Det betyder, at de små træningspas i løbet af dagen, og flere gange om ugen træning i Jersie på hverdage bliver tonet ned.
Og så er jeg tilbage til et mere normalt træningsprogram, med organiseret træning et par hverdagsaftener og noget mere ad hoc i weekenden.
De sidste to dage har jeg hæftet mig ved, at det er lettere at træne med Lille Bjørn end med Megan. Det tolker jeg dels som at han gør gode fremskridt, dels at jeg er blevet meget bedre til at træne ham :-) Og så slår det altså også igennem, som Camilla kommenterede, da jeg nævnte det for hende i dag, at Lille Bjørn altså er trænet anderledes en Megan fra starten.
Et par små eksempler:
- Der lå et par godbidder på køkkenbordet i går aftes, og da Megan og Lille Bjørn var der, blev de dækket af, jeg havde en godbid i hver hånd, lagde mig på knæ, og viftede med armene. Megan stillede sig op flere og måtte dækkes af igen. Lille Bjørn lå perfekt stille, og holdt kun øje med mit ansigt.
- Jeg trænede næseprøve i indkørslen. Ni pinde lagt op på tre rækker, og med den med fært midterst i den bagerste række. Og alle pinde lagt på stribe, den med fært nr. 4 fra højre eller venstre. Lille Bjørn tager stensikkert den rigtige hver gang. Megan fjollede ud og tog en tilfældig pind, og først tredje gang tog hun den rigtige – og ja jeg afbrød efter anden gang, og vi lavede noget andet indimellem.
I dag trænede jeg med Camilla/Emma og Gitte/Peia (sheltie) i Jersie. Og det blev to gange supertræning med først Lille Bjørn, derefter Megan.
Vi havde lånt Camillas gule kegler til feltet, og naturligvis strøg Lille Bjørn derud! Vi fik trænet de enkelte delmomenter i apporteringen hver for sig med succes. Hans fri ved fod er blændende, og hans pladser i 2-skriftsøvesler og vendinger er ved at være rigtigt skarpe – jeg ville ønske Megan gjorde det lige så flot :-))))
Og i stå og sid under gang kører det nu rigtigt flot. Mariannes råd om at gå højre om tilbage virker bare 100 % på ham.
Endelig lavede vi en superdæk med Peia; da jeg først fik overtalt Lille Bjørn til at lægge sig på isen var der ingen problemer. 1 minut og det havde jeg sat som kriterium.
Megan startede med noget fri ved fod, hvor jeg er ved at have styr på mit ”nye tempo”, ud fra Mariannes anbefaling. Jeg går lidt kortere skridt og lidt langsommere end normalt, og det virker forbløffende. Selvfølgelig giver det en naturlig ekstra kontakt, at jeg er ”anderledes” en jeg plejer, men det er også en mere naturlig gang i forhold til det at få Megan til at følge mig.
Det betyder også at sit og dæk under gang er blevet meget hurtigere og sikrere.
Så havde vi lidt for sjov med bakning, move on, tyskervendinger og foran for at slutte med stillingsskiftet dæk-stå på 20 meter – som blev helt perfekt! Og her var et perfekt afslutningspunkt …
I morgen står den så på kursus i Odense med Palle Bergsø. Palle og et par demohunde vil gennemgå alle øvelser i LP Eliteklasse og fortælle hvad dommerne kigger efter, hvad forskellige fejl koster i hver øvelse og hvad man må og ikke må mellem øvelserne.
Gæt om jeg glæder mig :-))))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar