Sydkystens Hundeskole, mere nørderi og Kursus med Marianne Jensen 18. april 2010

Engang imellem kommer jeg til at grine, for omgivelserne tilsyneladende umotiveret, når jeg er i gang med noget hunderelateret. Det er fx når jeg overvejer, hvad jeg vil svare, hvis der kommer en fremmed forbi, og spørger hvad jeg laver …
”Jeg ser på damen med hunden … hun skal få den til at løbe ud til en kegle og stå, så skal hun få den til at løbe ud til feltet der er markeret med 4 kegler og et gult bånd og få den til at dække, og så bliver hun dirigeret lidt rundt og skal kalde på hunden og få den ind i plads. Og så skal vi give hende point på en skala fra 0-10 og sammenligne med hvad dommeren, det er ham der står der, og sammenligne med hvad han giver. Og så diskuterer vi hvorfor vi har givet de point vi har givet.” Jeg tvivler på at svaret vil give mening for spørgeren og jeg vil sikkert heller ikke få uddybende spørgsmål. Måske et medlidende smil?
Jeg tænkte det samme i dag, da jeg efter konkurrenceholdet i Sydkystens Hundeklub i formiddags havde arrangeret lidt rallytræning, for fire der skal til prøve 13. februar. Det blæste ret meget og var rigtigt koldt, skiltene væltede i et væk, og jeg kunne ikke slå pløkkene i den frosne jord. Jeg havde sikkert fundet på et svar, hvis nogen havde spurgt, hvad vi lavede, men det føltes en anelse nørdet at stå der … Men bortset fra det gik generalprøven godt, og Megan var godt nok tændt så det var en ren fornøjelse! Hold da op en kontakt og en meget flot banegennemgang. Men hun havde også haft en ganske speciel opgave på konkurrenceholdet lige inden: Maria Christensson, som var med som gæst, havde ikke selv hund med, hendes Megan (!) er kommet til skade med poten, så hun trænede med min Megan, og Megan var vist ikke utilfreds :-)
Marias tilbagemelding var i øvrigt – kort sagt – at Megan er glad og arbejdsivrig, og jeg skal være meget mere konsekvent med hvordan jeg belønner hendes pladser og fri ved fod. Ja, og ganske enig.
Og så blev så inspireret af gårsdagens kursus med Palle Bergsø  at jeg ville forsøge at arrangere npoget tulsbarende bare vedr. LP1 og LP2 på Sjælland. Og ja Marianne Jensen ja til at stille op (tak!!!), jeg har opbakning fra Sydkystens Hundeskole, Marianne har godkendt indbydelsen og nu ligger den her - og vi håber rigtigt mange får lyst til at deltage.

Eliteklasse med Palle Bergsø

Deres udsendte nyder solen sammen med Sanni (Foto: Conni Hansen)

I dag gik turen så til Fjordager Idrætsforenings Fodboldafdeling i Odense, hvor Åsa Eriksson havde arrangeret et kursus med Palle Bergsø.
Jeg havde hyggeligt selskab af mednørd Conni, så vi fik da lige klaret lidt af verdenssituationen undervejs :-)
På kurset blev LP Eliteklassen gennemgået grundigt: Palle gennemgik forløbet fra lodtrækningen i starten til prøven er slut. Hvad må man som fører, hvad må man ikke? Hvordan skal de enkelte øvelser udføres og hvad trækkes der for?
Palle indledte med at fortælle, at han ikke var vant til at undervise, og jeg må så konstatere, at han er et naturtalent! For han havde vist fuld opmærksom fra alle nogen af 20 deltagere gennem de fulde 5½ timer kurset varede.
Kurset var opbygget så der først kom noget generelt om Elite-prøver, så blev de første 6 øvelser gennemgået i detaljer, og derefter demonstrerede Birgitte Brüel og Chief øvelserne med Michael Varding-Hasse som prøveleder. Vi fik lejlighed til selv at bedømme og sammenligne med Palles bedømmelser. Og ja, det er SVÆRT! Der er ting dommeren ser, som man ikke kan se fra sidelinien, og omvendt. Og afhængig af hvilken vinkel man står i i forhold til ekvipagen kan man fx se/ikke se en skæv plads. Så dommeren er nødt til at følge ekvipagen ret tæt for at få mest muligt med. Hvilket derfor også er et vigtigt træningsmoment …
Efter frokost gennemgik Palle de sidste fire øvelser og derefter igen demo, hvorefter der var lidt diskussion og afrunding.
Jeg har naturligvis læst reglementet for Eliteklasse, og det indeholder selvfølgelig ikke alt det, som står i ”dommerens sorte bog”, så jeg gjorde en masse notater undervejs. Nedenstående er et udsnit af punkter jeg har noteret.

Generelle kommentarer:

• Hunden skal have halsbånd på under konkurrencen
• Hunden behøver ikke at være ved førerens venstre side mellem øvelserne, den skal bare være tæt på føreren
• Dommeren vil normalt (hvis det ikke er meget grelt) give en mundtlig advarsel hvis hunden ikke er tæt nok på, man snakker for meget med hunden etc. – man får ikke det gule kort direkte
• Man må ikke ”træne i ringen”, så man må ikke fx dække hunden af mellem øvelserne, sige ”bliv” eller vende sig om i firkanten for at give en ekstra kommando, hvis hunden ikke har indtaget korrekt position
• Hvis dommeren tilbyder at oplyse hvad der trækkes for, skal man (hvis man er interesseret) sige ja tak, og bede dommeren give kommentarerne til en hjælper lige uden for ringen, så man som fører kun har fokus på hunden i ringen
• Under konkurrencen er det KUN prøvelederen man kommunikerer med, ikke dommeren
• Man skal fortælle prøvelederen hvad man vil bruge som klartegn (og det behøver ikke være det samme i alle øvelser). Pas på med at bruge et tegn, som hunden reagerer på – eksempelvis kan man nikke lidt uden at se på prøvelederen
• Når Palle dømmer, tager han udgangspunkt i karakteren 8 (= 1. præmie) og justerer så ud fra helhedsindtrykket. Det er ikke bare en mekanisk udregning, hvor småfejl trækker efter en fast skala.
• Hvis en øvelse stoppes i utide (dommeren siger ja tak), skal man spørge, om man må gøre den færdig – man må ikke bare gøre det

Kommentarer til enkeltøvelser (på ingen måde udtømmende, det er bare detaljer, som jeg gerne vil fremhæve):

• Fællessit. Føreren må ikke røre hunden når man gør klar til øvelsen. Hvis hunden tripper koster det ½ point pr. trip.
• Fællesdæk. Træn på at prøvelederen både siger ”værsgo” og peger på ekvipagen. Hunden skal ligge lige i forhold til udgangspositionen.
• Fri ved fod. Palle ser som udgangspunkt på hundens ivrighed, hvor hurtigt den indtager positioner mv. Højre om holdt og venstre om holdt skal udføres øjeblikkeligt. Tempoet i gang mv. skal være ensartet (ikke temposkift). 1 gøen koster 1 point. 1 forkert indtaget plads koster 2 point.
• Firkant. Under gangen skal man gå en tydelig firkant. Man skal gå i samme afstand fra firkanten hele tiden (max ½ meter). Alle positioner skal indtages parallelt med den aktuelle side af firkanten. Samme tempo som i fri ved fod.
• Indkald. Indkaldet skal være lige mod fører og positioner skal indtages lige. Ved første indkald må man bruge hundens navn + kommando. I andet indkald må man kun bruge én kommando (som godt må være hundens navn). Hunden skal stoppe inden for en kropslængde for at få 10 og indenfor tre for at få 9. Ekstra kommandoer koster 1 point. Dobbeltkommandoer ved en position betyder at øvelsen mistes. Hvis en position indtages forkert kan man max få 7. Palle ser ikke på placering i forhold til kegle, men tid fra kommando til reaktion. Det koster 2 point hvis hunden løber ind i førerens ben.
• Fremsending. Man må ikke vise hunden hverken kegle eller felt, ofte vil dommeren stille sig, så føreren ikke kan se keglen. Hvis stå-kommando er afgivet og hunden er uden for cirklen får man 0. Ved sending til felt må man bruge armtegn og dreje hoved samtidig, ellers er det dobbeltkommando. Stå skal afgives når hunden er i feltet, ellers betragtes det som ekstra kommando for at bremse hunden. Det trækker hvis hunden løber til felt i en bue (1) eller fra siden (2). Mellem stå og dæk skal der gå tid, så det kan ses at hunden står. En dirigeringskommando koster 1 point, hvis hunden reagerer på den, ellers er øvelsen slut. Der skal være samme tempo i udløb til kegle, udløb til felt og indkald.
• Apportering. Hunden skal løbe lige til apporten. Hvis hunden dækker eller sitter ved keglen koster det 2 point. Hvis hunden skubber apporten koster det 2 point.
• Springapport. Hvis apporten ligger på ringlinien skal man som fører ignorere det (det koster ikke at hunden går ud af ringen for at samle op). Berøring af springet koster 2 point. En urolig start (fx hunden letter enden) er tyvstart og man kan max få 7 point
• Næseprøve. Hvis man giver ekstra søgekommando mister man øvelsen. Genstandene må ikke flytte sig, det giver fratræk hvis de gør. Hvis hunden puffer til næseprøve koster det 2 point. Næseprøven må aldrig ligge yderst. Hvis hunden søger over den rigtige prøve mere end 1 gang trækker det. Hunden skal løbe lige ud og lige tilbage. Palle trækker for ”cigar”. Hunden må godt rette pinden på plads i munden (lægge tilrette, ligesom apport).
• Stillingsskift. Hvis man springer en position over mistes øvelsen. Man skal bruge samme tre verbale kommandoer i øvelsen fx dæk, stå, sit. Man må ikke fx sige dæk, sit, stå, down …

Et meget inspirerende kursus, som jeg er sikker på mange flere vil kunne have stor glæde af at opleve. Stor tak til Åsa for initiativet, Palle for inspirerende, pædagogisk og entusiastisk formidling og Birgitte og Chief for flotte demoer, inkl. indlagte fejl :-) Underlaget var lidt uvant (sne og is) og det var ret koldt og blæsende, men Birgitte tog det hele som en kærkommen anledning til at træne og med den stående bemærkning om Chief: ”Det er jo en elitehund”!!!

Træning af Megan og Lille Bjørn

I går fik jeg en rigtigt god nyhed. Jeg har fået en konsulentopgave på fuldtid fra på onsdag.
Det betyder, at de små træningspas i løbet af dagen, og flere gange om ugen træning i Jersie på hverdage bliver tonet ned.
Og så er jeg tilbage til et mere normalt træningsprogram, med organiseret træning et par hverdagsaftener og noget mere ad hoc i weekenden.
De sidste to dage har jeg hæftet mig ved, at det er lettere at træne med Lille Bjørn end med Megan. Det tolker jeg dels som at han gør gode fremskridt, dels at jeg er blevet meget bedre til at træne ham :-) Og så slår det altså også igennem, som Camilla kommenterede, da jeg nævnte det for hende i dag, at Lille Bjørn altså er trænet anderledes en Megan fra starten.
Et par små eksempler:

• Der lå et par godbidder på køkkenbordet i går aftes, og da Megan og Lille Bjørn var der, blev de dækket af, jeg havde en godbid i hver hånd, lagde mig på knæ, og viftede med armene. Megan stillede sig op flere og måtte dækkes af igen. Lille Bjørn lå perfekt stille, og holdt kun øje med mit ansigt.
• Jeg trænede næseprøve i indkørslen. Ni pinde lagt op på tre rækker, og med den med fært midterst i den bagerste række. Og alle pinde lagt på stribe, den med fært nr. 4 fra højre eller venstre. Lille Bjørn tager stensikkert den rigtige hver gang. Megan fjollede ud og tog en tilfældig pind, og først tredje gang tog hun den rigtige – og ja jeg afbrød efter anden gang, og vi lavede noget andet indimellem.

Så Paul, hold fast i hvalpeøvelserne indtil du er klar til at gå videre med Megan!!!

I dag trænede jeg med Camilla/Emma og Gitte/Peia (sheltie) i Jersie. Og det blev to gange supertræning med først Lille Bjørn, derefter Megan.
Vi havde lånt Camillas gule kegler til feltet, og naturligvis strøg Lille Bjørn derud! Vi fik trænet de enkelte delmomenter i apporteringen hver for sig med succes. Hans fri ved fod er blændende, og hans pladser i 2-skriftsøvesler og vendinger er ved at være rigtigt skarpe – jeg ville ønske Megan gjorde det lige så flot :-))))
Og i stå og sid under gang kører det nu rigtigt flot. Mariannes råd om at gå højre om tilbage virker bare 100 % på ham.
Endelig lavede vi en superdæk med Peia; da jeg først fik overtalt Lille Bjørn til at lægge sig på isen var der ingen problemer. 1 minut og det havde jeg sat som kriterium.
Megan startede med noget fri ved fod, hvor jeg er ved at have styr på mit ”nye tempo”, ud fra Mariannes anbefaling. Jeg går lidt kortere skridt og lidt langsommere end normalt, og det virker forbløffende. Selvfølgelig giver det en naturlig ekstra kontakt, at jeg er ”anderledes” en jeg plejer, men det er også en mere naturlig gang i forhold til det at få Megan til at følge mig.
Det betyder også at sit og dæk under gang er blevet meget hurtigere og sikrere.
Så havde vi lidt for sjov med bakning, move on, tyskervendinger og foran for at slutte med stillingsskiftet dæk-stå på 20 meter – som blev helt perfekt! Og her var et perfekt afslutningspunkt …

I morgen står den så på kursus i Odense med Palle Bergsø. Palle og et par demohunde vil gennemgå alle øvelser i LP Eliteklasse og fortælle hvad dommerne kigger efter, hvad forskellige fejl koster i hver øvelse og hvad man må og ikke må mellem øvelserne.
Gæt om jeg glæder mig :-))))

Træning, blogs, spanielpokaler og filmminder

Jeg elsker at træne med hundene, og må også nogen gange erkende at jeg må nære mig – som man har kunnet læse flere gange i denne blog er det en disciplin, jeg træner selvstændigt.
Så jeg har fornuftigt meldt fra til noget træning i Nørdklubben, hvor jeg kunne mærke på setup’et og mig selv, at jeg let kunne forfalde til overdreven træning. Godt Paul!
Den i sidste blog nævnte hjemmeside for Nørdklubben er nu lanceret af webmaster og mednørd Conni.
Jeg har i december og januar kørt et lille konkurrencelydighedshold i Sydkystens Hundeskole  og udover at jeg synes at det er sjovt at undervise holdet er det lækkert at se hvor gode fremskridt deltagerne gør. Jeg nævner ingen navne, men en ekvipage som i mine papirer stop som LP1/LP2 har gjort det så godt, at jeg de sidste par gange kun har tænkt LP2, når jeg så dem – jeg håber de får en 1. pr. i LP1 13.2, for de er klar til LP2 :-)
Jeg er irriterende struktureret med træningsdagbogen. Selv med den tunede træningsplan (sæt hakker jf. Bob Bailey) er der alligevel en del skrivearbejde, og det skal altså gøres når jeg kommer hjem fra træning. Ofte skriver jeg også et blogindlæg om træningen, og det gør jeg KUN for min egen skyld. Jeg håber andre har glæde af at læse den, men jeg gør det for at sætte ord på hvordan jeg oplever min egen træning, eller noget andet relateret til træningen af hundene. Til højre for denne blog kan I se en liste over blogs jeg følger, og som jeg kan anbefale andre at følge med. Og så vil jeg da også gerne anbefale Connis hjemmeside, som er den eneste jeg stensikkert tjekker hver dag!! Conni har altid noget på hjerte og hun tager nogle rigtigt gode billeder, og så har hun den rette nørdede tilgang til hundetræning.
Ligesom i 2009 har jeg i år tilbudt Spaniel Klubben at stå for pokaler til årets bedste spaniel i hver af de fire lydighedsklasser i DKK’s program samt at stå for en officiel LP-prøve, denne gang kun for spaniels. Der kan læses lidt mere på min hjemmeside  – og jeg håber naturligvis at forslaget bliver godt modtaget!
Og til sidst noget som absolut ikke har med hunde at gøre … Jeg er også filmnørd, og det rækker tilbage til sidst i 1960’erne :-) Jeg er inde i en periode hvor jeg genser gamle favoritfilm, og er spændt på om de holder. Året har hidtil bl.a. budt på disse skønne film:

• Les Enfants du Paradis (Marcel Carné)
• Touch of Evil (Orson Welles)
• Citizen Kane (Orson Welles)
• The Magnificent Ambersons (Orson Welles)
• A bout de souffle (Jean-Luc Godard)
• Stagecoach (John Ford)
• Johnny Guitar (Nicholas Ray)

Læs mere på min filmblog, som jeg forsøger at holde løbende opdateret.

Nørdtræning den 16. januar 2010

Fællesdæk: Fra venstre Gustav i barnevogn, Megan, Emma, Louie, Joythi og Peia (foto Conni Hansen)

Den 14. marts 2009 var vi fem ekvipager der holdt en uofficiel LP-prøve  - og på det tidspunkt drømte vi vist ikke om hvad det ville udvikle sig til …
Jeg havde været så letsindig (og ærlig!) at skrive, at vi var en gruppe lydighedsnørder, og allerede da vi mødtes næste gang den 5. april tror jeg nok navnet - takket være Conni! - var ved at være det, som vi er kendt under i dag - "Nørdklubben”. En del af tiden har vi været omtalt som Paul og tøserne, det er Kirstens opfindelse, fordi der udover mig kun er kvindelige medlemmer af klubben :-))))
Den korte historie er, at vi er blevet en succes; folk står i kø for at blive medlemmer, og i dag er der lukket for tilmeldinger og vi har ikke en venteliste. Med 20 medlemmer med 29 hunde er det ved at blive et større foretagende at planlægge og gennemføre en LP-prøve …
Som supplement til generalprøverne er vi også begyndt at arrangere træninger sammen. De nysgerrige får mulighed for at kaste misundelige blikke på vores aktiviteter, når Conni en af de nærmeste dage lancerer Nørdklubbens hjemmeside!!!
I går aftes kl. 21:25 skrev Conni til klubbens medlemmer, at hun havde booket Hasselgård Træningscenter i dag 13-15 og at vi var velkomne til at være med, og sørme om ikke vi var fire udover Conni som troppede op, og fik en herlig omgang træning.
Sådan en træningslejlighed er lige efter mit hoved. Vi trænede individuelt, og jeg udnyttede specielt lejligheden til at træne Lille Bjørn med forstyrrelser. Et velduftende gulvtæppe og meget interessante hunde (hende Zcarlet var godt nok MEGET sød!!!) var rigtigt gode distraktioner. Så jeg trænede virkeligt korte momenter, masser af godbidder og belønninger i øvrigt, herunder den vildt spændende blå kong, og havde virkelig god fokus fra Lille Bjørn det meste af tiden. Jeg er positivt overrasket over, at jeg faktisk ikke behøvede at sænke kriterierne ret meget. Nogle flotte stillingsskift (dæk-sit, sit-dæk) på 6 meter, en meget flot sid under gang, en ok apportering (kun lidt kludder med afleveringen, men det var accepteret i planen) et superflot indkald fra dæk (4 vendinger før indkald) mv.
Jeg var meget stolt af ham!
Så blev det Megans tur, og jeg lagde hårdt ud med en fri ved fod, uden at hun fik mulighed for at snuse rundt først. Og det var godt nok svært for hende, så jeg var tilbage ved scratch og skulle klikke efter ½ skridt, men efter kort tid begyndte det at køre. Det eneste som ikke fungerede i dag var rallyøvelsen hvor jeg stopper, og Megan skal i stå og derefter i dæk ved siden af. Stå var pludselig ikke blandt de kommandoer Megan kunne huske, så jeg må have fat i hendes træner :-) Hun tilbød at blive siddende og at dække, og det er desværre ikke godt nok … Men vi fik styr på det.
Jeg huskede (godt Paul!) at variere, så vi fik nogle hvalpekontaktøvelser imellem LP-øvelserne, og det er dejligt at se at de bare sidder lige øjet.
Vi fik nogle flotte stillingsskift, en super sid under gang og en rigtigt flot 3 skridt bagud hvor Megan bakkede ved siden af mig (rally).
Megan er stadig utålmodig når vi holder pauser, og jeg er blevet god til at ignorere det, og belønne når der ikke er piben eller anden lydgivning. Og jeg holdt mig hårdt til dagens træningsplan, selvom det er fristende med lidt ekstra, når der er så meget mere tid, end jeg normalt træner.
Vi sluttede med fællesøvelser, og det gik ret godt. Uden at være perfekt.
I fællesdæk (se foto for oven) rejste Megan sig efter 20 sekunder, og det var bestemt ikke fordi hun var utryg – det var fordi hun skulle snuse til noget omkring Gustav og hans barnevogn. Jeg gik tilbage og dækkede hende af igen, og derfra var der ikke mere slinger. Hun lå 4 minutter fra sidste afdækning, og jeg var i skjul flere gange i forløbet. Meget tilfredsstillende.
Fællessit varede 1½ minut, og Megan hang med hovedet to gange, men det kom op begge gange, så det var jeg også meget tilfreds med.
Så jeg var i rigtigt godt humør og meget glad for begge hunde da jeg kørte hjem.
Tak Conni for initiativet!!

Lykken er …

Lykken er …

• At afslutte en konsulentopgave med at få en masse ros
• At være til samtale om en ny opgave, og selv føle at man ikke kunne gøre det bedre
• At Megan lavede elefanten perfekt i haven
• At have en fantastisk træning i Jersie sammen med Camilla med højdepunkter som:
• En super fremsending med Lille Bjørn
• At Camilla stoppede min overoptimistiske træning af indkald fra dæk med Lille Bjørn
• En drømme ”løb i fri ved fod” med Megan
• Fantastiske 2-skridts øvelser med Megan
• Megans bedste fællessit nogensinde (1½ minut hvor hun sad som frosset)
• 2 minutters perfekt fællesdæk med Megan – jeg var synlig for hende, og vi bygger gradvis op
• En superfællesdæk med Megan og Lille Bjørn i stuen, med masser af forstyrrelser, i et minut, hvor begge lå eksemplarisk
• Et fantastisk måltid med Kirsten og Christian på Brasserie 33 på Køge Havn, hvor vi fejrede Christians sidste eksamen inden afgangsprojektet. Han fik 12 i digital image processing :-) Min hovedret var en uovertruffen Bouillabaisse (fiskesuppe med hummer, jomfruhummer, taskekrabbe, blåmuslinger, laks og torsk) og dertil på anbefaling en Pinot Gris fra Zind-Humbrecht. Så bliver det altså ikke meget bedre :-))))))
• Og så en invitation fra Conni – hvis I synes jeg er nørd, så skulle I bare kende hende!!! – til træning i morgen eftermiddag. Yes, det vil vi meget gerne!!

Vanens magt

I går deltog jeg i et arrangement med overskriften ”Kick off – få den bedste start på 2010”. Dagen var arrangeret af Speakers Club og indlægsholder var Torben Wiese, som på sit visitkort betegner sig Vanebryder & Fiskebøjer.
Torben Wiese er en blændende dygtig foredragsholder, og kan på en underholdende og humoristisk måde få sat nogle tanker i gang. Om vaner, hvorfor vi elsker vaner, hvordan vi bryder vaner, og hvordan vi få øget fokus på nuet. Vi fik præsenteret en række enkle værktøjer, som vi kunne arbejde lidt med og tage hjem og arbejde videre med.
Der er intet nyt eller epokegørende i det, Torben Wiese fortæller, men en effektiv og overbevisende indpakning af viden og pointer, som mange sikkert godt kender, men ikke er bevidste om i det daglige – hvor det jo er dejligt nemt at gøre som man altid har gjort … Vanens magt :-)
Nedenstående er ikke et referat af indlægget, men nogle tanker jeg har gjort mig efter indlægget.
En vane er noget vi gør automatisk, uden at tænke over det. Det er godt og normalt: Det betyder at vi ikke hele tiden skal tænke over hvad vi gør (=sparer energi) og det giver tryghed. Men vaner kan også blive til en sovepude: Dette har fungeret fint hidtil, så det bliver det nok ved med. En virksomhed, som har et unikt produkt eller en unik serviceydelse, tjener gode penge på den, og lever videre i troen på, at dette fortsætter, vil uvægerligt blive overhalet af konkurrenterne. På samme måde kan en personlig vane, som man automatisk viderefører, ende med at blive et problem, hvis man fx bliver tvunget til at tilpasse sig nogle forandringer – så det er en god idé at have fokus på noget, der fungerer godt, for at vurdere om der er behov for tilpasninger, frem for at afvente at man bliver tvunget til det.
Tilsvarende det med at have øget fokus på nuet. Selvfølgelig skal vi lære af fortiden og planlægge fremtiden, men det er det, der sker i nuet, som giver den ægte lykkefølelse. Hvis man fx ærgrer sig over noget der er sket, eller noget man skulle have gjort anderledes eller undladt at gøre, tager det fokus fra nuet. Hvis man bekymrer sig om noget der muligvis vil ske eller helt sikkert sker, tager det også fokus fra nuet.
Når jeg skriver om det i min hundeblog er det fordi ovenstående naturligvis også gælder 100 % i relation til det at træne og konkurrere med hunde.
Først det med vanen. Vanemanuskriptet (kalder Torben Wiese det) beskriver hvordan du tænker, handler (fysisk) og reagerer (følelsesmæssigt) i en given kendt situation. Og vurdér så, om manuskriptet er værdifuldt, begrænsende eller neutralt i forhold til dine mål.
Eksempel: Jeg er oppe i LP2 og vi er i gang med frem- og tilbagespring, Lille Bjørn plejer at gennemføre øvelsen perfekt. Denne gang løb han uden om springet på vej tilbage. Mit manuskript kunne fx indeholde følgende:

• Tanke: Shit, det er løgn
• Handling: Tage Lille Bjørn i snor, lidt hårdere end ellers, ryste på hovedet, overveje om han skal have godbid
• Reaktion: Ærgrelse, nu får vi ikke den 1. præmie i dag

Hvis mit mål er at Lille Bjørn skal gå fra ringen med en oplevelse af, at det at deltage i en LP-prøve er sjovt, kan vi nok være enige om, at ovenstående ikke er optimalt.
Så hvis ovenstående var mit manuskript, skal jeg se at få det skrevet om :-)
Hvad ville jeg gøre i den situation:

• Tanke: Surt, vi havde alligevel ikke trænet det godt nok
• Handling: Juble, tage Lille Bjørn i snor og belønne ham som sædvanlig – fordi han tror han har gjort det rigtige
• Reaktion: Nu skal Lille Bjørn være glad, så er han klar til at lave en superapportering

Selvfølgelig træner vi varieret, så vi mindsker risikoen for sådan en situation, men det er ikke dumt at være forberedt at den kan opstå.
Og så det med nuet. Hvis jeg i den konkrete situation skal have maksimalt fokus på nuet skal jeg lade være med at tænke på fortiden og fremtiden. Hvis jeg ærgrer mig over at tilbagespringet ikke lykkedes, tager det fokus fra den aktuelle situation (Lille Bjørn skal gøres klar til næste øvelse). Hvis jeg begynder at tænke: ”Nu apporterer han sikkert også før han får signal”, så tager jeg også fokus fra nuet. Så jeg skal bare tænke på at holde Lille Bjørn glad, og give min forkommando til apporteringen, så han er tændt når vi skal i gang.
Det er et ganske enkelt eksempel, men du, kære læser, må meget gerne bruge dette som inspiration til at overveje hvordan du (vanemæssigt) reagerer i forskellige situationer, og bruge dette som grundlag til – hvis der er behov for det – at indarbejde et andet og mere hensigtsmæssigt reaktionsmønster.