En L-dag

Mit ene indlæg til DGI Agility Convention i lørdags handlede om motivation af hunden. Blandt de mange kloge ting jeg sagde, var:

•  Hvis det ikke fungerer, er det ikke hundens skyld :-)
• Hvis hunden lykkes er det førerens skyld!

Disse vise ord har jeg haft god lejlighed til at tygge på i dag, hvor jeg var til rallyprøve i Lellinge, arrangeret af Spaniel Klubben med Pia Johnsen som dommer. En veltilrettelagt prøve i fantastiske rammer:

• Lellinge Stadion, hvor der ingen forstyrrelser er af betydning,
• et flot græsareal,
• fine parkeringsfaciliteter, hvor bilerne kan stå i skyggen med døre åbne og vinduer nedrullede,
• mulighed for at sidde i skygge og se på.

Hvis jeg selv skulle have lagt programmet kunne det ikke være mere perfekt for mig. Start med championklasse, præmieoverrækkelse, og derefter ekspertklasse. Man kan altid diskutere hvad der er en god eller mindre god bane. Jeg vil være så flot at sige, at der ikke er nogen af skiltene som teknisk er for svære for Megan og mig, så banen var på den måde ikke teknisk udfordrende, der var godt flow i den, og faktisk synes jeg den passede rigtigt god til os. Jeg følte mig ualmindeligt veltilpas fra morgenstunden, og tænkte – at dette ville blive en god dag; og jeg havde ægte smil på da jeg gik ind i ringen med Megan og hele vejen igennem.

Alligevel gik det helt i skoven. Vi gik forbi startskiltet, første skilt var skift side foran, Megan hverken hørte eller så mine kommandoer/tegn, og jeg valgte bevidst at tage minus 10 (jeg gik bagom hende og fortsatte). Næste skilt (foran sit, 1-2-3 skridt baglæns) fik vi også minus 10 for fik jeg at vide bagefter. Og så havde vi flere ommere, bl.a. i favoritøvelsen bakke tre kropslængder væk fra fører. Vi endte med 67 point = ikke bestået. Og ikke en god fornemmelse, for det var ikke sjovt at gennemføre prøven, som det ikke har været et stykke tid.

Lille Bjørn var oppe som nr. 13 af 14 tror jeg i Ekspertklasse. Vi har kørt kampagne på bakningen de sidste 4 uger, og jeg synes den er blevet virkelig skarp, og så lå den fint som 2. øvelse. Og vi måtte lave den om :-( Derefter var der flere situationer hvor vi bevægede os i lidt for forskelligt tempo, der var et par ommere, og så kom næstsidste skilt, stå under gang og gå rundt om hund, og Lille Bjørn satte sig både 1. og 2. gang :-(((((( For hulen, det er vores glansøvelse fra LP, og så fik vi minus 10. Vi endte med 72 point og var dårligst placerede hund bortset fra 3 IB’er.

Det var bestemt ikke vores dag. Jf. indledningen er det min skyld – så jeg er virkelig gået i tænkeboks. Med Megan er det et mønster der skal brydes, jeg kan bare ikke finde ud af det. Jeg véd hun på en bare halvgod dag kan gå meget bedre, og på en god dag er hun nærmest umulig at slå – men jeg sørger desværre for halvdårlige dage det meste af tiden. Og jeg nægter at købe Kirstens forklaring med at Megan er klar til pension og ikke gider mere. Jeg skal bare finde ud af at motivere hende.

Med Lille Bjørn er det noget andet. Han går rigtigt godt, jeg synes faktisk vi gik noget at det bedste jeg længe har oplevet i dag. Jeg skal have arbejdet mere med bakningen, så den kommer i et forløb. Jeg skal udføre stå under gang 100 % som i LP. Og ellers tror jeg ikke jeg skal lave så meget om, og bare erkende at det ikke var en god dag.

Der var – herligt! – præmieoverrækkelse mellem hver klasse, så jeg kørte hjem efter ekspertklasse med begge hundene, fik frokost, og tog af sted med Max. Vi kom da banegennemgangen til begynderklasse var i gang, og fik lejlighed til at træne med forstyrrelser, og endnu mere hyggelig hundesnak. Og at nyde Vibeke og Julies debut i rally med 96 point og 2. vinder, det var lækkert at se!

Jeg kunne vælge at se dette som en Lorte-dag, men det kan jeg ikke bruge til noget. Så jeg betragter det som en Lærings-dag, med stort potentiale for at uddrage læring til det videre arbejde med rally.

DGI Agility Convention 2012

I går morges kiggede jeg ud i haven og så Max stirre på ”noget”, som viste sig at være en lille fugl. Da jeg kom ud stod Lille Bjørn og Megan der også. Jeg troede fuglen var død, hvad den bestemt ikke var. På underlig vis fik jeg kaldt hundene væk, og pludselig fløj fuglen, og hundene kiggede langt efter den …

I dag gik turen til Fjelsted Skovkro i Ejby (på Fyn)., hvor DGI Agility afholdt DGI Agility Convention. Der blev afholdt 3 x 3 parallelle sessioner, og jeg var inviteret til at holde to indlæg à 2½ time. Et om Underviserteknik: ”Hvordan planlægger og afholder man undervisningen, så den er spændende?” og et om Motivation: ”Bliv klogere på hvad der motiverer hunden samt få råd til, hvordan du sammensætter træningen, så både hunde og førere bliver motiverede til at deltage.” Med henholdsvis 47 og 67 tilmeldte var det emner, som appellerede til de knapt 100 deltagere.

Jeg kan helt i overensstemmelse med sandheden sige, at det kom meget bag på mig at der var så stor interesse for mine to indlæg!

Det er begge områder som jeg brænder for, og det var en fornøjelse at møde en masse engagerede deltagere, som stillede mange gode spørgsmål og dermed bidrog væsentligt til den interaktion, som gjorde indlæggene meget mere levende. Jeg fik en masse positive tilbagemeldinger undervejs, og har allerede et par bestillinger på at holde foredrag igen på bedding :-)

I indlægget om Motivation brugte jeg en del eksempler fra LP-verdenen, og det var vist ikke helt tosset valgt, for det gav meget kvalificeret modspil når jeg talte om timing, kriterier og frekvens – det var ved at blive et LP3-kursus undervejs. Jeg håber deltagerne synes det var lige så interessant som jeg gjorde!

Conni holdt parallelt med mit Motivations-foredrag et indlæg om rallylydighed, og da jeg tog afsked med hende skulle hun i gang med et indlæg om klikkertræning. Dejligt med god repræsentation fra Sydkystens Hundeskole og Nørdklubben ved sådan et arrangement.

Søndag er fri for hundeaktiveteter.

Mandag skal Megan og Lille Bjørn til rallyprøver i Lellinge.

Generalisering

Jeg fortæller kursister om det HVER træningsgang: Ja, jeg er sikker på at det rigtigt når du siger at hunden kan øvelsen hjemme … men her er det ikke hjemme! Det har jeg helt inde på livet nu med Max, som er meget opmærksom, læser mine signaler uhyggeligt hurtigt (så den mindste usikkerhed hos mig fører til ”forkerte” reaktioner), og er fantastisk når han og jeg er tunet ind på samme kanal.

I går havde jeg ham med til Osted og trænede en lille halv time inden hvalpeholdet. Vi gik to små rallybaner (for første gang!) og det gik flot. Indkald, spring og stillingsskift gik også fint. Så kom Anita og Amanda, og pludselig blev det meget sværere at få kontakt med ham. Vi arbejdede lidt videre, men det var helt klart at det var meget sværere for mig at holde hans fokus.

Det samme skete i dag, hvor vi efter 4 ugers pause startede træning hos Johanna igen. Vi kom som de første og lavede nogle flotte øvelser, inden der kom andre. Så kom de andre kursister, og det hele blev igen meget sværere. I dag var jeg specielt tilfreds med lineføringen – kontakten er fantastisk, og 2-skridtsøvelser og vendinger er ved at ligne noget.

Jeg fik noget godt input til fastholdelse af næseprøvepinden. Jeg skulle vise hvordan jeg arbejder med at indlære fastholdelse af næseprøvepinden, og mens jeg viste det kunne jeg se, at jeg klikker splitsekundet før Max slap, fremfor det øjeblik han holdt fast – en lille detalje for en udenforstående, men essentielt når hunden skal lære at der belønnes for at holde, ikke for at slippe.

Og dagens største succes var fællesøvelserne. Max lå 2 x 1 minut. Han blev belønnet undervejs i begge øvelser, men jeg var mere end 10 meter væk til sidst, og han blev liggende. Der er virkelig sket noget med den øvelse – kampagneøvelse 1 de sidste 4 uger :-)

Fokus er nu generalisering i bred forstand!

Så var det Lille Bjørns tur.

Så sent om i går fortalte jeg nogle kursister, at det ikke er et mål med træningen at hunden ikke begår nogen fejl. Hvis den ikke gør, er træningen som udgangspunkt for nem! Så tanken om at hæve kriterier ved en succesrate på 80 % er jeg varm fortaler for.

Jeg blev mindet om dette i dag, da Lille Bjørn i begge fællesøvelser begik ”fejl”, som krævede at jeg gik tilbage og startede om, og derefter overvejede mine kriterier. Og der kom derefter ikke flere fejl i de to øvelser, men 2 belønninger undervejs i begge øvelser.

Min fokusøvelse i dag var dirigeret apport, hvor jeg nu skal arbejde med at kunne dele øvelsen op (så jeg kan træne dirigering separat, og ikke nødvendigvis til apport men gerne fx skål med godbid), og arbejde med forstærkning af at bevæge sig i den rigtige retning (apporten ligger altid i samme retning og afstand, så forstærkning af bevægelse mod apport er godt!).

Der var masse af gode momenter i træningen i dag i øvrigt, og specielt fremsendeingen fra 25 meter var superb, og så en færdig næseprøve, med et perfekt søg, optag af den rigtige og perfekt plads med pinden i munden. Lille Bjørn smed på Johannas ”Tak!”, men så har vi også det at træne på :-)

Max i LP1 og Kristiansminde

Jomfruhummere på grillen

En dag uden planlagt træning eller prøver. Den blev naturligvis anvendt til lidt træning på forskellig vis. Det helt store fokusområde hos os er at få Max glad igen, og jeg synes vi er godt på vej. Det betyder at vi er meget opmærksomme på at holde øje med Lille Bjørn, komme ham i bur af og til, så vi kan lege og kæle med Max – og i det hele taget tænke os om.

Til formiddag, da vi nød formiddagskaffen og et meget stort gåsebryst (kage) i solen, aftalte vi, at jeg skulle lave en fuld LP1 med Max i haven, med Kirsten som prøveleder. Hvis jeg havde været i tvivl (hvad jeg ikke var), så er jeg det ikke længere – Max er meget dygtig. Selvom mor, som synes Lille Bjørn er STJERNEN, ikke er helt enig, så er Max meget mere arbejdsivrig, opmærksom og præcis end Lille Bjørn var i samme alder.

Og Max er bare totalt vidunderlig at arbejde med. Hans fri ved fod (og lineføring) er fantastisk. 2- skridtsøvelserne og vendinger er også ved at være ret skarpe. Stå og spring er fantastiske. Stillingsskiftet gav anledning til en god iagttagelse. Max dæmpede helt vildt da jeg brugte venstre hånd i afdækningen, reagerede nærmest som om jeg ville slå ham. Han dækker nu perfekt på verbal kommando … Lidt skæv plads i indkaldet. Søgningsdelen af næseprøven er flot, apporteringen arbejder vi særskilt med (han tog pinden halvvejs tilbage).

Dækken rejste han sig fra, men det blev også lidt underligt setup, fordi Kirsten og jeg stod og talte sammen; det skal vi selvfølgelig kunne uden at han rejser sig, men det er vi ikke klart til endnu.

Men bundlinje: Jeg føler mig i den grad klar til at tage Max ud i verden og arbejde med generalisering :-)

I eftermiddags gik turen så til Lokalcentret Kristiansminde. Jeg havde sammen med Megan og Lille Bjørn en aftale med Anita og Django, Susanne og Bastian, samt Charlotte og Spot og Laika, om at lave en hundeopvisning for beboerne. Det er vel efterhånden en tradition, vi var alle fire gengangere fra et tilsvarende arrangement sidste år. For os er det hyggelig træning, for beboerne er det dejlig og meningsfuld underholdning, og vi fik en masse gode og positive tilbagemeldinger. Det er virkelig værdsat af beboerne at se noget blandet hundearbejde – i dag rally, LP, agility, brugsarbejde og jagttræning – sat sammen, så der sker noget hele tiden i 45 minutter.

Og bagefter får hundene godbidder ad libitum af beboerne, så jeg måtte virkelig slæbe Megan og Lille Bjørn ud til bilen, for dem var dette paradis på jord :-)

Træningsmæssigt var det ganske udfordrende, for der var simpelthen så mange distraktioner, som var mere interessante for Megan end mine godbidder. Hun havde en fest, og jeg fik med mange smil kæmpet os igennem en svær championbane, som jeg selv havde sat op :-) Hun fik også lov at lave demo af springapport og næseprøve, og hold da op, hun havde bestemt ikke glemt disse øvelser, som vi aldrig træner længere.

Lille Bjørn synes også det var meget spændende og meget distraherende omgivelser, men vi fik da også arbejdet os igennem rallybanen med passende godbidder undervejs. Fællessitten holdt ikke mange sekunder, og han rejste sig da jeg gik tilbage i fællesdækken. Han lavede noget flot fri ved fod, Anita & Django og Susanne & Laika gik ved siden af hinanden/efter hinanden. Næseprøven gik også fint.

Hyggelig træning under anderledes rammer, nogle glade tilskuere som værdsatte vores opvisning Og en lang hyggelig eftersnak med Anita, Charlotte og Susanne.

Der blev taget en masse billeder, men det var tilskuerne der fotograferede os. Så her må I nøjes med et foto af vores jomfruhummere på grillen :-)

Ny fører ønskes

Fremsending til kegle (foto: Grafiko.dk)

Dansk Collie Klub afholdt LP- og rallyprøver ved Rishøj Hallen i Køge i dag, og det var som altid et flot arrangement. Der var to LP-ringe og en rallyring, og jeg havde valgt at tilmelde Megan i rally championklasse og Lille Bjørn i LP3.

Megan, som ellers har prøvet lidt af hver med mig som fører, oplevede vist en ny bundrekord i dårligt førerarbejde i dag :-( Vi stod lige uden for banen og ventede på at Frank skulle komme ud af teltet. Første skilt var start, næste skilt tulipan (en vending) og dernæst fristende otte-tal, som stod lige ved siden af startskiltet. Megan uden line på skulle naturligvis hen og snuse til en af madskålene, og jeg fik lidt højlydt fjernet hende igen – og så var vi klar til at gå på banen …. NOT.

Sjovt nok dæmpede Megan fra skilt et, og vi gik en rigtig dårlig bane, uden glæde. Vi fik 86 point og topper på lånt tid listen over Årets rallylydighedschampion , men der skal godt nok helt andre boller på suppen fra førerens side, hvis han skal få Megan til at arbejde med samme glæde som Lille Bjørn. Som man kan se på Camillas billede foroven er det bestemt ikke fordi Megan ikke vil arbejde!

Tak til de mange, som er kommet med gode råd om hvad jeg skal gøre for at få Megan til at performe. Hun er jo en skøn og lydig hund, og når føreren forstår det kan hun præstere fantastisk!

Lille Bjørn var for tredje og indtil videre sidste gang oppe i LP3. Jeg havde tilmeldt tre LP-prøver med tre forskellige dommere på tre uger, for at prøve LP3 af med ham. Og det er gået godt; men vi mangler et par øvelser der skal være lidt skarpere, og der er naturligvis en masse detaljer der skal arbejdes med. Så et par måneders prøvepause og målrettet træning står foran os. For først og fremmest er jeg blevet bekræftet i, at Lille Bjørn sagtens kan begå sig på højt niveau i LP.

Der var en der kom hen til mig på parkeringspladsen og fortalte hvordan hun havde nydt at se Lille Bjørns glæde, når han gik LP, og sådan ros kan bestemt godt få mig til at ranke ryggen :-)

De officielle kommentarer til dagens prøve kan læses her. Der er også videoklip fra dagens prøve, filmet af Susanne Bach. Status på de ti øvelser efter de tre prøver er:

• Fællesdæk – det var en af de øvelser, der ikke var på plads da vi gik i gang. Men sørme om Lille Bjørn ikke har fået 10 point de sidste to prøver
• Fællessit – var til gengæld regnet for en sikker øvelse, der har vi fået 0 de sidste to gange. I dag fulgte han med mig i starten …
• Fri ved fod – det er en af mine favoritøvelser (!), vi har fået 8, 8 og 7, og der er masser at træne, men ingen tvivl om at dette ikke bliver en hadeøvelse som det var med Megan :-)
• Stillingsskift – 6½, 8 og 8, og vi har ikke toppet endnu. Det er altså også en favoritøvelse, som jeg elsker at nørden med.
• Dirigeret apport – efter 7½ og 7 mistede vi øvelsen i dag. Lille Bjørn kunne ikke se apporten, og ledte lidt … Jeg skal bestemt arbejde med at opbygge sværhedsgraden i søget, så han véd at der ALTID er en apport. Dirigeringen fulgte han flot.
• Springapport – 8, 9, 8½, vi skal bare have afleveringen på plads …
• Stå, sid, dæk under gang – 8, 8½ og 8, i dag oveni købet med en mistet position. Men det er en sjov øvelse, som vi nok skal få mere ud af
• Indkald med stå – 3 x 0, det er vores hovedindsatsområde pt.
• Fremsending – 9½, 8½, 9. Der er altid noget at arbejde med, og i dag gik han på prøvelederens kommando i indkaldet …
• Næseprøve – 8, 9, 7½ - igen er det afslutningen (afleveringen) der halter

Summa summarum: 6 øvelser hvor vi har fået point alle tre gange, 2 øvelser der er kikset en gang, 1 øvelse der ikke er lykkedes to gange samt 1 øvelse der ikke er lykkedes. Vi går efter 1. præmierne efter sommeren!

Take your own medicine

Lille Bjørn slapper af inden LP-prøven i morgen ...

Jeg skrev i min blog i går bl.a. at jeg var ved at finpudse mine indlæg til DGI’s Agility Convention den 26. maj, og at fredagen stod til ingen hundetræning.

Jeg har fortsat finpudset i dag, og som, det ofte sker, når jeg skal ud og holde foredrag, bliver jeg mindet om, at det jeg vil fortælle andre måske også kan virke på mig selv …

Det betød at dagen i dag bl.a. kom til at indbefatte en række korte træningssessioner, med fokus på problemøvelser.

I stuen i morges trænede jeg fastholden af apport, det første skifte i stillingsskift og bakning med Lille Bjørn.

Mens Kirsten handlede trænede jeg med Lille Bjørn og Max i haven.

Med Lille Bjørn det første skifte i stillingsskift igen, indkald med stop samt stå, sid og dæk under gang. Ret godt alt sammen.

Med Max fri ved fod (hold op hvor er han god), LP1 stå (perfekt), LP1 spring (perfekt), LP1 stillingsskift tæt på perfekt, fastholden af apport (går bestemt fremad) og dæk, hold da op, der sker noget … nu kan jeg gå 10 meter væk, og han bliver bare liggende.

Da vi kom hjem fra frokost startede den nye strategi, at lege med Max, når jeg kommer hjem. Så Kirsten lukkede kun ham ud, jeg havde gemt mig, og da han fandt mig vild glæde og leg. Vi fik introduceret tennisbold som belønning (byttes med godbid på kommando), og vi fik lavet nogle indkald, til sidst med mig bag nogle buske. Super, og vild glæde hos hund og fører.

Og så glemte jeg naturligvis ikke Megan, som fik 5 minutter før spisetid med sideskift, højrehandling og bakning. En herlig dag næsten uden hundetræning :-)))))

Og så var det alligevel en rigtigt sørgelig dag. Christian overnattede hos os i nat, fordi hans gode ven Henrik skulle begraves i dag fra Solrød Strandkirke. Det er til at tude over, så det har vi også gjort, for som vist alle kan blive enige om – det er ikke meningen at de unge skal dø først. RIP Henrik. Selvom vi kun kendte dig perifert véd vi, at du var et dejligt menneske, som havde fortjent et langt, dejligt liv. Alle vores tanker går til din familie og din kæreste.

Planlægning

Dagny Servaes (Theonis) og Harry Liedtke (Ramphis), kilde

I mit arbejde som konsulent er fleksibilitet ét af nøgleordene. Så da der mandag morgen opstod en situation, som gjorde det naturligt at jeg lagde en ekstra indsats det kommende par uger, sagde jeg selvfølgelig ja tak til det. Det gjorde mandagen lidt turbulent, men LP-holdene mandag aften blev naturligvis ikke svigtet :-)

Tirsdag gik turen til Stockholm til et planlægningsmøde, og hjemturen var planlagt, så jeg kunne møde niece Anne på Il Senso, og få noget lækker italiensk mad, nogle skønne vine og dejligt selskab indtil vi skulle over på den anden side af gaden til Cinemateket.

Jeg havde inviteret til intet mindre end - citeret fra Cinematekets hjemmeside: ”Cinemateket præsenterer i samarbejde med Goethe-Instituttet en filmhistorisk skat: ”Das Weib des Pharao” fra 1921 af Ernst Lubitsch. Et af europæisk films mest opulente udstyrsstykker, og den vises med levende musik: tirsdag den 15. maj med rockduoen Howl Baby Howl (Jeppe Brix Sørensen og Silas Hagemann Tinglef) med musikalsk forstærkning.”

Handlingen lyder som var det en opera: Den etiopiske kong Samlak tilbyder den ægyptiske farao Amenes sin datter Makeda som hustru for at sikre fred mellem landene. Amenes forelsker sig i en af Makedas slaver Theonis. Theonis er forelsket i Ramphis, søn af lederen af byggeriet af Amenes pyramide. Etiopierne angriber ægypterne, masser af drama, og både Amenes, Theonis og Ramphis dør til sidst. Med live musik af Howl Baby Howl lige noget for en filmnørd :-) Der kommer en anmeldelse på min filmblog :-)

Onsdag stod den på hvalpehold og rally/LP i Osted.

Torsdag eftermiddag var vi 5 nørder der mødtes til træning i Jersie. Første runde fællessit gik helt i fisk, Lille Bjørn stod, da jeg vendte mig om, og jeg måtte tilbage på at klikke på 5 meter for overhovedet at belønne noget … Heldigvis tog vi senere en anden runde, hvor jeg fik belønnet først efter 20 sekunder, og så efter 30 sekunder.

Fællesdækken gik fint, jeg kom frem efter 30 sekunder i skjul, igen efter 2:30 og korrekt afslutning.

Fremsendingen derefter gik også lidt op i hat og briller. Han løb cirka 7 meter og begyndte at snuse, og jeg måtte ind på 5 meter for at få en ordentlig fremsendelse. Efter lidt mere rod fik vi afsluttet med et flot udløb på 15 meter. Hmmmm.

Stillingsskiftene gik fint, vi havde lidt problemer med sit og dæk under gang, men det var hver gang fordi han hang lidt, og når han havde kontakt, gik skiftene fint. Fri ved fod gik fint, fastholdelse af apporten udvikler sig pænt, og indkald med stop begynder også at ligne noget på 12-15 meter (der er et stykke til 25!!!).

Max var med, og det kunne desværre tydeligt høres. Jeg fik arbejdet lidt med kontakt til sidst, for han vil jo gerne, men vil ikke ”bare” se på, og vil meget gerne hilse på andre hunde og mennesker.

Da vi kom hjem gik jeg direkte ud i haven med ham og lavede den mest fantastiske træning: Masser af skarpe pladser, flotte stillingsskift, en næsten fuld LP1 stå, et LP1 spring og sit og bliv siddende.

En del af dagen er også blevet brugt på at finpudse mine indlæg til den 26. maj, hvor jeg har to indlæg à 2½ time om henholdsvis Underviserteknik og Motivation på DGI’s Agility Convention på Fjelsted Skovkro, se detaljer her.

Fredag står i pt. til ingen hundetræning ... Men lørdag er det Dansk Collie Klub der trækker med rallyprøver (Megan) og LP-prøver (Lille Bjørn) ved Rishøj Hallen i Køge, og søndag er vi fire nørder hvis hunde skal underholde på Kristiansminde.