Rallyprøver 31. marts 2013

To dages kursus fra 9-17.30 og så en rallyprøve fra 7.30-14.30 i dag. Jeg føler mig lidt slidt …

Jeg har slet ikke haft tid til at bearbejde de mange spændende ideer Siri kom med fredag og lørdag, så prøverne i dag foregik ”som jeg plejer”.

Megan var oppe som nr. 2 i championklasse. Vi varmede fornuftigt op, og hun hang ikke i starten; hun virkede lidt træt, men slet ikke som jeg har oplevet hende de seneste gange. Vi lavede en ommer, der var en modvillig reaktion og tre 1’ere. Netto: 91 point og nr. 5 ud af 9.

Christina og Tempo vandt med 98 point, og fik deres første superpind, og det var yderst velfortjent og meget populært!

Kirsten kom med Max ca. 11.30, og han blev varmet fornuftigt op, og lyden var helt væk når jeg gik med ham. Ikke helt når andre holdt ham.

En ganske regulær ekspertbane – det var i øvrigt Max’ debut i klassen – og det gik nogenlunde det meste af banen. Ingen lyd, men også meget lidt kontakt, og da vi nåede de sidste skilte ville han næsten ikke mere. Vi havde to ommere og fire 1’ere. Ærespladsen sit ved siden af mistede vi, som udgangspunkt fordi jeg kiggede på ham (det har jeg ikke gjort til træning, dumt!!!), og så har vi heller ikke trænet det specielt meget. 80 point var godkendt.

Jeg tror Megan er glad når vi er på banen, jeg er sikker på at Max ikke er. Det sidste skal vi have gjort noget ved.

LP-kursus med Siri Jungersen – dag 2

Forventningerne fejlede ikke noget på dag 2 af kurset med Siri Jun´gersen, de var helt i top. Og de blev indfriet i den grad. Indledningen var med noget anderledes indhold end i går, men stadig naturligvis med udgangspunkt i den samme træningsfilosofi.

Siri gentog fra i går, at det ikke er fair overfor hunden, hvis man hele tiden laver om på sin træningsform, fordi man får nyt input. Man skal naturligvis tage det man kan bruge fra hende og få det indpasset i sin egen træning.

Det kræver en aktiv fører at få en aktiv hund, man skal bruge sig selv (vigtig note til mig selv!).

I dag talt Siri også om at være klar til konkurrencer, og at have realistiske forventninger. Hvis man ikke har det, bliver man skuffet, og det kan hunden mærke. Man kan have forventninger til den enkelte øvelse, til attituden, til motivationen, men den skal være baseret på realistiske forventninger.

Man ER anderledes til konkurrence, og det skal man også træne på: gå mærkeligt, gå med anstrengt kropsholdning, med stivhed i kroppen – og først og fremmest skal man uanset hvad støtte sin hund. Det SKAL være sjovt for hunden at gå til konkurrence. Siri bruger som mental teknik at forestille sig at hunden kan læse hendes tanker, så derfor er hun nødt til at tænke positivt.

Man må ikke snyde hunden, hunden skal forstå hvad øvelsen går ud på, og man skal agere ved prøven som til træning, hvor man har trænet på til niveau 120-130 %, så der er noget at give af.

Brok er ikke ok i Siris univers: feltets farve, keglernes størrelse og form, græssets højde, det er alt sammen noget der skal trænes, så øvelserne bliver generaliseret i videst muligt omfang.

Man skal kunne rækkefølgen af øvelserne, så man kan støtte hunden igennem hele forløbet, også mellem øvelserne. Overgangen mellem øvelserne skal bruges (det skal også trænes) til skabe den rette stemning til den næste øvelse. Siri talte om belønningsritualer, som skal trænes ligesom alle andre øvelser. Så kan et par løftede hænder og et hvisket ”hvor er du dygtig” være den stærkeste forstærkning man kan tænke sig.

Man skal lægge fejl fra sig under konkurrencen. Man skal rose hunden hvis den gør det godt, men ikke hvis man ikke er tilfreds, man skal mene det! Man skal træne og konkurrere i en boble, hvor fokus er at træne/konkurrere og indimellem ro – ikke social aktivitet.

Man skal træne programmet fuldt ud 1, 2, 3 gange om igen. Det er godt hvis hundene bliver konkurrencekloge. Og man lærer at håndtere de fejl der opstår til træning, så man véd hvordan man skal agere til prøve.

Uha, der var mange guldkorn at forholde sig til!

Vi havde 45 minuttres fællestræning med fokus på:

• Belønningsritual (hvordan vi belønner),
• Pladsposition med belønning samt
• Fasthold plads med forstyrrelser

Jeg havde Lille Bjørn med og valgte som første øvelse Indkald med stop

Loni har taget disse film af forløbet:









Siri ville havde større afstand på, mere tempo, og tydelig forståelse hos Lille Bjørn af hvad øvelsen går ud på. Så vi brugte spring til at få tempo på, man kan bruge alt muligt andet. Det er nødvendigt med fart for at stoppet skal blive godt. Og som man kan se fik jeg gang i legetøjet.

Dagens anden øvelse var dirigeret apport. Lonni har igen filmet:



Siri noterede straks at Lille Bjørn ikke ville af med apporten … Så den del af min træning er virkelig gået godt, han er superglad for apporten. Med et spændende pibedyr lånt af Jette Frederiksen fik vi arbejdet med noget, der var mere værdifuldt end apporten, og hold da op nogle indløb der pludselig kom. Som man kan se (og høre på tilskuernes latter), ville Lille Bjørn faktisk nødig af med belønningen igen :-)

Dagens sidste øvelse – og nej, Lille Bjørn var bestemt ikke træt – var fri ved fod. Det pibedyr jeg lige havde anskaffet gav en helt anden intensitet og energi i øvelsen. Og så skal jeg lige arbejde med at løbe langsommere, være hurtigere i vendingerne (ikke stoppe op) og få styr på startpositionen, for der er godt nok mange skæve pladser.

Hvad fik jeg ud af dagen i dag? Jeg skal først og fremmest være meget mere bevidst om den fantastiske effekt af legetøj med lyd som belønning! Jeg kan bl.a. bruge det til at skabe motivationen for at slippe apport og næseprøvepind, som begge har meget stor værdi for Lille Bjørn.

Og så må jeg konstatere at jeg har et kæmpepotentiale i både Lille Bjørn og Max, og jeg har fået en række specifikke redskaber til at udvikle dette potentiale.

Jeg kan ikke mindes et mere udbytterigt kursus jeg har deltaget på. Siri er en stjerne og Sydkystens Hundeskole har sat aktiviteter i gang for at få hende til Sjælland igen og igen!!!

LP-kursus med Siri Jungersen

En meget veloplagt Siri!

Christina havde lokket Siri Jungersen til at afholde et LP-kursus for Sydkystens Hundeskole i dag og i morgen. Og det blev en fantastisk oplevelse!

Jeg glæder mig altid til at komme på kursus, men i dag var ekstra spændende, for jeg vidste ikke ret meget om Siri. Christina har fortalt begejstret om hende. Jeg så hendes debut med sin border collie Spot i Eliteklasse og var vildt imponeret. Og havde læst hendes præsentation af sig selv:

”Jeg er enormt inspireret af de finske LP-udøvere, som jeg heldigvis jævnligt er på kursus med. Jeg har ikke en bestemt metode, men tager udgangspunkt i den enkelte hund. Jeg mener at vi som hundeførere skal være fair overfor vores hunde ved at forklare dem hvad vi præcist vil have og ikke snyde dem til at udføre øvelserne som vi gerne ser (eks. med bolde gemt, vedvarende target og lignende). Jeg arbejder enormt meget med motivation og attitude i træningen. Jeg vil hellere have en glad hund med flot attitude og udstråling, som måske laver et par fejl, end en hund, der uden synlig glæde går et fejlfrit program. LP er ikke verdens sjoveste sport for hunden, så vi har som førere en forpligtigelse til at gøre det til verdens sjoveste!”

Siri kom i indledningen ind på sin træningsfilosofi, hvor hun uddybede beskrivelsen ovenfor. Og jeg tror alle 8 deltagere med hund fik oplevet i praksis, under de tre sessioner de hver især havde med Siri, hvordan det skal forstås i praksis.

Siri havde nogle spændende indfaldsvinkler, hvor jeg bl.a. noterede mig den aktive anvendelse af hundenes funktionskredse (vi der har været på DKK’s Basiskursus kender dem!), hvor fx apporteringsøvelsen starter i jagtfunktionen men fra optaget går over i flokfunktionen (den sociale), hvilket forklarer hvorfor øvelsen er så svær for mange hunde, og giver grundlag for at forstå hvordan der skal arbejdes med hundens motivation i de to former for adfærd.

Alle følger Pias arbejde med Zazias fokus

Og nogle synspunkter vedr. klikkertræning, klikning for korrekt adfærd, men overser man så om hunden er motiveret for at udføre adfærden?!

Siri talte videre om at forstærke med aktivitet fremfør passivitet (bortset fra den helt grundlæggende indlæring) og træne med struktur, mål og kampagner.

Og begrebet fair hundetræning var også meget skarpt og med masser af stof til eftertanke. Fair hundetræning er at sætte præcise regler op for hvad det er ok og hvad der ikke er. Fair betyder fx at fejlmelde fremfor at ignorere uønsket adfærd, at være sort eller hvid (godt/ikke godt) ikke grå, at være konsekvent, og at have et klart billede af den færdige øvelse (fx hundens placering ved fri ved fod, eller placering i felt ved fremsending).

NEJ er acceptabelt, fx at hunden ikke må skride. Man skal kunne stole på sin hund, og vide at den er der, og derfor skal den have klar besked, hvis den ikke er hvor den skal være.

Problemer skal man arbejde aktivt med, ikke forsøge at omgå. Hvis hunden slipper apporten hurtigt skal man ikke forsøge at være hurtigere end hunden, men lære den at holde fast. Man skal få target væk. Osv.

Og i belønningen skal man bruge sig selv.

Summen af alt det ovenstående sætter rammerne for samarbejdet.

Derefter gik vi over til praktisk træning:

• først havde noget fælles træning af fri ved fod med menneskemakker,
• hundevalsen – hvor vi skulle ”danse” og teste om hunden fulgte vores venstreben, eller snarere vores øjenkontakt samt
• startpositionen

Susanne og Bastian trænede bl.a. apport

Derefter tre gange praktisk træning hvor vi fik 15, 15 og 10 minutter hver.

I første runde havde jeg fokus på at undgå lyd. Efter et lynhurtigt krydsforhør fik jeg fortalt at Max bl.a. kommer med lyde i fællesdæk og i forbindelse med stillingsskift. Og i dette pas blev jeg virkelig opmærksom på hvor skarp Siri er til at iagttage og diagnosticere. Lyden kom i stillingsskiftet, når jeg viste usikkerhed (som smittede af); hvis jeg sagde kommandoerne stille og roligt, uden underligt kropssprog og slappede af, kom skiftene fint og uden lyd.

Tilsvarende i fællesdæk, hvis jeg gik stille og roligt, så var der kun et lille suk, mens jeg var væk. Jeg skal afvente roen, bestræbe mig på at udstråle sikkerhed og belønne med aktiviteter så Max kan komme af med energien og stressen. Uha, der skete virkelig noget på det kvarter.

Pia og Zazia træner fokus

I vores næste pas valgte jeg næseprøve, hvor jeg ville have fokus på Max’ tyggen. Så vi demonstrerede en fuld øvelse to gange, første gang kom han med en forkert, anden gang var det også et lidt rodet søg, men han kom med den rigtige og tyggede som han plejede. Og hvad gjorde jeg så … jeg tog pinden og belønnede. Og som Siri tørt sagde, så belønnede jeg ham for at tygge …

Det jeg skulle gøre var ALDRIG at acceptere tyg, jeg skulle aldrig tage pinden hvis han tyggede. Klik for ikke-tyg, brug en slipkommando og lade være med at tage pinden den næste uges tid. Og helt tilsvarende med apporten.

Susanne kæler med Max

I sidste pas var Max træt (det var kl. 16:45 og vi havde været i hallen fra 8:30). Og jeg ville demonstrere positioner under gang. Vi fik tre flotte sitter og jeg stod og fortalte om at det var det ringeste vi havde lavet længe og at jeg manglende kontakt.

Og ja, naturligvis komme jeg til at arbejde med kontakt. Kontakt, leg hvor han skulle følge legetøj jeg trak. Og inden for kort tid fik jeg det flotteste følge.

Christina kæler med Max

Siri er meget skarp til at iagttage, fantastisk til at se hvordan øvelsen ser ud, hvor den fejler, og diagnosticere hvorfor den fejler og så komme med forslag til hvordan man kan arbejde med grundproblemet.

Jeg glæder mig vildt meget til i morgen, hvor jeg skal deltage i kurset med Lille Bjørn. Siri er instruktør i international topklasse!

Hal fri dag

Max og Kirsten i Nyhavn

 

Jeg havde ingen aktiviteter i hallen i dag, vejret var skønt, og Kirsten og jeg besluttede ret spontant at tage til København med Max, og bare gå rundt og nyde det gode vejr.

Max og Kirsten foran Nyhavn 7

Vi parkerede i Havnegade, gik langs havnen til Nyhavn og videre til Skuespilhuset, derefter gennem Nyhavn, over Kgs. Nytorv, via Strøget til Amagertorv. Vi fik lidt at drikke og spise på Cafe Europa og vi sad udenfor!

Mens Kirsten handlede var Max og jeg omkring Gråbrødretorv. Og så snoede vi os tilbage til bilen bl.a. via Gammel Strand.

Totalt hyggeligt og Max nød også turen i fulde drag.

Stabilitet

Jeg afslører ikke store hemmeligheder ved at fortælle, at det har været et rigtigt godt 2012 i Sydkystens Hundeskole og at 2013 tegner lige så godt. Vi havde i dag en meget fredelig generalforsamling hvor bestyrelsens beretning og regnskabet blev godkendt, og Christina og jeg blev genvalgt til bestyrelsen.

Tak til Christina Ulrich Pedersen, Lonni Gulmark Prirsching og Merete Marx Stenaae for et dejligt, konstruktivt og effektivt arbejde i bestyrelsen. Jeg ser frem til et mindst ligeså godt 2013. Og, som det vil fremgå af beretningen, som snart kommer på vores hjemmeside, ikke mindst en stor tak til vores ti instruktører, som er fundamentet i Sydkystens Hundeskole.

To bestyrelsesmøder og en generalforsamling gennemført inden kl. 10, det er en god start på dagen!

Og det er et udtryk for at der er stabilitet i Sydkystens Hundeskole.

Jeg havde planlagt at træne med Megan inden, men det nåede jeg ikke. Men i stedet kom vi til rallychampion selvtræning kl. 15.30 sammen med Conni, Lisa og Johanna. Efter lidt opvarmning gik det rigtigt godt, og Megan blev bedre og bedre i løbet af timen. Vi stoppede for tidligt synes hun, det var god timing fra min side :-)

Megan er også ganske stabil synes jeg. De er naturligvis en masse detaljer vi fortsat arbejder med, men i bund og grund er hun bundstabil, og det er kun småting der afgør om vi går fantastisk eller lidt mindre fantastisk.

Da jeg kom hjem efter træning fortalte Kirsten om en god oplvelse hun havde haft, mens jeg var væk. Hun havde lukket Max og Lille Bjørn ud i haven i den tro at havelågen var lukket, det var den ikke. Så hun hørte pludselig Max ude på vejen stå og gø af nogle litauiske håndværkere som var i gang ved genboens byggeri (det var de hele lørdagen), hvorefter han løb ned på stranden og legede med en anden hund. Kirsten styrtede ind og hentede min fløjte, løb ud på stien, fløjtede og Max kom stormende tilbage. Han var mindst 100 meter væk og det var skønt at høre at træningen med fløjte virker. Og jo, han fik masser af godbidder for at komme tilbage.

Det er helt fundamental stabilitet, hunden kommer når man ønsker det.

Det er lysten der driver værket

I tirsdags havde Sydkystens Hundeskole arrangeret et besøg på Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde. Rikke Lee, som leder stedet, viste rundt, og gav en fin præsentation af stedet – vi var ikke så mange, så det blev i hendes køkken, meget hyggeligt.

Udover Rikke er der fem ansatte og det er fantastisk at se og høre hvilken kæmpeindsats, der bliver gjort for dyrene. Vi have naturligvis særligt fokus på hundene, og det er imponerende hvad der bliver gjort for at gøre de omplacerede/konfiskerede hunde klar til en ny ejer, og også en stor indsats der gøres for at matche hunde og mennesker. Og på at følge op på hvordan det går.

Rikke Lee er en sand ildsjæl, og hendes entusiasme og engagement er bare en fornøjelse at opleve.

Selvom jeg synes det har været en lidt travl uge arbejdsmæssigt, er det alligevel blevet til den sædvanlige undervisning og en del træning.

Vi er allerede nået til næstesidste runde af LP- og rallyholdene, og næste gang står det traditionen tro på generalprøver. Der er specielt to nye ekvipager i rally jeg ser frem til at opleve, de skal begge debutere 31. marts, og generalprøverne er en god mulighed for at finde ud af, hvor langt de er nået. Og så er der godt nok nogle rigtigt skarpe ekvipager på de andre hold. Det er virkelig fantastisk at opleve udviklingen, og specielt at se at træning giver resultater :-)

Min egen træning er i denne uge blevet til:

• Selvtræning mandag med Max (sammen med Christina og Dina)
• Rallytræning onsdag med Max
• LP-træning onsdag med Max hos Anita
• LP-træning torsdag med Max og Lille Bjørn hos Johanna
• Selvtræning i dag med Max (sammen med Lisa og Speedy)

Omfanget afspejler naturligvis at jeg synes det er sjovt at træne, og specielt med Max. Jeg skal huske at Megan også skal med engang imellem (hun skal til prøve 31. marts), og Lille Bjørn skal også lidt mere med, der bliver nogle muligheder henover påske. Han var meget tændt i går, på en god måde, og stort set alt gik rigtigt godt. Bl.a. er indkald med stop blevet bedre, fællesøvelserne mere sikre, dirigeringen mere overbevisende, fastholden af næseprøver og apport meget bedre og pladsposition med større succesrate.

Jeg gør mig umage med at variere træningen med Max, men er ikke sikker på hvor godt det lykkes. Men det går tydeligt fremad kan jeg høre på tilbagemeldingerne, og se af træningsnoterne. Der er masser af detaljer vi arbejder med, men generelt er stabiliteten øget, og der er mindre lyd.

I dag havde jeg ikke planlagt nogen træning, men så kom der en mail fra Lisa, om jeg havde lyst til at træne med hende og Speedy, fordi hun gerne ville prøve om han kunne fravælge en anden hund, han var glad for, når han skulle arbejde. Det endte med at vi fik trænet næsten 1½ time, først med Max og Speedy. Begge hundene var rigtigt gode til at holde fokus på træningen, faktisk gik det ualmindeligt flot.

Da vi var færdige og næsten var klar til at gå, kom vi til at tale om Max’ lydproblemer, og pludselig befandt jeg mig midt i en enetime, hvor vi arbejdede med ekstern belønning, fristeøvelser (legetøj og godbidder der blev kastet, mig løbe væk og løbe tilbage) og hold da op: Max blev liggende og der var ingen lyd. Fokus kom væk fra mig (og godbidderne ikke mindst) til noget andet, som var helt nyt for ham. Det var helt tydeligt, at han ikke anede hvor belønningerne ville komme fra, og så forsvandt lyden helt.

Tak Lisa, det var virkeligt inspirerende, og jeg eksperimenterer videre. Max er sej og synes det er sjovt at være med til. Hans hale logrede i dækken, det kan jeg ikke mindes at have oplevet før.

Max i LP3

For 4 år og 3 dage siden mødtes det der kort tid efter blev Nørdklubben for første gang.

I dag var tre af de oprindelige fem samlet med samme formål: At gennemføre generalprøve på fulde LP-programmer. Anita og jeg havde aftalt at mødes for at gennemføre en fuld LP3 med hhv. Osseau og Max, og Camilla havde jeg lokket til at komme og styre fællesøvelserne (som Emma også deltog i), og hun endte med at være prøveleder/meddommer.

De officielle bedømmelser er her:

• Fællessit: 0. Lægger sig efter 6 sek.
• Fællesdæk: 0. H piber en del, tilter om på siden efter 1:45, rejser sig ved 3 min.
• Fri ved fod: 6,5. Meget flagren i vendinger, flere skæve pladser, 2 dæk, uens position ifølge.
• Stillingsskift: 7. Rykker næsten en hundelængde frem. 3 x kommando.
• Dirigeret apport: 0. Går med i 1. stå. 4 x kommando, nogen tyggen.
• Springapport: 8,5. Skæv plads ved afslutning. Nogen rullen ellers fint.
• Stå, sid, dæk under gang: 6,5. Skæv plads ved afslutning. Hænger lidt. Svæver i sidste vending. 2. pos. mistes. Ekstra kommando
• Indkald med stå: 8,5. Uens tempo. Anelse skæv plads. Sætter fart ned inden signal.
• Fremsending: 8. Dæk ved start. 2 x kommando.
• Næseprøve: 6,5. Bevæger sig i start. Går på dommerens kommando. Tygger meget.

I alt 141 point med 0 i fællesøvelser og apportering, og uden helhedsindtryk.

Jeg lagde linen uden for ringen ved start, og jeg forsøgte at gennemføre hele forløbet så prøveagtigt som muligt. Belønninger mellem øvelserne, holde gang i Max mellem øvelserne, være klar ved startstedet for næste øvelse mv.

Her er nogle kommentarer til de enkelte øvelser, ikke mindst punkter der skal arbejdes med

• Fællessit. Jeg fik ham op igen, og han lagde sig igen. Og jeg gik og troede det var blevet en lidt mere stabil øvelse.
• Fællesdæk. Han rejste sig, da han skulle hen til Anita, der belønnede Osseau.
• Fri ved fod. Jeg forsøgte at gå prøvemæssigt, jeg har ikke gået så længe med ham tidligere, og koncentrationen forsvandt. Vendinger skal vi arbejde med. Afstand til mig afhængig af tempo, og han holder ikke samme position. I langsom gang dækkede han og i start. Der er en masse detaljer at arbejde med.
• Stillingsskift. Det var første gang vi prøvede fuld øvelse med skiltevender. Og det var fint at han tog 5 skifter på første kommando. De tre ekstra kommandoer blev alle brugt på dæk-stå. Stå-sit var flot, den arbejder vi også med pt.
• Dirigeret apport. Vi prøvede to gange, første gang gik han med i ståen, og anden gang gik han ikke på 4 apportkommandoer. Vi skal have arbejdet med afstanden til apporterne, selv om han drejede hovedet gik han ikke.
• Springapport. Det var med metalapport, og det gik fint, det var på niveau som en af de få øvelser i dag.
• Stå, sid, dæk under gang. Jeg introducerede i går ”It” i stedet for ”Sit”, den mistede vi. Og jeg måtte give en ekstra kommando da han gik i stå i sidste vending (troede han skulle stoppe pga. Anitas kommando?)
• Indkald med stå. Han satte farten lidt ned før stoppet, men jeg var mere end tilfreds. Det var vores første indkald på fuld afstand overhovedet, og han stoppede superflot.
• Fremsending. Jeg gjorde ham klar i for god tid, så jeg fik tid til tre forkommandoer, og det fungerer altid med én … Resultatet var at han dækkede ved start, og jeg måtte give to kommandoer for at få ham af sted. Han kom flot i indkaldet, jeg har ikke kaldt ham ind fra feltet siden vi var oppe i LP2.
• Næseprøve. Starten var svær pga. tiden, han drejede sig lidt. Og så gik han på Anitas værsgo, dvs. splitsekundet før min kommando. Søget var nogenlunde, og der blev tygget noget.

Alt i alt er jeg meget tilfreds. Vi mistede kun tre øvelser, og der er flere øvelser som vi første havde sat helt sammen i dag