lørdag den 9. januar 2010

Enetime hos Marianne Jensen

Ved støtteauktionen for det danske LP-landshold købte jeg en træningstime hos Marianne Jensen. Og i dag skulle præmien så indløses, og det blev den sandelig, med renters rente :-) Da vi sluttede var der gået tre timer! Lille Bjørn og Megan havde hver fået halvdelen af tiden, og begge virkede stadig oplagte da vi stoppede – men de var godt nok noget trætte da vi kom hjem, så lidt har det da slidt på dem …
Det jeg havde bedt om fokus på var for Lille Bjørns vedkommende en fuld LP2 (dog ingen fællesdæk), med Mariannes kommentarer til vores aktuelle niveau og forbedringsområder.
For Megan havde jeg udarbejdet en top-6 over udfordringer lige nu.
Vi nåede det hele og lidt til, fordi Megan bestemt ikke synes hun havde fået lov at vise nok :-)

Lille Bjørn
  • Fri ved fod: Lille Bjørn går en ganske pæn fri ved fod, men jeg skal have fokus på at han går lidt for langt fremme (måske fordi belønningerne ligger i højre lomme) og har en del skæve pladser. Og så skal jeg passe på med ikke at belønne ham i plads når han hopper, men når han sidder i ro.
  • Frem- og tilbagespring: Meget flot, med en skæv plads til sidst. Jeg skal træne med target på den anden side af springet, så der kommer en ”pause” inden tilbagespringet, og ikke det pludselige og belastende tilbagespring direkte efter landing. Og samtidig kommer han lidt længere ind mod midten af springet, hvor han i dag lander lidt yderligt med risiko for ikke at tage tilbagespringet. Og så skal jeg (generelt) passe på kropssprog ved plads til sidst, jeg skal træne den plads særskilt.
  • Apportering: Jeg skal arbejde særskilt med start og afslutning. I starten træner vi med belønning for ikke at reagere på at først Marianne og siden jeg kaster apporten, samtidig med at ”Bliv” fjernes. I afleveringen stopper Lille Bjørn med apporten i munden før han kommer helt ind, og jeg lokker ved at bakke. Det er blevet et mønster (det samme ser vi siden i næseprøven), så jeg skal arbejde med at blive stående, og så få ham ind.
  • Stå – Sid: Vi træner kun sid, og det eneste problem er at Lille Bjørn går videre inden jeg kommer tilbage til sidst. Da der er lidt uro, da jeg går tilbage, prøver vi også med at jeg går højre om tilbage, og det virker bedre, så det træner jeg på. Og jeg behøver ikke at gå SÅ tæt på ham når jeg går tilbage. Og derudover skal jeg træne bare at gå tilbage og så beløn, så han ikke skal gå med hver gang jeg kommer tilbage.
  • Fremsending: Forkommando er vigtig, for hvis hunden ikke er opmærksom på det rigtige felt, kan det være et andet der trækker til konkurrence. Jeg prøver med at dreje Lille Bjørns hoved i den rigtige retning, han vægrer sig, så det duer ikke. Jeg skal finde på noget med ”kig på felt”, når der står en derude. Lille Bjørn løber fint derud i dag.
  • Stillingsskift: Sit-stå trænes. Stå virker ikke godt, så jeg kan overveje at skifte til Bliv, som Lille Bjørn reagerer fint på. Og andre ideer: pind foran bagpoterne (Åsa), så Lille Bjørn mærker at han ikke skal rykke frem. Og belønning bagved i madskål virker godt.
  • Indkald fra dæk: Jeg dirigeres i fire vendinger, og Marianne siger at det giver et lille gib i Lille Bjørn ved højre, og han løfter sig en lille smule. Ellers er det flot, han kommer fint i indkald, men laver lidt stor bue, da jeg vender. Jeg skal træne at han kommer rigtigt ind i plads før vendingen, så det bliver en almindelig omkring i fri ved fod.
  • Næseprøve: Lille Bjørn finder meget flot den rigtige, men tøver lidt ved tilbagegang, stopper, og da jeg kalder, smider han apporten. Hans navn skal ikke bruges dér. Jeg skal overveje plads eller ligefrem apport i den situation. Det ser ud som om det er et mønster, at han ikke reagerer når jeg bliver stående :-( Så nu skal jeg altså bare holde fødderne i ro, når vi træner.
Megan
  • Fremsending til kegle/placering bag kegle: Hvis hunden forstår den efterfølgende kommando, er det næsten lige meget hvordan hunden står ved keglen, så det er ikke afgørende at den står præcis bag ved kegle – og det giver ikke ekstra point. Det Megan gør pt. er fint.
  • Sid under gang: Vi prøver som jeg normalt går, og Megan står, da jeg siger Sid. Da jeg går langsommere sidder hun. Jeg går for hurtigt i almindelig gang, jeg skal tage mindre skridt, og gå lidt langsommere, så er der ikke noget problem :-)
  • Indkald med dæk: Vi skal tilbage til start, og med håndtegn og verbalt få nogle gode, skarpe dækker, før jeg øger afstand og efterhånden får en af kommandoerne væk.
  • Fremsending til felt fra kegle: Vi træner med madskål ved kegle og madskål ved felt (kræver hjælper) og hund sendes fra kegle til felt og felt til kegle, for at få tempo. Kan udbygges til at have felt på hver side af keglen, så dirigering også kommer med. Anden idé: Fremsending til kegle og umiddelbart derefter til felt (uden stop), for at få samme tempo hele vejen = løbefelt! Så er det (næsten) kun i konkurrencesituation hunden skal stoppes ved keglen.
  • Apportering fra kegle: Vi prøver tre gange med madskåle i stedet for kegler, og Megan forstår simpelthen ikke dirigeringen. Så tilbage til start: To madskåle, som hjælper kommer godbidder i, Megan placeret midt imellem keglerne, og så står jeg tæt på og laver dirigering mod højre/venstre, varieret, og gradvis øget afstand mellem fører og hund osv.
  • Stillingsskiftet stå-sit: Som Lille Bjørn, forhindring foran bagpoterne til bevægelsesmønstret er på plads.
  • Fri ved fod: Fordi Megan er så tændt, tager vi lige lidt ekstra :-) Jeg bliver dirigeret lidt og får prøvet nogle finesser, og der er flere momenter som jeg ikke var bevidst om er en del af fri ved fod i Eliteklasse:
    • Løb og stop (signal: højre ben stopper og venstre i plads)
    • Start i løb (signal: fører foroverbøjet)
    • Start: venstre/højre om og almindelig gang mv.
    • Almindelig gang venstre/højre om og stop (sidste del er som venstre/højre om på stedet, der må ikke tages ekstra skridt)
Tre timers træning, to hunde der er meget trætte på den gode måde, en fører der bare har fået en masse nye ideer at arbejde videre med – samt positiv feedback på at det ser godt ud med begge hundene, og at Marianne kan se tydelige fremskridt hos føreren. Hvad kan man forlange mere?
Tusind tak Marianne for endnu en fantastisk træningsomgang!

Ingen kommentarer: