Hænderne over hovedet

I torsdags, præcis 4 uger efter operationen, måtte jeg starte hos fysioterapeut og det glædede jeg mig vildt til. De 4 uger er selvfølgelig for at give ryggen tid til at hele, men det føles som uendelig lang tid, når det bare kribler for at komme i gang. Jeg går hos A-Fys, har fået Anders som fysioterapeut og ham er jeg særdeles tilfreds med. Jeg var til det indledende tjek i torsdags og det var fedt – jeg har ingen smerter, jeg går lige. Jeg halter lidt, fordi mit venstre ben er svagt, men det er helt som forventet, det er normalt og det er bare et spørgsmål om træning, før det er helt fint igen.

I mandages var jeg til konsultation og fik introduceret en stribe øvelser, primært med sigte på at styrke venstre læg og fod. De fleste velkendte øvelser og alle sammen nogen der giver rigtigt god mening for mig. Jeg er meget bevidst om hvor svage muskler jeg har i venstre ben, og hold da op hvor jeg er træt selv efter et kort træningspas, men det mentale betyder utroligt meget. Det går den rigtige vej, jeg må en hel masse (bare med fornuft), jeg må cykle igen osv.

På søndag skulle jeg have været til rally med Max i Ølstykke. Jeg meldte fra 8. januar, og tænkte ikke mere over det, før der kom PM og katalog, og Max og jeg fortsat stod i championklasse. Nogle dage gik jeg og fantaserede om at deltage alligevel, bare for træning; jeg havde sat kriterier op … og heldigvis kom jeg på bedre tanker (with a little help from my friends 😉). Jeg måtte erkende ved nogle ganske korte træningspas med Max, at jeg ikke kan fokusere på ham, som jeg vil og som jeg skal, fordi jeg er nødt til at tænke over hvordan jeg går, for at holde balancen. Så jeg skrev pænt til arrangørerne og fik bekræftelse på, at jeg er meldt fra. Jeg kommer selvfølgelig til Ølstykke alligevel, for Mathilde skal op med Max i juniorklasse, og det glæder jeg mig meget til at opleve.

Ellers er der meget roligt på hundetræningsfronten, dog har vi - Kirsten, hundene og jeg - haft den ugentlige Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge, som skulle filmes, altid en hyggelig udfordring. Denne gang var temaet gækkebrev, Kirsten fik ideen til hvordan rammerne sættes og filmede som altid. Hun er rigtigt rutineret, og spurgte bl.a.: skal den grønne dims ikke være med? Nej, det var til juleopgaverne. Godt!

Begge videoer er godkendt, her er link til den med Max.

 

Det mentale har fyldt meget i forbindelse med tiden efter operationen (genfødslen), både i forhold til mig selv og som tidligere nævnt har jeg også på opfordring lavet et lille foredrag om Mentaltræning. Det har været virkelig spændende at udvikle det; siden jeg skrev de første noter for godt to uger siden har jeg næsten dagligt justeret, finpudset og tilføjet nye stikord. Så sent som i grå eftermiddags, hvor jeg havde en cachingsession, kom der nye punkter til.

I går aftes havde jeg så fornøjelsen at holde foredraget for første gang, arrangeret af Jette fra HedelundHunde. Jeg havde (naturligvis!) skrevet mine succeskriterier: ”Jeg kører hjem med hænderne over hovedet, hvis jeg kan mærke, at det jeg siger "rammer" de fleste af deltagerne, får dem til at reflektere, tænke aha, stille spørgsmål mv. At jeg kan mærke at der er en god og positiv stemning, at der bliver spurgt ind til de forskellige udsagn. At jeg kan mærke den gode følelse, hvor jeg trækker gode eksempler frem. Det er svært at måle.”

Jeg kunne mærke at jeg virkelig brændte for at fortælle, ingen kunne være i tvivl om at jeg var engageret, at dette var nogen jeg havde lært på ”den hårde måde”, og kunne sætte ord på, som var anvendelige for andre. Jeg fik også italesat, at dette ikke bare handlede om en tilgang til hundetræning, det handlede om en tilgang til livet, og at jeg selv kunne mærke at jeg var blevet et bedre menneske i processen. Og jeg fik – spontant, men meget kontrolleret, da det blev oplagt i situationen - fortalt om NM 2022, hvordan jeg havde fået en god oplevelse ved at fokusere på det allervigtigste: Max og mig. Og hvordan jeg havde skrevet den hemmelige blog, hvor jeg fik afløb for alt det dårlige i forbindelse med NM, og derved fik det ud af krop og sind – en vigtig mental opgave.

Jeg glæder mig VILDT til at skulle holde det igen den 11. april – og jeg véd, at det det det ikke bliver det samme i detaljer, for at det handler i den grad om samspillet med deltagerne.

