Save the last dance for me

Oxie er ikke så tosset synes Max!

Gårsdagens prøve med Max er blevet dissekeret i mit hoved mange gange det sidste døgn. Jeg fik ret mange forslag da ”tag dig nu sammen Paul”-trioen nævnt i gårsdagens blog (Amanda, Anita og Sidsel) kommenterede specielt de første 15 sekunder af prøven. Og forløbet lige op til jeg gik på banen.

• Hvordan var opvarmningen?
• Hvilke godbidder brugte jeg?
• Havde Max det rette fokus da vi gik ind?
• Hvorfor var det ok at han kiggede væk lige inden start?
• Hvorfor reagerede jeg ikke i det splitsekund jeg kunne se at han ville forlade banen?
• Hvorfor kaldte jeg ikke på ham tidligere?
• Hvad gjorde jeg anderledes nu prøven var mistet?
• Osv.

Jeg havde ikke en chance …

Meget tidligt i morges, ja jeg vågnede tidligt, og kunne ikke falde i søvn igen, læste jeg Lea Nors blogindlæg Livet skal rode lidt og det sætter ret fint ord på at vejen til succes ikke er snorlige. Godt blogindlæg, som jeg følte var rettet til MIG efter prøven i GÅR. Flot timet Lea :-)

Så jeg er naturligvis gået i den konstruktive fase og er i gang med at finde/arrangere træning med forstyrrelser for Max og mig i rally.

I dag gik turen til svenskerne, og vi havde Max med. Han fandt på under 30 sekunder ud af at han kunne komme ud af haven, så derefter var han i line i haven.

Da vi efter frokost kom ud på det skønne grønne område lige udenfor bebyggelsen i Oxie fik han lov at løbe løs, og det var herligt. Der var ikke et øje udover os, der var en sø, han kunne svømme i, og der åbenbart mange interessante dufte.

Vi fandt ud af at der er mange vilde kaniner i området, så vi takkede for at han ikke har Emmys jagtinstinkt, for så havde vi ikke fået ham med hjem …

Jeg har til aften læst korrektur på en ret personlig artikel, og jeg har netop sendt kommentarerne afsted. Men som det sker, røg tankerne undervejs ud af tangenterne, og jeg tænkte over de store temaer, livet og døden … så bliver det ikke mere højtravende ;-)

Noget af det blev udløst af at Kirsten til aften spurgte til min begravelse, nu jeg ikke er medlem af noget trossamfund. Og jeg kom til at tænke på, hvem jeg ønsker skal tale ved min begravelse. Og hvorfor det lige var den person, jeg ønskede …

Men heldigvis er jeg landet på jorden igen, og det nære fokus er:

• Træning HTM/FS på tirsdag
• Tjek af Megan på torsdag hos Thomas, og forhåbentlig ok for at vi kan begynde at konkurrere igen
• Lørdag/søndag – rally i Ballerup, de sidste kvalifikationsprøver til Årets Hund i Herning 6. november

Hvis du er kommet hertil, så undrer du dig måske over titlen på bloggen, og det kan jeg godt (lidt) forstå. Men send gerne dit forslag til pl@lysh.dk, jeg kunne godt finde på at skrive et blogindlæg alene om det!