Minder & usikkerhed

Paul og Emmy (Borderhouse Emily Rose) (foto: Suste Bonnén)

Der dukker næsten hver dag minder op på Facebook, og tit tænker jeg: Hold da op, er det allerede så længe siden.

I dag var ingen undtagelse 😊

Det er 11 år siden jeg bestod Hund & Trænings klikkerinstruktøruddannelse.

Det er 9 år siden Lille Bjørn fik sit sidste klubcert og blev klubchampion.

Det er 4 år siden at jeg skrev blogindlægger Bobler om fantastisk træning med Anita og fantastiske fotos taget af Anne.

Og så var det fotoet ovenfor. Det blev taget i 1999 af Suste Bonnén. Det skulle bruges som forside på en brochure om Lysholdt Consulting. Vi var hjemme hos Suste, hun havde insisteret på at jeg skulle have Emmy med, og hun blev naturligvis midtpunkt i hele fotosessionen ❤️ Emmy blev født 20. marts 1995 og var vores første border terrier. Det foto fik mig til at mindes en masse skønne oplevelser.

I dag har vi Max og Otto som naturligvis er en sikker kilde til daglig glæde, og også er sikre leverandører af gode oplevelser, der med tiden bliver til gode minder.

For mig har ugen været som for rigtigt mange andre: en hjemmearbejdsuge. Masser af telefonmøder, masser af mails. Vi taler om, at vi ikke må miste momentum pga. situationen – men det med ikke at være sammen med kollegerne, det er noget jeg skal vænne mig til.

Der er virkelig meget at glæde sig over i denne usikre tid. Først og fremmest er stærkt lederskab helt afgørende, og det har vi til fulde fået demonstreret at det danske samfund med Mette Frederiksen i spidsen har. Masser af handlekraft, masser af kommunikation og det er betryggende.

På den private front kan vi glæde os over ,at vi er blevet forskånet for sygdom indtil videre, at jeg stadig har arbejde, kan gøre det hjemmefra og ikke umiddelbart er påvirket økonomisk.

Jeg kan tilrettelægge min dag, så arbejdet bliver udført, men der hvor det nu passer ind i forhold til alt muligt andet. Jeg véd ikke hvad hundene tænker, men jeg tror de egentlig synes, det er meget hyggeligt.

Lidt fotos fra den første hjemmearbejdsuge.

Mandag: Otto og Max på Megans bænk :-)

Mandag: Aftenfoto fra badebroen

Tirsdag: Paul på arbejde - bemærk plakaten! (foto: Kirsten)

Tirsdag: Tur med hundene i Karlslunde

Onsdag: Tup på Staunings Ø

Onsdag: Artikel om Rallyudvalget i Hunden

Torsdag: Den skønneste morgenudsig

Torsdag: Når man googler sin blog og Amanda, for at finde et foto til en fødselsdagshilsen :-)

Torsdag: Hundene følger interesseret med i mit arbejde ...

.

Torsdag: Grebet på fersk gerning! Flæskesvær og en af de sidste julebryg (foto: Kirsten)

Jeg har ikke taget fotos endnu i dag, men der er altså allerede nogle gode mentale fotos jf. minderne ovenfor.

Hundetræning og hundekonkurrencer virker som noget underligt fjernt noget lige nu, og dog ikke. I Rallyudvalget har vi officielt meldt ud, hvordan vi forholder os til DM, Årets Hund og landsholdskvalifikation i 2020. For selv om det kan virke ligegyldigt i forhold til så meget andet lige nu, så er det vigtigt at vi er på forkant med, at det en dag er normal hverdag igen. Ingen véd bare hvornår.

Så det vi har gjort er ganske enkelt: på baggrund af de første henvendelser om flytning af prøver, har vi fastlagt nogle principper for, hvad der skal til for at en prøve kan flyttes og fortsat tælle til DM, Årets Hund og landsholdskvalifikation. Vi håber så mange som muligt kan afholdes som planlagt eller flyttes, så de stadig kvalificerer som oprindeligt tænkt – men vi er nødt til at tænke på, at der fx skal være tid til at invitere til DM og Årets Hund, og det giver nogle naturlige deadlines.

Principperne ændrer ikke ved usikkerheden om, hvornår prøver kan afvikles, men det giver arrangører konkrete muligheder, hvis de vil flytte prøver og bevare kvalifikationsmulighederne, og det giver deltagerne mulighed for at revurdere deres planlægning.

I love to live so pleasantly, Live this life of luxury

Fra Sunny Afternoon (Ray Davies).

Hundene fik kødben fredag eftermiddag, og udover at det er noget de tydeligvis nyder begge to (ikke mindst Otto), så kan det have sideeffekter. Max vækkede mig midt om natten og skulle i haven. Mens jeg ventede på ham, vågnede Otto og skulle også ud. Da de var færdige, gik vi i seng igen, men jeg var blevet lysvågen. Næste gang de vågnede var det Otto, der mente det var hverdag = cirka op 5:30. Ud og tisse, og så ind igen. Vi endte med at sove til kl. 7 😉

Efter hundenes morgenmad, som i øvrigt nu inkluderer 50 sprællemand for mig, gik vi den skønneste morgentur.

Vi gik også en skøn tur alle fire først på eftermiddagen, solede skinnede og det var bare så livsbekræftende.

Til aften grillede vi for første gang i går, for hulen det var godt.

Og jeg flottede mig med en øl fra Beer Here til aften.

Søndag.

Otto er et godt vanemenneske, så han vågner altså ved 5:30 tiden hver dag, og så er det bare om at komme ud i en fart. Heldigvis er både han og Max flinke til at ville med i seng bagefter, så vi kan nøjes med at stå op kl. 7.

Det blev en slapperdag på den allerbedste måde.

Vi var ude at handle. Fik en stille hjemmefrokost. Jeg gik en dejlig tur med hundene i området ved Trylleskoven.

Jeg har trænet lidt med begge hunde i haven, og denne gang med præcise planer. Med Otto var det sit/dæk og bliv liggende med fjernbelønning. Samt lidt flowøvelser uden line,

Med Max var det øvelse 321 og bakkeøvelser på højre side.

To korte og fede forløb og gode fremskridt.

Jeg har rettet opgaver til rallyinstruktøruddannelsen.

Aftensmaden var ren luksus: Hotdogs med restpølser fra grilningen i går, og hjemmebagte pølsebrød. Bjældeklang fra Skovlyst var det perfekte match.

Jeg har en meget tiltalende kalender næste uge. Der er en masse møder arbejdsmæssigt, alle via Skype. Og der er ingen organiseret træning i hundesammenhæng.

Jeg har naturligvis planlagt hundetræningen, så vi går bestemt ikke i stå. Det er ren luksus.

Krisehåndtering

Stranden torsdag eftermiddag

Det har været nogle dage ud over det sædvanlige.

På internationalt plan med coronavirus/covid-19 situationen, som vender op og ned på alles hverdag. Jeg synes den danske regerings håndtering af krisen er vanvittigt dygtig. De kommunikerer forbilledligt og er totalt åbne om, hvad der skal ske og hvorfor, og hudløst ærlige om, at de ikke kan svare på alt. 100+ point på rallyskalaen 😉

Arbejdsmæssigt er konsekvensen, som for så mange andre i Danmark, at jeg skal arbejde hjemmefra indtil videre, og jeg er så privilegeret, at det ikke er det store problem.

Det har ikke været nogen hemmelighed, at Nets skulle igennem en større fyringsrunde, og de berørte i Danmark har fået besked i denne uge. Jeg fik i går at vide, at jeg ikke er en af dem. Jeg anså mig selv for at være i farezonen, og det er da ikke dumt at få at vide, at jeg er gået fri. 67 år og 4 måneder og fortsat fuldtids ansat i Nets 😉

På Rallyfronten har situationen også haft store konsekvenser.

I FCI-sammenhæng havde vi planlagt et 2-dages møde i Tallinn denne weekend, men det blev erstattet af et Skype-møde på 1 time og 16 minutter til aften. Godt og effektivt, og vi fortsætter med det mål at kunne afholde et første VM i rally indenfor en overskuelig årrække.

I nordisk sammenhæng afventer vi en officiel udmelding af, at NM 2020 er godkendt, men der kommer forhåbentlig noget i løbet af måneden.

I dansk sammenhæng er der sket aflysninger af næsten alt hunderelateret. For mit eget vedkommende er det i første omgang prøverne i Hønsehuset på Bornholm 21.-22. marts og i Løserup den 29. marts, hvor jeg både skulle dømme og op med Max, som er blevet ramt. Nå ja, det er bare nogle rallyprøver. Men …

Hvis vi løfter os lidt op, er det en landsholdskvalifikation samt tre prøver der tæller til Årets Hund og til DM 2020. Så arrangørerne har sammen med dommerne vurderet muligheden for at flytte prøverne i modsætning til at aflyse dem. Det har betydet at Rallyudvalget også har været inde over. Arrangørerne melder ud, hvad resultatet er blevet, men jeg håber og tror, at de berørte vil være forstående overfor beslutningerne.

Privat betyder det, at de tre næste weekender, som skulle have været brugt i Tallinn, på Bornholm og i Løserup, er blevet til tre friweekender. Det ville være oplagt at bruge dem til bl.a. at besøge svenskerne, men ak, det må vi ikke.

Så der bliver tid til at gøre en masse af det derhjemme, som ellers altid bliver udskudt, og hundetræningen bliver virkelig sat i system.

Og så vil jeg gerne have lov til at sige, at selvom vi skal vænne os til at hverdagen er ganske forandret et godt stykke tid, så er vi meget privilegerede og det skal vi huske at værdsætte.

Træning som i gamle dage

Max og Otto efter rallytræning i Jersie

Onsdag morgen på stranden

Det bliver bedre og bedre at gå ture om morgenen, nu hvor det bliver lysere og lysere. Turene bliver længere og længere og jeg nyder dem i fuld drag.

I går blev Nose Work træningen desværre aflyst, men jeg udnyttede tiden til at opdatere min rallytræningsplan for begge hunde. Det er rockerudgaven med en linje pr. øvelse, og en RAG-status for hhv. højre og venstre side. G = ok, A = usikker, R = meget usikker.

I eftermiddags gik turen for første gang i meget, meget lang tid til Jersie for at træne på Dueslaget. Megan og jeg kom der virkelig meget, Lille Bjørn kom der også meget og ligesådan Max. Men Otto har aldrig været der, men i dag var dagen.

To border terriere, der er 8 år og 3 dage imellem dem. Max er med 190 officielle rallyprøver en af de mest erfarne rallyhunde i landet. Otto står foran sin debut. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på det i dag, da Otto for første gang trænede med skilte og kegler på græs: Der var jeg engang med Max, jeg har bare fortrængt det, og nøj hvor er det bare hyggeligt, at opleve Ottos energi og fokus.

Max og jeg kørte kampagneøvelserne, og jeg fik rigtig god mulighed for at sparke mig selv bagi i flere gang, for jeg var ikke så skarp, at det gjorde noget; men heldigvis fik jeg rettet op på det.

Med Otto var det mest at gå i line, og nogle ganske få øvelser, og træningen af mine belønningssignaler 😉 Totalt sjovt!!! Det allersværeste var næsten at tage et foto med begge hundene til sidst, men det lykkedes.

Fed træning!!!

Grundtræning (i rally)

Jeg elsker at komme til træning hos Johanna. Uanset hvad jeg arbejder med, kan hun komme med topkvalificeret og anvendelig feedback, og noget jeg bare kan begynde at arbejde med straks.

I dag havde jeg valgt at arbejde med 100 % fokus på rally med Otto, og havde derfor line med (Megans DM-line ❤), tre kegler, og nogle elementer, som jeg ville arbejde med i den individuelle tid.

Så vi fik arbejdet med startposition og startsignal. Vi fik gået slalomer og spiraler, og jeg fik feedback om mine talrige belønningssignaler (dygtig, godt, yes mv.), som hver især er glimrende, men brugt i flæng er meget mere forvirrende end de gavner. Og så er der noget med mine hænder 🤔

I anden runde fik vi arbejdet med fastholdelse af positioner. På ingen tid har Otto lært den lækreste smækdæk, og kan holde positionen flot, når jeg går fra ham; nu har jeg fået en strategi for at arbejde mig rundt om ham, og en hjemmeopgave, der indebærer en video af træningen.

Med lidt afbræk trænede jeg alt muligt rallyrelateret, mest med line men også uden. Rammerne er perfekte, en ridehal med passende forstyrrelser, og Otto er fuldt fokuseret, når vi arbejder. De fleste øvelser kan vi godt, nogle er vi i gang med at indlære, og indtil videre holder jeg 100 % fokus på motivation, præcisionen skal nok komme. Ikke at det bliver sjusket, jeg vil naturligvis have, at det ser ordentligt ud, men jeg er ret afslappet med det, for jeg vil bare have at al grundtræningen er glad, og så øger vi kriterierne gradvis.

Min motivation er vokset ganske gevaldigt, efter at der blev sat dato på Ottos og min debut ved en officiel rallyprøve. En masse grundadfærd bliver nu sat sammen, og vi arbejdet med et bredt udsnit af adfærd, parallelt med at vi begynder at bevæge os ud på nye træningspladser, og begynder på kortere konkurrenceagtige forløb. Jeg er også begyndt at tænke på generalprøver, jeg skal bare have fundet nogen at alliere mig med.

