En dag som alle andre …

Rigtige venner :-)

Kl. 1 i nat vågnede Otto, og det gjorde jeg så også. Han skulle bare ud! Da han skulle ind lidt efter virkede han meget mat, og der var ikke meget andet at gøre end at sove på det, så det gjorde vi.

Kl. 7 skulle jeg op, Max ville med, og Otto var vågen, men meget mat. Da vi alle tre kom ud, kom forklaringen: Han havde kastet op, da han var ude kl. 1 og der var noget tynd afføring ☹

Ingen morgenmad til Otto, og en ganske kort morgentur med begge hundene.

Kirsten og jeg gik vores traditionelle weekend-morgentur, fik morgenmad da vi kom hjem, og derefter kørte jeg til Køge med Max mens Kirsten tog sig af Otto.

Jeg parkerede lige ved Havnen – der var meget tomt – og gik en tur i det skønne vejr. Vi mødte ikke ret mange, og det var en skøn tur. Vi mødte en højgravid kvinde med en dejlig Staffordshire bull terrier, Max og den ville meget gerne hilse på hinanden, men kvinden havde travlt, for fødslen var meget tæt på, så jeg nøjedes med at ønske hende alt godt 😉

Otto havde fået lidt havregrød, og var meget friskere, da vi kom hjem.

En stille og rolig eftermiddag, som bl.a. inkluderede at Kirsten klippede mig. Det har hun fået meget ros for, og jeg har fået at vide at jeg ser 10 år yngre ud 😊

Jeg sørgede for de to salater, Kirsten for kyllingen, og så fik vi den skønneste lørdagskylling, dertil Mathieu Coste MC2 2015, en fantastisk naturvin fra Loire.

Det kunne være en dag som alle andre, men det var det så alligevel ikke, for I disse Covid-19-tider er der ikke dage, som alle andre. Jeg har læst en del om situationen, forskellige scenarier for udviklingen, og forskellige bud på hvordan verden vil se ud ”bagefter”.

Jeg skal ikke forsøge at kloge mig på dette komplekse område, men nøjes med igen at se verden ud fra en snæver, personlig synsvinkel. Vi har for længe siden booket ferie på Bornholm den 22.-28. juni med svenskerne. Vi håber stadig på, at det bliver muligt at tage til Bornholm på det tidspunkt. Men det bliver et Bornholm, som er helt forandret i forhold til sidste sommer.

Kirsten og jeg kom første gang til Bornholm i 1999, det var med Emmy og Otto, vores to første border terriere, og det handlede om udstilling. Dengang sejlede vi fra København til Rønne, det var året før Øresundsbroen blev åbnet. Siden er det blevet til mange besøg, og til et Bornholm som er blomstret på mange områder.

Jeg har længe abonneret på nyhedsmails fra Bornholm.nu, og det er ikke særligt opløftende læsning i øjeblikket. Og jeg er på ingen måde ude efter Bornholm, men det er en overskuelig del af Danmark og Verden, og det er næsten bare at skalere op.

Mange virksomheder bukker under i øjeblikket. Den meste prominente er måske Kadeau-koncernen, der står bag bl.a. Michelin-restauranter i København og på Bornholm, og hotel Nordlandet, som var vores foretrukne spisested på Bornholm. En masse virksomheder kan ikke klare sig igennem krisen, og det bliver et fattigere Bornholm, vi kommer til.

Måske bliver vi, der oplever Covid-19 2020, dem, der om mange år kan huske tilbage på tiden før. Kan du huske da …

Jeg aner det ikke, måske bliver det ikke sådan, men verden bliver definitivt en anden.

Måske bedre? Det har man lov at håbe på.