Påskeferie

Selvom dagene minder en del om hinanden pt., har vi mindet hinanden om, at det har været påske de sidste par dage. Ekstra god mad, lækker vin og en del dejlige ture med og uden hunde, mest med.

Kirsten læser en masse, og jeg bliver af og til fristet af de bøger, hun køber. Og i går ved 13-tiden gik jeg i gang med Sofie Malmborg debutroman fra i år: ”Bargums synder”. Jeg blev ærligt talt revet med, det plejer at være et godt tegn 😊, og sidst på eftermiddagen læste jeg de sidste sider.

På det tidspunkt besluttede jeg at i dag ville skrive om bogen. Min filmblog, som ikke har været opdateret, siden 2012, har skiftet navn til at være en blog om film, bøger, musik mv., og den første ikke-film er ”Bargums synder”.

I morges, inden jeg stod op, ledte jeg på eReolen, og faldt bl.a. over Frederik Dessaus ”I al korthed”, 48 korte essays, som jeg læste halvvejs inden jeg stod op, og resten inden frokost. Den vender jeg tilbage til.

Jeg har allerede 2-3 bøger liggende, som jeg skal læse, og det føles godt!

Vi havde valgt lige efter morgenmaden at køre til Hesede Skov og gå en tur med hundene, og det var en bragende succes. Otto var fuldstændig ellevild!!!

Vi gik en kort eftermiddagstur efter frokost, der var næsten ingen på stranden, meget usædvanligt for tiden, men det blæste også og var lidt koldt. Men vandet og himlen kunne ikke være smukkere.

Jeg har læst lidt i Pia Tafdrups ”Boomerang”, 101 haikudigte. Dem vender jeg også tilbage til …

Jeg blev grebet lidt.
De er fascinerende.
Det er tankestof .

And I think to myself, What a wonderful world

Jeg har mange grunde til at værdsætte mit liv. Jeg skriver bare løs, uden prioritering, bare som det falder mig ind … og DET kunne en psykolog sikkert få en masse ud af 😉

1. Jeg er sund og rask. Jeg har taget lidt for meget på, men er stadig under 80 kg., og har fokus på at nå de 75 kg.
2. Jeg har end dejlig kone, vi har holdt sammen i over 40 år, og har det godt sammen.
3. Jeg har en pragtfuld søn Christian, som har et godt job, som han trives med og forhåbentlig kan fortsætte med mange år endnu.
4. Jeg har en skøn svigerdatter Sandra, som er mor til Kirstens og mine tre børnebørn, og er den perfekte mor for dem og den perfekte ægtefælle for Christian.
5. Kirsten og jeg har tre fantastiske børnebørn, vidt forskellige, men alle dejlige, og vi elsker dem alle højt: Frasse, Leo og Leah.
6. Jeg har to dejlige hunde: Max og Otto. De er perfekte makkere for mig, og jer er vild med dem begge.
7. Vi har en god økonomi.
8. Jeg har fast arbejde i en ordentlig virksomhed, Nets.
9. Jeg har min frihed til at dyrke mine hobbies aka lidenskaber. Den mest dominerende er hundesport i bred forstand, og gourmetmad, men der er også noget med vin og øl og sikkert også andet, som jeg slet ikke tænker på som lidenskaber, men bare er en del af hverdagen 😊
10. Jeg kender en masse fantastiske mennesker, som jeg ville elske at nævne ved navn, men her der det virkeligt passende med: Ingen nævnt, ingen glemt. Hvis jeg først gik i gang, ville det ingen ende tage, så ville jeg skrive Amanda, Anita, Anja, Charlotte, Christina, Johanna, Liv, Lonni osv., og en masse ville føle sig snydt, og sådan skal det bestemt ikke opfattes 😊
11. Jeg er en del af Sydkystens Hundeskole, formand i over 10 år, og vi hygger os med lækre rallyprøver og lidt kvalitetsundervisning, hvis nogen har lyst til det.
12. Jeg er en del af rallyverdenen, som jeg elsker højt. Jeg er formand for DKK’s rallyudvalg og medlem af NKU’s og FCI’s udvalg.
13. Jeg underviser på Rallyinstruktøruddannelsen sammen med Amanda, som jeg betragter som min datter, 110 % positivt ment!
14. Vi fik den mest fantastiske middag til aften, en dag som alle andre, men alligevel en særlig dag. Vi fik lammebov og citronfromage. Vinene fortjener hver deres omtale.
15. Vi startede med en vin, som jeg har fået tilsendt fra Vinøst i Svaneke. Jeg er vild med stedet og jeg bestilte ugens vinpakke for et par uger siden, uden at ane, at de ikke normalt sendte udenøs. Det klarede de selvfølgelig og vi nød denne fantastiske vin: Col Tamarie, PetNat 2018, Veneto/Italien: ”De skønne mennesker Marta og Alberto ejer 4,5 hektar i Veneto. Én vin laver de årligt i ca. 10.000 eksemplarer på Glera, Bianchetta, Boschera, Grapariol, Perera, Verdiso. En “Prosecco”, der gærer færdig i flasken og efterlades med alt det underskønne "skidt" og slam sådan en gæring nu engang skaber. Intet tilsat, intet fjernet (læs naturvin). Ja tak! Vinene står minimum 8 måneder på gæren inden de frigives. Dette er vinen svar på en gin & tonic.”
16. Til lammet fik vi 2012 Fortuni Pinot Nero Toscana IgT, Podere Fortuna. 100% pinot nero fra vinmarken Fortuni. Lagring: elleve måneder på barrique og et år i betonkar. Ufiltreret. Naturlig gæring og naturlig temperaturkontrol. Produktion: 9.200 flasker á 75 cl. og 100 Magnum. Købt hos Carlo Merolli. Var den dyr, spørger Kirsten tit, når vi får vin. Nej, det er den ikke. Den koster 295 kr., og det er billigt for sådan en vin. Når vi engang kan komme på vinbar igen, giver vi gerne det samme for to glas rødvin …
17. Jeg kan skrive kritiske indlæg om alt muligt, uden at frygte at blive forfulgt.
18. Jeg kan nyde at tage af sted til træning med hundene, som jeg gjorde i går, og træne kvalificeret med Amanda og Dumle, og i processen tænke, at jeg er lykkelig og privilegeret.
19. Jeg kunne have skrevet en masse andet, og det ville være lige så rigtigt.
20. Jeg kan forholde mig til situationer, hvor det ikke gik, som jeg havde regnet med, og få noget godt ud af dem.
21. Jeg kan skrive til dem, der er nået hertil i læsningen, at det er en skøn mental øvelse at udarbejde en liste som denne, og opfordre til at du, kære læser, gør det samme 😊 

Hav en dejlig påske! 

Too much intelligence

Nytrimmet Otto med dejligt kødben

I 1990’erne arbejde jeg i konsulentvirksomheden Cap Geminis danske afdeling. Hovedkontoret lå i Paris, og jeg kan huske, at vi på et tidspunkt fik at vide, at vi havde Too much intelligence, og det var vist ikke ubetinget positivt ment 😉 Pointen var, at de var vant til, at når der blev truffet beslutninger centralt, så blev de kommunikeret til de enkelte lande og implementeret. Sådan var det ikke i Danmark. Der blev stillet spørgsmål, diskuteret og anfægtet mv., og det endte aldrig helt, som det var tænkt.

Jeg kom til at tænke på det forleden, i relation til både Danmarks tilstand og Danmark set fra hundehøjde.

Billedet viser præcis, hvad det handler om 😉 Hele Danmark mener noget om, hvordan regeringen og de eksperter, som den bliver rådgivet af, skal håndtere Corona-situationen, og hold da op, man kan blive helt rundtosset, hvis man følger med. Og topforvirret, hvis man skal forholde sig til det.

På dette område, som utallige andre i tilværelsen, stoler jeg på, at de ansvarlige véd, hvad de har med at gøre. Jeg er sikker på, at de alle gør det, så godt de kan, og jeg tror ikke, det beriger processen, at der er mange andre meninger. Misforstå mig ikke: selvfølgelig mener jeg ikke, at det skal være diktatorisk. Men vi er i en situation hvor der er brug for fasthed og konsekvens, og så må vi bare respektere og følge anvisninger og regler.

Det samme gælder på hundefronten. Som udvalgsformand i DKK følger jeg naturligvis 100 % de anvisninger, som DKK giver, og DKK følger 100 % regeringens anvisninger. Sådan skal det være. Jeg er ikke nødvendigvis enig i det hele, men det er en privat sag, som jeg ikke ville drømme om at dele offentligt.

DKK er under massivt pres, og træffer løbende beslutninger, baseret på de gældende officielle udmeldinger.

Jeg ville både som udvalgsformand, dommer og udøver ønske, at der kunne komme klarere udmeldinger, men det kan der ikke lige nu. Kan vi holde rallyprøver fra 14. maj, skal vi flytte DM og Årets Hund, skal vi ændre kvalifikationsreglerne, kunne man ikke dit eller dat??? Vi har alle sammen en masse spørgsmål, som vi ville ønske, at der kunne svares på. Og det er bare ikke muligt lige nu. Uanset hvor mange, der spørger. Jeg synes og mener en hel masse, men jeg vil meget nødigt fremstå som en autoritet inden for et område, som jeg ved ufatteligt lidt om.

Jeg har lært et nyt udtryk i denne sammenhæng Dunning-Kruger-effekten: Citat: ”Dunning-Kruger-effekten er den kognitive bias-effekt, som kan observeres, når mennesker med kompetencer på begynderniveau har en tendens til at overvurdere egne evner voldsomt. Effekten, der er dokumenteret af og navngivet efter psykologerne David Dunning og Justin Kruger, forklares med, at man på dette niveau af forståelse og kompetence endnu ikke har lært at erkende grænserne for sine egne kompetencer.”

Så derfor oplever vi nu utallige personer, som vi ikke normalt vil opfatte som autoriteter indenfor epidemier og håndtering af dem, meget skråsikkert fortælle, hvorfor regeringen og dens rådgivere tager fejl. Måske har de ret, måske tager de fejl, men vi er nødt til at have en fast kurs. Vi kan ikke hver især agere ud fra, hvordan situationen skal håndteres, uden at kompromittere den nationale plan. Og det ville da være dumt.

I dag har været en ganske stille dag på matriklen. Morgentur med hundene. Morgentur med Kirsten til bageren. Kirsten trimmede Otto mens jeg gik tur med Max. Stille eftermiddag.

Dejlig aftensmad og undtagelsesvis vin til.

På rallyfronten er der sket positivt nyt. De opdaterede nordiske øvelsesbeskrivelser med tilhørende skilte er offentliggjort. Og Sydkystens Hundeskole har opslået noget så enkelt som en rallyprøve den 7. november i Sjællands Agility Center. Det er en prøve der ikke tæller til DM, Årets Hund eller landsholdet. Alligevel er der efter knapt et døgn kun 12 ledige pladser… Måske er rallyfolket bare totalt hungrende efter prøver 😊

Time is on my side, yes it is

Træning med forstyrrelser

Søndag var bl.a. havedag, hvor vi var i Thymes Havecenter og fik købt noget mere til haven. Havearbejdet er meget krævende for hundene, som er med til det hele og på et tidspunkt fandt jeg Max sådan:

Max på havearbejde

Så er man træt 😊

Der er begyndt at komme mere facon på træningen, og fridagen i går blev brugt på bedst mulig måde, nemlig med træning af begge hundene i Jersie, sammen med Amanda og Dumle.

Det allerbedste var næsten en lille testbane jeg havde lavet med skilt 301 og 302, de to sideskifter om kegle. Jeg kan sende Max fra et par meters afstand af keglen, og han løber perfekt rundt og ind på højre/plads.

Jeg har bygget en lille begynderbane (10 skilte), fordi jeg havde en opgave, som skulle løses til Anja. Jeg skulle få filmet Max og Otto gå den samme bane, kommentere de to baner (3 x plus, 3 x minus) og sende iagttagelserne til Anja.

Hele pointen er, at jeg skal være helt bevidst om, at Otto ikke er Megan, Lille Bjørn eller Max, han er Otto, og han og jeg skal opbygge vores samarbejde baseret på det.

Det kunne være så naturligt for mig, bl.a. med nogle kommende prøver i baghovedet, at agere uhensigtsmæssigt i forhold til Otto, og det ville da være dumt.

Jeg lavede nogle af begynderskiltene i lidt sværere udgaver med Max, fordi der helst skulle ske ”noget” og det gjorde der da … Det var ret tankevækkende at se videoerne.

Med Max noterede jeg på plussiden, at han var godt opvarmet, at der var flot fokus og samarbejde det meste af tiden og flere fine øvelser, når føreren var skarp. På forbedringssiden noterede jeg dårlig signalgivning ved et par øvelser, som ikke lykkes, at jeg støttede lidt sløset inden imellem (og så går Max i snus) og så var jeg også lidt fedtet med belønningerne.

Med Otto noterede jeg på plussiden afslappet førerarbejde samt flere fine momenter som blev belønnet ok. På minussiden noterede jeg (godt hjulpet af Amanda) bl.a. uskarpe signaler, dårlig opvarmning, uklar overgang mellem "prøve og "træning”, at jeg belønnede for, at han hoppede og at forløbet var alt for langt. Der er virkelig noget at arbejde med!!!

Sit, gå rundt om

Som bonus fik jeg Amanda til at filme min og Ottos challenge til Johanna: sit, gå rundt om. Det krævede lidt opvarmning, men endte med en rigtig flot og godkendt øvelse. Det er en øvelse, som jeg har kæmpet noget med, og har prøvet mindst tre forskellige strategier, men nu virkede det!

Efter træningen brugte Amanda og jeg mindst lige så meget tid på at tale sammen, det trængte vi vist begge til 😉

I dag var jeg til sidste runde af tredje omgang af Johannas Foundation Mix med Otto. Jeg fokuserede på nogle enkelte momenter, og det blev virkelig god træning:

• Under (ny adfærd med stol), hvor jeg begyndte at få noget flow
• Sit, går rundt 😊
• Dæk med variationer. Jeg har åbenbart fået Otto trænet til at dække i situationer, hvor jeg ikke kan gennemskue hvorfor, så det skal vi have stabiliseret. Challenge til næste gang: dæk gå rundt om 
• Bakke væk fra (nu 2-3 hundelængder)
• 8-tal om mine ben, generaliseret til at jeg kunne sidde på stolen og få ham til at gå rundt

Under ...

Han er virkelig vidunderlig at træne med. Selv hestene kan han abstrahere fra.

Vores første rallyprøver skulle have været 2. og 30. maj, men de er blevet aflyst, så nu er der masser af tid til at nørde med detaljerne. Og det har vi brug for, og det er sundt for mig at blive mindet om, at vi langt fra er prøveklar … og vide, at vi har tiden til at gøre noget ved det.

En dag som alle andre …

Rigtige venner :-)

Kl. 1 i nat vågnede Otto, og det gjorde jeg så også. Han skulle bare ud! Da han skulle ind lidt efter virkede han meget mat, og der var ikke meget andet at gøre end at sove på det, så det gjorde vi.

Kl. 7 skulle jeg op, Max ville med, og Otto var vågen, men meget mat. Da vi alle tre kom ud, kom forklaringen: Han havde kastet op, da han var ude kl. 1 og der var noget tynd afføring ☹

Ingen morgenmad til Otto, og en ganske kort morgentur med begge hundene.

Kirsten og jeg gik vores traditionelle weekend-morgentur, fik morgenmad da vi kom hjem, og derefter kørte jeg til Køge med Max mens Kirsten tog sig af Otto.

Jeg parkerede lige ved Havnen – der var meget tomt – og gik en tur i det skønne vejr. Vi mødte ikke ret mange, og det var en skøn tur. Vi mødte en højgravid kvinde med en dejlig Staffordshire bull terrier, Max og den ville meget gerne hilse på hinanden, men kvinden havde travlt, for fødslen var meget tæt på, så jeg nøjedes med at ønske hende alt godt 😉

Otto havde fået lidt havregrød, og var meget friskere, da vi kom hjem.

En stille og rolig eftermiddag, som bl.a. inkluderede at Kirsten klippede mig. Det har hun fået meget ros for, og jeg har fået at vide at jeg ser 10 år yngre ud 😊

Jeg sørgede for de to salater, Kirsten for kyllingen, og så fik vi den skønneste lørdagskylling, dertil Mathieu Coste MC2 2015, en fantastisk naturvin fra Loire.

Det kunne være en dag som alle andre, men det var det så alligevel ikke, for I disse Covid-19-tider er der ikke dage, som alle andre. Jeg har læst en del om situationen, forskellige scenarier for udviklingen, og forskellige bud på hvordan verden vil se ud ”bagefter”.

Jeg skal ikke forsøge at kloge mig på dette komplekse område, men nøjes med igen at se verden ud fra en snæver, personlig synsvinkel. Vi har for længe siden booket ferie på Bornholm den 22.-28. juni med svenskerne. Vi håber stadig på, at det bliver muligt at tage til Bornholm på det tidspunkt. Men det bliver et Bornholm, som er helt forandret i forhold til sidste sommer.

Kirsten og jeg kom første gang til Bornholm i 1999, det var med Emmy og Otto, vores to første border terriere, og det handlede om udstilling. Dengang sejlede vi fra København til Rønne, det var året før Øresundsbroen blev åbnet. Siden er det blevet til mange besøg, og til et Bornholm som er blomstret på mange områder.

Jeg har længe abonneret på nyhedsmails fra Bornholm.nu, og det er ikke særligt opløftende læsning i øjeblikket. Og jeg er på ingen måde ude efter Bornholm, men det er en overskuelig del af Danmark og Verden, og det er næsten bare at skalere op.

Mange virksomheder bukker under i øjeblikket. Den meste prominente er måske Kadeau-koncernen, der står bag bl.a. Michelin-restauranter i København og på Bornholm, og hotel Nordlandet, som var vores foretrukne spisested på Bornholm. En masse virksomheder kan ikke klare sig igennem krisen, og det bliver et fattigere Bornholm, vi kommer til.

Måske bliver vi, der oplever Covid-19 2020, dem, der om mange år kan huske tilbage på tiden før. Kan du huske da …

Jeg aner det ikke, måske bliver det ikke sådan, men verden bliver definitivt en anden.

Måske bedre? Det har man lov at håbe på.

Fokus på det, du kan påvirke

Otto møder Mickey

Jeg tjekkede min arbejdskalender til morgen. Da jeg tjekkede ud i går, var der et enkelt møde i kalenderen, men det var heldigvis flyttet, så blank kalender i dag, og jeg kunne med god samvittighed sætte autosvar på: Jeg har ferie til og med den 14. april. Det bliver en længere ferie, end jeg havde planlagt for en måned siden, og på andre betingelser, men sådan er det bare, og så får vi det bedst mulige ud af det.

I dag kom en officiel udmelding fra DKK: de aflyser alle arrangementer til og med den 31. maj 2020 og opfordrer alle kredse, lokalforeninger, specialklubber og tilknyttede aktører til at gøre det samme.

Det er ikke nogen overraskelse, og jeg tror de fleste ikke kan forestille sig nogen anden udmelding.

Jeg er endnu engang glad for, at vi DKK’s Rallyudvalg har truffet de principielle beslutninger før Covid-19 udviklede sig for alvor.

I praksis betyder det aktuelt:

• at alle rallyprøver i maj, bliver enten aflyst eller flyttet,
• hvis de flyttes til senest 12. juli, kan de stadig være kvalifikationsprøver til DM (hvis de var det i forvejen),
• deadline for DM-kvalifikation er uændret 12. juli,
• der kræves kun ét kvalifikationsresultat for at komme til DM i juniorklasse eller seniorklasse – for at vi ikke skulle få nogle meget små klasser til DM 

Vilkårene for at kvalificere sig til DM, Årets Hund og landsholdet til NM er ændret betydeligt, men vi har forholdt os til det i udvalget på forhånd, og vi har - synes jeg naturligvis selv 😊 – truffet nogle gode beslutninger.

Bliver DM, Årets Hund og NM til noget? Jeg har ingen anelse. Selvfølgelig håber jeg på det, men vi kan kun rette ind efter regeringens og DKK’s beslutninger.

Udover at skulle agere som formand for Rallyudvalget, er jeg naturligvis også påvirket som udøver.

Ja, det er træls, at der er ændret på vilkårene, men der er intet at gøre ved det og vi må bare rette ind efter virkeligheden og se på de positive aspekter.

For mig betyder det bl.a., at jeg får bedre tid til at udvikle Ottos og mit samarbejde inden vi skal debutere i rally til en officiel prøve. Jeg får arbejdet mere med de ”svære” momenter – vi havde fx et gennembrud i dag med 2 x sit gå rund om!!! Jeg får styrket en masse i forhold til Max.

Jeg bliver helt basalt bedre rustet til de kommende prøver.

Midt på dagen tur i Karlslunde Mose

Hvad med DM, Årets Hund og NM?

De tre prøver ikke vigtige overhovedet i forhold til alt muligt andet, så jeg forholder mig kun til min egen situation:

• Max er nr. 17 på DM-listen i championklasse, og det er jo fint, og hvis det holder, er vi kvalificeret til DM. Hvis der bliver holdt flere prøver og vi ryger ud af top 20, så er det sådan.
• Årets Hund? Der har været én prøve, hvor Max og jeg blev nr. 12. Susann og Amanda skal dømme finalen. Jeg talte forleden med Amanda om finalen, hvor hun har ret gode chancer for at kvalificere sig med Osseau, med 15 point fra den ene hidtil afholdte prøve. Jeg fik rodet mig ud i noget smart planlægning af finaledagen, indtil det pludselig gik op for mig, at jeg jo slet ikke er kvalificeret!!! Det positive er selvfølgelig, at jeg mentalt er kvalificeret 😉
• NM, ja, der har ikke været prøver endnu, så det må vi tage som det kommer.

Det er lige vilkår for alle. Hvis man har ventet på at tilmelde sig de sidste DM-prøver, kan man måske blive snydt (ved at de bliver aflyst), og så melder man nok til tidligere prøver næste år.

Aftensmad à la Jamie Oliver

Vi må acceptere vilkårene og få det bedst mulige ud af dem. Hvis man ikke kan påvirke situationen, så må man leve med den. Det er banalt måske, men nogle gange er det vigtigt at huske på de fundamentale ting, fremfor at ærgre sig eller bebrejde andre.

Jeg synes af mange af den sidste tids reaktioner vidner om en naiv forestilling om, hvor alvorlig Covid-19-situationen er på verdensplan. Jeg har skrevet om det før, men gentager gerne mig selv: at træne med hunde og konkurrere med hunde er LUKSUS. Vi lever i en privilegeret del af kloden og den aktuelle situation kunne være en god anledning til at reflektere over hvor godt vi har det, og øve os i at værdsætte det endnu mere.

Morgentur, bedre bliver det ikke ...

Drivkraft

Det var været en dejlig dag igen. Jeg plukker nogle gode oplevelser.

En dejlig morgentur, det småregnede lidt, men ærligt talt var både Max, Otto og jeg ligeglade.

Det var arbejdsdag, og der var flere gode møder og nogle afklaringer på en række udeståender.

Annoncering af det andet nordiske mesterskab i rally samtidig i de fire nordiske lande. Det bliver til noget, og afholdes 12.-13. december 2020 i Stockholm.

Forskellig praktik blev klaret, så Sydkystens Hundeskole kunne søge om afholdelse af en rallyprøve til november. Det er dejligt at kunne fokusere på noget så langt fremme i rallysammenhæng 😉

Jeg fik et lille gennembrud med Otto og sit gå rundt om, der er et stykke vej endnu, men det går fremad.

Jeg havde første gennemlytning af Mark Anthonys Drivkraft. Anja roste den i går, og inden dagen var omme, havde jeg bestilt 9 eksemplarer til instruktører og bestyrelse i Sydkystens Hundeskole. Den er let hørt, lige under 1½ time, og jeg glæder mig til at genhøre og arbejde med de enkelte passager. Allerede nu kan jeg med sikkerhed sige, at jeg varmt kan anbefale bogen.

Sidst, men allervigtigst, den attende coachingsession hos Anja, men den første hvor vi ikke sad sammen hjemme hos Anja, det foregik via Microsoft Teams.

Vi fulgte op på aftalerne fra 15. januar (Livsnyder) og udover min personlige udvikling og samarbejdet med Max, kom Otto rigtigt meget i centrum. Min træning med ham, mine planer med ham, og hvad jeg har gjort mig af tanker om hans udvikling både træningsmæssigt og konkurrencemæssigt.

Jeg fik en virkeligt spændende udfordring, som jeg glæder mig til at arrangere: opsætning af en simpel rallybane i Jersie, gå banen med Max, og umiddelbart efter gå den samme bane med Otto. Begge dele skal videofilmes, for at jeg kan iagttage, hvad jeg gør godt og hvad jeg kan forbedre i forhold til begge hundene. Specielt skal jeg være opmærksom på, om der er noget jeg gør automatisk i forhold til Otto, fordi jeg plejer at gøre sådan med Max, og måske dermed ikke arbejder på Otto præmisser.

Bare rolig, det er ikke fordi min coaching er blevet til hundetræning, selvom meget af det der handler om mig, handler om min ageren i situationer med hunde 😊 Det handler om, at jeg har nogle helt klar mål med min adfærd i forhold til Otto, både i almindelighed, men især til træning og konkurrencer, og det skal testes af i praksis inden vi går til prøve ”for alvor”.

En spændende opgave, som jeg glæder mig til at afvikle!

Vi fik en dejlig italiensk favoritret til aften. Kirsten havde gjort den klar, da jeg gik en eftermiddagstur alene, eller rettere mens jeg lyttede til den sidste time af Drivkraft.

Jeg er superprivilegeret!!!