Jeg glæder mig som et barn til jul! Det er skønt at arbejde med Otto ❤

Weekend i balance

Otto blev introduceret til skilteholdere og kegler :-)

Jeg kan ikke drosle ned fra den ene weekend til den anden, indgåede aftaler skal holdes, men jeg har fået nogle venlige reminder om, at det er nødvendigt at bruge weekenderne til også at slappe af.

Og denne weekend har været meget fornem i den henseende, for her var balancen i orden 😊

I går stod den på tredje runde af fem på rallyinstruktøruddannelsen. Formiddagen var helliget feedback om banebygning samt gennemgang af den sidste tredjedel af øvelserne, opdelt efter temaer/den røde tråd. Det er ikke alle, der har det lige godt med at gennemgå øvelser, som de ikke er så fortrolige med, i plenum, men alle gør deres bedste og alle kom fint igennem.

Eftermiddagen havde fokus på at give feedback og hjælpe kursister med specifikke problemer. De inviterede ekvipager fik gået et par baner og fik feedback af to kursister hver, og de fik hjælp til nogle af de øvelser, som de selv havde budt ind med på forhånd. Langt de fleste fik noget med hjem at arbejde videre med, både instruktører og kursister, og specielt én kursist var fuldstændig ellevild, fordi hun oplevede et træningsmæssigt gennembrud, så fedt!!!!

I dag var der ingen planer i kalenderen, og det var dejligt! Kirsten skulle til TRX-træning 9:30, så aftalen blev at jeg tog Max og Otto med og gik en tur med dem på det skønne område ved Køge Ås mens Kirsten trænede. Det blev til en pragtfuld tur i dejligt vejr, præcis 6 kilometer på godt en time.

Først på eftermiddagen kørte vi en tur til Stevns, og endte med at gøre stop ved Solgårdsparken og gå en tur med hundene.

Jeg havde også planlagt to korte træningspas.

Med Max var det de tidligere nævnte kampagneøvelser (sideskift om kegle, 321) samt nogle bakkekombinationer på højre side.

Med Otto var det for første gang træning med skilteholdere, kegler og line 😊 Vi fik gået slalom og spiraler, øvelser med mange sitter ved siden og foran, tyskervending mv.

Hvordan gik det?

For det første føltes det vildt godt, for Otto er bare så glad. Og Kirsten kommenterede, da jeg kom ind: Ottos hale kører hele tiden, ligesom Lille Bjørns gjorde! Så mere end godkendt træning!

Nordisk rallytræning

I dag startede Gitte Freytags hold i nordisk rally hos Dansk Hundeskole Roskilde. Et hold med 7 tilmeldte, hvoraf de 3 havde meldt afbud i dag, så det var ren luksus.

Gitte kom med fin introduktion, herunder gennemgang af dagens fokus øvelser (sidestep og bakke foran), inden banegennemgang af dagens bane, som var en let ombygget udgave af min bane fra NM 2019 😊 Efter banegennemgangen varmede vi op, gik banen med feedback, og sluttede med lidt fællestræning og hjemmeopgave: basislydighed på plads i form af følge på højre og venstre side især bakning i små firkanter på begge sider, så hundens bagpart trænes.

Det var rigtig fed træning, meget direkte feedback (tak for det!) og fokus på detaljer, som nordisk rally i høj grad handler om. Min baggrund for at tilmelde mig er, at jeg vil træne nordisk for at kunne kvalificere mig til landsholdet, men en positiv sideeffekt skulle også gerne blive en meget mere præcis dansk rally.

Når det er sagt, fik jeg udnyttet talrige muligheder for at gøre det forkerte i forhold til Max i dag. Det var næsten til en lærebog i begynderfejl, specielt med min historie med Max.

Vi startede træning et fremmed sted. Det var, som man kan se på fotoet, som blev taget 18:34, ved at være mørkt (vi plejer aldrig at træne ude så sent i mørke og Max kunne ikke lide det), og da Max og jeg skulle gå banen var den kun oplyst af lysmasterne, og der var ret stille. Desuden havde vi trænet/varmet op i lang tid = præcis modsat af, hvad ville vi gøre til en prøve. Og jeg gik meget prøveagtigt ind, og Max løb hen til Gitte, som et meget klart signal om, at jeg ikke var, som jeg skulle være.

Big surprise: Det gik ikke rigtigt godt. Masser af fine momenter, men også manglende fokus osv., fordi jeg ikke støttede Max, som jeg plejer at gøre.

Det var en virkelig god lærestreg.

Vi glæder os til fortsættelsen, og jeg har lovet Max, at jeg er den gode gamle fører fremover 😊