Jeg er i en meget fin afviklingsperiode i rally. Jeg stopper jo som formand for Rallyudvalget med udgangen af måneden, og formandsskrivebordet er pænt ryddet. Der har været en virkelig god proces hvor Lonni, Helle og jeg har kørt parallelt i flere måneder. Jeg glæder mig meget til at fortsætte som menigt medlem af udvalget. Det føles helt rigtigt.

En del af afviklingen er at jeg udtræder af FCI’s rallyudvalg. I weekenden havde jeg glæden at være vært for FCI’s rallyudvalg hos DKK i Solrød. Brian var med, så han fik den bedst mulige indføring i det igangværende arbejde og assisterede som sekretær. Lørdag aften fik vi en virkelig skøn middag hos Odd-fellowgaardens Bistro, og jeg kunne mærke at jeg virkelig nød at kunne tage afsked på en festlig måde.

På lørdag, den 1. april, har jeg fornøjelsen at skulle være sekretær ved de sidste kvalifikationsprøver til landsholdet i rally 2023. Jeg glæder mig til at opleve rally på allerhøjeste niveau, uden at deltage, uden at stå for noget, udover at have ansvaret for at registrere resultater. Jeg håber at komme i den bedste fysiske form i meget, meget lang tid og mentalt i topform.

Det går fremad ❤️

 

Management summary: Det går fremad, jeg ville ønske det gik hurtigere, men mange omsorgsfulde mennesker formaner mig, og jeg lytter og gør som de siger!

I søndags havde vi fjerde runde af den syvende omgang af Rallyinstruktøruddannelsen, det er lidt vemodigt at det snart er slut, det er et fantastisk hold! Og jo, det har de alle været 😉

Et af emnerne på dagen var Træning mod konkurrence, som jeg er lidt entusiastisk i forhold til (årets underdrivelse!!!). Der er lidt om mental træning, men jeg nævnte, at dét var et selvstændigt foredrag.

Der var flere der greb det oplæg, og mandag måtte jeg tage mig selv i at have lavet et oplæg. Og det blev hurtigt til en aftale med Jette, som går på holdet, om at HedelundHunde står for første præsentation af ”Mentaltræning” med undertitlen ”Sådan lærte jeg at elske at gå til prøver og være sikker på, at jeg ALTID kommer hjem med armene hævet over hovedet 😊”, det bliver der 28. marts.

Onsdag havde jeg en frokostaftale, hvor tiden fløj og jeg fik et mentalt boost af rang.

Torsdag havde vi den årlige generalforsamling i Sydkystens Hundeskole, et overskud på 15.000 kr. er der ingen der klager over, og når det ovenikøbet er i et år hvor vi har bidraget med 16.000 kr. til HMC og 11.281 kr. til landsholdet i rally, så kan vi kun være ovenud tilfredse. Der var genvalg over hele linjen, og jeg fortsætter som formand.

Jeg har nævnt, at jeg er tilmeldt Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge med både Max og Otto, og torsdag fik vi den anden opgave, med temaet Don’t Drink and Drive. Med hjælp fra Kirsten fik vi lavet søg, som forhåbentlig forklarer sig selv – vi havde forstået opgaven som, at dommeren ud fra videoen tydeligt skulle se temaet -ovenfor Kirstens og mit bidrag med Otto. Det blev filmet på parkeringspladsen overfor Trylleskoven, og Kirsten fortalte at der nogen, der gloede på ham den ældre herre, der tømte en flaske vin før middag!!! Begge videoer er godkendt i øvrigt.

I går aftes havde vi kickoff i den første arbejdsgruppe, som skal være med til at realisere visionen i DKK-rally. Jeg skal ikke her kede med detaljer, den korte udgave er: hvordan skal FCI-skiltene indpasses i DKK’s skiltesæt? Jeg var høj efter mødet, deltagerne var superentusiastiske!!!

I dag havde vi rallydommereksamen i DKK. Det er altid skønt at opleve en rallydommer til sidst, før den pågældende bliver sluppet løs i den ”rigtige” verden. Men, det jeg egentlig vil nævne er, at der var flere der spurgte til foredraget om Mental træning, holdt jeg flere, for de kunne ikke den 28. marts … 

Det endte med at jeg fandt et mødelokale på Solrød Bibliotek med plads til 10 den 11. april, og det bliver næste afvikling. 7 af deltagerne fra dommereksamen har allerede tilmeldt.

Så kunne jeg ligeså godt prøve endnu et opslag, og det bliver 1. maj, tilmelding her.

Hvad glæder jeg mig mest til i næste uge? At komme til kiropraktor på torsdag, for det er startskuddet til at træne og få opbygget musklerne i venstre ben.

Take It Easy, Boy Boy

I mit blog indlæg i tirsdags skrev jeg: ”Bare som lille incitament har jeg meldt både Max og Otto til to Siriusprøver hver.” 

Jeg har ikke trænet med hundene i noget der føles som uendelig lang tid, og bare det at gøre klar til ”Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge” i formiddags var en skøn fornemmelse. 

At tage træningsvesten på, at se to forventningsfulde hunde, hold op, det er en vigtig del af min mentale genoptræning. 

Søget var der ikke de store krav til, men så meget mere til temaet: ”Påskefrokost” skulle fortolkes, det skulle være tydeligt for dommeren, at det var en påskefrokost. 

Kirsten og jeg planlagde det sammen, og jeg følte mig som en Erich von Stroheim junior, med alle de detaljer der kom med. 

Max’ video kom i mål i første forsøg. 

Ottos første gik fint, men Kirsten tog min ”fundet” for første kilde som stop, og der var gået lige under 30 sekunder (minimumsvarighed af søget), så vi tog nogle flere gentagelser, og jeg var nødt til at flytte kilderne (Otto havde jo styr på dem), inden vi fik en optagelse i hus, som jeg var tilfreds med. 

Begge er blevet godkendt af Camilla Kikkenborg, og med følgende bonus kommentar: ”Godkendt 💓  Og hvor er jeg vild med din ros til dine hunde 💓”. 

Min egen træning går støt fremad, der er kun gået 16 dage siden operationen og Kirsten og jeg kan se dramatisk udvikling. Jeg får i den grad trænet selvkontrol, for jeg vil gerne meget mere end jeg må, og det får jeg ikke lov til. PUNKTUM.

Om at blive født på ny

6. marts formiddagstur

Torsdag den 23. februar 2023 kl. 17:10 blev jeg født på ny.

Jeg vågnede på opvågningsstuen på Aleris Søborg, fik at vide hvor jeg var og at operationen var gået godt.

Det var ikke noget særligt set i det store perspektiv, men kæmpestort set fra min synsvinkel. Fra at være voldsomt invalideret af spinalstenose – konstante smerter, ikke kunne gå normalt, ikke træne med hundene, ikke kunne ret meget – til potentielt at blive normalt gående og genoptage et liv, som jeg har haft.

Jeg lå med et saligt smil, og følte mig som den heldigste mand i verden og glædede mig til at ringe til Kirsten og Christian og fortælle de gode nyheder.

Jeg kom tilbage til stuen, hvor jeg havde været ganske kort tid inden operationen, fik min telefon, og kl. 18:39 kan jeg se at jeg ringede til Kirsten.

23. februar 20:20 et glas rødvin, det blev nydt!!!

Efter aftensmad blev jeg blev spurgt, om jeg ville have noget at drikke, og jokede med at et glas champagne ikke ville være dumt … og fik et glas rødvin 😊

Tiden siden da har stået på genoptræning og afslapning.

Jeg er indtil videre sygemeldt, og tager bestik af situationen på mandag.

Den fysiske genoptræning er til at forholde sig til. Der er faste rammer for genoptræningen, med fokus på at have et fornuftigt træningsprogram, og ikke forcere. Ryggen skal have tid til at vokse sammen.

7. marts, jeg for længe om at vende om, og nåede at blive lidt våd :-)

I dag er tolvte dag efter operationen. Jeg kan mærke at det er gået stille og roligt fremad. Jeg har de sidste dage fået lov at gå ganske korte ture alene (max 770 meter), i morges luftede jeg for første gang hundene uden Kirsten (500 meter).

I morgen bliver trådene i ryggen fjernet.

Jeg halter stadig, men går lige og uden smerter. Det med at halte er ikke underligt: der er næsten ingen muskler i venstre ben, jeg har kompenseret gennem laaang tid ved at bruge højre ben meget mere, og ja, det kan ses og mærkes. 

Indtil kort før operationen var der er en masse mål på hundefronten. Nu handler det for mig om at træne fornuftigt og systematisk, gøre det jeg må, når jeg får lov til det, og forhåbentlig snart komme dertil, at jeg med sund fornuft og forsigtighed kan komme ud i verden, på arbejde og træne og konkurrere med hundene igen.

Jeg bliver helt glad ved drømmen om at kunne begynde at træne med hundene og især at gå en rallybane med Max – i dag komplet uoverskueligt, men selvfølgelig kommer vi tilbage.

Bare som lille incitament har jeg meldt både Max og Otto til to Siriusprøver hver.

I weekenden var jeg på distancen lidt på banen igen, der var landsholdskvalifikation i rally lørdag til kl. 14 og derefter resten af weekenden HTM- og rallyprøver arrangeret af Neel og mig til støtte for VM i HTM 2023. Jeg nød at kunne være på hjemmefra, opdatere resultater, lægge fotos ud, glæde mig over nogle fantastiske dage. Der røg mange hilsner afsted, ikke mindst til Neel, som uden at blinke overtog alt det, jeg skulle have klaret i rally, oveni alt det andet. Hun er en superstjerne!

Det, der har betydet allermest i denne periode, er de mange søde og kærlige hilsner jeg har fået, hold da op, hvor de betyder al verden. Jeg kan ikke sætte ord på, hvor meget det betyder.

Jeg har bare så meget lyst til at komme tilbage til verden – jeg vil fysisk og mentalt gøre det nødvendige – og glæder mig så meget.