Om at genfinde motivationen

Bakning, hvor fører kun må se på punkt på væggen

I går skulle jeg deltage i første del af to på kurset Fri ved fod-/HTM-nørderi, med Anja Christiansen som instruktør. Vi var bedt om at komme med ønsker til kurset og sjældent har jeg haft så svært ved det, det blev til disse linjer fra The Best Things in Life Are Free: “Jeg er tilmeldt et 2 x 3 timers kursus i Fri ved fod-/HTM-nørderi hos Anja, og der vil mit fokus helt klart være arbejdet med at styrke nogle af de svagere positioner (P2 og P3 er oplagte).”

Det var ærligt talt lidt defensivt, og afspejler vist meget godt at min motivation for HTM har været dalende … Der var også nogle trælse situationer (ikke med hunde!) i løbet af de sidste dage, som fyldte lidt for meget i hovedet, så jeg skulle bestemme stramme an inden jeg tog afsted til tre timers kursus 19-22.

Det gjorde jeg bl.a. ved at læse Denise Fenzis blogindlæg One Day of Brito, med denne fine konklusion: ”Do you look like you’re fun to be with? Do you want to be your dog?” Det var god læsning og lige det sidste der skulle til, for at jeg mødte frem i den rette mentale tilstand.

Det udviklede sig til at blive den mest fantastiske aften med et program som var som skræddersyet til mig, med Max i topform, med en fører i topform og fem dejlige medkursister. Bortset fra en kort tur udenfor efter 2 timer for at Max kunne tisse, var han i hallen samtlige 3 timer, trænede fantastisk, og var væsentligt mere afslappet end normalt, når han ikke var på – og fik godbidder i talrige mængder og sluttede med skøn leg.

Jeg kørte hjem i høj stemning, slukkede for radioen med det sammen, fordi hovedet kørte med de mange indtryk fra aftenen, og jeg tog en drink inden jeg gik i seng, fordi jeg simpelthen kunne mærke boblerne indeni, og bare ikke var klar til at gå i seng.

Vi arbejde med følgende øvelser.

1. Verdensmesterskabet i fri ved fod, hvor vi skulle gå et stræk på 10 meter, som om det var VM, dvs. med opvarmning, klargøring, start, holdning, følelse, tempo, belønning, undervejs osv. indtil vi passerede mål, afsluttede og belønnede. Vi skulle bedømme hunden på en 1-5 skala. Derefter skulle vi gennemføre det samme stræk med fokus på os selv og bedømme os selv.

I første del gik jeg som jeg plejer, fangede Max på et tidspunkt hvor han kiggede væk, og det føltes rigtigt godt. 5. I anden runde udnyttede jeg spejlet, havde rank ryg, smilede og havde rytme i kroppen, kiggede overhovedet ikke på Max, og han havde KUN fokus på mig. 5 igen. Konklusion: Jeg skal bare stole på Max, så er han der!

2. Jeg dannede par med Helle Norup, og fokus var: De første to meter, i selvvalgt position. Jeg brugte bakke i P9 (hund mellem ben) og vi fik talt meget om den præcise position, hvad der belønnes for, når vi står stille og når vi begynder at bevæge os og ikke mindst måden at belønne på, så vi forstærker hunden i den ønskede position. Jeg skal føre hånden ned lige forfra, berører vesten og lige ned.

3. Her skulle vi veksle mellem at hunden hurtigt og præcist kunne indtage en selvvalgt position, og have intensitet i positionen, dvs. synes det var fedt at stå stille i positionen. Jeg brugte P9, Mas kastede sig ind i positionen fra alle mulige vinkler, blev belønnet vildt, fik fri med kast af godbid(der) og så tilbage.

4. Til noget Michael Jackson musik (!) skulle vi arbejde dels med at lave flydende overgange mellem langsom, almindelig og hurtig gang, dels kigge op (mindst) 2 skridt ad gangen

5. Igen til Michael Jackson skulle vi arbejde med at vi stoppede præcis n når musikken stoppede – altså lige modsat den flydende overgang før – og belønne hunden for at stoppe samtidig, eller søge tilbage i positionen, så det at søge den rette position belønnes, ikke fejlmarkeres.

6. Vi skulle bakke lige 10 meter med hunden i selvvalg position (jeg brugte plads), hvor vi skulle kigge op på et punkt på væggen under hele bakningen, men gerne måtte belønne. Som man kan se på Anjas video gik det supergodt, undtagen når jeg skulle belønne!

7. Endelig skulle vi gå slalom mellem 4 kegler i en selvlagt position. Reglerne var at vi ikke måtte gå forlæns, og at vi skulle fortælle vores makker (Helle) præcis hvad der skulle klikkes for. Jeg valgte bakke i plads, og det var da ikke helt nemt at beskrive præcis, hvad jeg ønskede klik for …

Afslutningsvis talte vi om det afgørende i den gode start, at have helt styr på, hvor vi ville belønne hunden – både den rigtige position og balancen.

Der er masser af spændende træning med udgangspunkt i alt det ovenstående, og vi har naturligvis også fået en rigtigt god hjemmeopgave: ”3 personlige mål – beskriv dem detaljeret og målbare. Så starter vi med at følge op på dem som det første i januar.” Det skal jeg lige have tænkt nærmere over.

Det var endnu en magisk aften. Max og jeg havde det fantastisk sammen, jeg er sikker på han synes det var en fed aften. Som bonus skete det ganske uventede: at jeg igen fik lyst til at træne HTM-positioner for alvor. Det skal jeg også lige have tænkt nærmere over!!

Normaltid og nørderi

I dag var en dag uden hundeplaner overhovedet.

Overgangen til normaltid gjorde, at vi stod lidt tidligere op og vi var heldige med at få en morgentur i strålende solskin. Vi mødte Bølle, som både Max og Lille Bjørn kan lege med, og det var bare skønt.

Kirsten og jeg besluttede ret spontant at tage til København og få brunch på Cafe Europa og nød deres Nordisk Brunch, som er i særklasse.

Vi skulle ikke nå noget og slentrede lidt rundt i København, så Absalon fra en anden vinkel end normalt og besluttede at gå gennem Det Kongelige Biblioteks Have.

Vi ombestemte os ret hurtigt, for selvom vi havde hørt om det, så overgik virkeligheden vores negative forventninger: Pokémon-jægere har helt overtaget stedet og den tidligere så hyggelige og velplejede have er nu fyldt med unge og voksne der jager og vader over det hele. Meget ucharmerende.

Vi tog hjemme og nød formiddagskaffe i drivhuset, hvilket hundene også synes er enormt hyggeligt.

Lige over middagstid tog vi til havnen i Køge med alle hundene for at gå tur. Først blev vi mødt af en dame, som nærmest kastede sig over Lille Bjørn for at klappe ham og hylde racen, hun havde selv haft Norwich terrier engang, og vi kunne nemt blive enige om racens fortræffeligheder :-)

Der er hyggelige villakvarterer og der er kæmpe byggeprojekter i gang, og vi oplevede det hele, herunder et hus som på et stykke er dekoreret med muslingeskaller, meget flot, imponerende og fascinerende.

Da vi kom hjem gik Megan og jeg i drivhuset og jeg nød en vinterøl. Fantastisk at kunne sidde i drivhuset flere gange sidst i oktober.

Jeg havde ikke planlagt noget træning, men tog lige 5 minutters kampagne på Max og bakke rundt om fører. Han er godt nok skarp, og jeg måtte hurtigt hæve kriterierne, og vi sluttede med 2 x 1 gang rundt om fører. Jeg skal have styrket det en del, og have det ud med flere forstyrrelser, men det ser ret lovende ud.

Der var også lige noget med en challenge til på tirsdag opdagede jeg ved et tilfælde: ”Pote på target på min 3 meter afstand. Hund holder position i mindst 3 sekunder. Derefter tager fører belønning ud af lommen og bevæger sig helt op til hunden og leverer belønning. Hunden skal fastholde position på target.” Max kunne naturligvis uden videre, så jeg har arbejdet med øvelsen under mere kringlede forhold, men det er en af øvelserne fra Foundation-tiden, og da det var (er) en af mine fejl at gå efter belønningen for tidligt, er Max vant til det …

Jeg har stået for regnearket med kvalifikationslister til Året Hund i rally, og jeg fik lyst til at nørde lidt med det i eftermiddags. Der er 45 hunde på deltagerlisten: 1 junior, 10 begyndere, øvede og eksperter samt 14 champions.

12 af hundene er Border collier, 8 ikke stambogsført, 7 Australian Shepherd og 4 sheltier. Der er to border terrier og 2 Schapendoes. Samt 10 racer med 1 repræsentant hver: Bichon Havanais, Dalmatiner, Dansk/svensk gårdhund, Engelsk springer spaniel, Fox Terrier, glathåret, Golden retriever, Islandsk Fårehund, Norwich terrier, Rhodesian Ridgeback og Schæferhund, Stockhåret

40 ekvipager er med kvindelig fører, 5 med mandlig (og jeg er 3 ud af 5).

Bornholm er repræsenteret med 8 ekvipager, Fyn med 2, Jylland med 22 og Sjælland med 13.

Endelig har jeg lavet en statistik over hundenes alder, for de 37 stambogsførte – der er ikke fødselsdato for de ikke stambogsførte. Hundene er pænt fordelt aldersmæssigt mellem 1 og 9 år. I den gamle ende er der 1 på 11, 1 på 12 og 1 på 13 (Megan!).

Endelig har jeg nørdet lidt med mulige placeringer. I ekspertklasse har Lille Bjørn 21 point med på 7. pladsen, de sidste 3 har 20 point. Så hvis Lille Bjørn slutter sidst (og alle består), bliver han nr. 10, da det er placering på dagen, der afgør slutplacering ved pointlighed. I den vilde teori kan han blive nr. 3, men så skal alt flaske sig.

I championklasse er Max nr. 7 med 25 point og Megan nr. 12 med 13 point. Max kan i bedste fald blive nr. 5 og Megan nr. 7, men igen, så skal alt flaske sig.

Så der er ingen resultatmål at tænke på og presset er virkelig minimalt, vi skal bare ind og fyre tre gode prøver af, og det skal vi nok gøre.

For mig er det helt store - som jeg vist har nævnt et par gange tidligere :-) – at jeg i år både har kvalificeret alle tre hunde til DM og til Årets Hund. Det allerstørste er, at Megan kom med og selvfølgelig skal vores måske sidste rallyprøve nogensinde være en succes.

Lille Bjørn vil bliver fulgt med stor interesse af danske og svenske Norwich terrier fans, som synes det er fantastisk at Lille Bjørn er nået til finalen.

Max og jeg skal afprøve alt det, var vi har arbejdet med vedrørende motivation og samarbejde under omstændigheder, som ligget noget over det, vi har prøvet tidligere. Jeg kan garantere for, at jeg vil gøre mit yderste for, at han får en fantastisk oplevelse i ringen.

Træning som doping – eller Nose Work for alle

Foto: Tina Hougaard-Nielsen

I eftermiddags var Megan og jeg på 4. runde af Nose Work begynderholdet hos Tina Hougaard-Nielsen (FuzzyAnimals), desværre også sidste gang for os, da vi ikke kan komme til den sidste runde.

Vi kom lidt sent i gang med træningen, fordi vi skulle snakke (!!!) om bl.a. uofficiel prøve, fortsætterkurser og julesøg – jeg blev vist fristet til at tilmelde alle tre hunde :-) Det ville være dejligt at få testet Lille Bjørn og Max også, for de gennemfører den samme træning som Megan, bare på hjemmefronten.

Træningen var mest udendørs i det dejlige solskinsvejr, og der skulle søges på en stabel sten, en anhænger og en traktor (i laden).

Det er virkelig fascinerende at se hundene arbejde med næserne. De fire hunde havde forskellige tilgange til arbejdet, nogle skulle hjælpes lidt mere end andre, nogle skulle lige opdage, at man skulle op for at finde gufferne, men alle udviklede sig tydeligt i løbet af træningen.

Det var første gang uden kasser med Megan, og det var bestemt ikke noget problem.

Foto: Tina Hougaard-Nielsen

Hun fandt hurtigt ud af at søge højt også, tog nogle ”afstikkere”, som mest var for at få fært og kom det hele igennem.

Foto: Tina Hougaard-Nielsen

Det andet søg - på traileren – var endnu mere fokuseret, og selvom traktorsøget var i en lade med mange distraktioner, var hun også meget fokuseret på opgaven dér.

Nose Work er uden tvivl noget for alle hunde, og jeg er superglad for, at jeg valgte at tage Megan med, og opleve hendes fortsatte glæde ved at arbejde og hendes fokus og iver.

Der var en del pølsestykker til over, så da jeg kom hjem blev det til tre søg i et rodeområde på bagsiden af huset.

Lille Bjørn, Max og Megan fik hver deres søg, og det var en fornøjelse at se alle tre arbejde rigtigt flot. Jeg havde det virkelig godt under både træningen hos Tina og hjemme i haven.

Det føles bare godt helt ind i hjertet at se alle hundene arbejde med noget, de er skabt til, og hvor vi som førere bare skal sørge for et fornuftigt setup, så klarer hundene resten og har en fest med det.

Endelig vil jeg sige tusind tak til Tina for et skønt kursusforløb. Det har været veltilrettelagt, Facebook-gruppen er blevet opdateret med hjemmeopgaver, så vi, der ikke har været med hver gang, kunne være opdaterede og træne korrekt videre. Og først og fremmest har træningsseancerne været veltilrettelagte og vi har fået god feedback og masser af viden.

Jeg glæder mig til at deltage på kommende hold hos Tina og jeg vil naturligvis varmt anbefale hende som instruktør. Hun er dygtig, entusiastisk, meget vidende, god til både teori og praksis, og har skabt en fantastisk stemning på holdet.

Nostalgi og realisme

Max, Osseau, Megan, Django, Lille Bjørn

Anita og jeg havde aftalt at mødes til træning i eftermiddags 15- 17 i Stestrup WorkingPaws, som er en skøn hal at træne i. Vi havde begge taget hele flokken med, og det gav anledning til ovenstående foto i det dejlige indhegnede træningsområde udenfor hallen. Fra venstre er det Max (5 år 4 mdr), Osseau (9 år 5 mdr), Megan (13 år 4 mdr), Django (12 år 3 mdr), Lille Bjørn (9 år 7 mdr), i alt 50 hundeår og uendeligt mange glade minder.

Vi blev lidt nostalgiske, da vi talte om Charlottes Pepino, der netop er død (11 år og 9 mdr), for det var hende, der lokkede mig til rallytræning med Megan tilbage i 2007, hvor jeg mødte Anita og Django.

I dag var det primært de unge hunde der var i fokus: Osseau og Max.

Med Max skulle jeg vise mit nye FS-program. Der er bestemt potentiale i det, men jeg talte om mine overvejelser om prøven på næste lørdag og om evt. at anvende programmet dér. Konklusionen var helt klar: Hold fast i det nuværende korte program. Det nye er næsten 1 minut længere, der er nogle sekvenser, som ikke er særligt godt indarbejdede, og de skal bare være meget bedre på plads, før jeg tager dem med til en prøve. Så til allersidst gik jeg det gamle program, bare for at få genopfrisket det, og det føltes ret godt. Det er godt at Anita kan få mine mere flyvske tanker justeret og bragt tilbage til den virkelig verden :-)

HTM-programmet var jeg også ret tilfreds med. Jeg kan mærke at der er overskud til, uden at slække på opmærksomheden overfor Max, at komme lidt flere detaljer på showdelen, følge musikken bedre, lege lidt med samle op delen, time nogle overgange bedre. Der var nogle momenter, der ikke fungerede (i begge programmer), jeg skal virkelig passe på med tonefaldet, så det bliver det lette toneflad, som Max har brug for.

En del af den sidste halve time brugte vi på de gamle hunde, som alle skulle arbejde med rallymomenter. Det er i praksis mental træning af mig, for både Lille Bjørn og Megan går fantastisk, jeg skal bare lige genopfriske nogle kommandoer, time opvarmningen og gå i gang. Megan benyttede lige lejligheden til at snuppe resten af Anitas ostegodbidder fra bordet ..., hun er bestemt ikke faldet af på den!

Til allersidst skulle Anita se, hvor langt Max og jeg var kommet med bakke rundt om fører, og med lidt råd om, hvor jeg skulle give godbidderne, fik vi en næsten fuld 360 grader. Det skal nok blive rigtigt godt og Max synes det ser sjovt :-)

Jeg føler mig helt klar til HTM/FS næste lørdag og rally med alle tre hunde næste søndag.

Det var (igen) nogle fantastiske timer. Tiden fløj afsted, vi fik givet og modtaget feedback, og alle fem hunde havde en god eftermiddag.

En skøn måde at starte weekenden på!

Hundetræning er godt for hjernen

Jeg har tidligere skrevet om Livsstils- og Kognitionsopfølgningen 2015, et projekt der undersøger betydningen af sociale forhold, helbred og livsstil, for ændringer i tænkning og problemløsning gennem voksenlivet. Deltagerne i projektet var blevet inviteret til et foredrag om kognitiv aldring og jeg deltog i arrangementet i går.

Det var overordentligt spændende!

Den første time stod Erik Lykke Mortensen for; han er psykolog og professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og projektleder af projekt LiKO-15. Citat fra invitationen: ”Han vil fortælle lidt om, hvad intelligens og kognition er, hvordan man måler intelligens, hvordan det udvikles, samt hvilken betydning intelligens har gennem livsforløbet. Derudover vil han give dig et indblik i, hvad forskningen allerede har vist mht. aldersrelaterede ændringer i intelligens og kognition.”

Det var meget informationsrigt (positivt ment!), og det var tydeligt, at Erik Lykke Mortensen godt kunne have brugt hele aftenen på bare at komme bare en anelse dybere i det spændende stof. Der er omfattende datagrundlag til stede i mange sammenhænge – og der er med LIKO-15 endnu mere på vej, som vi fik de første smagsprøver på. Vi fik bl.a. at vide at gennemsnitsresultaterne af vores tests viser at vi i gennemsnit har et godt 4 % lavere resultat end for cirka 40 år siden, men med individuelle forskelle naturligvis. Min stigning fra 63 til 66 (på en 78-skala) er således atypisk, men ikke unormal.

Der er statistiske sammenhænge mellem intelligens og alt muligt, som jeg ikke skal forsøge at komme dybere ind på, men bl.a. kan nævnes forældrenes intelligens/barnets intelligens, intelligens/uddannelsesniveau, intelligens/helbred og intelligens/sandsynlighed for at dø i trafikulykke. Det er forbundet med mange fordele at være mere intelligent fremfor mindre intelligent.

Jeg var primært kommet for at høre det andet foredrag, med følgende oplæg: ”Anden del holdes af Ellen Garde, der er læge, ph.d. og ansat ved MR-forskningssektion, FBE, Hvidovre Hospital & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet. Hun vil med detaljerede billeder give dig et indblik i, hvad synlige aldersforandringer betyder for hjernens funktion og den nyeste viden om, hvordan du får mest muligt ud af din fantastiske hjerne - uanset alder.”

Det var et fremragende foredrag med en foredragsholder, som kan sit stof og ind og kan formidle det på en seriøs og underholdende måde.

Den korte konklusion: Det er vores eget ansvar at udvikle og vedligeholde vores hjerne. Hjernens ønskeseddel, som var den sidste slide i foredraget, opsummerer de væsentligste punkter:

1. Hjertet skal banke, vi skal have pulsen op, så vi kommer til at svede. 3 x 1 time om ugen som tommelfingeregel.
2. Vi skal spise og drikke fornuftigt. Ingen løftede pegefingre her. Vi skal bare spise afvekslende. Jeg fik ikke noteret et link til en side med råd i den forbindelse, men skal nok finde det.
3. Vi skal have ordentlig søvn, hver nat, så hjernen kan arbejde med og arkivere dagens input.
4. Vi skal dyrke socialt samvær, som eksempel på at der skal ske noget nyt, det skal være sammen med andre, vi skal tale dem, vi skal diskutere, argumentere og træffe valg – det er ren gymnastik for hjernen. Det er godt for hjernen at være sammen med andre mennesker.

Aktivering af hjernen udsætter aldringen og kan muligvis også forebygge demenssygdomme.

Så hvis du – mod forventning :-) – skal bruge nogle ekstra arbgumenter for at træne og konkurere i hundeverdenen, så er det bare at tage punkt 1 og 4 ovenfor.

Hundetræning ER godt for hjernen!

Foredraget handlede om menneskehjernen, kan der drages paralleller til en hunds hjerne? Selvfølgelig kan der det, jeg fandt til aften flere spændende artikler, her er en af dem How Does Your Pet's Brain Compare to Yours?

Jeg lader definitivt tvivlen komme mine egne hunde til gode, og er sikker på, at de værdsætter, alle de underlige ting, jeg udsætter dem for, både når vi træner og til konkurrencer. Jeg kan sagtens bilde mig selv ind, at det er medvirkende til at vi alle er friske og unge inde i hovedet, selvom vi er lidt oppe i årene ;-)

Den bedste træningstime

Keep it simple

Aftenens rallytræning hos Johanna var måske min bedste træningstime nogensinde. Jeg kom med virkeligt lækre godbidder – cocktailpølser, ost mv. – jeg havde fokus på Max fra vi gjorde klar til at gå ind i hallen og til vi forlod den, og i hver eneste træningsrunde havde vi en fest.

I første runde arbejdede vi alene i arealet med legetøj og godbidder … og fire flader kegler. Diverse 8-taller, bakninger på venstre og højre side og væk fra fører, diverse stillingsskift og til sidst nogle tricks. Max havde kun fokus på mig, og jeg arbejdede også hårdt på sagen. Vi fik også arbejdet lidt med nogle ”nye” tricks, bamse og op (stå på bagben).

Anden runde var den individuelle runde hos Johanna. Det har virkelig naget mig, at jeg ikke har kunnet kommet ordentligt videre med bakke rundt om fører siden summer camp, så jeg fik nogle gode tips, og gjorde gode fremskridt; jeg fik også lige vist op og bakke (lidt). Det er to af de momenter, som er kandidater til at komme med i FS-programmet.

Jeg var teamet sammen med Amanda og Osseau, og på banen med de otte flader kegler i ring, planlagde vi to forskellige baner, som vi så gik overfor hinanden, først med venstre start, så med højre start. Det gik forrygende.

Da jeg var midt i anden runde, der var gået cirka 40 minutter fra træningsstart, klaprede Max lidt med tænderne og markerede, at der var en løbsk tæve – tjek, det var Stine og Wilma. Og jeg var ærligt talt ret stolt af, at jeg havde arbejdet så fantastisk med ham, at han slet ikke havde haft tanke for andet end at udføre øvelser i 40 minutter. Sej lille fyr!

Derefter arbejdede Amanda og jeg lidt med nogle sekvenser, som kan ende med at blive til et 6+ nummer. Max og Osseau kan en masse tricks, og det kan blive et superlækkert program.

Amanda har fået hjemmeopgaven at finde noget musik … samt spørge om det er ok med mor :-)

Jeg sluttede med næsten at få en fuld bakke rundt om fører.

Det var virkeligt en suverænt skøn træningsaften, hvor alt flaskede sig og Max bare var den sejeste seje hele vejen igennem.

Nose Work træning

Jeg ryddede bilen for rallyudstyr efter gårsdagens Rallyinstruktøruddannelse, og fandt de lækre økologiske brunchpølser fra Irma, som hundene (også) er vilde med. Jeg fandt et låg og tre mindre æsker i Nose Work kassen og lagde 2 godbidder ved hver, to forskellige steder på terrasserne, 6 ud af 8 lidt oppe. Måske et stort spring i forhold til første runde i køkkenet, men det viste sig ikke at være noget problem for hundene.

Først Max, så Megan, så Max igen og til sidst Lille Bjørn – som var gået med Kirsten i køkkenet, men hurtigt opdagede at der var mere spændende ting i gang udenfor :-)

Det er sjovt at se, hvor forskelligt de tre hunde arbejder, både hvad angår intensitet og systematik.

Max går systematisk frem og gør så vidt muligt det enkelte område helt færdigt før han går videre. Det er fantastisk at se hvordan han fanger duften oppefra og kommer frem til alle de høje på en kontrolleret måde.

Megans tilgang er mere utålmodig, når hun har fundet én et sted går hun hurtigt videre, men når hun så vender tilbage går hun mere systematisk frem, som om hun véd, at der er én til, og hun fandt dem alle, selvom den sidste tog lidt mere tid.

Lille Bjørns stil ligger tættere op af Max’, men på et tidspunkt, da han kun manglede en, gik han i stå og kiggede på mig efter hjælp. Et lille håndtegn og han søgte videre og fandt hurtigt den sidste.

Som man kan se på et par af billederne, har det ikke generet mig at lægge nogen af pølsestumperne på kanten af potter med krydderurter.