Den allerbedste NM-træning og championat nr. 15

Tak til Ida Lindgren for foto og lån af roset :-)

Lørdagen blev brugt på bedste vis i Trelleborgs Brukshundsklubb. Jeg har været der én gang tidligere, se Trallyborg. Vejret var meget bedre i går end dengang 😉

Det var næstsidste konkurrencetræning inden NM, perfekt placeret tidsmæssigt og i øvrigt.

Det var et meget stort arrangement, med fire Fortsätningsklass først og derefter fire Mästerklass, hvor Max og jeg skulle op i de to.

 

Vi kom i god tid, tidsplanen var allerede skredet, fred være med det. Vi fik en lang, hyggelig dag i det svenske. Der blev tid til hyggelig snak med flere svenske hundefolk, Max og jeg fik et par gode ture ned til stranden, og jeg nød i sjælden grad at kunne have fokus på én eneste ting: De to prøver med Max.

Det var sådan set pointen med prøven, at den i perfekt grad kunne være en generalprøve til NM. Et meget større arrangement, en masse uforudsigelighed, en masse der ikke er helt, som vi plejer, og dermed en fører noget uden for komfortzonen, men meget mindre end tidligere.

Kriterierne var helt på plads og det var bare at gøre som planlagt.

Første prøve, dommer Anna Karin Dahlstedt.

Vores opvarmning var lige i øjet. Da vi gik ind over kantbåndet trak Max over mod dommer/sekretær, jeg måtte kalde to gange for at få Max ind i position og sætte sig ved startskiltet.

Jeg kom lidt for meget ud af komfortzonen, prøvede at parkere oplevelsen, og vi gik en god bane. Der var ro på, god kontakt og en masse fine øvelser.

Jeg begyndte at skrive det positive, da jeg har havde leget med Max bagefter, men heldigvis var Liv klar til at tale, for det var meget lettere at tale om.

Jeg fik noget, jeg ikke vil være bleg for at kalde en verdensklasse coachingsession og besked på at vende tilbage med mine præcise kriterier for næste prøve inden jeg gik ind anden gang.

Essensen var, at jeg ikke måtte blive overrasket over at udfaldet skete, og jeg burde have håndteret det som jeg ellers håndterer fejl på banen.

Anden prøve, dommer Ingrid Dahlqvist.

Da jeg havde gået banegennemgang sendte jeg fotoet ovenfor til Liv, og ringede til hende for at fortælle om mine kriterier. De handlede dels om indgangen (se nedenfor), dels om at tage pauser undervejs ved stationære skilte og grounde.

Skiltene samlet set var ikke i den svære ende, men til gengæld var banen meget kompakt, så det var ekstra vigtigt at have en strategi for indgangen.

I forhold til den første prøve (med min ”normale” indgang) skete der nogle ændringer, og det nye indgangsforløb blev i korte træk, fra jeg fik lov at tage linen af:

1. Max i plads, tag linen af, sig vinderremse (Optimus, Maximus, Focus) beløn i position efter Maximus
2. Move-on, setup, bakke, plads, beløn i position
3. Gå nogle skridt, stå, to sidestep til højre, beløn
4. Gå nogle skridt, vende, gå mod kantbånd
5. Lige før kantbånd bakke tre skridt
6. Gå på banen til start og sit

Det virkede perfekt! Max var på og vi gik og gik med den fedeste kontakt og den fedeste følelse. Jeg ”glemte” pauserne, fordi de ikke var vigtige, når vi havde den kontakt som vi har, når vi er allerbedst.

Jeg gik ud med den allerbedste og mest fantastisk følelse. Vi havde gjort vores bedste og jeg var helt færdig, som i meget forpustet, og det betyder at jeg har givet alt! Og Max var enig med mig 😊

Ud og lege, blive endnu mere forpustet, og ja, Max ville gerne direkte til godbidderne i stedet for at lege, og alt var som det skulle være!!!

Jeg ringede til Liv, hun fik en hurtig rapport, og jeg var ekstremt tilfreds. At give alt og synes man ikke kan gøre det bedre, så kan ingen forlange mere …

Jeg kunne køre meget tilfreds hjem! Jeg havde gået en ok prøve, årsagerne var analyseret, der var lagt strategi på baggrund heraf, og næste prøve var lige i øjet. Jeg kunne ikke forlange mere!

Nå nej, der var lige en præmieoverrækkelse!

Anna Karin Dahlstedts prøve, vi fik 77 point. 3 point mistet på indgangen. 5 point mistet på at Max ramte springet (det hørte jeg ikke, men det må jo være rigtigt). 3 point mistet for en førerfejl i sit-stå-indkald (jeg ved ikke for hvad). 10 point mistet for en sit i stedet for en stå i en øvelse. 1 point mistet for en forsinket reaktion. 1 point mistet for en skæv sit.

Ingrid Dahlqvists prøve, vi fik 94 point. 1 point mistet på snus. 2 point mistet på to langsomme reaktioner. 3 point mistet på, at jeg må være gået, før Max var i plads i en øvelse.

De 94 point rakte til en 11. plads, men vigtigere var det, at de udløste et certifikat, og dermed blev Max SE RallyCh (Svensk rallylydnadschampion).

Det var det 15te championat her i familien. Jeg har for over otte år siden i Dusinet fuldt skrevet om det første 12. Det er meget pinligt, men da jeg gennemgik listen med Kirsten i dag kom vi i tanke om, at Emmy også var blevet KLBCH, så faktisk var der 13 championater dengang. Siden er Max’ DKRSCH og nu SE RallyCh kommet til.

 

 Til aften er det seneste championat fejret med et glas champagne

Her er den opdaterede championliste: