Hvis kvaliteten af et kursus skal måles på, hvor mange konkrete ideer man har fået at arbejde videre med, et dette kursus uden videre topscoreren. Allerede under Biancas introduktion havde jeg fået noteret så mange tips, at jeg tænkte, at hvis kurset var sluttet der, havde jeg fået rigeligt udbytte.
Jeg noterer her de første ideer jeg har noteret – der kommer naturligvis en uddybende blog senere. Jeg har formuleret det på ”min” måde, så måske kan andre udlægge det anderledes:
- Jo mere præcision du kræver af din hund, jo gladere hund får du. For hunden er glad hvis den véd præcis hvad den skal gøre for at få belønning.
- Find ud af hvad der forstærker din hund, og beløn den efter hvor tæt den er på det ønskede resultat. Hvis hunden er tæt på målet, vil den næstbedste belønning få den til at anstrenge sig for at få den bedste!
- Føreren skal være knivskarp til at iagttage, så hun/han er i stand til at vurdere hvor godt et moment udføres i forhold til slutmålet.
- Bianca bruger klikkertræning uden klikker. Yes er hendes klik, og har den fordel at det kan bruges i konkurrencerne :-)
- Brug (dele af) en øvelse til at belønne en anden øvelse. Hvis hunden fx er glad for apport, kan belønningen for et godt stillingsskift være, at hunden får lov at apportere.
- Varier antallet af belønninger, så klik ikke bare er = én godbid. Det vil få hunden til at blive hos føreren, fordi den ikke véd om der er endnu en godbid på vej.
- Lad være med at tale med hunden under øvelsen, det skal alligevel trænes væk.
- Brug både forkommando (gerne med navnet på øvelsen, så man selv kan huske det) og belønningsord (brug ordet i belønningen, fx ”flot apport”).
Alt dette er fra den første time, der kommer meget mere!
2 kommentarer:
Hun har i mange år været min absolutte guru - super dygtig pige med en fantastisk indlevelse i hund og fører!!
Hun er en fantastisk pige - på mange områder ;-) Det er altid en stor fornøjelse at få hende tilbage igen og igen - har haft Bianca oppe til kursus i DK for 6. år i træk - og vi holdte det 9. og 10. kursus i år. Jeg lærer altid noget hver eneste gang, at jeg sidder med som tilskuer på Bianca's kurser, men bestemt også i forhold til min egen træning. Og bliver til stadighed forundret over evnen til problemløsning, selv på ting vi har set hvert eneste år.
Kan kun anbefale stærkt at tage med til næste kursus hun holder ;-) - satser da på at få hende retur til næste år - måske igen med to weekender ;-)
Send en kommentar