Fællesdæk: Fra venstre Gustav i barnevogn, Megan, Emma, Louie, Joythi og Peia (foto Conni Hansen)
Jeg havde været så letsindig (og ærlig!) at skrive, at vi var en gruppe lydighedsnørder, og allerede da vi mødtes næste gang den 5. april tror jeg nok navnet - takket være Conni! - var ved at være det, som vi er kendt under i dag - "Nørdklubben”. En del af tiden har vi været omtalt som Paul og tøserne, det er Kirstens opfindelse, fordi der udover mig kun er kvindelige medlemmer af klubben :-))))
Den korte historie er, at vi er blevet en succes; folk står i kø for at blive medlemmer, og i dag er der lukket for tilmeldinger og vi har ikke en venteliste. Med 20 medlemmer med 29 hunde er det ved at blive et større foretagende at planlægge og gennemføre en LP-prøve …
Som supplement til generalprøverne er vi også begyndt at arrangere træninger sammen. De nysgerrige får mulighed for at kaste misundelige blikke på vores aktiviteter, når Conni en af de nærmeste dage lancerer Nørdklubbens hjemmeside!!!
I går aftes kl. 21:25 skrev Conni til klubbens medlemmer, at hun havde booket Hasselgård Træningscenter i dag 13-15 og at vi var velkomne til at være med, og sørme om ikke vi var fire udover Conni som troppede op, og fik en herlig omgang træning.
Sådan en træningslejlighed er lige efter mit hoved. Vi trænede individuelt, og jeg udnyttede specielt lejligheden til at træne Lille Bjørn med forstyrrelser. Et velduftende gulvtæppe og meget interessante hunde (hende Zcarlet var godt nok MEGET sød!!!) var rigtigt gode distraktioner. Så jeg trænede virkeligt korte momenter, masser af godbidder og belønninger i øvrigt, herunder den vildt spændende blå kong, og havde virkelig god fokus fra Lille Bjørn det meste af tiden. Jeg er positivt overrasket over, at jeg faktisk ikke behøvede at sænke kriterierne ret meget. Nogle flotte stillingsskift (dæk-sit, sit-dæk) på 6 meter, en meget flot sid under gang, en ok apportering (kun lidt kludder med afleveringen, men det var accepteret i planen) et superflot indkald fra dæk (4 vendinger før indkald) mv.
Jeg var meget stolt af ham!
Så blev det Megans tur, og jeg lagde hårdt ud med en fri ved fod, uden at hun fik mulighed for at snuse rundt først. Og det var godt nok svært for hende, så jeg var tilbage ved scratch og skulle klikke efter ½ skridt, men efter kort tid begyndte det at køre. Det eneste som ikke fungerede i dag var rallyøvelsen hvor jeg stopper, og Megan skal i stå og derefter i dæk ved siden af. Stå var pludselig ikke blandt de kommandoer Megan kunne huske, så jeg må have fat i hendes træner :-) Hun tilbød at blive siddende og at dække, og det er desværre ikke godt nok … Men vi fik styr på det.
Jeg huskede (godt Paul!) at variere, så vi fik nogle hvalpekontaktøvelser imellem LP-øvelserne, og det er dejligt at se at de bare sidder lige øjet.
Vi fik nogle flotte stillingsskift, en super sid under gang og en rigtigt flot 3 skridt bagud hvor Megan bakkede ved siden af mig (rally).
Megan er stadig utålmodig når vi holder pauser, og jeg er blevet god til at ignorere det, og belønne når der ikke er piben eller anden lydgivning. Og jeg holdt mig hårdt til dagens træningsplan, selvom det er fristende med lidt ekstra, når der er så meget mere tid, end jeg normalt træner.
Vi sluttede med fællesøvelser, og det gik ret godt. Uden at være perfekt.
I fællesdæk (se foto for oven) rejste Megan sig efter 20 sekunder, og det var bestemt ikke fordi hun var utryg – det var fordi hun skulle snuse til noget omkring Gustav og hans barnevogn. Jeg gik tilbage og dækkede hende af igen, og derfra var der ikke mere slinger. Hun lå 4 minutter fra sidste afdækning, og jeg var i skjul flere gange i forløbet. Meget tilfredsstillende.
Fællessit varede 1½ minut, og Megan hang med hovedet to gange, men det kom op begge gange, så det var jeg også meget tilfreds med.
Så jeg var i rigtigt godt humør og meget glad for begge hunde da jeg kørte hjem.
Tak Conni for initiativet!!
3 kommentarer:
Ja, det er super god træning i den hal. Glæder mig til vi mødes næsre gang.
Iiiihhh, hvor er jeg glad for at I får så meget ud af at træne her på Hasselgård Træningscenter. Håber at se meget mere til jer!!!
... og øøøhhh..., hvor pinligt at mine julestjerner ikke er kommet ned endnu fra vinduerne(!) og så lige midt i jeres fællesdæk :O)
Hej Sofie,
Det er altså et rigtigt lækkert sted at træne!
Og jeg lagde altså ikke mærke til de julestjerner før jeg så billedet :-)
Send en kommentar