerklass (Sverige) og 280 Nordisk klasse, i alt 5.459 gennemløb. 

Jeg kan nemt finde anledninger til at fejre noget i forbindelse med prøverne, fx havde jeg en særlig præmie med til tre ekvipager, der var oppe 22. august 2022 hos Border Collie Klubben i Birkende: ekvipage nr. 1.300 i begynderklasse, nr. 800 i championklasse og nr. 5.000 i alt. 10-årsjubilæet fejrer jeg med lidt bonuspræmier til de tre prøver jeg dømmer i weekenden, dels for Spidshundeklubben, dels for Hundene på Bjerggaarden. 

Liv og Choice, Paul og Mia (foto: Emmy Simonsen)

Jeg elsker at dømme! Jeg synes, det er skønt at se en ekvipage gå en bane, nyde alt det flotte, og være skarp på, hvor der sker noget, som koster fradrag. Selvom jeg er fortaler for at feedback skal erstattes af, at der udleveres dommerseddel til deltagerne, synes jeg også, det vil være et tab for sporten (både for udøvere og for dommere), hvis der ikke også er en eller anden form for personlig feedback. Jeg synes det er et privilegium at kunne rose en fører efter banegennemgangen med konkrete eksempler. Mange gange er det førere jeg har set mange gange, og det at kunne følge udviklingen og anerkende den, synes jeg føles rigtigt godt, og bliver modtaget meget positivt. 

Jeg kan ikke lade være med at engagere mig, og jeg har mange gange holdt vejret, når det går rigtigt godt på banen og bare ønsket at det fortsatte, og det gør det heldigvis også mange gange … 

Hvad har været de bedste oplevelser som dommer? Der har været mange supergode. En af dem var den første gang jeg dømte DM. Det var i 2020, hvor jeg også var ansvarlig for arrangementet. Jeg synes specielt at dømme championbanen var noget ganske særligt, se blogindlæg her.

Men der er alligevel en dommeropgave som var exceptionel: at dømme det første NM i 2019 i Danmark, se blogindlæg her. 

Hvad bringer fremtiden? Kalenderen er pakket resten af året. Jeg når, hvis det hele flasker sig, op på prøve nr. 200 i år, og kommer tæt på at have dømt 6.000 ekvipager. Som sagt elsker jeg at dømme, og så længe jeg bliver inviteret, stiller jeg op, og jeg håber at få lov at dømme mange år endnu. 

* * * 

Jeg har tidligere skrevet lidt om processen med salg og køb af hus. Det er dejligt at kunne runde den af på en god måde. I fredags faldt det sidste på plads, og det er nu ganske officielt, at vi forlader huset i Solrød pr. 1. oktober 2023, efter at have boet her i over 38 år. Vi har købt et hus i Præstø, som lever op til vores hovedkriterier: ét plan, centralt og til en pris, så den længstlevende kan bo der alene uden økonomiske problemer. Vi overtager det 15. oktober, men disponerer over det fra 15. august. 

* * * 

Afslutningsvis et par ord om pension. Jeg har for længe siden sagt op i Nets/Nexi til fratrædelse 31. december 2023. I forbindelse med flytningen har Kirsten og jeg også prioriteret at få en lokal bank, valget faldt på Møns Bank og det valg har vi været meget tilfredse med. I mandags havde vi et godt halvanden timer langt møde med Jon, vores bankrådgiver og Michel, vores formuerådgiver. Jeg må indrømme at jeg havde svært ved at forestille mig, hvorfor der var sat så lang til at til at tale om vores, synes jeg, ret overskuelige økonomi. 

Vi blev klogere, meget klogere. Jon og Michel havde helt styr på vores økonomi, kunne fokusere på de vigtige punkter, stille de rigtige spørgsmål og guide os topprofessionelt; herunder kunne de specielt rådgive om, hvordan vi skulle forholde os til de nye regler pr. 1. juni om at få folkepension samtidig med at man arbejder. Vi fulgte op med et Teams møde med Michel i går morges, hvor jeg officielt fik søgt om at få folkepension 1. juli i år, samt få udbetalt min udskudte folkepension. 

Vi er ekstraordinært tilfredse med den fantastiske rådgivning og de positive konsekvenser for vores økonomi.

Niende feriedag: Jubilæumsfrokost, feriepakning og nydelse

Hundene ved badebroen i lavvande

Morgenstemning

Morgenfoto fra Staunings Ø

Dagen startede som sædvanlig med morgentur med hundene, morgenmad, og morgentur med Kirsten. Vi var hjemme lidt over 9, det er altså en fed måde at starte dagen på!

Udsigt næsten fra Støvlet Katrines Hus

Pakningen til Bornholmerturen var gået i gang, men jeg måtte desværre køre klokken 11, fordi jeg havde en frokostaftale med bestyrelse og instruktører i Sydkystens Hundeskole i Sorø, Støvlet Katrines Hus. Anledningen var, at Sydkystens Hundeskole i al ubemærkethed er fyldt 10 år, vi havde stiftende generalforsamling 14. juni 2009.

Det var fantastisk, at det var lykkedes at finde et tidspunkt hvor vi alle ni kunne deltage, og frokosten var på virkeligt højt niveau, både madmæssigt og ikke mindst selskabet.

Oksetatar

Jeg startede med oksetatar rørt ved bordet med rødløg, sennepsemulsion, purløg, peberrod, æggeblomme, karse og panko. Jeg elsker tatar, og denne var ganske skøn. En anelse til den salte side, og jeg kunne have ønsket lidt mere skarphed, men bestemt er virkelig god tatar!

Jeg fik en speciel Brown Ale til, som en lokal står bag, jeg kan ikke huske detaljerne, men øllen var skøn!

Comte

Som anden ret valgte jeg ost: Comte med portvin, pære og hasselnød. Jeg elsker comte, og tilbehøret var prikken over i’et, et virkelig flot stykke med ost.

Jeg kan meget nemt lokkes til at spise på Støvlet Katrines Hus igen!!!

Snakken gik, som den gør, når ni hundenørder mødes, og vi blev enige om at gentage succesen, så jeg forsøger nu at finde en dato, hvor vi alle kan spise julefrokost sammen 😉

Lige inden vi kørte fik jeg nogle træningstips af Christina, noget om belønning af Max, så nu har jeg noget konkret at arbejde med på Bornholm …

Vi har fået pakket alt det, der kan pakkes i dag, det sidste klarer vi i morgen tidlig.

Hønsesalat

Jeg gik en kort eftermiddagstur med hundene, ned til badebroen, som skreg på et foto med hundene, inden vi tog hjem og fik aftensmad, rester, fordi køleskabet skulle tømmes. Første del var hønsesalat, med restkødet fra i går. Virkelig fantastisk!

En dejlig champagne!

Jeg fik også snydt lidt, for der var en uåbnet flaske champagne i køleskabet, og den definerede jeg som rest!

Igen en dejlig feriedag. Nu ser vi frem til fem dage med svenskerne på Bornholm.